…find vej gennem lov-junglen og de mange forskellige fonde samt data

De mange nye bæredygtigheds-lovgivninger, som er en del af EU-Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, har til formål at bidrage til, at målene i EU-Kommissionens Green Deal opnås. Med denne plan håber man, at EU bliver det første kontinent, der når Net Zero i overensstemmelse med Parisaftalen, der samtidig understøtter FN’s verdensmål og målet om, at EU skal være en konkurrencedygtig og ressourceefficient økonomi.

Derfor er der behov for at offentlig og privat kapital, kan kanaliseres over i ​​innovative virksomheder, der tilbyder grønne produkter og tjenester (”bæredygtige investeringer”). Derudover skal vi samtidig sikre, at denne bæredygtige vækst er understøttet af en plan, der vil beskytte mod potentiel greenwashing og skabe et fælles sprog omkring bæredygtige økonomiske aktiviteter.

EU-lovgivning: Disclosureforordningen og EU-taksonomien

I marts 2021 trådte Disclosureforordningen i kraft, også kendt som SFDR. Forordningen kræver, at finansielle institutioner og fondsudbydere skal offentliggøre oplysninger om, hvordan de tager hensyn til bæredygtighed i deres investeringsbeslutninger. Med samme oplysningskrav er disclosureforordningen et skridt hen imod større gennemsigtighed og har til formål at gøre det lettere for investorer at sammenligne produkterne på tværs af landene.

EU-kommissionen er derfor i gang med at udvikle et fælles sprog vedrørende bæredygtighed. Dette sprog kaldes for EU-taksonomien, og er et vigtigt værktøj til klassificering af økonomiske aktiviteter, der bidrager til EU’s målsætninger om at reducere klimaændringer og beskytte miljøet. Det er vigtigt at vide, at kun aktiviteter, der opfylder taksonomiens krav til bæredygtighed, kan betragtes som bæredygtige investeringer.

At rapportere i overensstemmelse med EU-taksonomien er ikke kun for finansielle markedsdeltagere, men også andre større virksomheder, der er omfattet af CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Derfor vil de fleste virksomheder nu rapportere data, som kapitalforvalterne skal bruge for at kunne rapportere, hvor bæredygtige deres finansielle produkter er – i overensstemmelse med SFDR og EU-taksonomien naturligvis.

Alt dette har skabt lidt forskellige klassificeringer af investeringsfonde, som en investor let kan tilgå og forstå. Alle fonde bliver nemlig delt ind i 3 grupper, som beskrevet herunder:

• Øvrige investeringsfonde (Artikel 6-produkter):
  Fondene her tager højde for bæredygtighedsrisici, men opfylder ikke kriterierne for artikel 8 eller 9

• Lysegrønne investeringsfonde (Artikel 8-produkter):
  Fondene her fremmer bæredygtighed, som indgår i investeringsbeslutninger, men fondene har ikke konkrete bæredygtighedsmål

• Mørkegrønne investeringsfonde (Artikel 9-produkter):
  Fondene her arbejder efter konkrete bæredygtighedsmål, som de skal leve op til på linje med afkast. Derudover skal selskaberne i fondene leve op til princippet om ”do no significant harm”, hvilket betyder, at de bæredygtige mål ikke må gøre væsentlig skade på andre bæredygtighedsmål.

Udover alt arbejdet fra EU-kommissionen, så findes der naturligvis også mange andre mærkninger og bæredygtighedskategorier såsom Globusserne fra Morningstar, bogstaverne fra MSCI, svanemærkningerne eller noget helt fjerde. Billedet her (link) er blot et udsnit over andre forskellige standarder og udbydere af oplysninger vedr. bæredygtige investeringer – altså et økosystem af data som er kraftigt voksende.

Fælles og overordnet set betyder det, at der på grund af mange forskellige data og indgangsvinkler, ikke er en entydig fast definition på, hvad en ”bæredygtig investering” er, selvom EU- kommissionen og andre prøver at definere det. Og derfor kan det være svært at navigere i junglen af forskellige fonde og den tilhørende lovgivning. Derfor bør det altid være en anbefaling at søge hjælp hos en uvildig rådgiver, der kan hjælpe med at vælge de rigtige fonde og investeringer ud, som passer til netop dine specifikke mål, bæredygtighedspræferencer og risikoprofil.

