De første fem måneder af 2024 er rentemarkedet igen løbet med en stor del af overskrifterne. Bl.a. da Japan for første gang i 17 år hævede renten fra -0,1% til et interval fra 0% til 0,1% som nedenstående figur viser. Med Japans tilbagevenden til positive renter, er det største pengepolitiske eksperiment i verdenshistorien nu tilendebragt, og vi forventer, at tiden med negative pengemarkedsrenter dermed endegyldigt er forbi.

Dette har ”smittet af” på obligationsrenterne, som er steget i 2024 i takt med, at markedet har indpriset ’higher for longer’ scenariet. Hvis vi skruer tiden tilbage til 1. januar 2024, forventede markedet, at centralbanken i USA ville sænke renten i intervallet 4,5%-4,75%. Altså, 0,75% lavere i begge ender af intervallet end hvad den faktisk er i dag. Som tiden er gået er dette naturligvis ikke blevet en realitet og sandsynligheden for at USA ser deres første rentesænkning 12. juni er blot 0,9%.

Omkring årsskiftet troede investorerne således på, at en opbremsning i væksten ville få centralbanken til at stimulere økonomien med lavere renten. Men opbremsningen kom aldrig og det er der forskellige årsager til.

Vi fokuserer på amerikansk økonomi, men mange af konklusionerne er også gældende for den danske økonomi. Amerikansk og dansk økonomi har nemlig det til fælles, at en stor del af boliglånene er fastforrentede, hvilket betyder, at rentestigninger er længe om at slå igennem. Der er således lige nu en historisk stor forskel mellem den effektive rente på eksisterende boliggæld (rød streg) og det niveau, man kan låne til i dag (blå streg).

Derudover har husholdningerne (med hjælp fra bankerne) afdraget på deres gæld fra et niveau på ca. 100% af BNP til et niveau på ca.70%, hvilket er det laveste i dette årtusinde. Helt samme tendens er i øvrigt gældende for Danmark.

Men hvornår får vi renten ned og hvor langt skal den ned? Og hvad sker der egentlig med den recession, som alle økonomer forudså sidste år?

Her bliver vi nødt til at skelne mellem Europa og USA, for der er stor forskel på, hvordan de to økonomier vil udvikle sig. Europa står foran den første af tre rentenedsættelse i 2024. Markedet forventer således, at ECB sætter renten ned med 0,25% den 6. juni, mens markedsdeltagerne ikke længere forventer rentenedsættelser i USA i 1. halvår. Der forventes tre rentenedsættelser i Europa og to i USA, som vist i grafen her:

På længere sigt kigger vi sandsynligvis mod markant større rentenedsættelser, da der bliver både plads og behov for lavere renter i både USA og Europa. På lang sigt – dvs. efter 2026 – venter markedet således en amerikansk pengemarkedsrente på 2,5%, hvilket er mere end en halvering af den rente, vi har i dag. Desværre tør centralbanken i Europa ikke at give os lige så præcis guidance, men vi forventer, at pengemarkedsrenten også her vil ligge tættere på 2%, når vi kommer nogle år ud i fremtiden.

Men hvad med recessionen? Lige nu er der intet som tyder på, at verden og Danmark er på vej mod recession. Herhjemme har regeringen således senest opjusteret forventningerne til væksten for i år og næste år til hhv. 2,7 pct. og 1,8 pct. To markante stigninger som ikke er hverdagskost.

På globalt plan er der heller intet, der tyder på en afmatning. IMF (Den internationale valutafond) offentliggjorde i april deres forventninger til væksten og hverken i USA, Europa eller udviklingslandene er der udsigt til recession:

Derfor forventer vi fortsat positiv vækst i både 2024 og 2025. Ligeledes forventer vi, at den øgede indtjening i virksomhederne vil understøtte aktiemarkedet og vi har således fortsat positive forventninger til aktierne, om end vi ikke forventer, at kurserne fortsætter med at stige med samme styrke, som det har været tilfældet i årets første fem måneder. På den baggrund anbefaler vi vores investorer at fastholde en overvægt af aktier i porteføljen.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Hansen, Chefanalytiker

The post ’Higher for longer’, men hvor længe? Og hvor bliver recessionen af? appeared first on TimeInvest.

Hvad er Softwarerobotter og RPA?

Softwarerobotter og Robotic Process Automation (RPA) repræsenterer en ny æra inden for teknologisk innovation. Softwarerobotter er ikke fysiske robotter, men programmer, der kan udføre opgaver og processer automatisk og således frigør mennesket fra monotone opgaver.

Hvorfor softwarerobotter og automatisering?

1. Effektivitet og produktivitet

Softwarerobotter arbejder døgnet rundt uden pauser, hvilket øger produktiviteten og reducerer fejl. Virksomheder, der implementerer automatisering, oplever ofte markante effektivitetsforbedringer.

2. Omkostningsbesparelser

Automatisering reducerer omkostninger og giver således betydelige besparelser

3. Skalerbarhed

Softwarerobotter kan nemt skaleres op eller ned alt efter virksomhedens aktuelle behov, hvilket giver fleksibilitet og hurtigere tilpasningsevne.

Investering i hele værdikæden

Hvis man ønsker at investere i denne nye udvikling, er det nærliggende at forsøge at finde frontløbere inden for softwarerobotter og automatiseringsprocesser. Men det kan ligeledes give god mening at rette fokus mod den samlede værdikæde med henblik på at afdække muligheder og risici. Lad os se på de elementer, som indgår i økosystemet omkring softwarerobotter og automatisering.

Softwareudviklere

Virksomheder, der udvikler softwarerobotter og RPA-løsninger, er oplagte investeringsmuligheder. De er drivkraften bag den teknologiske udvikling.

Konsulenthuse

Firmaer, der specialiserer sig i at hjælpe virksomheder med at implementere automatisering, kan også være attraktive investeringer. Deres ekspertise er afgørende for en smidig overgang til automatisering.

Virksomheder, der har implementeret RPA

Virksomheder som har eller er i gang med at implementere softwarerobotter og automatisering i deres forretningsprocesser, kan være attraktive investeringer, når effektivitetsforbedringer skaber konkurrencefordele og danner grobund for vækst. Effektiviseringsmulighederne varierer mellem forskellige brancher, hvor eksempelvis finanssektoren forventes at opnå markante gevinster i de kommende år.

