Men alligevel fortsætter de globale finansielle markeder ufortrødent og tredje kvartal blev for mange aktivklasser positivt. Globale aktier steg med 7%, europæiske aktier steg med 3,5% og udviklingslandene steg over en bred kam mere end 10%. Desværre gik de danske aktier mod strømmen med et fald på 2% i kvartalet, og Danmark er således et af de dårligst performende aktiemarkeder i verden i år – selv når vi korrigerer for Novo Nordisk!

Figur 1: Bloomberg. Indeks anvendt DK = KAXCAP, Verden = MSCI ACWI, Europa = MSCI EUROPE, Nye Markeder = MSCI EM. Alle afkast i DKK

Men de finansielle markeder er mere end blot aktier og afkastet har faktisk været positivt over hele linjen. Også statsobligationer, realkreditobligationer, virksomhedsobligationer, olie, guld, kryptovaluta og ejendomme deltog også i festen, hvilket betyder, at de fleste investorer uafhængig af risikoprofil har et positivt afkast på deres formue år til dato – selv når vi korrigerer for valutaen.

Vi har fortsat positive forventninger til de globale aktier, selvom de handler i all-time-high. OECD’s ledende indikatorer, der samler nøgletal fra industrien, arbejdsmarkedet, forbrugerne, rentemarkedet og aktiemarkedet, peger på tiltagende vækst i verdensøkonomien:

Figur 2: OECD Leading Indicators amplitude adjusted

Men der er også forhold, som taler for, at væksten aftager herfra. Således viser det amerikanske arbejdsmarked svaghedstegn, og jobvæksten har de seneste måneder skuffet.

Figur 3: Non-farm payrolls hentet fra Bureau of Labor Statistics og estimat fra Goldman Sachs Investment Research

Efter vores vurdering forstyrrer Trumps hårde immigrationspolitik dog lige nu jobtallene. Samtidig er økonomisk vækst ikke på samme måde som tidligere afhængig af høj jobskabelse, da kunstig intelligens giver en produktivitetsgevinst i mange brancher.

Det svage arbejdsmarked fik i september den amerikanske centralbank til at lempe renten for første gang i 9 måneder, hvilket har bragt styringsrenten ned på 4-4,25%. Netop arbejdsmarkedet var årsagen til rentenedsættelsen, da inflationen i USA stadig ligger noget over målsætningen på 2%:

Figur 4: US Consumer Price Index. Hentet fra Bloomberg

Men en inflation over målsætning afholdt ikke centralbanken fra at lempe pengepolitikken og svagheden i arbejdsmarkedet har således vægtet højere for centralbanken (… eller var det måske Donald Trump, der har fået sin vilje om rentenedsættelser?).

Markedet forventer yderligere fem rentenedsættelser i USA i løbet af det næste år, hvilket efter vores vurdering er mindre sandsynligt med en vækst på 2-3% og en inflation over målsætningen. Derfor foretrækker vi europæiske – herunder danske obligationer – fremfor amerikanske.

Dollaren fortsætter sit fald og er nu faldet 12% ift. danske kroner i år, hvilket har bidraget til at gøre amerikanske aktiver til en dårlig investering set fra et europæisk perspektiv. Vi forventer, at svækkelsen af dollaren fortsætter. Dollaren er stadig dyr, og Donald Trump har ved flere lejligheder sagt, at han gerne ser en svækket dollar, som kan styrke USA’s konkurrencekraft.

Figur 5: Bloomberg. US Fed Real Trade Weighted Dollar Index. Data per 31.07.2025

Men alle ovenstående holdninger er meget af taktisk og dermed mere kortsigtet karakter. Vi fastholder, at den største styrke i enhver portefølje findes i tålmodighed og diversificering. Markedet vil altid byde på perioder med store udsving, overraskelser og nye fortællinger, men de klassiske dyder med langsigtede investeringsstrategier og risikospredning er afgørende, hvis man som investor skal navigere sikkert gennem uroen. Det handler ikke om at time markedet perfekt, men om at bevare retningen og dermed fordelene ved at være investeret over tid.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Nilsson, Chefanalytiker

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

The post Kvartalskommentar Q3 2025 appeared first on TimeInvest.

