Daniel Kahneman var en pioner inden for adfærdsøkonomi. Desværre mistede vi for nylig denne store tænker, men hans bidrag til forståelsen af sammenhængen mellem økonomi og psykologi lever heldigvis videre i bedste velgående

Kahneman revolutionerede vores forståelse af, hvordan mennesker træffer økonomiske beslutninger. Han viste, at vi ofte handler irrationelt, og det kan føre til dårlige investeringsbeslutninger, når vi påvirkes af det, som Kahneman kalder kognitiv ’bias’:

1. Overdreven selvtillid:
Vi mennesker har en tendens til at overvurdere egne evner. Det kan føre til (for) hyppige handler og (for) stor eksponering mod visse aktiver.

2. Tabsaversion:
Vi mennesker vægter risikoen for tab højere end muligheden for gevinst af samme størrelse, og derfor sælger vi typisk vores gode investeringer for tidligt, mens vi holder fast i de dårlige for
længe.

3. Anker-effekt:
Vi mennesker har en tendens til at hænge fast i fortiden, selv når det ikke er relevant for den aktuelle situation. Det kan føre til forkerte vurderinger af en investerings værdi.

4. Status quo bias:
Vi mennesker har en tendens til at holde fast i vores investeringer og strategier, selv når der er bedre muligheder tilgængelige. Dette skyldes frygt for forandring og/eller besvær med at træffe
nye beslutninger.

Dette er blot et par af de psykologiske faktorer, som påvirker vores adfærd som investorer. Du kan finde flere her,  eller læse Daniel Kahnemans prisvindende bog ”Thinking Fast And Slow”, som jeg klart kan anbefale.

Adfærdsøkonomien gør os bedre rustet til at genkende og undgå irrationel adfærd. For eksempel kan en langsigtet investeringsstrategi hjælpe os med at ignorere kortsigtede markedsbevægelser. Ligeledes kan vi bekæmpe vores tabsaversion med en plan for, hvordan vi håndterer tab, og ved at holde fast i denne plan, når markedet er ustabilt.

DALBAR studiet kommer til samme konklusion. I figuren nedenfor ses det gennemsnitlige afkast for investorer i amerikanske aktiefonde.  Sammenlignes dette med det gennemsnitlige markedsafkast ses en underperformance for den gennemsnitlige investor.

Det er her, vi kan tage ved lære af Kahneman og adfærdsøkonomien. Ved at forstå vores adfærd og medfødte ’bias’, kan vi træffe mere velovervejede investeringsbeslutninger. Lad os se på nogle strategier, der kan hjælpe herpå:

1. Diversificering:
Spred dine investeringer over forskellige aktiver, sektorer og faktorer for at reducere risikoen for store tab på grund af markedsudsving.

2. Langsigtet tænkning:
Forsøg at ignorere kortsigtede markedsudsving og fokusér i stedet på dine langsigtede mål. Lad ikke frygt eller grådighed styre dine beslutninger.

3. Automatisering:
Overvej at automatisere dine investeringer ved hjælp af faste investeringsplaner og en uvildig rådgiver. Det kan hjælpe med at reducere impulsiv adfærd.

4. Uddannelse:
Lær mere om adfærdsøkonomi og investeringspsykologi. Jo mere du forstår om dine egne beslutningsprocesser, jo bedre rustet er du til at modstå impulsive handlinger.

Ifølge Daniel Kahneman er investorerne deres egen værste fjende. Men med adfærdsøkonomien som guide kan vi blive bedre rustet til at navigere i de finansielle farvande og forbedre vores langsigtede investeringsresultater. Hos TimeInvest har vi indarbejdet adfærdsøkonomien i vores modeller, hvilket bidrager til, at vi kan træffe velovervejede og rationelle investeringsbeslutninger til gavn for vores kunder.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Philip Kehlet, Investeringsdirektør

The post En hyldest til Daniel Kahneman: Forstå adfærdsøkonomi for at forbedre dine investeringsbeslutninger appeared first on TimeInvest.

