Bæredygtige investeringsmuligheder
…find vej gennem lov-junglen og de mange forskellige fonde samt data
De mange nye bæredygtigheds-lovgivninger, som er en del af EU-Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, har til formål at bidrage til, at målene i EU-Kommissionens Green Deal opnås. Med denne plan håber man, at EU bliver det første kontinent, der når Net Zero i overensstemmelse med Parisaftalen, der samtidig understøtter FN’s verdensmål og målet om, at EU skal være en konkurrencedygtig og ressourceefficient økonomi.
Derfor er der behov for at offentlig og privat kapital, kan kanaliseres over i innovative virksomheder, der tilbyder grønne produkter og tjenester (”bæredygtige investeringer”). Derudover skal vi samtidig sikre, at denne bæredygtige vækst er understøttet af en plan, der vil beskytte mod potentiel greenwashing og skabe et fælles sprog omkring bæredygtige økonomiske aktiviteter.
EU-lovgivning: Disclosureforordningen og EU-taksonomien
I marts 2021 trådte Disclosureforordningen i kraft, også kendt som SFDR. Forordningen kræver, at finansielle institutioner og fondsudbydere skal offentliggøre oplysninger om, hvordan de tager hensyn til bæredygtighed i deres investeringsbeslutninger. Med samme oplysningskrav er disclosureforordningen et skridt hen imod større gennemsigtighed og har til formål at gøre det lettere for investorer at sammenligne produkterne på tværs af landene.
EU-kommissionen er derfor i gang med at udvikle et fælles sprog vedrørende bæredygtighed. Dette sprog kaldes for EU-taksonomien, og er et vigtigt værktøj til klassificering af økonomiske aktiviteter, der bidrager til EU’s målsætninger om at reducere klimaændringer og beskytte miljøet. Det er vigtigt at vide, at kun aktiviteter, der opfylder taksonomiens krav til bæredygtighed, kan betragtes som bæredygtige investeringer.
At rapportere i overensstemmelse med EU-taksonomien er ikke kun for finansielle markedsdeltagere, men også andre større virksomheder, der er omfattet af CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Derfor vil de fleste virksomheder nu rapportere data, som kapitalforvalterne skal bruge for at kunne rapportere, hvor bæredygtige deres finansielle produkter er – i overensstemmelse med SFDR og EU-taksonomien naturligvis.
Alt dette har skabt lidt forskellige klassificeringer af investeringsfonde, som en investor let kan tilgå og forstå. Alle fonde bliver nemlig delt ind i 3 grupper, som beskrevet herunder:
- Øvrige investeringsfonde (Artikel 6-produkter):
Fondene her tager højde for bæredygtighedsrisici, men opfylder ikke kriterierne for artikel 8 eller 9
- Lysegrønne investeringsfonde (Artikel 8-produkter):
Fondene her fremmer bæredygtighed, som indgår i investeringsbeslutninger, men fondene har ikke konkrete bæredygtighedsmål
- Mørkegrønne investeringsfonde (Artikel 9-produkter):
Fondene her arbejder efter konkrete bæredygtighedsmål, som de skal leve op til på linje med afkast. Derudover skal selskaberne i fondene leve op til princippet om ”do no significant harm”, hvilket betyder, at de bæredygtige mål ikke må gøre væsentlig skade på andre bæredygtighedsmål.
Udover alt arbejdet fra EU-kommissionen, så findes der naturligvis også mange andre mærkninger og bæredygtighedskategorier såsom Globusserne fra Morningstar, bogstaverne fra MSCI, svanemærkningerne eller noget helt fjerde. Billedet her (link) er blot et udsnit over andre forskellige standarder og udbydere af oplysninger vedr. bæredygtige investeringer – altså et økosystem af data som er kraftigt voksende.
Fælles og overordnet set betyder det, at der på grund af mange forskellige data og indgangsvinkler, ikke er en entydig fast definition på, hvad en ”bæredygtig investering” er, selvom EU- kommissionen og andre prøver at definere det. Og derfor kan det være svært at navigere i junglen af forskellige fonde og den tilhørende lovgivning. Derfor bør det altid være en anbefaling at søge hjælp hos en uvildig rådgiver, der kan hjælpe med at vælge de rigtige fonde og investeringer ud, som passer til netop dine specifikke mål, bæredygtighedspræferencer og risikoprofil.
Ny analyse af fondsuniverset
Bæredygtige investeringer er bestemt kommet for at blive. I en netop opdateret analyse af det europæiske fondsunivers fra Morningstar, ses det, at ud af en samlet investeringsformue på mere end EUR 8 billioner (tusind milliarder), er fordelingen mellem de forskellige kategoriseringer således:
Øvrige fonde – Artikel 6 (44,5% af samlet formue – 17.475 antal fonde)
Lysegrønne fonde – Artikel 8 (52,2% af samlet formue – 9.717 antal fonde)
Mørkegrønne fonde – Artikel 9 (3,3% af samlet formue – 891 antal fonde)
Altså er over halvdelen af investerede midler placeret i såkaldte bæredygtige fonde. Men det er kun en meget lille andel, der er placeret i de mørkegrønne fonde, hvor der er opsat konkrete mål. Yderligere, viser analysen desværre også, at andelen af mørkegrønne fonde er blevet næsten halveret efter kravene til banker og fondsudbydere i de senere år er blevet styrket markant. Sammensætningen mellem aktive og passive fonde er forsat domineret af aktive fonde, som for de mørkegrønne (artikel 9) udgør 95%.
Dertil er der en række vigtige pointer i analysen, som viser de forskellige kategoriers eksponering til områder såsom våben, tobak, termisk kul, fossile brændstoffer og andre kontroversielle aktiviteter. For det viser sig nemlig, at både artikel 8 og 9 fonde har aktiviteter indenfor disse områder. Især efter Ruslands invasion af Ukraine for godt ét år siden kom emnet våben på agendaen. Det blev lige pludselig okay blandt intentionelle investorer at allokere kapital til forsvarsselskaber. Noget der i 2021 og årene før var meget ilde set i branchen. Definitionen af bæredygtige investeringer er altså ligesom resten af verden: Dynamisk.
Afkastmæssigt er der også mange forskelle at spore på de forskelligt klassificerede investeringsfonde qua deres vidt varierende investeringsstrategier. Hos TimeInvest anvender vi ofte en bæredygtig ”Core-Satellite” tankegang når vi opbygger en portefølje ud fra dine præferencer. Det medfører typisk, at vi medtager en god mængde brede bæredygtige markedsstrategier som kerne elementer i sammensætningen, og som da komplimenteres med bæredygtige aktive løsninger. Porteføljen vil uanset hvad altid være tilpasset dit behov, din risikovillighed og dine bæredygtighedspræferencer.
Vil du høre nærmere, eller ønsker du at se hvordan din portefølje scorer på forskellige målbare parametre såsom ESG-risiko, CO2 intensitet, aftryk på FN’s 17 verdensmål eller EU-taksonomi andel, så tag fat i os og hør nærmere om disse muligheder.
Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.
Indlægget er skrevet af Investeringschef, Philip Kehlet
