Ordreudførelsespolitik
1 Indledning
1.1 Denne politik for ordreudførelse (”Ordreudførelsespolitikken”) har til formål at beskrive procedurer til behandling af kunders handel med værdipapirer gennem TimeInvest Fondsmæglerselskab A/S, (”Selskabet”) samt at sikre kunder de bedste handelsvilkår (Best Execution) ved værdipapirhandler, som gennemføres på kundernes vegne.
2 Retsgrundlag
2.1 Politikken for ordreudførelse er udarbejdet på baggrund af:
- Kommissionens delegerede forordning 2017/565 om organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber (”Forordning 565”) art. 64-66,
- Kommissionens delegerede forordning 2017/576 af 8. juni 2016 om supplerende regler til MiFID II for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om investeringsselskabers årlige offentliggørelse af oplysninger om handelssteders identitet og kvaliteten af ordreudførelsen (”Forordning 576”), samt
- Bekendtgørelse nr. 917 af 25. juni 2017 om værdipapirhandlerens udførelse af ordrer (”Ordreudførelsesbekendtgørelsen”).
3 Ansvar
3.1 Selskabets Investeringsdirektør er overordnet ansvarlig for at sikre, at retningslinjerne i politikken efterleves og implementeres i den løbende drift.
4 Omfattede værdipapirer
4.1 Selskabet formidler handler til udførelse af kundens bank med følgende værdipapirer:
- Omsættelige værdipapirer, som omsættes på kapitalmarkedet, herunder:
- Aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles hermed samt aktiebeviser.
- Obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer.
- Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og Commercial Papers, men ikke betalingsinstrumenter.
- Andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og andre andele i institutter for kollektiv investering.
5 Handelsordrer
5.1 Selskabet formidler handler til udførelse på kunders vegne på grundlag af rådgivningsaftaler med handelsfuldmagt eller på grundlag af aftaler om porteføljepleje.
5.2 Ved rådgivningsaftaler med handelsfuldmagt formidles handler efter kundens ordre på baggrund af en anbefaling fra kundens investeringsrådgiver. Anbefalingen udarbejdes efter vurdering af kundens beholdning før og efter omlægning, under hensyntagen til kundens investeringsmål og risikoprofil.
5.3 Ved porteføljeplejeaftaler formidles handler til udførelse på baggrund af en beslutning truffet af Selskabet, som porteføljeforvalter. Ordren formidles efter vurdering af kundens beholdning før og efter omlægning under hensyntagen til kundens investeringsmål og risikoprofil.
6 Best Execution
6.1 Selskabet søger ved formidling af ordrer på kundens vegne at opnå det bedst mulige resultat for kunden – best execution.
6.2 Følgende forhold indgår i den samlede vurdering til opnåelse af best execution i prioriteret rækkefølge:
- Værdipapirets pris.
- Omkostninger ved handlen.
- Afviklingens hurtighed.
- Sandsynlighed for gennemførelse og afvikling.
- Handlens omfang og art.
- Andre forhold, som kan påvirke handlen.
6.3 Ved vurdering af best execution for en ordre prioriteres følgende faktorer:
- Samlet vederlag forbundet med handlen.
- Fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige afviklingsmåde for det konkrete værdipapir, herunder handelsprocedurer hos afviklende bank.
- Kundens risikoprofil og kundens forventninger til handlen og ønsker om fx hurtig afvikling.
- Værdipapirets karakteristika.
6.4 For Selskabets detailkunder vil best execution altid relatere sig til handlens samlede vederlag, medmindre handlens omstændigheder medfører, at de øvrige faktorer, som nævnt i pkt. 6.2 er mere relevante. Det samlede vederlag består af opnået handelspris for værdipapirerne og alle omkostninger og gebyrer relateret til handlen. Selskabet søger best execution uanset kundekategori.
6.5 Hvis kunden ønsker en handel afviklet på en bestemt måde – fx med limitering eller som strakshandel – vil Selskabet følge kundens ønske, men i denne situation kan Selskabet være helt eller delvist ude af stand til at opnå best execution. Selskabets forpligtelse til at efterkomme kundens ønsker går forud for forpligtelsen til at sikre best execution. Selskabet vil dog også i denne situation søge at give kunden de bedst mulige handelsvilkår.