Den fødte investor

Buffett begyndte meget tidligt at interessere sig for investeringer. Allerede som 7-årig blev han inspireret af bogen ”One Thousand Ways to make 1000 dollars”, som han lånte på det lokale bibliotek. Han købte sin første aktie, da han var 11 år og fast ejendom, da han var 14 år. Som enhver anden amerikansk dreng, der ønsker at realisere den amerikanske drøm, gik han med aviser. Indtjeningen fra avisruterne supplerede han med at sælge tyggegummi, Coca-Cola og ugemagasiner ved at gå fra dør til dør. Hans forretning blev hele tiden udvidet med eksempelvis salg af golfbolde og frimærker. Da han gik i High School købte han pin ball maskiner, som han satte op i frisørsaloner og delte indtjeningen med indehaveren.  

Value investor

Buffett er uddannet fra Columbia Business School (efter at være blevet afvist af Harvard University). En af professorerne var Benjamin Graham, som er pioneren inden for value investering. Vi har i et tidligere indlæg skrevet om Benjamin Graham og value investering. I 1954 blev Buffett ansat og partner hos Benjamin Graham. Buffett og Graham fik stor succes med deres investeringer, hvor den overordnede filosofi var, at aktier altid har en profit margin baseret på et trade off mellem deres markedskurs og den indre værdi. Efter nogle år trak Graham sig tilbage og Buffett stiftede Buffett Partnership Ltd, som blev startskuddet til det ikoniske Berkshire Hathaway selskab.  

Berkshire Hathaway

I begyndelsen af 1960’erne begyndte Buffett at købe aktier i Berkshire Hathaway, som dengang var en tekstilfabrik stiftet helt tilbage i 1839. I 1965 fik han kontrol over selskabet, fyrede direktøren, afviklede tekstilfabrikationen og gik i stedet ind i forsikringsbranchen. Herefter begyndte investeringerne at tage fart og udviklede sig til det konglomerat af selskaber, som Berkshire Hathaway er kendt for i dag. Buffett har senere erkendt, at hans opkøb af Berkshire Hathaway er hans dårligste investering nogensinde. Virksomheden befandt sig i en disrupted branche, og afviklingen af fabrikationshallerne kostede flere hundrede millioner dollars. Buffett har selv beregnet, at investeringen har kostet ham omkring 200 milliarder dollars i aggregeret indtjening over de sidste 45 år. Men siden er det gået meget godt. ? En af de mere kendte investeringer er Buffetts opkøb i Coca-Cola. Opkøbet startede i 1988 og Buffett endte med at eje 7%, som han stadig gør den dag i dag. Købsprisen dengang var 1 milliard dollars. 7% af Coca-Cola’s markedsværdi i dag er omkring 20 milliarder dollars. Altså en kursstigning på ca. 1.900%. Hertil skal lægges de årlige (relativt høje) udbytter, som Coca-Cola har udbetalt og som sammen med kursstigningen udgør det samlede afkast. Buffett har selv udtalt, at investeringen i Coca-Cola er en af de mest lukrative han har gennemført – ikke mærkeligt, at Buffett efter sigende dagligt drikker 3-5 Coca-Cola’er.

Kommunikator og filantrop

Til trods for hans enorme formue lever Buffett et relativt ”beskedent” liv i Omaha. Han bor i samme hus, som han købte tilbage i 1958 for 31.500 dollars. Efter sigende er den eneste luksusvare han har købt et privat jetfly til 6,7 millioner dollars. Buffett er en formidabel kommunikator, hvilket tydeligt ses i forbindelse med Berkshire Hathaways generalforsamlinger i Qwest Center i Omaha, hvor over 20.000 investorer fra hele verden valfarter til for at høre hans årlige beretning, som han aflægger sammen med hans mangeårige partner Charlie Munger. Begivenheden er blevet en så stor succes, at den i folkemunde bliver kaldt ”Woodstock of Capitalism”. Buffett er kendt for at bruge metaforer, citater og vittigheder i sin kommunikation. Nogle eksempler er er vist her:

Buffet er filantrop og har allerede og vil fortsætte med at give donationer til almennyttige og velgørende formål. Han har lovet at donere 99% af sin formue, hvoraf hovedparten vil gå til Bill & Melinda Gates Foundation. Han grundlagde i 2010 sammen med Bill Gates ”The Giving Pledge”, som er en sammenslutning af dollar milliardærer, som skriver under på, at de vil donere mindst halvdelen af deres formue. Du kan se listen over medlemmer her.  

Dygtig eller held?