Ny analyse af fondsuniverset

Bæredygtige investeringer er bestemt kommet for at blive. I en netop opdateret analyse af det europæiske fondsunivers fra Morningstar, ses det, at ud af en samlet investeringsformue på mere end EUR 8 billioner (tusind milliarder), er fordelingen mellem de forskellige kategoriseringer således:

Øvrige fonde – Artikel 6 (44,5% af samlet formue – 17.475 antal fonde)
Lysegrønne fonde – Artikel 8 (52,2% af samlet formue – 9.717 antal fonde)
Mørkegrønne fonde – Artikel 9 (3,3% af samlet formue – 891 antal fonde)

Altså er over halvdelen af investerede midler placeret i såkaldte bæredygtige fonde. Men det er kun en meget lille andel, der er placeret i de mørkegrønne fonde, hvor der er opsat konkrete mål. Yderligere, viser analysen desværre også, at andelen af mørkegrønne fonde er blevet næsten halveret efter kravene til banker og fondsudbydere i de senere år er blevet styrket markant. Sammensætningen mellem aktive og passive fonde er forsat domineret af aktive fonde, som for de mørkegrønne (artikel 9) udgør 95%.

Dertil er der en række vigtige pointer i analysen, som viser de forskellige kategoriers eksponering til områder såsom våben, tobak, termisk kul, fossile brændstoffer og andre kontroversielle aktiviteter. For det viser sig nemlig, at både artikel 8 og 9 fonde har aktiviteter indenfor disse områder. Især efter Ruslands invasion af Ukraine for godt ét år siden kom emnet våben på agendaen. Det blev lige pludselig okay blandt intentionelle investorer at allokere kapital til forsvarsselskaber. Noget der i 2021 og årene før var meget ilde set i branchen. Definitionen af bæredygtige investeringer er altså ligesom resten af verden: Dynamisk.

Afkastmæssigt er der også mange forskelle at spore på de forskelligt klassificerede investeringsfonde qua deres vidt varierende investeringsstrategier. Hos TimeInvest anvender vi ofte en bæredygtig ”Core-Satellite” tankegang når vi opbygger en portefølje ud fra dine præferencer. Det medfører typisk, at vi medtager en god mængde brede bæredygtige markedsstrategier som kerne elementer i sammensætningen, og som da komplimenteres med bæredygtige aktive løsninger. Porteføljen vil uanset hvad altid være tilpasset dit behov, din risikovillighed og dine bæredygtighedspræferencer.

Vil du høre nærmere, eller ønsker du at se hvordan din portefølje scorer på forskellige målbare parametre såsom ESG-risiko, CO2 intensitet, aftryk på FN’s 17 verdensmål eller EU-taksonomi andel, så tag fat i os og hør nærmere om disse muligheder.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Investeringschef, Philip Kehlet

The post Bæredygtige investeringsmuligheder appeared first on TimeInvest.

Hvad er Impact investering?

På dansk oversætter vi ofte begrebet “Impact investing” med “Investering med aftryk”. Men hvad præcist menes der med det?

Det er vores opfattelse, at det er en måde at investere på, hvor målet er at generere en specifik gavnlig social eller miljømæssig effekt samtidig, med at der skabes et finansielt afkast.

Værktøjerne til at måle denne “sociale eller miljømæssige effekt” kan variere, men et godt og håndfast område, som de fleste kigger på, er FN’s 17 verdensmål – på engelsk “Sustainable Development Goals (SDG)” eller målene for en bæredygtig udvikling.

Det er områder, som de fleste mennesker bekymrer sig meget om, og som de fleste store globale virksomheder ønsker at have indflydelse på.

Det er lidt mere end 5 år siden disse mål blev fastlagt; alle for at imødekomme de miljømæssige, politiske og økonomiske problemer, som verden står overfor. Fristen for at nå disse mål er sat til år 2030!