Den fødte investor

Buffett begyndte meget tidligt at interessere sig for investeringer. Allerede som 7-årig blev han inspireret af bogen ”One Thousand Ways to make 1000 dollars”, som han lånte på det lokale bibliotek. Han købte sin første aktie, da han var 11 år og fast ejendom, da han var 14 år. Som enhver anden amerikansk dreng, der ønsker at realisere den amerikanske drøm, gik han med aviser. Indtjeningen fra avisruterne supplerede han med at sælge tyggegummi, Coca-Cola og ugemagasiner ved at gå fra dør til dør. Hans forretning blev hele tiden udvidet med eksempelvis salg af golfbolde og frimærker. Da han gik i High School købte han pin ball maskiner, som han satte op i frisørsaloner og delte indtjeningen med indehaveren.  

Value investor

Buffett er uddannet fra Columbia Business School (efter at være blevet afvist af Harvard University). En af professorerne var Benjamin Graham, som er pioneren inden for value investering. Vi har i et tidligere indlæg skrevet om Benjamin Graham og value investering. I 1954 blev Buffett ansat og partner hos Benjamin Graham. Buffett og Graham fik stor succes med deres investeringer, hvor den overordnede filosofi var, at aktier altid har en profit margin baseret på et trade off mellem deres markedskurs og den indre værdi. Efter nogle år trak Graham sig tilbage og Buffett stiftede Buffett Partnership Ltd, som blev startskuddet til det ikoniske Berkshire Hathaway selskab.  

Berkshire Hathaway

I begyndelsen af 1960’erne begyndte Buffett at købe aktier i Berkshire Hathaway, som dengang var en tekstilfabrik stiftet helt tilbage i 1839. I 1965 fik han kontrol over selskabet, fyrede direktøren, afviklede tekstilfabrikationen og gik i stedet ind i forsikringsbranchen. Herefter begyndte investeringerne at tage fart og udviklede sig til det konglomerat af selskaber, som Berkshire Hathaway er kendt for i dag. Buffett har senere erkendt, at hans opkøb af Berkshire Hathaway er hans dårligste investering nogensinde. Virksomheden befandt sig i en disrupted branche, og afviklingen af fabrikationshallerne kostede flere hundrede millioner dollars. Buffett har selv beregnet, at investeringen har kostet ham omkring 200 milliarder dollars i aggregeret indtjening over de sidste 45 år. Men siden er det gået meget godt. ? En af de mere kendte investeringer er Buffetts opkøb i Coca-Cola. Opkøbet startede i 1988 og Buffett endte med at eje 7%, som han stadig gør den dag i dag. Købsprisen dengang var 1 milliard dollars. 7% af Coca-Cola’s markedsværdi i dag er omkring 20 milliarder dollars. Altså en kursstigning på ca. 1.900%. Hertil skal lægges de årlige (relativt høje) udbytter, som Coca-Cola har udbetalt og som sammen med kursstigningen udgør det samlede afkast. Buffett har selv udtalt, at investeringen i Coca-Cola er en af de mest lukrative han har gennemført – ikke mærkeligt, at Buffett efter sigende dagligt drikker 3-5 Coca-Cola’er.

Kommunikator og filantrop

Til trods for hans enorme formue lever Buffett et relativt ”beskedent” liv i Omaha. Han bor i samme hus, som han købte tilbage i 1958 for 31.500 dollars. Efter sigende er den eneste luksusvare han har købt et privat jetfly til 6,7 millioner dollars. Buffett er en formidabel kommunikator, hvilket tydeligt ses i forbindelse med Berkshire Hathaways generalforsamlinger i Qwest Center i Omaha, hvor over 20.000 investorer fra hele verden valfarter til for at høre hans årlige beretning, som han aflægger sammen med hans mangeårige partner Charlie Munger. Begivenheden er blevet en så stor succes, at den i folkemunde bliver kaldt ”Woodstock of Capitalism”. Buffett er kendt for at bruge metaforer, citater og vittigheder i sin kommunikation. Nogle eksempler er er vist her:

Buffet er filantrop og har allerede og vil fortsætte med at give donationer til almennyttige og velgørende formål. Han har lovet at donere 99% af sin formue, hvoraf hovedparten vil gå til Bill & Melinda Gates Foundation. Han grundlagde i 2010 sammen med Bill Gates ”The Giving Pledge”, som er en sammenslutning af dollar milliardærer, som skriver under på, at de vil donere mindst halvdelen af deres formue. Du kan se listen over medlemmer her.  

Dygtig eller held?