Infrastruktur

Virksomheder, der leverer den nødvendige infrastruktur til softwarerobotter og automatiseringssystemer, spiller ligeledes en afgørende rolle. Disse tæller eksempelvis udbydere af cloud-løsninger og virksomheder, der leverer hardware i form af computerprocessorer og halvledere.

Skalerbare teknologier

Selskaber, der tilbyder løsninger til skalering, er ligeledes interessante. Det kan eksempelvis være software, som giver brugeren mulighed for selv at udvikle egne robotløsninger. Dette kan omfatte løsninger til fleksibel kapacitetsudvidelse, trådløse kommunikationssystemer og intelligente algoritmer.

Lagring af data sker i stigende omfang med hyper skalabare cloudmodeller. Lokale serverløsninger er således ofte ikke stærke nok til at dække det behov, som følger af væksten i det globale IT-forbrug.

Cloud services oplever i disse år kolossal vækst på grund af den øgede mængde af data, som skyldes stigende anvendelse af kunstig intelligens og RPA.

Investering i cloud-aktører og selskaber med skaleringsløsninger er således en investering i udviklingen inden for automatisering.

“90% of the world’s data was generated in the last two years – IBM”

Vigtige investeringstanker

Investering i softwarerobotter og automatiseringsprocesser er ikke kun en investering i teknologi, men også en investering i fremtiden. Investorer, der formår at finde de selskaber, som kapitaliserer på denne udvikling, kan opnå gode afkast i takt med, at virksomhederne bliver mere effektive og konkurrencedygtige.

Hos TimeInvest tror vi på, at du med fordel kan udnytte dette tema. Enten med specifikke aktier og/eller med en bred investeringsløsning (eksempelvis en ETF), der fanger dette tema. Vi hjælper dig gerne med at finde den løsning, som passer bedst til dig. For vi er specialister i at navigere i investeringer og kan bidrage til at sikre, at din investeringsportefølje afspejler netop dine ønsker og behov. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine investeringer.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Philip Kehlet, investeringsdirektør

The post Sådan investerer vi i softwarerobotter og automatiseringer appeared first on TimeInvest.

I dag antages det, at 1 ud af 3 personer lider af underernæring[1]. Det inkluderer ca. 800 millioner mennesker, som lider af sult, mens ca. to milliarder mennesker ikke har tilstrækkelig adgang til vitaminer og mineraler, der er nødvendige for naturlig vækst og udvikling.

På den anden side er der omkring 1,9 milliarder mennesker, som spiser for meget, og ca. 650 millioner af dem kategoriseres som overvægtige[2]. Konsekvenser heraf er, at flere mennesker lider af sygdomme såsom type 2 diabetes eller andre livstilssygdomme.

Vores mad er meget rig på fedt, sukker, salt og kød. Netop denne type diæt har stor indflydelse og betydning for vores generelle sundhed og kan føre til eksempelvis hjertesygdomme. Samtidig har det også stor betydning for vores miljø på planeten, hvor det kan medføre højere drivhusgasemissioner.

Selvom madudvalget er blevet større i mange lande, så spiser vi alligevel relativt homogent. 75% af det vi spiser, kommer fra blot 12 forskellige planter og 5 dyrearter[3]. De mest anvendte fødevarer er ris, majs samt hvede, og de mest spiste kødarter kommer fra køer, kylling og grise.

En anden og bestemt væsentlig udfordring er, at næsten 20% af alt mad, som bliver produceret, bliver smidt ud og dermed ikke spist[4]. Det er en stor udfordring, da vores naturlige ressourcer er under pres. Kilder af frisk vand (se mere omkring dette emne her) risikerer at udtørre, og de eksisterende vandressourcer bliver mere forurenet. I de sidste mange år har vi mistet en stor andel biodiversitet, som nu for alvor er truet. Tropiske skove forsvinder, og mange planter og dyr er truet med udryddelse. Udfordringer, som alle intensiveres af klimaforandringerne. Faktisk står fødevareværdikæden for 1/3 af alle de menneskeskabte drivhusgasemissioner[5].

Ovenstående tydeliggør og besvarer spørgsmålene i overskriften. For ja, vi skal ændre og transformere vores fødevareværdikæde, så vi kan håndtere de mange udfordringer. Det gælder hvert led i værdikæden: Fra produktion til processering og fra distribution til konsumering og til sidst håndteringen af alt affald og spild.

Målet er naturligvis sundere mad til den voksende befolkning samtidig med, at den miljømæssige negative påvirkning reduceres. Vi skal altså mætte flere munde, men med et mindre klimaaftryk.

Hvordan? En løsning som kræver investeringer

I en omfangsrig rapport udarbejdet af The Business and Sustainable Development Commission[6] udpeges en række områder, hvor der er et presserende behov for og en efterspørgsel efter nye løsninger:

• Reducering af madspild i hele værdikæden: Det største råvarespild sker allerede i høst-fasen. Der er derfor et øget behov for moderne teknologier, såsom stålsiloer eller plastkasser, der kan reducere dette spild

• Bæredygtig skovforvaltning: Skovrydning og skovforringelse antages at stå for 7-14% af den globale CO2-udledning[7]. For at sikre en bæredygtig skovforvaltning, skal der udvikles skovtjenester, som afhjælper klimaændringer. Dette vil blandt andet indeholde løsninger indenfor temaet vand og bevarelse af vores biodiversitet

• Lavindkomst madmarkeder: I verdens fattigste lande bruges størstedelen af husholdningsbudgettet typisk på mad[8]. Der er et stort behov for virksomheder, der investerer i innovative madprodukter, der kan være med til at sikre denne del af verden mere ernæringsmæssigt mad til overkommelige priser

• Produktomformulering og kostomlægninger: Vi skal have sundere mad, og mad der holder længere

• Udvikling af teknologier målrettet store og små landbrug: Virksomheder der blandt andet laver robotteknologi og smarte proces optimeringer til landbrugets behov

• Gendannelse af forringet jord samt udbredelse af landbrug i byerne: Virksomheder, som integrerer landbruget i byerne og gendanner eksempelvis forurenet områder

Hvor, der er udfordringer, findes ofte løsninger

Ved siden af ​​elektrificering af køretøjer og udbredelsen af vedvarende energi, vil denne madrevolution forventeligt være en af ​​århundredets største investeringsmuligheder. Som investor findes der nemlig mange børsnoterede virksomheder, som understøtter dette tema. Eksempler på undersektorer, hvor virksomheder tilbyder produkter og services, der omfavner disse problemstillinger og arbejder med målrettede løsninger, er ”plantebaseret mad”, ”ingredienser og smagsstoffer”, ”madsikkerhed- og test”, ”præcisionslandbrug”, ”vandteknologi”, ”landbaseret akvakultur”, ”landbrugsvidenskab”, ”bæredygtig emballage” og ”forsyningskæde teknologi”.  Fælles for virksomheder, der opererer i indenfor disse temaer er, at de vil opleve stor efterspørgsel efter løsninger, og de er dermed et attraktivt vækstområde.