Fra 17 mål til 5 temaområder

10 år til at løse nogle af de mest alvorlige udfordringer, som verden i øjeblikket står over for, er ikke lang tid. For at vores hjælp får hurtig og størst mulig effekt, har vi brug for et klart billede af problemstillingerne inden for de 17 SDG’er.

Mange af SDG’erne er indbyrdes forbundne med hensyn til de problemer, de forsøger at løse, hvilket gør det muligt at samle de 17 mål og opdele dem i forskellige områder.

Afslut fattigdom og bekæmp ulighed

Værdighed er det første temaområde og består af SDG 1 (Afskaf fattigdom) og SDG 5 (Ligestilling mellem kønnene).

Værdighed er ofte en stor faktor i livskvaliteten for de fleste mennesker. Værdighed opnås, når hver person behandles med respekt uanset køn, seksuel orientering, etnicitet eller social klasse.

Forestil dig de muligheder, der ville være tilgængelige, hvis køns-ulighed og fattigdom ikke eksisterede? Mens forskelsbehandling af kvinder og piger samt ekstrem fattigdom er faldet, så er der stadig en lang vej at gå, før disse udfordringer er løst.

Sundhed og uddannelse

Det andet temaområde er Mennesker – området består af SDG 2 (Stop sult), SDG 3 (Sundhed og trivsel) og SDG 4 (Kvalitetsuddannelse).

Ernæring, sundhed og uddannelse er nogle af de vigtigste mål for os mennesker. Ved at investere i området ”mennesker” giver du dem mulighed for at få viden. At have viden er et stærkt værktøj til at give mennesker mulighed for at forbedre deres liv. Andelen af underernærede mennesker er halveret i de sidste to årtier på grund af øget landbrugsproduktivitet og hurtig økonomisk vækst. Mødres sundhed, børnedødelighed og sygdomme som HIV/Aids og malaria er blevet stærkt reduceret. Samtidig har der været en markant stigning i læsefærdigheder og indskrivning af børn i skoler.

Det er alle vigtige skridt mod bedre ernæring, sundhed, velvære og uddannelse for nogle af verdens mest sårbare mennesker. Der er dog stadig mange skridt, der skal tages, før vi er i mål.

For at nå disse tre SDG’er inden 2030 skal vi aktivt deltage i at støtte små og bæredygtige landbrugspraksis, fremme forskning og udvikling af vacciner samt udvikle en universel sundhedspleje, der er overkommelig for alle.
Skal vi virkelig udøve indflydelse, er vi nødt til at tilbyde kvalitetsuddannelser, der er tilgængelig for alle. At gøre dette er et meget magtfuldt redskab til at opnå bæredygtig udvikling, bedre sundhed og bedre muligheder for at øge livskvaliteten for dem, der har mest brug for det.

Beskyt vores økosystemer for alle samfund og for vores børn skyld

Det tredje temaområde – Vores Planet – består af SDG 6 (Rent vand og sanitet), SDG 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), SDG 13 (Klima indsats), SDG 14 (Livet i havet) og SDG 15 (Livet på land).

Dette område fokuserer på vores planet og de ændringer, den gennemgår på grund af forurening, mangel på vand, skovrydning og naturkatastrofer – bare for at nævne nogle få. Debatten om klimaændringer har været i gang i årevis. Nogle siger, at ændringerne ikke er noget at bekymre sig om, mens andre siger, at vi skal tage øjeblikkelig handling.

Løsningerne er allerede på mange måder til stede. Vi kan beskytte og gendanne vandrelaterede økosystemer som skove, bjerge og floder for at helbrede vandmangel samt forbruge og genbruge ansvarligt.

Vi kan påvirke de mest sårbare regioner positivt, så de kan håndtere klimaforandringer og naturkatastrofer effektivt. Vi kan også sikre et bæredygtigt forbrug af havbaserede ressourcer og håndtere forurening gennem innovation og love, for at undgå yderligere forringelse af livet på land og i havet.

Global solidaritet for bæredygtig udvikling og retfærdighed

Det fjerde temaområde – Partnerskab og Retfærdighed – består af SDG 17 (Partnerskab for handling) og SDG 16 (Fred, retfærdighed og stærke institutioner).

