Hvordan ser vores fødevareværdikæde ud, og behøver vi at ændre den? Hver dag spiser du og ca. 7,7 milliarder andre mennesker mad. I 2050 forventes vi at være ca. to milliarder flere mennesker end vi er i dag. Allerede i dag har vi udfordringer i vores fødevareværdikæde, som kræver løsninger. Uden handling bliver situationen og dets begrænsninger blot endnu større.
I dag antages det, at 1 ud af 3 personer lider af underernæring[1]. Det inkluderer ca. 800 millioner mennesker, som lider af sult, mens ca. to milliarder mennesker ikke har tilstrækkelig adgang til vitaminer og mineraler, der er nødvendige for naturlig vækst og udvikling.
På den anden side er der omkring 1,9 milliarder mennesker, som spiser for meget, og ca. 650 millioner af dem kategoriseres som overvægtige[2]. Konsekvenser heraf er, at flere mennesker lider af sygdomme såsom type 2 diabetes eller andre livstilssygdomme.
Vores mad er meget rig på fedt, sukker, salt og kød. Netop denne type diæt har stor indflydelse og betydning for vores generelle sundhed og kan føre til eksempelvis hjertesygdomme. Samtidig har det også stor betydning for vores miljø på planeten, hvor det kan medføre højere drivhusgasemissioner.
Selvom madudvalget er blevet større i mange lande, så spiser vi alligevel relativt homogent. 75% af det vi spiser, kommer fra blot 12 forskellige planter og 5 dyrearter[3]. De mest anvendte fødevarer er ris, majs samt hvede, og de mest spiste kødarter kommer fra køer, kylling og grise.
En anden og bestemt væsentlig udfordring er, at næsten 20% af alt mad, som bliver produceret, bliver smidt ud og dermed ikke spist[4]. Det er en stor udfordring, da vores naturlige ressourcer er under pres. Kilder af frisk vand (se mere omkring dette emne her) risikerer at udtørre, og de eksisterende vandressourcer bliver mere forurenet. I de sidste mange år har vi mistet en stor andel biodiversitet, som nu for alvor er truet. Tropiske skove forsvinder, og mange planter og dyr er truet med udryddelse. Udfordringer, som alle intensiveres af klimaforandringerne. Faktisk står fødevareværdikæden for 1/3 af alle de menneskeskabte drivhusgasemissioner[5].
Ovenstående tydeliggør og besvarer spørgsmålene i overskriften. For ja, vi skal ændre og transformere vores fødevareværdikæde, så vi kan håndtere de mange udfordringer. Det gælder hvert led i værdikæden: Fra produktion til processering og fra distribution til konsumering og til sidst håndteringen af alt affald og spild.
Målet er naturligvis sundere mad til den voksende befolkning samtidig med, at den miljømæssige negative påvirkning reduceres. Vi skal altså mætte flere munde, men med et mindre klimaaftryk.
