Endnu et kvartal er gået på hæld og selvom vi altid skriver om at være langsigtet i sin investeringstilgang er det alligevel fornuftigt at reflektere over, hvad vi har været igennem, og nok endnu vigtigere prøve at se frem i mod hvad den næste tid bringer.

”Money never sleeps” er et velkendt ordsprog i finansverdenen og første halvår af 2023 viser sig også at leve ganske fint op til dette. Markedet er buldret frem og her per 30. juni, er det globale aktiemarked oppe 12%, mens vi i Danmark hænger lidt i bremsen og kun er oppe ca. 8%. Helt i spidsen finder vi endnu engang USA, hvor det amerikanske S&P 500 indeks er oppe næsten 17% målt i USD. Årsagen til USA er så langt foran, og vi i Danmark er sejlet agterud er, som vi også nævnte i sidste indlæg, at markedsafkastet er trukket op af nogen få store teknologi aktier, og der må vi bare erkende, at det ikke lige er vores stærke side i Danmark. Men hvor meget har disse aktier betydet og hvilke selskaber er der egentlig tale om?

Grafen her er en såkaldt afkastdekomponering af det amerikanske S&P 500 indeks, hvor vi ser på, hvor meget de enkelte aktier har bidraget til det samlede afkast. Her fremgår det, at de ovenstående 7 aktier, har bidraget med 12,3% ud af det samlede afkast på 16,8%. Dermed er det kun er 4,5% som de resterende 493 aktier bidrager med. Med så stor en del af afkastet er det ikke underligt aktierne omtales som ”the magnificent 7”. Fællesnævneren for disse magiske 7 selskaber er, at de alle har teknologi dybt forankret i deres forretning og mange af dem også er ledende indenfor Artificial Intelligence, som har været ”hot-topic” nummer ét i år på aktiemarkederne.

At det er så få aktier, der driver afkastet, går meget godt i tråd med det vi oplever i real-økonomien. Vi har desværre fortsat krig i Ukraine og kerneinflationen (inflation uden fødevarer og energi) er også stadig alt for høj. Og hvis det ikke skulle være nok, så har rentestigningerne også sendt chok gennem banksystemet, hvilket har ført til konkurser og tvangsægteskaber, der giver flashbacks til finanskrisen.

Men markedet ser heldigvis bort fra disse dårligdomme og fokuserer på den positive del af ovenstående historier. Ja, inflationen er høj, men den er faldende og ledende indikatorer viser, at der nok ikke går længe, før vi er nede på mere acceptable niveauer. En graf, der giver genlyd hos de forskellige analysehuse og giver forhåbninger er denne, der viser sammenhængen mellem inflationen (forbrugerpriserne) og producentpriserne. Ifølge disse fungerer producentpriserne som ledende indikator for forbrugerpriserne og både i USA samt Europa peger det på markant lavere inflation allerede i efteråret.

Udover at alt tyder på inflationen er faldende, ser vi også en vækst, der viser sig stærkere end forventet. I sidste uge var Danmarks Statistik eksempelvis ude og revidere væksten op for Danmark i årets første kvartal fra 0,2% til 0,6%. Samme går igen i USA og Europa, hvor væksten overrasker positivt og generelt har vi nu fået indhentet det kæmpe væksttab vi oplevede under COVID-19, endda med vores egen lille økonomi helt i front. Af de store økonomier er det faktisk kun Tyskland, der stadig slider lidt med det som nedenstående graf viser.