Globale partnerskaber er afgørende, hvis SDG’erne skal nås inden 2030. I dette tilfælde er jo flere jo bedre, og jo større antal af mennesker, der er villige til at give en hånd, jo hurtigere og mere effektivt kan det gå.

Naturkatastrofer og konflikter er hovedårsagerne til mange humanitære kriser i dag og selvom den officielle udviklingsbistand fra de udviklede lande er steget, er der stadig behov for yderligere økonomiske ressourcer og bistand.

Uden retfærdighed vil håbet om en bæredygtig verden være vanskelig at opfylde. Retfærdighed er, når der er fred, alle behandles retfærdigt, og der er love, som beskytter mennesker.

Skab en stærk, inkluderende og transformativ økonomi

Det femte og sidste temaområde – velstand – består af SDG 7 (Bæredygtig energi), SDG 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), SDG 9 (industri, innovation og infrastruktur), SDG 10 (Mindre ulighed) og SDG 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund).

For at kunne skabe velstand og vækst er der brug for et miljø, der gør det muligt at ”blomstre”. I den udviklede del af verden er det at have konstant elektricitet, internet, bolig og social lighed noget som de fleste af os tager for givet. Virkeligheden er, at dette for mange mennesker rundt om i verden stadig er en uopnået drøm.

På trods af væksten i den globale økonomi er ekstrem fattigdom stadig et problem, og er ofte koncentreret i byområder. Derfor skal der her udvikles infrastruktur for at skabe vækstmuligheder, mindske fattigdom og gøre elektricitet overkommelig og tilgængelig for alle. Målet er at bygge kvalitetshuse med rent rindende vand, forbedre transportsystemet og sikre teknologisk innovation og en holdbar kommunikationsteknologi.

Invester efter hvad du føler er vigtigst

En traditionel global investering har et overraskende lille aftryk på de omtalte verdensmål, når der måles på, hvorvidt virksomhedernes omsætning kan relateres til ovennævnte temaområder. Nedenstående viser, hvor stor ”Impact” i procent, der opnås ved en traditionel global investeringstilgang sammenlignet med en veldiversificeret bæredygtig investeringstilgang:

Mens SDG-eksponeringen viser, hvad virksomhederne producerer og med andre ord hvor stort et aftryk de sætter på verdensmålene, så fortæller den ikke noget om, hvordan virksomheden opfører sig.

Til at måle virksomhedernes ”opførsel” anvendes ESG-parametrene (Environmental, Social og Governance). En ESG-rating er derfor et anerkendt mål på, hvordan en virksomhed opfører sig ud fra et bæredygtigt perspektiv. ESG-investering handler helt overordnet om at inddrage og analysere en virksomheds værdisæt og påvirkningen af samfundet miljømæssigt og socialt samt ledelsens generelle ansvarlighed og praktiske udførelse.

Hos TimeInvest tænker vi altid i skræddersyede løsninger og sammensætter porteføljer, som matcher den enkeltes behov og ønsker. Vi mener, at det er muligt at fastholde en høj grad af ansvarlighed og bæredygtighed (ESG) og samtidig påvirke forskellige temaer inden for FN’s 17 verdensmål langt mere markant end en gennemsnitlige aktieportefølje.

Det er vores budskab, at bæredygtige investeringer skal levere til den dobbelte bundlinje – nemlig med et aftryk og et attraktivt finansielt afkast. Det sidstnævnte kan bl.a. sikres ved at inkorporere en høj grad af kvalitet som en grundlæggende karakteristik i investeringerne.

Ønsker du en analyse af din porteføljes egenskaber og en snak omkring, hvordan du bedst kan skabe en bæredygtig portefølje, så hører vi meget gerne fra dig.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Indlægget er skrevet af Philip Kehlet, . 7. december 2020

The post Investering med aftryk appeared first on TimeInvest.

Den hastige teknologiske udvikling er en af de absolut stærkeste globale megatrends. Et væld af innovative teknologier bryder frem, og omformer vores verden, og den måde der drives forretning på. Særligt én teknologi er banebrydende og faciliterer i høj grad udviklingen af de øvrige teknologier, og udgør således rygraden af det teknologisamfund vi hastigt bevæger os henimod. Teknologien hedder Cloud Computing (også kendt som ’skyen’), og den strukturelle vækst inden for dette investeringstema er allerede dokumenteret af et markant højere risikojusteret afkast sammenlignet med den generelle teknologisektor og aktiemarked.