Indenfor alle områderne kan der være gode investeringsmuligheder, og som enhver anden investering handler det i høj grad om at forstå hvilke risici, det involverer. Hos TimeInvest skræddersyer vi altid din portefølje, så den afspejler både dine risikoønsker og din holdning til de forskellige bæredygtige indgangsvinkler.

”Mad” som en bred tematisk investering har historisk set givet et solidt afkast. Kigges der nærmere på et indeks bestående af alle ovenstående under-sektorer, så har udviklingen fulgt det brede aktiemarked, men specielt indenfor den seneste tid vist stor styrke og leveret et pænt merafkast. Samtidig har interessen fra professionelle investorer været stigende.

Det kan altså konkluderes, at tematisk investering er en tilgang til investering, hvor investorer forsøger at identificere stærke, omvæltende megatrends, hvor de underliggende investeringer kan drage fordel af materialiseringen af disse trends.

Mad og fødevareværdikæden er bestemt et tema, som bliver påvirket af megatrends såsom ”demografiske og sociale forandringer” og ”klimaforandringer” (læs mere herom her), og vil forventeligt opleve stor og overnormal vækst indenfor mange af de omtalte områder. For den langsigtede investor er det altid attraktivt.

Vi tror på, at du med fordel kan inkludere enten udvalgte aktier i din portefølje og/eller en mere bred investeringsløsning, der fanger dette tema. I sammenhæng med den resterende portefølje kan selskaber med disse egenskaber og karakteristika være medvirkende til øget diversifikation i din portefølje. Ønsker du rådgivning om, hvordan det kan implementeres, så hører vi gerne fra dig.

[1] https://www.weforum.org/agenda/2016/11/one-in-three-people-worldwide-suffer-from-malnutrition

[2] https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/obesity-and-overweight

[3] https://www.cbd.int/doc/press/2019/pr-2019-05-22-idb-en.pdf

[4] https://www.unep.org/resources/report/unep-food-waste-index-report-2021

[5] https://www.carbonbrief.org/food-systems-responsible-for-one-third-of-human-caused-emissions

[6] https://www.unglobalcompact.org/library/5051

[7] https://ec.europa.eu/jrc/en/science-update/reporting-greenhouse-gas-emissions-deforestation-and-forest-degradation-pan-tropical-biomass-maps

[8] https://www.worldbank.org/en/programs/lsms/publication/food-data-collection-in-household-consumption-and-expenditure-surveys

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Philip Kehlet, 9. juli 2021

The post Tematiske investeringer: Mad og fødevareværdikæden appeared first on TimeInvest.

Emerging Markets bliver på dansk ofte betegnet som enten verdens nye markeder, udviklingslande eller vækstlande. Emerging Markets defineres som lande i en rivende udvikling med lav indkomst pr. indbygger, og hvor det økonomiske vækstpotentiale er højere, end det vi ser i mere udviklede lande som fx Danmark, USA, Vesteuropa og Japan.

Typisk er Emerging Markets opdelt i Latin- og Centralamerika, Østeuropa, Afrika, Mellemøsten samt Asien.

Det kommende årti ser meget positivt ud for disse markeder, hvorfor en langsigtet investor bør inkludere disse investeringsområder i porteføljen.

Megatrends og tematiske indgangsvinkler

Væksthistorien for de nye markeder er først og fremmest drevet af forskellige omfattende megatrends, som bl.a. omfatter en ambitiøs og voksende middelklasse, en stigende efterspørgsel efter digitalisering, udvikling af produktivitetsfremmende løsninger indenfor infrastruktur, sociale forandringer samt håndteringen af klodens ressource-knaphed og klimaudfordringer.

Demografi og sociale forandringer

Højere levestandarder og længere levetider vil bl.a. ændre/øge medicin/sundhedsforbruget samt almindelige forbrugsmønstre mod mere kvalitetsbaserede produkter.

Teknologi

Data, datasikkerhed, 5G og anvendelse af ”internet-of-things” (IoT) er med til at understøtte en eksponentiel vækst med teknologisektoren som rygraden i vores samfund.

Urbanisering

Stor tilflytning til byerne medfører nye forretningsmodeller og skaber behov for forbedret og effektiv infrastruktur.

Klimaforandringer

Efterspørgsel efter vedvarende og bæredygtige løsninger til vores energiforbrug ved brug af sol, vind og andre rene energiformer. Missionen er at mindske CO₂-udledning, klodens opvarmning og genskabe biodiversiteten.

Skiftende magtbalancer

Verdens vækstmotor og andel af BNP og rigdom vil i fremtiden være drevet af økonomier fra nutidens nye markeder, særligt Asien.

Ovenstående megatrends er naturligvis globale kræfter, men som i stor grad er drevet af verdens nye markeder. Investeringsmulighederne er mange, og forudsætningerne for et attraktivt afkast er helt klart til stede. Investeringer, som vil kapitalisere og ”høste gevinsterne” af ovenstående megatrends, vil forventelig få en mere strukturel vækst med mindre cykliske udsving. Det er et godt udgangspunkt for skabelse af et merafkast og attraktivt for den langsigtede investor.

Asien og Kina som stormagt

For investorer har det seneste årtis afkast været domineret af USA og særligt enkelte succesrige selskabers udvikling. Dertil er den amerikanske dollar blevet styrket, hvorfor gevinsten ved investering i USA har været suveræn – specielt set fra en dansk investors perspektiv.

Men bliver det også sådan fremover?

Meget tyder på at de populære online selskaber med en teknologiunderstøttende platform er kommet for at blive, men kriser fører ofte til ændringer i markeders dominans og ydeevne. Da IT-boblen braste i starten af år 2000, markerede det afslutningen på en amerikansk outperformance og teknologiudvikling, som var verden overlegen. Det blev efterfulgt af en periode med stærk udvikling for klassiske value-selskaber, nye markeder og europæiske aktier. Ligeledes så vi efter den globale finanskrise, at pendulet svingede tilbage til fordel for USA

Af nedenstående figur ses denne relative udvikling af udviklede lande vs. nye markeder.