Konkluderende går det altså godt i verdensøkonomien, hvor inflationen falder hurtigt pt., hvilket giver håb om vi snart har set en top i rentestigningerne fra centralbankerne. Så har vi overhovedet noget at frygte og skal vi afblæse recessionen som ellers har været konsensus de seneste 12 måneder? Her skal vi nok træde en smule varsomt, for selvom vi ser mange positive udviklinger er der også indikationer på, at det ikke går godt alle steder i økonomien. Industriproduktionen hænger stadig i de største økonomier, hvilket er vist ved nedenstående graf til venstre. Når de såkaldte PMI-tal ligger under 50, indikerer det tilbagegang i industrien. Heldigvis er servicesektoren for de samme lande over 50 og så længe den er det, kan vi godt undgå recessionen. Desværre begynder vi at se antallet af konkurser stige i USA, hvilket er vist i grafen til højre. Vi er allerede på niveauer, der tidligere har betydet amerikansk recession. Derfor er det nok at sætte tingene lidt på spidsen at afblæse recessionen én gang for alle.

Men hvad skal der så ske med finansmarkederne? Vi har før citeret Niels Bohr, der har udtalt ”Prediction is very difficult, especially if it’s about the future”, hvilket indkapsler meget godt, hvor svært det er at sige noget om markederne på kort sigt. I TimeInvest bevæger vi os ikke ud i spådommens kunst. Vi sammensætter porteføljer ud fra langsigtede strategier. Det afholder dog ikke andre i branchen i at gøre forsøget. Forventningerne ved årets start var at S&P 500 ville lukke 2023 i 4.040. Her efter et halvt år er indekset allerede oppe i kurs 4.450, hvilket er ca. 10% højere end, hvad de forventer året slutter med.

Der er altså lagt op til et turbulent andet halvår såfremt vi skal stole på forudsigelserne, men som sagt vil det ikke være første gang de har taget fejl, så skal vi ikke håbe de gør det igen? I TimeInvest vælger vi i hvert fald at kigge bort fra de korte gennemsnitlige kurs-targets og fokuserer primært på de langsigtede trends i markedet. Hvad de indebærer vil vi komme ind på i fremtidige indlæg, men ellers kan I altid kontakte os for at høre nærmere om vores tanker og idéer.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Chefanalytiker, Mathias Duelund Hansen

The post Halvårskommentar 2023 appeared first on TimeInvest.

De olympiske lege, som hvert fjerde år samler de allerbedste atleter i hele verden for at konkurrere i forskellige olympiske discipliner, er netop overstået.

Atletik er blandt de helt store begivenheder, som ofte også er den store afslutning på legene. Indenfor for atletik er en af de mest prestigefyldte discipliner 10-kampen, hvor der kæmpes i 100 meter løb, Længdespring, Kuglestød, Højdespring, 400 meter løb, 110 meter hæk, Diskos, Stangspring, Spydkast og 1500 meter løb.

I olympisk 10-kamp er det den samme person, der skal udføre alle 10 discipliner og vinderen af 10-kampen siges ofte at være den bedste ”allround” atlet i verden.

Atleten er naturligvis god til alle disciplinerne, men ikke nødvendigvis den bedste til nogen af dem. Altså mere en allrounder fremfor en specialist. Nedenstående tabel bekræfter dette og viser de procentvise forbedringer som den olympiske vinder (specialisten) har leveret i forhold til den bedste atlet fra 10-kampen (allrounderen).

Det giver naturligvis meget god mening, at en specialist er bedre end en allrounder i de enkelte discipliner. I de olympiske lege kan du som nævnt ikke stille op med dine bedste specialister indenfor hver konkurrence i denne 10-kamp. Det skal være den samme atlet.

Som investor kan du drage en parallel til denne sammenligning. For i investeringsbranchen findes der også mange gode atleter – de bliver ofte kaldt for porteføljemanagere. I denne konkurrence handler det også om at skabe de bedste rekorder, som typisk måles på afkast eller risikojusteret-afkast. Og på samme vis her, er der forskel på porteføljemanagernes indbyrdes performance – både på dagen med en kort horisont, men bestemt også på længere sigt. Blandt porteføljemanagere findes der naturligvis også specialister og allrounders, og du kan som investor vælge den bedste specialist i hver disciplin til din portefølje. Det kan eksempelvis være disciplinen amerikanske aktier eller virksomhedsobligationer. Nedenfor ses forskellen blandt top og bund indenfor udvalgte aktivklasser (”discipliner”) målt på afkast de seneste 5 år.