Buffet har uden tvivl leveret fantastiske afkast i Berkshire Hathaway. Men ville afkastet have været bedre, hvis man ”bare” havde investeret i et bredt amerikansk aktieindeks? Og hvis det har været bedre, har det da også været konsistent bedre, eller er det blot et par gode år, som trækker afkastet op? Hos TimeInvest analyserer vi altid om merafkast er skabt ved blot at være heldig eller om der er overvejende god sandsynlighed for, at der er tale om egentlige ”skills” (ægte færdigheder). Warren Buffets har uden tvivl skabt et merafkast i forhold til det brede amerikanske aktiemarked (S&P 500).  Helt overordnet har der været et signifikant merafkast siden start på 8,52% årligt siden 1981. Men den gode performance har været faldende over tiden. Ser vi kun på perioden fra 2002 så har Buffet i gennemsnit kun slået markedet med 0,63% årligt. Det er et markant lavere merafkast end for perioden 1981-2001, hvor han gennemsnitligt slog markedet med 16,41% årligt.    

I TimeInvest er vi lige som Buffet langsigtede investorer og sammensætter individuelle porteføljer med fokus på stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Nøgleordet er spredning på alle parametre: Lande, sektorer, faktorer og selskaber. Derved undgås ”katastrofen”, og på sigt skabes et attraktivt risikojusteret afkast.        

Bonusviden:

Buffet er ivrig bridgespiller og mestrer også at spille på ukulele. I 2007 væddede Buffet 1 million dollars med flere aktive hedge fond managere om de over en ti-årig periode kunne generere et højere afkast end det brede aktieindeks S&P 500. Buffet vandt overbevisende: 85,4% til S&P 500 versus 22% i gennemsnit til hedge fondene. Buffets hovedargument er, at hedge fondenes afkast bliver ædt op af eksorbitante høje omkostninger.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Indlægget er skrevet af adm. Direktør, Christian Høgsted Høm, 11. august 2023

The post Warren Buffett – Oraklet fra Omaha appeared first on TimeInvest.

Hvad er ESG investering?

ESG investering handler helt overordnet om at inddrage og analysere en virksomheds Environmental, Social og Governance (ESG) faktorer sammen med de finansielle karakteristika i investeringsbeslutningen.

ESG investeringer er ikke entydigt defineret og afgrænset. Der findes mange forskellige mærkater på både engelsk og dansk såsom etisk investering, social ansvarlig investering, bæredygtig investering og investering med aftryk. Fælles er, at alle typer inddrager ESG-faktorerne i processen, og har til formål at opnå konkurrencedygtige finansielle afkast. Der er dog væsentlige forskelle i, hvordan disciplinen udføres, samt hvilket fokus og påvirkning investeringerne vil resultere i.

Listen over underliggende begreber tilhørende E, S og G er naturligvis lang, men nedenstående viser de mest anderkendte og gængse.

Virksomheder verden over bliver i større og større grad målt og vejet på disse parametre, eftersom de adresserer en række af verdens største udfordringer og ikke mindst de ønsker og krav som befolkningen har sat på dagsordenen. Politikkerne og virksomhederne er derfor tvunget til at efterleve disse parametre, hvis de skal gøre sig forhåbningerne om at overleve i en konkurrencedrevet verden.

Som investor er der derfor en række essentielle overvejelser, der er afgørende for dine investeringers afkast og ikke mindst de påvirkninger investeringerne har på vores planets tilstand samt de menneskelige og sociale forhold.

Nuancer af ”grøn” og forskellige indgangsvinkler

De store pengetanke hos pensionsselskaber, fonde og kapitalforvaltere har heldigvis et stort og stigende fokus på disse ESG overvejelser. Måden disse midler investeres kan ses som et spektrum af forskellige strategier. Disse forskelle og nuancer definerer graden af ESG integrationen og dermed investeringernes bæredygtighed og påvirkning.

I nedenstående tabel er de overordnede nuancer opstillet. Udgangspunktet helt til venstre kan beskrives som ”traditionel investering”, hvor målsætningen alene er at opnå et konkurrencedygtigt finansielt afkast på sin investering. Denne målsætning er også gældende for de forskellige typer af bæredygtige investeringer med undtagelse fra rene filantropiske investeringer, hvis formål og målsætning kan være anderledes.