Buffet har uden tvivl leveret fantastiske afkast i Berkshire Hathaway. Men ville afkastet have været bedre, hvis man ”bare” havde investeret i et bredt amerikansk aktieindeks? Og hvis det har været bedre, har det da også været konsistent bedre, eller er det blot et par gode år, som trækker afkastet op? Hos TimeInvest analyserer vi altid om merafkast er skabt ved blot at være heldig eller om der er overvejende god sandsynlighed for, at der er tale om egentlige ”skills” (ægte færdigheder). Warren Buffets har uden tvivl skabt et merafkast i forhold til det brede amerikanske aktiemarked (S&P 500).  Helt overordnet har der været et signifikant merafkast siden start på 8,52% årligt siden 1981. Men den gode performance har været faldende over tiden. Ser vi kun på perioden fra 2002 så har Buffet i gennemsnit kun slået markedet med 0,63% årligt. Det er et markant lavere merafkast end for perioden 1981-2001, hvor han gennemsnitligt slog markedet med 16,41% årligt.    

I TimeInvest er vi lige som Buffet langsigtede investorer og sammensætter individuelle porteføljer med fokus på stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Nøgleordet er spredning på alle parametre: Lande, sektorer, faktorer og selskaber. Derved undgås ”katastrofen”, og på sigt skabes et attraktivt risikojusteret afkast.        

Bonusviden:

Buffet er ivrig bridgespiller og mestrer også at spille på ukulele. I 2007 væddede Buffet 1 million dollars med flere aktive hedge fond managere om de over en ti-årig periode kunne generere et højere afkast end det brede aktieindeks S&P 500. Buffet vandt overbevisende: 85,4% til S&P 500 versus 22% i gennemsnit til hedge fondene. Buffets hovedargument er, at hedge fondenes afkast bliver ædt op af eksorbitante høje omkostninger.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Indlægget er skrevet af adm. Direktør, Christian Høgsted Høm, 11. august 2023

The post Warren Buffett – Oraklet fra Omaha appeared first on TimeInvest.

Nedenstående er tre budskaber, som er vigtige at huske på i disse tider:

1. Undgå at træffe følelsesstyrede beslutninger
…Uanset om det handler om at købe toiletpapir til de næste seks måneder eller om at sælge aktier.

Mange studier har vist, at følelsesmæssig investoradfærd ofte leder til beslutninger om at sælge, når markedet oplever lavpunkter og købe på toppen. Fra tid til anden vil der altid være større eller mindre udsving i markedet, eftersom vi reagerer på ændringer i bl.a. økonomien, det politiske landskab, virksomhederne og/eller globale begivenheder. Figuren nedenfor viser nogle af de forskellige menneskelige følelser, vi som investorer gennemgår over en markedsudvikling.

Nøglen ligger i at forblive fokuseret (og investeret) med det langsigtede mål for øje, og undgå at træffe irrationelle beslutninger, som kan påvirke din investeringsportefølje. Det er dokumenteret af blandt andre professor Daniel Kahneman, som er nobelprisvinder i økonomi. Han har påpeget, at man som investor bør investere og så kigge væk, indtil man skal bruge pengene, fordi man ellers bliver alt for påvirket af det, man hører og læser om markedet.

2. Nedture er ganske normale
…Og sker hyppigere end du lige tror.

Nedenstående tabel tager udgangspunkt i det amerikanske aktiemarked målt ved det brede S&P 500 indeks, hvor historikken til brug for analysen, er blandt den længste, og ligeledes giver et meget retvisende billede af den generelle udvikling blandt verdens aktiemarkeder. Indenfor hvert kalenderår opstår der naturligvis udsving. Tallene viser, hvor stort det største tab fra toppen til bunden har været – inden for hvert kalenderår. Eksempelvis oplevede vi et meget stort tab i 2020 på markedet, da økonomierne lukkede ned, og frygten omkring Covid-19 pandemien startede. Det medførte et tab på 33,9 % fra top til bund. Historien i 2020 endte dog ganske fint alligevel, da markedet sluttede året med et positivt afkast på 16,3 % målt i lokal valuta.

Det gennemsnitlige største tab indenfor hvert kalenderår er 16,5%, og i tabellen til højre ses, hvor ofte det sker, at markedet falder mere end 5%, 10%, 20% mm. Et tab på 15% er altså sket i 39% af tilfældene, svarende til det sker hver gang, der er gået 2,5 år.

Konklusionen er, at nedture er ganske normale og sker hyppigere, end man lige tror.