Sammen med de makroøkonomiske forudsætninger, som driver afkast på investeringer, er det væsentligt at se på egenskaber som prisfastsættelse og investeringslysten blandt andre investorer. Også her peger det i retning af en positiv udvikling for de nye markeder. Både prisfastsættelse ift. egen historik og udviklede lande er attraktiv, og der ses samtidig en stigende investeringslyst med større allokeringer til denne del af verden.

Som en vigtig del af udviklingen offentliggjorde den kinesiske regering og præsident Xi Jinping i 2015 en plan og strategi kaldet “Made In China 2025”.

Kort sagt går den ud på, at de vil være førende indenfor 10 strategiske industrier, som vi i den udviklede del af verden har domineret i mange år. Andre lande som Indien, Indonesien, Taiwan og Korea vil forventeligt konkurrere og hjælpe udviklingen fremad i Asien.

Hos TimeInvest tror vi på, at investorer, der inkluderer og investerer i fremtidens vindere fra Emerging Markets er med til at transformere verdens nye markeder og deres egen portefølje til det bedre.

Vi hjælper gerne med rådgivning, den strategiske eksponering og med belysningen af de tilhørende risici.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Skrevet af Philip Kehlet, 22. februar 2021

The post Forventninger til det næste årti: Emerging Markets appeared first on TimeInvest.

Den hastige teknologiske udvikling er en af de absolut stærkeste globale megatrends. Et væld af innovative teknologier bryder frem, og omformer vores verden, og den måde der drives forretning på. Særligt én teknologi er banebrydende og faciliterer i høj grad udviklingen af de øvrige teknologier, og udgør således rygraden af det teknologisamfund vi hastigt bevæger os henimod. Teknologien hedder Cloud Computing (også kendt som ’skyen’), og den strukturelle vækst inden for dette investeringstema er allerede dokumenteret af et markant højere risikojusteret afkast sammenlignet med den generelle teknologisektor og aktiemarked.

Som det ses af grafen ovenfor, har et indeks bestående af selskaber med fokus på Cloud Computing (grøn på grafen) således givet et afkast på 1.168% fra 1. januar 2008 til 30. juni 2020, mens det globale aktiemarked (sort på grafen) har leveret 143%. På samme tid er investorer blevet kompenseret bedre for deres påtagede risiko ved investering i temaet: Cloud Computing har leveret 1,09% afkast per risikoenhed, mens det globale aktiemarked kun har leveret 0,47% afkast per risikoenhed.

Hvad er Cloud Computing?

Cloud Computing er simpelt forklaret en levering af computertjenester – herunder servere, databaser, netværk, software, analyse og intelligens – via internettet, frem for fysisk og lokalt på stedet. På denne måde kan brugerne af ‘skyen’ få adgang til deres filer, programmer og servere overalt i verden, og nemt dele dokumenter og information med kollegaer. Af denne årsag har temaet Cloud Computing fået særlig stor interesse under den igangværende COVID-19 pandemi, da mange virksomheders ansatte nu skal kunne arbejde hjemmefra.

De fleste cloudtjenester kan overordnet inddeles i tre brede kategorier:

Hvilke forhold driver Cloud Computing?

Den absolut største drivkraft for den massive, strukturelle vækst indenfor Cloud Computing findes i teknologiens centrale og vitale rolle i teknologisamfundets økosystem. ’Skyen’ udgør rygraden af ’den fjerde industrielle revolution’ – et udtryk opfundet af The World Economic Forum til at beskrive nutidens økonomi, hvor mange dataintensive, digitale teknologier kombineres for at skabe mere avancerede forretningsmodeller og velstand. Cloud Computing befinder sig i epicentret af denne transformation: Nye teknologier, forretningsmodeller og industrier åbnes op ved brug af ’skyen’. Kunstig Intelligens, Selvkørende Biler, Gensekventering, e-handel, Cyber Security, 5G, Blockchain, Internet of Things og Robotteknologi. Alle er teknologier, som afhænger af Cloud Computing, hvilket understreger ’skyens’ enorme vigtighed. [Disse teknologier udgør også spændende investeringsmuligheder – klik på linkene for at læse vores blogs om investering i disse temaer!].

Foruden Cloud Computings centrale rolle blandt nye teknologier, så er cloudtjenester isoleret set til stor fordel for mange virksomheder. Inden tidsalderen for Cloud Computing måtte virksomheder styre deres IT-ressourcer på stedet med lokale servere, netværksudstyr, software og IT-ansatte på en måde, der var kapitaltung og tidskrævende med en lav grad af skalerbarhed. I dag kan virksomheder ved brug af cloudtjenester outsource deres IT-ressourcer til specialiserede udbydere og derved arbejde mere effektivt, reducere deres IT-omkostninger og fokusere på deres kerneforretning.

Virksomhederne har således et stort økonomisk incitament til at flytte deres IT-ressourcer ”op i skyen” – ikke kun fra et kommercielt perspektiv, men også fra et bæredygtigt perspektiv. Sagen er nemlig den, at Cloud Computing er langt mere energibesparende og klimavenlig, end den ’gamle IT-model’ med lokalt opbevarede servere. Store cloud-udbydere såsom Amazon og Microsoft kan nemlig udnytte deres kæmpe, avancerede datacentre langt mere effektivt end en enkel, intern lokal server hos en virksomhed kan. Ydermere anvender mange af datacentrene bæredygtig energi fra vindmøller eller lignende. Kombinationen af højere effektivitet og anvendelse af klimavenlig strøm kan reducere CO2 udledning med op til 88% for virksomheder, der tager ’skyen’ i brug, sammenlignet med den ’gamle IT-model’.[1]

En attraktiv investeringsmulighed

Virksomheder, der har deres forretningsfelt inden for Cloud Computing, vil kunne tilbyde attraktive muligheder for afkast til langsigtede investorer. Ifølge research fra konsulenthuset Gartner estimeres det globale marked for såkaldte public cloudtjenester (cloud baserede tjenester udbudt til offentligheden) i perioden mellem 2018 og 2022 at vokse med en årlig vækstrate (CAGR) på 15,9% til 354,6 milliarder USD (fra 196,7 milliarder).[2]

Cloud Computing udgør således en interessant investeringscase på flere forskellige måder. På trods af de overbevisende egenskaber har erhvervslivet dog endnu ikke taget cloud-teknologien fuldt ud til sig. Der eksisterer således stadig mange muligheder på tværs af industrier og organisationer til at udnytte ’skyen’. Som følge af COVID-19 pandemien og en øget efterspørgsel efter ”work-from-home” løsninger vil overgangen til Cloud Computing sandsynligvis accelerere kraftigt de kommende år. Derfor bør investorer, der ønsker at opbygge en langsigtet investeringsstrategi, overveje en investering i temaet Cloud Computing.