7 Handelsprocedurer
7.1 Selskabet fører ikke konti og depoter for kunderne. Alle handler, betalinger og transaktioner sker derfor direkte på kundens depot og konto i kundens bank.
7.2 Selskabet udfører ikke handler for egen regning. Der er derfor ingen mulighed for, at egne handler kan være til ulempe for kunderne.
7.3 Selskabet sammenlægger (aggregerer) ikke kundernes enkelte ordrer til større handelsordrer, men behandler de enkelte fondsordrer individuelt.
7.4 Selskabet afvikler ikke selv kundens handelsordrer, men videreformidler ordrerne til andre værdipapirhandlere. Handlerne afvikles udelukkende gennem værdipapirhandlere i EU, se også pkt. 8.
7.5 Handelsordrerne videreformidles hurtigst muligt efter fremsendelse af investeringsforslag og kundens accept heraf, og ordrerne videreformidles til kundens bank.
7.6 Eksekvering af handler kan enten ske via værdipapirhandlerens online-handelssystem, via en værdipapirhandlers marketsafdeling eller gennem kundens bankrådgiver.
7.7 Som hovedregel afvikles en handel gennem marketsafdelingen hos kundens sædvanlige bankforbindelse.
7.8 Kundens handel kan tillige afvikles gennem en anden værdipapirhandler, hvis dette er mest hensigtsmæssigt for opnåelse af de bedste handelsvilkår for kunden. I denne situation – ved tredjepartshandler – sørger den eksekverende bank for, at transaktionen afvikles over for kundens bank, så handlen falder korrekt på plads i kundens depot og på kundens konto.
Til tredjepartshandler anvender Selskabet markets-afdelinger i større danske banker.
7.9 Kunden vil modtage en handelsnota direkte fra sin bank til dokumentation for den udførte handel.
7.10 Hvis en handel ikke kan effektueres inden for den tidsramme, som er sædvanlig ved denne type værdipapir eller er aftalt med kunden, orienteres kunden om forsinkelsen.
7.11 Handlen formidles af en handelsberettiget person – normalt kundens investeringsrådgiver – som også har ansvaret for udarbejdelse af dokumentation for den foretagne handel.
7.12 Selskabet udfører ikke en ordre, hvis Selskabet investeringsrådgiver vurderer, at der er begrundet mistanke om insiderhandel eller markedsmanipulation.
7.13 Selskabet skal på en kundes anmodning redegøre for at kundens ordrer er udført i overensstemmelse med ordreudførelsespolitikken.
8 Samarbejdspartnere – handelssteder
8.1 Selskabet har udvalgt en række banker, e, som ifølge Selskabets vurdering kan levere best execution. Selskabet vurderer løbende de enkelte handelssteder samt handelsmodparter for at sikre den bedst mulige udførelse af ordrer. I vurderingen indgår de faktorer, der danner grundlag for, om handelsmodparterne leverer best execution.
9 Dokumentation
9.1 Kundernes handelsordrer med tilhørende dokumentation sikres og opbevares i henhold til lovgivningens regler herom.
9.2 I forbindelse med etablering af kundeforhold giver kunden samtykke til Selskabets ordreudførelsespolitik. Den til enhver tid gældende Ordreudførelsespolitik er tilgængelig på Selskabets hjemmeside.
9.3 Politikken kan opdateres uden varsel ved ændringer i lovgivningen. I tilfælde af væsentlige ændringer, informerer Selskabet sine kunder om ændringerne til Ordreudførelsespolitikken, der tilsvarende opdateres på hjemmesiden.
10 Kontrol og rapportering
10.1 Den ordreafgivende medarbejder foretager kontrol af de effektuerede kundehandler. Herved sikres, at handlerne er udført i overensstemmelse med den afgivne handelsordre, med de rette kurser og med korrekte omkostninger.
10.2 Selskabets compliancefunktion kontrollerer løbende, at retningslinjerne i Politikken bliver efterleveret og medtager oplysninger om dette i sin løbende compliancerapportering.
11 Opdatering og offentliggørelse
11.1 Politikken skal gennemgås af bestyrelsen, når det skønnes nødvendigt, dog mindst én gang årligt.
11.2 Den ajourførte Ordreudførelsespolitik skal fremgå af Selskabets hjemmeside. Eventuelle væsentlige ændringer formidles til Selskabets kunder i overensstemmelse med pkt. 3 ovenfor.
Godkendt af bestyrelsen 10. juni 2026.