Den største kategori er ”ansvarlig investering”, som omfatter strategier der aktivt laver en frasortering af udvalgte selskaber af etiske årsager. Det kunne fx være selskaber, som overtræder en investors moralkodeks, etik og værdier. Typisk er det brancher eller aktiviteter som fx våbenproducenter, tobaksfirmaer, udvinding af fossile brændstoffer, porno, gambling eller andet. Selvom det virker åbenlyst for mange at foretage dette fravalg, så er der stadig mange forskellige holdninger verden over. I nogle lande og blandt mange investorer anser man fx atomkraft som værende en holdbar investering, mens man ikke ønsker det andre steder. På samme vis kan der være forskellige holdninger til aktiviteter omkring selskabers involvering i dyreforsøg, stamcelle forskning eller lignende.

Den næste kategori er ”bæredygtig investering”, hvor ESG parametrene for alvor medtages, og mens målsætningen om afkast og ansvarlighed også gør sig gældende her, er der ofte stort fokus på opsatte mål og planer for ens investeringer. Her er det typisk filosofien ”invest in the best and avoid the rest” de fleste investorer har opsat. Mange ser eksempelvis her på virksomhedernes ESG Rating og vælger deraf kun de bedste i ”klassen”. På den måde kan man altså vælge sine investeringer ud fra graden af ESG ift. det traditionelle udgangspunkt, hvor alene afkastpotentialet er i fokus.

Den sidste kategori ”Impact investering” er den mindste målt på midler, men er den kategori, som vokser mest i øjeblikket. Her er fokus på at vælge investeringer, som har et direkte og målbart aftryk på sociale eller miljømæssige forhold. Typisk vil disse aftryk være bundet op mod temaer med afsæt i FN’s 17 verdensmål. Eksempelvis vil selskaber og investeringer inden for vaccine og sygdomsbekæmpelse have et stort målbart aftryk, da deres produkter og services rammer direkte ind i de verdensmål, som relaterer sig til sundhed og trivsel. På samme måde kan investeringer i selskaber, som producerer alternativ energi relateres til verdensmålene om klimaindsats og bæredygtig energi.

Opnå samme konkurrencedygtige afkast med bæredygtige investeringer

Kigger man på adfærdsanalyser, hvor man spørger en række investorer omkring deres holdning til dette emne, så er der statistisk belæg for, at langt de fleste faktisk er villige til at gå på kompromis med deres finansielle afkast, såfremt bæredygtigheden er i top. Men behøver man som investor at gå på kompromis med dette? Hvis man analyserer tallene ud fra et historisk perspektiv, så er svaret nej. Ser man på de brede indeks og sammenholder dem med de bæredygtige indeks, så taler historikken sit tydelige sprog. Nedenunder ses, at de såkaldte ”Best-in-Class” SRI-indeks (markeret med grøn) har skabt et højere årligt afkast end de traditionelle investeringer (markeret med sort). Samtidig har de haft en lavere risiko, hvilket tydeligt stadfæster, at den bæredygtige investering har været til stor fordel for mange investorer: De har opnået et højere risikojusteret afkast, samtidig med at de har gjort noget godt for verdenssamfundet (“Doing Well While Doing Good“).

Hvordan kan man implementere ESG-investeringer?

Mulighederne er mange inden for de forskellige områder. De fleste løsninger opfylder dog imidlertid ikke altid alle ønsker og krav, og ofte bør man derfor som investor forholde sig til de kompromiser, som de forskellige løsninger indebærer.
Fx vil en investering i en række selskaber med fokus på at skabe påvirkning på verdensmålene vedrørende rent drikkevand og sanitet ikke nødvendigvis have den højeste ESG Rating. Derudover kan disse faktisk have en høj CO2 udledning grundet, at det typisk er industri- og forsyningsselskaber, der generelt udleder flere drivhusgasser. På samme måde vil selskaber med stærke ESG egenskaber ikke nødvendigvis have den største forventede omsætning inden for forskellige temaer, som understøtter forskellige verdensmål.

Derfor er det yderst vigtigt at forstå den risiko de forskellige investeringsløsninger har, for derefter at sammensætte en løsning, som lever op til ens egne formål og forventninger.

Hos TimeInvest tænker vi altid i skræddersyede løsninger og sammensætter porteføljer som matcher den enkeltes behov. Vi mener, at det er muligt at fastholde en stor grad af ansvarlighed og bæredygtighed og samtidig påvirke forskellige temaer med afsæt i FN’s 17 verdensmål. Samtidig med det viser historikken af du også har fået et merafkast.

Skrevet af Philip Kehlet, 10. Juni 2020

The post Doing Well While Doing Good appeared first on TimeInvest.