Hos TimeInvest står vi klar med rådgivning til, hvordan du bedst kan investere i tematiske investeringer, såsom Cloud Computing.

[1] https://aws.amazon.com/about-aws/sustainability/

[2] https://www.gartner.com/en/newsroom/press-releases/2019-11-13-gartner-forecasts-worldwide-public-cloud-revenue-to-grow-17-percent-in-2020

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Skrevet af Mikkel Hallengreen Hansen, 29. juli 2020

The post Cloud Computing – rygraden i vores teknologisamfund appeared first on TimeInvest.

Sundhedssektoren undergår i denne tid enorme forandringer, der uomtvistelig vil ændre hele grundlaget for behandling og håndtering af sygdomme. Forandringen er drevet af nogle meget indflydelsesrige megatrends, og den strukturelle vækst inden for dette investeringstema er allerede dokumenteret af et markant højere risikojusteret afkast sammenlignet med det generelle aktiemarked.

Som det ses af grafen ovenfor, har et indeks bestående af selskaber med fokus på innovationer inden for sundhed (også benævnt ‘Healthcare Innovation’ – blå på grafen) således givet et afkast på 273,85% fra 1. januar 2012 til 31. maj 2020, mens det globale aktiemarked (sort på grafen) har leveret 125,29%. På samme tid er investorer blevet kompenseret bedre for deres påtagede risiko ved investering i temaet: Healthcare Innovation har leveret 0,97% afkast per risikoenhed, mens det globale aktiemarked kun har leveret 0,70% afkast per risikoenhed.

Hvad er Healthcare Innovation?

Som navnet antyder kan Healthcare Innovation helt simpelt forstås som innovationer og banebrydende teknologier inden for sundhed. Et eksempel på sådan en innovation kan være forskere ved Massachusetts Institute of Technology, der har brugt Kunstig Intelligens til at finde et nyt og effektivt antibiotikum. Antibiotikummet blev fundet ved at fodre et computerprogram med store mængder af data på forskellige molekyler, hvorved programmet fandt frem til, at et særligt antibiotikum kunne dræbe 35 forskellige farlige bakterier. I forbindelse med en sådan Healthcare Innovation er det således muligt at finde nye midler til bekæmpelse af forskellige sygdomme – langt hurtigere og til færre omkostninger sammenlignet med de gængse metoder inden for forskning og udvikling. Af andre innovative eksempler kan nævnes kirurgiske robotter, 3D printede implantater, næstegenerations gensekventering samt smartphone-apps til at holde styr på diabetes.

Hvilke forhold driver Healthcare Innovation?

Nye smarte innovationer og teknologier som disse vil der være et stigende behov for i de kommende år. En højere levestandard og en sundere livsstil leder til en stigende forventet levealder i mange lande verden over. Ifølge FN udgør mennesker over 65 år i den udviklede del af verden nu et af de hurtigst voksende segmenter i samfundet. Med en ældre befolkning følger en højere risiko for aldersrelaterede sygdomme, som vil føre til en øget efterspørgsel efter sundhedsydelser. Men i mange lande er sundhedsvæsnets kapacitet og offentlige budgetter allerede meget pressede. Dette har især været tydeligt under den igangværende COVID-19 pandemi. Nye teknologier inden for sundhed, der kan effektivisere behandlinger – og endda forebygge og kurere sygdomme – vil derfor være interessant for virksomheder at udvikle og investere i.

Innovation åbner op for spændende investeringsmuligheder

Virksomheder, der er på forkant med innovationsudviklingen i nye teknologier inden for sundhed, vil kunne tilbyde attraktive muligheder for afkast for langsigtede investorer. Ifølge research fra konsulenthuset McKinsey voksede værdien af farmaceutiske og bioteknologiske investeringer med 232% mellem 2010 og 2018 til 28,3 milliarder USD (fra 8,5 milliarder). I samme periode voksede værdien af investeringer inden for sundhedsteknologi og digital sundhed med 186% til 30,8 milliarder USD (fra 10,8 milliarder).

At investere i virksomheder, der beskæftiger sig med innovation inden for sundhed, kan derfor ses som en god langsigtet investeringsmulighed. Disse virksomheder vil i løbet af de næste mange år nyde godt af en sundhedssektor, der vil være nødsaget til at investere massivt i nye teknologier, der kan imødekomme en aldrende verdensbefolkning og de medfølgende udfordringer for sundhedsvæsenet. Dette vil skabe grobund for et bedre afkast og en lavere porteføljemæssig risiko.

Hos TimeInvest står vi klar med rådgivning til, hvordan du bedst kan investere i tematiske investeringer, såsom Healthcare Innovation.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Skrevet af Mikkel Hallengreen Hansen, 2. juli 2020

The post Healthcare Innovation – et investeringstema for det kommende årti appeared first on TimeInvest.

Bæredygtig energi er et af de hotteste investeringstemaer for tiden, og er det med rette. Ud over at have en række strukturelle trends, der stimulerer temaet, har investeringer i bæredygtig energi også givet et markant højere afkast end det generelle aktiemarked. Et indeks bestående af selskaber med fokus på grøn energi har således givet et totalt afkast på 50% fra 1. januar 2018 til 31. maj 2020, mens det globale aktiemarked ”kun” har præsteret 19%. Kan disse ”overnormale” afkast fortsætte? I dette indlæg vil vi forsøge belyse dette spørgsmål.