Som det ses af grafen ovenfor, har et indeks bestående af selskaber med fokus på Cloud Computing (grøn på grafen) således givet et afkast på 1.168% fra 1. januar 2008 til 30. juni 2020, mens det globale aktiemarked (sort på grafen) har leveret 143%. På samme tid er investorer blevet kompenseret bedre for deres påtagede risiko ved investering i temaet: Cloud Computing har leveret 1,09% afkast per risikoenhed, mens det globale aktiemarked kun har leveret 0,47% afkast per risikoenhed.

Hvad er Cloud Computing?

Cloud Computing er simpelt forklaret en levering af computertjenester – herunder servere, databaser, netværk, software, analyse og intelligens – via internettet, frem for fysisk og lokalt på stedet. På denne måde kan brugerne af ‘skyen’ få adgang til deres filer, programmer og servere overalt i verden, og nemt dele dokumenter og information med kollegaer. Af denne årsag har temaet Cloud Computing fået særlig stor interesse under den igangværende COVID-19 pandemi, da mange virksomheders ansatte nu skal kunne arbejde hjemmefra.

De fleste cloudtjenester kan overordnet inddeles i tre brede kategorier:

Hvilke forhold driver Cloud Computing?

Den absolut største drivkraft for den massive, strukturelle vækst indenfor Cloud Computing findes i teknologiens centrale og vitale rolle i teknologisamfundets økosystem. ’Skyen’ udgør rygraden af ’den fjerde industrielle revolution’ – et udtryk opfundet af The World Economic Forum til at beskrive nutidens økonomi, hvor mange dataintensive, digitale teknologier kombineres for at skabe mere avancerede forretningsmodeller og velstand. Cloud Computing befinder sig i epicentret af denne transformation: Nye teknologier, forretningsmodeller og industrier åbnes op ved brug af ’skyen’. Kunstig Intelligens, Selvkørende Biler, Gensekventering, e-handel, Cyber Security, 5G, Blockchain, Internet of Things og Robotteknologi. Alle er teknologier, som afhænger af Cloud Computing, hvilket understreger ’skyens’ enorme vigtighed. [Disse teknologier udgør også spændende investeringsmuligheder – klik på linkene for at læse vores blogs om investering i disse temaer!].

Foruden Cloud Computings centrale rolle blandt nye teknologier, så er cloudtjenester isoleret set til stor fordel for mange virksomheder. Inden tidsalderen for Cloud Computing måtte virksomheder styre deres IT-ressourcer på stedet med lokale servere, netværksudstyr, software og IT-ansatte på en måde, der var kapitaltung og tidskrævende med en lav grad af skalerbarhed. I dag kan virksomheder ved brug af cloudtjenester outsource deres IT-ressourcer til specialiserede udbydere og derved arbejde mere effektivt, reducere deres IT-omkostninger og fokusere på deres kerneforretning.

Virksomhederne har således et stort økonomisk incitament til at flytte deres IT-ressourcer ”op i skyen” – ikke kun fra et kommercielt perspektiv, men også fra et bæredygtigt perspektiv. Sagen er nemlig den, at Cloud Computing er langt mere energibesparende og klimavenlig, end den ’gamle IT-model’ med lokalt opbevarede servere. Store cloud-udbydere såsom Amazon og Microsoft kan nemlig udnytte deres kæmpe, avancerede datacentre langt mere effektivt end en enkel, intern lokal server hos en virksomhed kan. Ydermere anvender mange af datacentrene bæredygtig energi fra vindmøller eller lignende. Kombinationen af højere effektivitet og anvendelse af klimavenlig strøm kan reducere CO2 udledning med op til 88% for virksomheder, der tager ’skyen’ i brug, sammenlignet med den ’gamle IT-model’.[1]