3. Fokus på det langsigtede og det som forklarer dit afkast
…Investering skal være som at se maling tørre eller græs gro.

Forhåbentligt taler nedenstående figur over aktiemarkedets historiske prisudvikling lidt for sig selv med reference til, at man ikke skal lade sig rive med af kortsigtede nyheder og udviklinger baseret på dage, uger eller måneder. Eftersom tab og nedture sker jævnligt, nogle større end andre, så er det vigtigt at have en strategi til hele perioden. Til at bekæmpe konsekvenserne af de store nedture, kan en intelligent allokering mellem aktivklasser være med til at beskytte kapitalen i din portefølje. Ved at sprede risikoen ud og investere i forskellige aktivklasser, som har modsatrettet udviklinger, skabes der en mere jævn og stabil udvikling.

Hos TimeInvest anvender vi flere anerkendte investeringsfilosofier og strategier i vores porteføljesammensætning. Med afsæt i en uvildig udvælgelse af kun de bedste løsninger, kan vi derfor hjælpe dig med at skabe en bedre sammensat portefølje, som er klar til ”alt slags vejr”, og som har eksponeringer til de rigtige faktorer, som driver og påvirker afkastet på langt sigt.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg

Skrevet af Philip Kehlet, Investeringschef

The post Hvordan reagerer du, når markederne falder? appeared first on TimeInvest.

En portefølje, som er korrekt sammensat ud fra risikoprofil og investeringshorisont er det bedste udgangspunkt. Porteføljen kan undervejs udvise store udsving i værdi, når uventede og alvorlige hændelser opstår. Når priserne på de finansielle markederne for alvor svinger, som i de seneste 3 uger, skaber det ofte nervøsitet og frygt for fremtiden. Udsvingene har mindet os om den store økonomiske krise i 2008, og bekymring for en gentagelse. For 3 måneder siden vidste de fleste ikke, hvad en coronavirus var. Nu påvirker det vores investeringer og ikke mindst vores daglige liv.

DETTE er den følelsesmæssige side af ens risiko.

Uventede hændelser forekommer, og det er det som skaber chokeffekten i de finansielle markeder. Det er derfor vigtigt at være forberedt på bedste vis. Gode investeringsprincipper kan hjælpe investorer i disse vanskellige tider. Historikken kan også hjælpe os, og det er en påmindelse om markedets uundgåelige op- og nedture. Det kan endvidere give os lektioner i, hvad man skal gøre (og ikke gøre), når det uundgåelige sker igen. Her er tre ting der er værd at tænke på nu:

Lektion 1: Undgå panik

Det er vigtigt at sætte de nuværende markeder i perspektiv. Det brede amerikanske S&P 500-indeks sluttede 2019 med en stigning på hele 451% fra bunden i marts 2009. Det repræsenterer et gennemsnitligt årligt afkast på 17,1% i løbet af perioden på lidt mindre end kun 11 år. For den langsigtede investor er det vigtigt ikke at gå i panik. Prøv i stedet at forstå din risiko, og undersøg hvad historikken siger om det. Nedenstående figur viser europæiske aktiers udvikling siden 1980. De grønne søjler er de enkelte kalenderårs afkast, mens de røde prikker viser hvor stort det største fald inden for året har været. Der ses her, at et fald på mere end 10% inden for kalenderåret bestemt ikke har været unormalt, men i langt de fleste år har markedet alligevel endt ud med et positivt afkast. Kun i to af årene var der et negativt afkast på mere end 20%. Det er derfor vigtigt at se igennem de tsunami-bølger af store kursudsving, der altid vil være den uvelkomne ledsager i forbindelse med aktieinvesteringer. Og husk: “It is always darkest before the dawn”

Lektion to: Forbliv investeret

Selvom det seneste årti ikke har givet os mange helt store korrektioner, så er det som nævnt ikke noget nyt. Nedenstående tabel viser de største aktiemarkedsnedture og hvordan de efterfølgende 12 måneder gik.