Det overordnede energimarked

Den globale efterspørgsel efter energi har altid været stødt stigende, hvilket har resulteret i, at energiforbruget år efter år når nye højder. At efterspørgslen efter energi er steget skyldes primært det faktum, at både verdensbefolkningen og økonomierne vokser kontinuerligt, hvilket er de to største drivkræfter for energiforbruget. Det er også to tendenser som forventes at fortsætte. Befolkningen forventes at stige med 1,5 milliarder frem til 2040 og væksten målt ved BNP forventes fordoblet i 2040. Og selvom vores energi bliver mere efficient, ændrer det ikke på, at International Energy Agency, som er et rådgivende energisamarbejde mellem 30 lande, forventer, at efterspørgslen på energi vil stige med 24% frem til år 2040.

Hvorfor så investere i grøn energi? Første anledning til at investere i energi er altså den stigende efterspørgsel; men hvorfor skal vi så investere i det bæredygtige alternativ? Bæredygtig energi har sin relevans på baggrund af det faktum, at der  er konsensus om, at vi skal reagere hurtigt, hvis ikke vores samlede CO2-udledning skal have fatale konsekvenser for vores planets temperatur og de afledte effekter heraf. Dette har fået 60 af verdens ledere til at tilkendegive, at de vil arbejde for, at deres lande i 2050 vil være klimaneutrale, og dermed medvirke til at begrænse den globale opvarmning til en maksimal stigning på 1,5 graders celsius. Men hvad skal der konkret til, for at vi opnår dette mål?

Billedet illustrerer, hvordan energiforbruget har været fordelt historisk samt et estimat for, hvordan det kan udvikle sig i fremtiden. På nuværende tidspunkt er det blot ca. 25% af vores energi, der kommer fra vedvarende energiressourcer. Som billedet/grafen viser, vil det dog vokse stødt frem til 2050, hvor ca. 62% af vores energi estimeres at komme fra vedvarende energikilder. Der er altså banet vej for, at bæredygtig energi står over for en stor strukturel fremgang. Skal vi opnå vores ambitiøse klimamål kræver det således store investeringer inden for temaet.

Investering med et stort bæredygtigt aftryk

Vi skrev i forrige indlæg, at investeringer med en stor grad af ansvarlighed og bæredygtighed samt med eksponering til FN’s 17 verdensmål historisk har givet et markant bedre risikojusteret afkast. Investering i vedvarende energi er et tema, der automatisk falder ind under denne kategori, og som giver direkte aftryk på verdensmål nr. 7 ”Bæredygtig Energi” og nr. 13 ”Klima-indsats”.   Ved at investere i vedvarende energi, har man som investor altså mulighed for ”Doing well while doing good” med sine investeringer.

Det kan dog være let at miste de langsigtede perspektiver i en tid med ekstraordinær markedsvolatilitet, som det 1. halvår har budt på. Hos TimeInvest Fondsmæglerselskab A/S foretrækker vi at se ud over kortsigtet volatilitet, og holde os ajour med længerevarende tendenser såsom vedvarende energi. Vi tilbyder forskellige muligheder, så investorer kan opnå den ønskede eksponering uanset om man er til sol, vand eller vind.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast

Skrevet af Mathias Duelund Hansen, 19. Juni 2020

The post Tematiske investeringer: Bæredygtig energi appeared first on TimeInvest.

Kunstig Intelligens (på engelsk Artificial Intelligence) vil ændre den måde, vi mennesker bruger teknologi på, og vil give os helt nye muligheder for at forandre og forbedre vores verden. Dette indlæg forsøger at afmystificere begrebet Kunstig Intelligens, og ser nærmere på, hvorfor det kan være værd for dig som investor at interessere dig for lige netop denne teknologi.

“AI is one of the most profound things we’re working on as humanity. It’s more profound than fire or electricity,” – Alphabet Inc. CEO Sundar Pichai

 

Hvad er Kunstig Intelligens?

Kunstig Intelligens er et overordnet begreb, der samler forskellige elementer under én samlet betegnelse. Kunstig Intelligens er simplificeret set en maskines evne til at udføre kognitive opgaver, som man normalt forbinder med det menneskelige sind.

Kunstig Intelligens forsøger at udvikle sig og lære uafhængigt, for at opnå endnu bedre resultater på baggrund af de erfaringer, der er opnået. Denne proces kaldes Maskinlæring (Machine Learning). Dette sker ved brug af algoritmer, der kan tilpasse sig selv, hvorfor programmører ikke behøver at gribe ind i computerens læringsproces.

Ligesom vi mennesker er nødt til at læse og opleve for at blive klogere, skal disse algoritmer fodres med store mængder data. Kun på den måde kan algoritmerne trænes, så de er i stand til at mestre foruddefinerede opgaver bedre og bedre.

Hvordan bliver Kunstig Intelligens brugt?

Kunstig Intelligens anvendes især af virksomheder til deres daglige drift og udvikling, men vi som privatpersoner interagerer i virkeligheden også ofte med forskellige former for Kunstig Intelligens.

En af de første ting mange mennesker gør hver morgen er at række ud efter deres smartphone. Når telefonen bliver låst op med eksempelvis Face ID, anvendes Kunstig Intelligens. Når telefonen er låst op, scroller vi sociale medier igennem, for at være up to date. Her tilpasser Kunstig Intelligens det vi ser på vores startside, fordi teknologien ved, hvilke personer og typer af opslag, vi bedst kan lide. Næste aktivitet kan være pendling til arbejde. Her anvender vi eksempelvis Google Maps eller andre rejse-apps, der anvender Kunstig Intelligens til at vise den nemmeste og hurtigste rejse. Hvis vi tager bilen på arbejde, anvendes en lang række Kunstig Intelligens applikationer, eksempelvis førerassistent. På arbejdspladsen møder vi flere forskellige Kunstig Intelligens applikationer, eksempelvis administrative robotter, der kan udføre en række opgaver såsom at åbne en e-mail, gennemgå vedhæftningen og beslutte, om det er en faktura. Når dagen er ved at gå på hæld, og det er tid til at slappe af, zapper mange af os over på en af vores streamingtjenester såsom Netflix. Tjenestens anbefalingsmotor kører på Kunstig Intelligens og anvender vores streaming-historik til at levere de bedste forslag. Forslagene er overraskende præcise; faktisk er 80% af det, vi ser, et resultat af Netflixs anbefalinger.[1]

Hvilke forhold driver Kunstig Intelligens?

Der er nogle forskellige faktorer, der driver udviklingen af Kunstig Intelligens. Men det er ikke kun de individuelle faktorer, der er ansvarlige for den betydning Kunstig Intelligens har fået i de senere år – det er snarere samspillet mellem netop disse forskellige faktorer, der styrker hinanden.