En attraktiv investeringsmulighed

Virksomheder, der har deres forretningsfelt inden for Cloud Computing, vil kunne tilbyde attraktive muligheder for afkast til langsigtede investorer. Ifølge research fra konsulenthuset Gartner estimeres det globale marked for såkaldte public cloudtjenester (cloud baserede tjenester udbudt til offentligheden) i perioden mellem 2018 og 2022 at vokse med en årlig vækstrate (CAGR) på 15,9% til 354,6 milliarder USD (fra 196,7 milliarder).[2]

Cloud Computing udgør således en interessant investeringscase på flere forskellige måder. På trods af de overbevisende egenskaber har erhvervslivet dog endnu ikke taget cloud-teknologien fuldt ud til sig. Der eksisterer således stadig mange muligheder på tværs af industrier og organisationer til at udnytte ’skyen’. Som følge af COVID-19 pandemien og en øget efterspørgsel efter ”work-from-home” løsninger vil overgangen til Cloud Computing sandsynligvis accelerere kraftigt de kommende år. Derfor bør investorer, der ønsker at opbygge en langsigtet investeringsstrategi, overveje en investering i temaet Cloud Computing.

Hos TimeInvest står vi klar med rådgivning til, hvordan du bedst kan investere i tematiske investeringer, såsom Cloud Computing.

[1] https://aws.amazon.com/about-aws/sustainability/

[2] https://www.gartner.com/en/newsroom/press-releases/2019-11-13-gartner-forecasts-worldwide-public-cloud-revenue-to-grow-17-percent-in-2020

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Skrevet af Mikkel Hallengreen Hansen, 29. juli 2020

The post Cloud Computing – rygraden i vores teknologisamfund appeared first on TimeInvest.

Bæredygtig energi er et af de hotteste investeringstemaer for tiden, og er det med rette. Ud over at have en række strukturelle trends, der stimulerer temaet, har investeringer i bæredygtig energi også givet et markant højere afkast end det generelle aktiemarked. Et indeks bestående af selskaber med fokus på grøn energi har således givet et totalt afkast på 50% fra 1. januar 2018 til 31. maj 2020, mens det globale aktiemarked ”kun” har præsteret 19%. Kan disse ”overnormale” afkast fortsætte? I dette indlæg vil vi forsøge belyse dette spørgsmål.

Det overordnede energimarked

Den globale efterspørgsel efter energi har altid været stødt stigende, hvilket har resulteret i, at energiforbruget år efter år når nye højder. At efterspørgslen efter energi er steget skyldes primært det faktum, at både verdensbefolkningen og økonomierne vokser kontinuerligt, hvilket er de to største drivkræfter for energiforbruget. Det er også to tendenser som forventes at fortsætte. Befolkningen forventes at stige med 1,5 milliarder frem til 2040 og væksten målt ved BNP forventes fordoblet i 2040. Og selvom vores energi bliver mere efficient, ændrer det ikke på, at International Energy Agency, som er et rådgivende energisamarbejde mellem 30 lande, forventer, at efterspørgslen på energi vil stige med 24% frem til år 2040.

Hvorfor så investere i grøn energi? Første anledning til at investere i energi er altså den stigende efterspørgsel; men hvorfor skal vi så investere i det bæredygtige alternativ? Bæredygtig energi har sin relevans på baggrund af det faktum, at der  er konsensus om, at vi skal reagere hurtigt, hvis ikke vores samlede CO2-udledning skal have fatale konsekvenser for vores planets temperatur og de afledte effekter heraf. Dette har fået 60 af verdens ledere til at tilkendegive, at de vil arbejde for, at deres lande i 2050 vil være klimaneutrale, og dermed medvirke til at begrænse den globale opvarmning til en maksimal stigning på 1,5 graders celsius. Men hvad skal der konkret til, for at vi opnår dette mål?

Billedet illustrerer, hvordan energiforbruget har været fordelt historisk samt et estimat for, hvordan det kan udvikle sig i fremtiden. På nuværende tidspunkt er det blot ca. 25% af vores energi, der kommer fra vedvarende energiressourcer. Som billedet/grafen viser, vil det dog vokse stødt frem til 2050, hvor ca. 62% af vores energi estimeres at komme fra vedvarende energikilder. Der er altså banet vej for, at bæredygtig energi står over for en stor strukturel fremgang. Skal vi opnå vores ambitiøse klimamål kræver det således store investeringer inden for temaet.