Oveni dette kommer betydningen af at være investeret kontra ikke at være investeret i de bedste dage. Nedenstående figur viser, hvad en investering i amerikanske aktier ville have givet siden 1971 – en periode på mere end 17.500 dage. Her havde du fået et årligt afkast på 10,3% hvis du havde været fuldt investeret i hele perioden. Undlader man at regne de 10, 25, 50, 75 eller 100 bedste dage med, så ses de høje årlige afkast at forsvinde. Den kraftfulde rentes-rente effekt gør, at en investering på 10.000 DKK var blevet til mere end 1,4 mio. i dag, mens den samme investering kun havde udviklet sig til 257.000, såfremt man blot missede de 10 bedste dage. Den markante forskel viser effekten ved en årlig forretning på 10,3% vs. 7,0% over en lang periode. De bedste dage er ligesom de dårlige dage naturligvis svære at forudse, hvorfor man altid skal være forberedt på, at de kan komme og forsøget på at ”time” disse er særdeles vanskelligt, men altid både risikabelt og dyrt.

Lektion tre: Forbliv diversificeret

Hvis man har sine afkast- og risikoforventninger under kontrol, og samtidig accepterer at recessioner, korrektioner eller de bedste dage ikke er til at forudsige, bør man sammensætte en strategisk portefølje, hvor risikoen stemmer overens med ens egen risikoappetit.
Det betyder også, at man altid skal være investeret i noget, som kan føles kedeligt eller som ikke giver det højeste forventede afkast. Det er netop det, der typisk hjælper din portefølje når markedet falder. På disse tidspunkter, som vi oplever nu, vil man nyde godt af den lidt kedelige, men stabiliserende del af porteføljen.

For en balanceret portefølje er god spredning mellem aktivklasserne vigtigt. Investeringer i bl.a. stats- og realkreditobligationer, virksomhedsobligationer af høj kreditkvalitet eller guld kan skabe tryghed i porteføljen og mindske de store tab.
Ligeledes er spredningen inden for aktivklasserne vigtig. Her kan man fx inden for aktier sørge for at have spredt sin investeringer på tværs af regioner og sektorer. Ud fra denne opdeling kan man derefter inddele sine aktieinvesteringer ud fra forskellige faktorer såsom udbytte, value, kvalitet og lav risiko, eller ud fra forskellige temaer såsom bæredygtighed, digitalisering og sundhed. Ligeledes bør man anvende samme sunde princip inden for andre aktivklasser som eksempelvis alternativer og obligationer.

Konklusionen er, at investering ikke handler om at forudse fremtiden, men nærmere om at lære fra historikken til at forstå nutiden. Investorer som tænker i årtier frem for dage, kan drage nytte af gennemtestede investeringsprincipper. Dette og den rette forventningsafstemte risiko kan hjælpe investorer på vej til målet om succesfuld investering.

Skrevet af Philip Kehlet, 19. Marts 2020

The post Hvad gør du nu som langsigtet investor? Tre ting at overveje appeared first on TimeInvest.

I hverdagen synes langt de fleste mennesker, at vi lever i en alt for travl og kompleks verden til, at vi har tid til at gennemanalysere, hvilke alternativer vi har og hvilke konsekvenser, de resulterer i, før vi skal træffe en konkret beslutning. I vores usikre og indviklede verden tvinges vi derimod til at basere os på skøn, som når vi f.eks. skal finde ud af, hvilken pris vi skal tage for en bestemt vare eller vurdere, hvor mange mennesker, der bor i Viborg. Disse skøn når vi normalt frem til ved at bruge en række simple beslutningsregler, såkaldte tommelfingerregler, der udmærker sig ved, at de meget hurtigt giver os svar på vores spørgsmål. Ulempen ved disse beslutningsregler, også kaldet ”heuristikker”, er, at sådanne regler fører til, at vi begår systematiske fejl, også kaldet fejlskøn (på engelsk ”biases”).

For bedre at forstå, hvorfor vi i mange tilfælde er bundet af visse beslutningsregler og mulige fejlskøn, skal vi helt ind under huden på mennesket.

Menneskets to kognitive systemer

Ifølge anerkendt adfærdsteoretisk forskning bruger vi mindst to forskellige systemer eller måder at tænke på, som interagerer med hinanden, når vi træffer beslutninger i dagligdagen. Det første system, ofte blot kaldet System 1, er kendetegnet ved, at det er intuitivt og automatisk og uden, at vi faktisk er bevidste om, at vi gør brug af det. Det andet system, kaldet for System 2, er kendetegnet ved, at det er analytisk og kontrolleret. Kort sagt siges det, at vi i System 1 træffer beslutninger ved at stole på vores mavefornemmelse eller intuition, mens vi i System 2 bruger en masse intellektuelle kræfter på at ræsonnere os frem til fornuftige beslutninger.