En af de faktorer, der driver udviklingen af Kunstig Intelligens, er den eksponentielle udvikling af den performance, der ydes af it-systemer og relaterede teknologier. Et fænomen, som også går under navnet Moores Lov. Her står vi blandt andet over for et kæmpe udviklingsspring fremad på grund forbedringer i computerkraft, der altså tillader Kunstig Intelligens at være i stand til at løse stadig flere komplekse opgaver.

Parallelt med denne eksponentielle udvikling er der et stigende antal områder, der bliver digitaliseret og dematerialiseret. Vi ser det hver dag, men lægger måske ikke mærke til det. Dokumenter er i stigende grad kun til at finde online. Vi læser vores bøger på vores smartphones, hvor vi også i stigende grad streamer TV og lytter til radio eller musik. Sågar betaling sker mere og mere online eller via vores smartphone. Implikationen er derfor klar: desto flere produkter, tjenester og processer, der bliver digitale, desto mere relevant og nyttig bliver anvendelsen af Kunstig Intelligens.

I forlængelse af digitaliseringen skabes der massive mængder af data, og hastigheden, hvorved disse genereres er tilsvarende eksponentielt stigende. Ifølge teknologivirksomheden IBM, så blev 90% af alt data i verden, der eksisterer i dag, skabt inden for de seneste to år.[2] Den mængde data som vi skaber, bliver således fordoblet hvert andet år: i 2016 producerede vi dobbelt så meget information, som vi gjorde i årene op til 2014. Med udsigten til disse massive mængder af data, kan Kunstig Intelligens derfor metaforisk siges at være på steroider.

Er Kunstig Intelligens noget for dig?

Spørgsmålet er så, om det er værd for dig som investor at interessere dig for Kunstig Intelligens? Hos TimeInvest er vi overbeviste om, at Kunstig Intelligens er et interessant investeringstema, som vil opleve en stærk medvind de næste mange år. Nedenstående analyse af den forventede globale omsætning understreger denne holdning.

Her kan det ses, hvilken omsætning der forventes på verdensplan af Kunstig Intelligens software fra 2018 til 2025 (i millioner USD). Den årlige vækstrate (CAGR) forventes således i denne periode at være 43,3%, som sammenlignet med en forventet vækstrate på ca. 3,7% i år 2020 for IT-industrien som helhed[4] understreger, at det er et område med kraftig medvind og stort fokus. At investere i virksomheder, der beskæftiger sig med Kunstig Intelligens, kan derfor ses som en god langsigtet strategisk og tematisk investeringsmulighed. Disse virksomheder vil i løbet af de næste mange år nyde godt af den langsigtede strukturelle medvind som temaet Kunstig Intelligens oplever. Dette vil kunne skabe grobund for et bedre afkast og en lavere porteføljemæssig risiko, såfremt dette materialiserer sig.

Hos TimeInvest står vi klar med rådgivning til, hvordan du bedst kan investere i tematiske investeringer, såsom Kunstig Intelligens.

Kilder

[1] Marr, Bernard. December 2019. “The 10 Best Examples Of How AI Is Already Used In Our Everyday Life.” Forbes.

[2] IBM Marketing Cloud. 2016. “10 Key Marketing Trends for 2017 and Ideas for Exceeding Customer Expectations.”

[3] Statista. 2020. “Revenues from the artificial intelligence (AI) software market worldwide from 2018 to 2025.”

[4] CompTIA. 2019. ”IT Industry Outlook.” – CompTIA har foretaget estimatet baseret på baggrund af en konsensusprognosemetode.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Skrevet af Mikkel Hallengreen Hansen, 24. April 2020

The post Er det værd at investere i Kunstig Intelligens? appeared first on TimeInvest.

I det tidligere indlæg omhandlende tematiske investeringer beskrev vi, hvordan stærke, omvæltende megatrends kan aflede spændende investeringsmuligheder, der kan bidrage til skabelsen af et attraktivt merafkast, og samtidig udgøre en vigtig diversificeringsfaktor for en samlet portefølje. I dette indlæg stilles der skarpt på netop en af disse investeringsmuligheder: automatisering og robotteknologi. Et tema, som bør være en naturlig del af en langsigtet strategi for alle aktieporteføljer.

Avanceret teknologi skaber nye muligheder

Den hastige teknologiske udvikling spiller den altoverskyggende rolle i det, der kaldes den fjerde industrielle revolution – en revolution, der ligesom sine forgængere, har potentialet til at øge niveauet for indkomst og livskvalitet verden over. Med denne vækst følger store ændringer for den måde både vores erhvervsliv- og vi som privatpersoner agerer på. Dagens robotter er nemlig blevet hurtigere og har fået finesse. Dette har banet vejen for en generation af præcisionsrobotter, der kan skære kød, pakke lagerordrer eller høste frugter og grøntsager – langt hurtigere og mere præcist end menneskelige hænder kan.

Og investering i sådanne industrirobotter kan betale sig. Ifølge et nyt studie, foretaget af danske Anders Humlum fra Princeton University i USA, har danske virksomheder, der siden 1990 har investeret i en eller flere industrirobotter, øget omsætningen med 20% allerede tre år efter købet.

Efterhånden som robotteknologien skrider frem, vil robotterne kunne udføre flere forskellige opgaver, samtidig med at teknologien bliver billigere. Avancementet af teknologien vil resultere i yderligere anvendelse på tværs af forskellige segmenter, hvad enten det drejer sig om fremstilling, transport eller sundhedsvæsen, på vores kontorer eller i egne hjem.

Den teknologiske udvikling skaber særligt nye muligheder inden for computerkraft, og det der kaldes maskinlæring og kunstig intelligens, der forsimplet kan beskrives som den proces, hvor computere og robotter lærer af deres erfaring, og dermed bliver bedre til at løse opgaver af stigende kompleksitet. Dagens robotter kan derfor håndtere stadig flere forskellige opgaver. Dagens robotter har tale- og sproggenkendelse, adgang til enorme mængder data, samt algoritmer til at behandle disse data. De kan tilpasse sig og interagere med deres omgivelser.

Administrative robotter

– Ifølge en McKinsey rapport vil 60 % af alle stillinger se mindst 30 % af deres arbejdsopgaver blive automatiseret.

– De 30% vil være de repetetive og rutineprægede processer, der kan outsources til især administrative robotter.