Investering med et stort bæredygtigt aftryk

Vi skrev i forrige indlæg, at investeringer med en stor grad af ansvarlighed og bæredygtighed samt med eksponering til FN’s 17 verdensmål historisk har givet et markant bedre risikojusteret afkast. Investering i vedvarende energi er et tema, der automatisk falder ind under denne kategori, og som giver direkte aftryk på verdensmål nr. 7 ”Bæredygtig Energi” og nr. 13 ”Klima-indsats”.   Ved at investere i vedvarende energi, har man som investor altså mulighed for ”Doing well while doing good” med sine investeringer.

Det kan dog være let at miste de langsigtede perspektiver i en tid med ekstraordinær markedsvolatilitet, som det 1. halvår har budt på. Hos TimeInvest Fondsmæglerselskab A/S foretrækker vi at se ud over kortsigtet volatilitet, og holde os ajour med længerevarende tendenser såsom vedvarende energi. Vi tilbyder forskellige muligheder, så investorer kan opnå den ønskede eksponering uanset om man er til sol, vand eller vind.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast

Skrevet af Mathias Duelund Hansen, 19. Juni 2020

The post Tematiske investeringer: Bæredygtig energi appeared first on TimeInvest.

Hvad er ESG investering?

ESG investering handler helt overordnet om at inddrage og analysere en virksomheds Environmental, Social og Governance (ESG) faktorer sammen med de finansielle karakteristika i investeringsbeslutningen.

ESG investeringer er ikke entydigt defineret og afgrænset. Der findes mange forskellige mærkater på både engelsk og dansk såsom etisk investering, social ansvarlig investering, bæredygtig investering og investering med aftryk. Fælles er, at alle typer inddrager ESG-faktorerne i processen, og har til formål at opnå konkurrencedygtige finansielle afkast. Der er dog væsentlige forskelle i, hvordan disciplinen udføres, samt hvilket fokus og påvirkning investeringerne vil resultere i.

Listen over underliggende begreber tilhørende E, S og G er naturligvis lang, men nedenstående viser de mest anderkendte og gængse.

Virksomheder verden over bliver i større og større grad målt og vejet på disse parametre, eftersom de adresserer en række af verdens største udfordringer og ikke mindst de ønsker og krav som befolkningen har sat på dagsordenen. Politikkerne og virksomhederne er derfor tvunget til at efterleve disse parametre, hvis de skal gøre sig forhåbningerne om at overleve i en konkurrencedrevet verden.

Som investor er der derfor en række essentielle overvejelser, der er afgørende for dine investeringers afkast og ikke mindst de påvirkninger investeringerne har på vores planets tilstand samt de menneskelige og sociale forhold.

Nuancer af ”grøn” og forskellige indgangsvinkler

De store pengetanke hos pensionsselskaber, fonde og kapitalforvaltere har heldigvis et stort og stigende fokus på disse ESG overvejelser. Måden disse midler investeres kan ses som et spektrum af forskellige strategier. Disse forskelle og nuancer definerer graden af ESG integrationen og dermed investeringernes bæredygtighed og påvirkning.

I nedenstående tabel er de overordnede nuancer opstillet. Udgangspunktet helt til venstre kan beskrives som ”traditionel investering”, hvor målsætningen alene er at opnå et konkurrencedygtigt finansielt afkast på sin investering. Denne målsætning er også gældende for de forskellige typer af bæredygtige investeringer med undtagelse fra rene filantropiske investeringer, hvis formål og målsætning kan være anderledes.

Den største kategori er ”ansvarlig investering”, som omfatter strategier der aktivt laver en frasortering af udvalgte selskaber af etiske årsager. Det kunne fx være selskaber, som overtræder en investors moralkodeks, etik og værdier. Typisk er det brancher eller aktiviteter som fx våbenproducenter, tobaksfirmaer, udvinding af fossile brændstoffer, porno, gambling eller andet. Selvom det virker åbenlyst for mange at foretage dette fravalg, så er der stadig mange forskellige holdninger verden over. I nogle lande og blandt mange investorer anser man fx atomkraft som værende en holdbar investering, mens man ikke ønsker det andre steder. På samme vis kan der være forskellige holdninger til aktiviteter omkring selskabers involvering i dyreforsøg, stamcelle forskning eller lignende.