Blandt investeringsdisciplinerne er der væsentlige forskellige mellem top og bund. Indenfor de store aktie-kategorier ses forskellen mellem den bedste og dårligste porteføljemanager at være mere end 5-10% årligt. En forskel som kan have stor betydning for det samlede afkast. Eksempelvis vil en investering på 1 mio. kroner med et årlig afkast på 5% give dig ca. 250.000 kroner mere end, hvis det årlige afkast blot var 3% målt over en periode på 10 år. Det leder hen til spørgsmålet om, hvordan man kan udvælge kun de bedste indenfor hver disciplin til sin portefølje?

Hos TimeInvest identificerer vi de bedste porteføljemanagers ved hjælp af en omfattende analyseproces

Første del af analysen indeholder først og fremmest en masse beregninger. Her kigger vi på mere en 50 forskellige datapunkter vedrørende afkast, risiko, omkostninger og diverse porteføljeegenskaber. Det arbejde skal sikre, at vi identificerer de porteføljemanagers som historisk har været bedre end de andre. Her måles porteføljemanagerens evner typisk op imod en relevant sammenligningsgruppe og indeks. Det giver et billede af, hvor god manageren har været i forhold til markedet. Blandt de mange resultater er det vigtigt at finde dem som har vist konsistens– altså porteføljemanagers, der har leveret gode merafkast hele tiden og ikke blot en gang i mellem.

Et forsimplet eksempel illustrerer dette. Nedenstående viser udviklingen for to forskellige managers. Manager A har leveret et mere stabilt merafkast i forhold til markedet end Manager B (Figur 1). Ses på udviklingen over længere tid, har de to managers givet det samme afkast (Figur 2). Men havde en investor eksempelvis først investeret efter år 2, ville investeringen faktisk have underpræsteret med Manager B, da alt merafkast finder sted ét enkelt år. Med andre ord, så har Manager A haft et mindre risikofyldt merafkast, som ud fra statistiske begreber kan betragtes som mere konsistent end Manager B’s.

Konsistens er faktisk ikke så svært at måle. Ud fra fastsatte statistiske sikkerhedsniveauer, kan det let vises, hvem som, med en given sandsynlig konsistens, har været dygtige. Netop konsistens er et nøglebegreb i investeringsbranchen, som ofte synliggør hvem som blot har været heldige, og hvem som udviser dygtighed.

For at opnå det niveau, kræver det lige som i mange andre henseender stabile processer, der virker hver gang og en bagvedliggende filosofi og kultur, som understøtter det. Sidstnævnte managers/atleter, der udviser dette, er naturligvis dem, som skal kaldes til videre samtale.

I denne næste fase ligger der ofte et lige så stort kvalitativt arbejde i at undersøge robustheden og evidensen for den bagvedliggende præstation. I relation til managers er det eksempelvis vigtigt at vide hvem som styrer beslutningerne? Er der et kompetent (”fit-and-proper”) team? Er der en akademisk anerkendt filosofi bagved strategien? Er det en forståelig proces? Og er der gode sikkerheds- og risikostyringsegenskaber?

Det er blot et udvalg af spørgsmål, som ligeledes undersøges inden vi hos TimeInvest udvælger en manager til den samlede portefølje. Denne mulighed for at sammensætte et hold af kun de bedste, opnås bedst og kun med en uvildig tilgang, hvor der kan vælges på alle hylder. Det har vi mange års erfaring med hos TimeInvest og vi hjælper dig gerne med at sammensætte dit personlige vinderhold, som passer med din risikoprofil og bæredygtighedsønsker.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Indlægget er skrevet af Philip Kehlet, 16. august 2021

The post Er din portefølje til olympisk guld? appeared first on TimeInvest.