– Et eksempel på sådanne processer kan være behandling af fakturaer.

Kilde: McKinsey & Company: “A future that works: automation, employment, and productivity” (Januar 2017)

Vi har brug for robotterne

Verdensdemografien udvikler sig på to fronter. En større del af befolkningen træder ind i pensionsalderen, mens der bliver født færre børn. Ifølge FN forventes andelen af mennesker på 65 år eller derover at vokse fra anslået 8% i 2010 til 16% i 2050. I samme periode forventes andelen af mennesker på 14 år eller derunder at skrumpe fra anslået 27% til 21%.

Denne udvikling vil skabe ubalance. Med en mangel på nye verdensborgere, der med tiden skal erstatte de mange pensionerede arbejdstagere, står mange lande over for udsigten til en relativt skrumpende arbejdsstyrke. Dette vil ikke kun være en udfordring for produktionen; den stigende aldrende befolkning vil også blive mere afhængige af en relativt skrumpende arbejdsstyrke. Disse udfordringer imødeses af netop robotteknologien. I takt med at verdens befolkning aldres, vil virksomheder bruge robotteknologi til at dække mangel på arbejdskraft.

Investering i robotteknologi tager fart

Implementeringen af robotteknologi og automatisering, bl.a. ved brug af kunstig intelligens, er hos virksomhederne stadigvæk i et relativt tidligt stadie. Den generelle holdning blandt eksperter er, at virksomhederne i de kommende år vil investere massivt i robotteknologi. Estimaterne for værdien af robotindustrien varierer, men en rapport fra IDC forudsiger, at de globale investeringer i robotteknologi og relaterede tjenester vil udgøre 188 milliarder dollars i 2020 – mere end det dobbelte af investeringerne på 91,5 milliarder dollars i 2016.

Ved at investere i virksomheder, der beskæftiger sig med udvikling af automatisering og robotteknologi, vil investeringsporteføljen blive mere omstillingsparat til de strukturelle forandringer verden står over for, og dermed danne grundlag for et bedre afkast og en lavere risiko, såfremt dette vil materialisere sig.

Hos TimeInvest ser vi bl.a. automatisering & robotteknologi, kunstig intelligens samt bæredygtig energi som strategiske og tematiske investeringsmuligheder. TimeInvest står naturligvis til rådighed med rådgivning til, hvordan du bedst kan investere i tematiske investeringer, såsom automatisering og robotteknologi.

Skrevet af Mikkel Hallengreen Hansen, 31. Januar 2020

The post Robotterne kommer! appeared first on TimeInvest.

Den teknologiske udvikling har i mange år været en kraftigt voksende megatrend og vækstfaktor, som har afledt mange nye muligheder. Heriblandt ses digitalisering som et væsentligt tema.

Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem teknologisk udvikling og digitalisering, der ofte bliver set som det samme. Hvor teknologisk udvikling kan ses som stammen af et træ, er digitalisering en af de grene, der er udsprunget fra træet, hvor man kan høste frugten fra den kraftige vækst.

Hvad er digitalisering egentlig?

Digitalisering er overgangen fra tunge, arbejdskrævende, manuelle aktiviteter til nye automatiserede og optimerede processer ved hjælp af digital teknologi. Højhastigheds internet, algoritmer og big data samt digitale services og platforme er alle områder, der driver udviklingen inden for den digitale økonomi, og som kontinuerligt ændrer den måde vi mennesker lever på.

I dag findes der mange virksomheder, der producerer disse systemer og/eller hjælper andre virksomheder med den digitale transformation. Eksempler på sådanne virksomheder er Netflix, VISA, Amazon og Google. Alle disse virksomheder har det til fælles, at de har taget tidligere konkrete, fysiske aktiviteter og flyttet dem over på en digital platform.

Udover at have gennemgået en digital transformation, hvordan har disse digitale virksomheder så fungeret som et investeringsobjekt? Ser man på det seneste årti, er Netflix den aktie i det brede amerikanske aktieindeks S&P500, der er steget mest. Havde en investor investeret 1.000 kr. i Netflix aktien i starten af 2010, ville investeringen i dag være 38.000 kr. værd.

En anden sektor, der virkelig er blevet præget af den øgede digitalisering, er forbrugs/detail sektoren. Grafen nedenunder viser udviklingen af værdien i virksomhederne Amazon og Walmart. I grafen ses det, at der er sket en stor udvikling i værdien af Amazon. Den digitale gigant, Amazon, har transformeret, hvordan mennesker verden over handler på internettet. Selskabet er i dag blandt verdens største selskaber med fokus på online-handel, cloud computing, digital streaming samt kunstig intelligens. I starten af forrige årti havde Amazon blot en markedsværdi på 60 milliarder dollars, hvorimod Nordamerikas største fysiske detailkæde, Walmart, havde en markedsværdi på 207 milliarder dollars. På blot 10 år er billedet ændret. Amazon har nu en markedsværdi der er næsten 3 gange så stor som Walmarts. Dette understreger, at digitaliseringen har skabt stor vækst og ændret vores dagligdag og den måde folk agerer indenfor bl.a. forbrugssektoren.

Men de vilde historier om digitale investeringer stopper ikke her. Ser man på markedsværdien af blot 3 selskaber i form af: Google, Facebook og Amazon overgår disse 3 selskabers værdi den akkumulerede værdi af de tre skandinaviske børser. Altså, er blot tre virksomheder i USA større end samtlige virksomheder i Danmark, Norge og Sverige tilsammen!

Der hersker ingen tvivl om de digitale selskabers betydning, og at en eksponering mod dem har været en god idé i det seneste årti. Så spørgsmålet er, om man måske er kommet for sent til festen? Dette er svært at spå om. Det er vigtigt at huske på, at teknologisk udvikling ofte følger en eksponentiel udvikling, og at én teknologi ofte også afleder en anden. Ligesom isbjerget i havet, hvor kun toppen kan ses og den store masse ligger under havets overflade, så tror vi, at digitalisering, som investeringstema, vil byde på stor vækst og mange muligheder fremover.

Er du interesseret i at investere i digitalisering, er der flere måder at gribe det an på. Hos TimeInvest hjælper vi med overblik og sammensætning, så din portefølje også kan få udbytte af den digitale transformation.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Skrevet af Mathias Duelund Hansen, 20. Januar 2020

The post Tematiske investeringer: Digitalisering appeared first on TimeInvest.