Hvordan? En løsning som kræver investeringer
I en omfangsrig rapport udarbejdet af The Business and Sustainable Development Commission[6] udpeges en række områder, hvor der er et presserende behov for og en efterspørgsel efter nye løsninger:
- Reducering af madspild i hele værdikæden: Det største råvarespild sker allerede i høst-fasen. Der er derfor et øget behov for moderne teknologier, såsom stålsiloer eller plastkasser, der kan reducere dette spild
- Bæredygtig skovforvaltning: Skovrydning og skovforringelse antages at stå for 7-14% af den globale CO2-udledning[7]. For at sikre en bæredygtig skovforvaltning, skal der udvikles skovtjenester, som afhjælper klimaændringer. Dette vil blandt andet indeholde løsninger indenfor temaet vand og bevarelse af vores biodiversitet
- Lavindkomst madmarkeder: I verdens fattigste lande bruges størstedelen af husholdningsbudgettet typisk på mad[8]. Der er et stort behov for virksomheder, der investerer i innovative madprodukter, der kan være med til at sikre denne del af verden mere ernæringsmæssigt mad til overkommelige priser
- Produktomformulering og kostomlægninger: Vi skal have sundere mad, og mad der holder længere
- Udvikling af teknologier målrettet store og små landbrug: Virksomheder der blandt andet laver robotteknologi og smarte proces optimeringer til landbrugets behov
- Gendannelse af forringet jord samt udbredelse af landbrug i byerne: Virksomheder, som integrerer landbruget i byerne og gendanner eksempelvis forurenet områder
Hvor, der er udfordringer, findes ofte løsninger
Ved siden af elektrificering af køretøjer og udbredelsen af vedvarende energi, vil denne madrevolution forventeligt være en af århundredets største investeringsmuligheder. Som investor findes der nemlig mange børsnoterede virksomheder, som understøtter dette tema. Eksempler på undersektorer, hvor virksomheder tilbyder produkter og services, der omfavner disse problemstillinger og arbejder med målrettede løsninger, er ”plantebaseret mad”, ”ingredienser og smagsstoffer”, ”madsikkerhed- og test”, ”præcisionslandbrug”, ”vandteknologi”, ”landbaseret akvakultur”, ”landbrugsvidenskab”, ”bæredygtig emballage” og ”forsyningskæde teknologi”. Fælles for virksomheder, der opererer i indenfor disse temaer er, at de vil opleve stor efterspørgsel efter løsninger, og de er dermed et attraktivt vækstområde.
Indenfor alle områderne kan der være gode investeringsmuligheder, og som enhver anden investering handler det i høj grad om at forstå hvilke risici, det involverer. Hos TimeInvest skræddersyer vi altid din portefølje, så den afspejler både dine risikoønsker og din holdning til de forskellige bæredygtige indgangsvinkler.
”Mad” som en bred tematisk investering har historisk set givet et solidt afkast. Kigges der nærmere på et indeks bestående af alle ovenstående under-sektorer, så har udviklingen fulgt det brede aktiemarked, men specielt indenfor den seneste tid vist stor styrke og leveret et pænt merafkast. Samtidig har interessen fra professionelle investorer været stigende.
Det kan altså konkluderes, at tematisk investering er en tilgang til investering, hvor investorer forsøger at identificere stærke, omvæltende megatrends, hvor de underliggende investeringer kan drage fordel af materialiseringen af disse trends.
Mad og fødevareværdikæden er bestemt et tema, som bliver påvirket af megatrends såsom ”demografiske og sociale forandringer” og ”klimaforandringer” (læs mere herom her), og vil forventeligt opleve stor og overnormal vækst indenfor mange af de omtalte områder. For den langsigtede investor er det altid attraktivt.
Vi tror på, at du med fordel kan inkludere enten udvalgte aktier i din portefølje og/eller en mere bred investeringsløsning, der fanger dette tema. I sammenhæng med den resterende portefølje kan selskaber med disse egenskaber og karakteristika være medvirkende til øget diversifikation i din portefølje. Ønsker du rådgivning om, hvordan det kan implementeres, så hører vi gerne fra dig.
[1] https://www.weforum.org/agenda/2016/11/one-in-three-people-worldwide-suffer-from-malnutrition
[2] https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/obesity-and-overweight
[3] https://www.cbd.int/doc/press/2019/pr-2019-05-22-idb-en.pdf
[4] https://www.unep.org/resources/report/unep-food-waste-index-report-2021
[5] https://www.carbonbrief.org/food-systems-responsible-for-one-third-of-human-caused-emissions
[6] https://www.unglobalcompact.org/library/5051
[7] https://ec.europa.eu/jrc/en/science-update/reporting-greenhouse-gas-emissions-deforestation-and-forest-degradation-pan-tropical-biomass-maps
[8] https://www.worldbank.org/en/programs/lsms/publication/food-data-collection-in-household-consumption-and-expenditure-surveys
Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.
Indlægget er skrevet af Philip Kehlet, 9. juli 2021