Der findes mange forskellige heuristikker og biases, og der bliver hele tiden ”opdaget” nye. Denne artikel stiller skarp på de heuristikker og biases, som vi er mest tilbøjelige til at bruge ved investering, og som vi dermed skal være ekstra opmærksomme på, hvis vi gerne vil undgå at lave de mest gængse fejltagelser.

Anker- og tilpasningsheuristikken

En væsentlig heuristik, vi er underlagt, når vi træffer beslutninger på en ren instinktiv måde, er forankring. Forankring handler om, at vi altid opfatter ting og informationer i relation til noget andet. Vi har tendens til at stole stærkt på det første stykke information som vi stilles overfor – et såkaldt ”anker” (f.eks. prisen på en aktie) – og derefter forsøger vi at revidere dette estimat ud fra, hvilke yderligere informationer, der synes at være relevante. Et hyppigt fejlskøn der opstår ved anker- og tilpasningsheuristikken, er dog, at vi 1) laver for små tilpasninger i forhold til vores ”anker” og 2) at vi lader helt irrelevante faktorer indgå i beslutningsprocessen. Disse svagheder ved anker- og tilpasningsheuristikken kan bevidst søges udnyttet. F.eks. er dygtige bilforhandlere ofte i stand til at få gode ”deals” ved at starte med et bud, der gør deres modpart glad for blot at betale halvdelen af det oprindeligt meget høje bud, selvom prisen stadig er alt for høj. På samme måde kan forankring medføre, at en investor på det finansielle marked, træffer en forkert beslutning, såsom at købe en overvurderet investering eller sælge en undervurderet investering.

Affektheuristikken

I begrebet >> affekt<< refereres der netop til den forholdsvis kortvarige, men meget intense følelse, som typisk yder stor indflydelse på vores præferencer. Et godt eksempel på denne heuristik opstår, når vi f.eks. kigger på lejlighed eller hus. Her vil første opfattelse af, om et hus er ”skønt” eller ”grimt” hænge ved, og kan være det, som i sidste instans gør, at vi netop bestemmer os for dette hus. På samme måde spiller følelser også en rolle, når vi snakker investering. Det kan være, at du vælger at investere i en aktie ud fra dine følelser eller holdning til et selskab snarere end at aktivere System 2s rationalitetsvurdering, eller at du, som tidligere nævnt i artiklen om tabsaversion, holder fast i en aktie for at undgå følelsen af ”smerte” ved et tab.

Confirmation bias

Førstehåndsindtryk af f.eks. et selskab kan være svær at ændre ved, da vi har en tendens til selektivt at filtrere og kun være opmærksom på de informationer, der understøtter vores mening, mens vi ignorerer informationer, der modsiger vores mening. Confirmation bias gør, at du som investor, er mere tilbøjelig til at lede efter oplysninger, der understøtter din oprindelige idé om investeringen snarere end at finde information, der modsiger den, selvom det viser sig ikke at være en god aktie.

Fortrolighedsbias eller home bias

Denne bias opstår, når investorer foretrækker velkendte investeringsmuligheder, såsom specifikke lande- eller sektormæssige investeringer, på trods af de tilsyneladende indlysende gevinster ved diversificering. Dette kan føre til suboptimale porteføljer med større risiko for tab.

Self-serving bias

Denne fejl består i, at successer, f.eks. succesfulde resultater på aktiemarkedet, tilskrives de beslutninger man selv har truffet, mens fiaskoer tilskrives faktorer i omgivelserne, som man ikke selv har kontrol over. Dette kan resultere i, at investorer bliver overmodige i forhold til deres umiddelbare risiko.

Det er vigtigt at forholde sig kritisk til de resultater, som vores intuitive System 1 producerer for os. Ved at forstå de mest almindelige adfærdsfejl, som man som investor begår, kan vi korrigere vores beslutninger og tage bedre, rationelle beslutninger inden for investering. Hos TimeInvest Fondsmæglerselskab hjælper vi investorer med at oprette en strategisk investeringsplan, der er tilpasset den enkelte, så gængse heuristikker og fejlskøn undgås.

Skrevet af Christine Mohr Balslev, 27. November 2019

The post Beslutningsregler og fejlskøn ved investering appeared first on TimeInvest.