Den næste kategori er ”bæredygtig investering”, hvor ESG parametrene for alvor medtages, og mens målsætningen om afkast og ansvarlighed også gør sig gældende her, er der ofte stort fokus på opsatte mål og planer for ens investeringer. Her er det typisk filosofien ”invest in the best and avoid the rest” de fleste investorer har opsat. Mange ser eksempelvis her på virksomhedernes ESG Rating og vælger deraf kun de bedste i ”klassen”. På den måde kan man altså vælge sine investeringer ud fra graden af ESG ift. det traditionelle udgangspunkt, hvor alene afkastpotentialet er i fokus.

Den sidste kategori ”Impact investering” er den mindste målt på midler, men er den kategori, som vokser mest i øjeblikket. Her er fokus på at vælge investeringer, som har et direkte og målbart aftryk på sociale eller miljømæssige forhold. Typisk vil disse aftryk være bundet op mod temaer med afsæt i FN’s 17 verdensmål. Eksempelvis vil selskaber og investeringer inden for vaccine og sygdomsbekæmpelse have et stort målbart aftryk, da deres produkter og services rammer direkte ind i de verdensmål, som relaterer sig til sundhed og trivsel. På samme måde kan investeringer i selskaber, som producerer alternativ energi relateres til verdensmålene om klimaindsats og bæredygtig energi.

Opnå samme konkurrencedygtige afkast med bæredygtige investeringer

Kigger man på adfærdsanalyser, hvor man spørger en række investorer omkring deres holdning til dette emne, så er der statistisk belæg for, at langt de fleste faktisk er villige til at gå på kompromis med deres finansielle afkast, såfremt bæredygtigheden er i top. Men behøver man som investor at gå på kompromis med dette? Hvis man analyserer tallene ud fra et historisk perspektiv, så er svaret nej. Ser man på de brede indeks og sammenholder dem med de bæredygtige indeks, så taler historikken sit tydelige sprog. Nedenunder ses, at de såkaldte ”Best-in-Class” SRI-indeks (markeret med grøn) har skabt et højere årligt afkast end de traditionelle investeringer (markeret med sort). Samtidig har de haft en lavere risiko, hvilket tydeligt stadfæster, at den bæredygtige investering har været til stor fordel for mange investorer: De har opnået et højere risikojusteret afkast, samtidig med at de har gjort noget godt for verdenssamfundet (“Doing Well While Doing Good“).

Hvordan kan man implementere ESG-investeringer?

Mulighederne er mange inden for de forskellige områder. De fleste løsninger opfylder dog imidlertid ikke altid alle ønsker og krav, og ofte bør man derfor som investor forholde sig til de kompromiser, som de forskellige løsninger indebærer.
Fx vil en investering i en række selskaber med fokus på at skabe påvirkning på verdensmålene vedrørende rent drikkevand og sanitet ikke nødvendigvis have den højeste ESG Rating. Derudover kan disse faktisk have en høj CO2 udledning grundet, at det typisk er industri- og forsyningsselskaber, der generelt udleder flere drivhusgasser. På samme måde vil selskaber med stærke ESG egenskaber ikke nødvendigvis have den største forventede omsætning inden for forskellige temaer, som understøtter forskellige verdensmål.

Derfor er det yderst vigtigt at forstå den risiko de forskellige investeringsløsninger har, for derefter at sammensætte en løsning, som lever op til ens egne formål og forventninger.

Hos TimeInvest tænker vi altid i skræddersyede løsninger og sammensætter porteføljer som matcher den enkeltes behov. Vi mener, at det er muligt at fastholde en stor grad af ansvarlighed og bæredygtighed og samtidig påvirke forskellige temaer med afsæt i FN’s 17 verdensmål. Samtidig med det viser historikken af du også har fået et merafkast.

Skrevet af Philip Kehlet, 10. Juni 2020

The post Doing Well While Doing Good appeared first on TimeInvest.