Ordreudførelsespolitik
1. Indledning
1.1 Denne politik for ordreudførelse (”Ordreudførelsespolitikken”) har til formål at
beskrive procedurer til behandling af kunders handel med værdipapirer
gennem TimeInvest Fondsmæglerselskab A/S, (”TimeInvest”) samt at sikre
kunder de bedste handelsvilkår (Best Execution) ved værdipapirhandler, som
gennemføres på kundernes vegne.
2. Retsgrundlag
2.1 Politikken for ordreudførelse er udarbejdet på baggrund af:
- Kommissionens delegerede forordning 2017/565 om organisatoriske krav
til og vilkårene for drift af investeringsselskaber (”Forordning 565”) art. 64-66, - Kommissionens delegerede forordning 2017/576 af 8. juni 2016 om supplerende regler til MiFID II for så vidt angår reguleringsmæssige
tekniske standarder om investeringsselskabers årlige offentliggørelse af
oplysninger om handelssteders identitet og kvaliteten af ordreudførelsen
(”Forordning 576”), samt - Bekendtgørelse nr. 917 af 25. juni 2017 om værdipapirhandlerens udførelse
af ordrer (”Ordreudførelsesbekendtgørelsen”).
3. Ansvar
3.1 TimeInvests CIO er overordnet ansvarlig for at sikre, at retningslinjerne i
politikken efterleves og implementeres i den løbende drift.
4. Omfattede værdipapirer
4.1 TimeInvest formidler handler til udførelse til kundens konto- og depotførende
bank vedrørende følgende typer af værdipapirer:
- Omsættelige værdipapirer, som omsættes på kapitalmarkedet, herunder:
- Aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles hermed samt
aktiebeviser.
o Obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for
sådanne værdipapirer. - Alle andre værdipapirer, hvormed ovennævnte kan handles eller som
afregnes kontant med et beløb, som fastsættes med værdipapirer,
valuta, rentesatser, indeks eller afkast som reference. - Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser,
indlånsbeviser og Commercial Papers, men ikke betalingsinstrumenter. - Andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og andre andele i institutter for kollektiv investering.
- Aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles hermed samt
5. Handelsordrer
5.1 TimeInvest formidler handler til udførelse på kunders vegne på grundlag af
rådgivningsaftaler med handelsfuldmagt eller på grundlag af aftale om
porteføljepleje.
5.2 Ved rådgivningsaftaler med handelsfuldmagt formidles handler efter kundens
ordre på baggrund af en anbefaling fra kundens investeringsrådgiver.
Anbefalingen udarbejdes efter vurdering af kundens beholdning før og efter
omlægning, under hensyntagen til kundens investeringsmål og risikoprofil.
5.3 Ved porteføljeplejeaftaler formidles handler til udførelse på baggrund af en
beslutning af TimeInvest som porteføljeforvalter. Ordren formidles efter
vurdering af kundens beholdning før og efter omlægning under hensyntagen
til kundens investeringsmål og risikoprofil.
6. Best execution
6.1 TimeInvest søger ved formidling af ordrer på kundens vegne at opnå det bedst
mulige resultat for kunden – best execution.
6.2 Følgende forhold indgår i den samlede vurdering til opnåelse af best execution
i prioriteret rækkefølge:
- Værdipapirets pris.
- Omkostninger ved handlen.
- Afviklingens hurtighed.
- Sandsynlighed for gennemførelse og afvikling.
- Handlens omfang og art.
- Andre forhold, som kan påvirke handlen.
6.3 Ved vurdering af best execution for en ordre prioriteres følgende faktorer:
- Samlet vederlag forbundet med handlen.
- Fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige afviklingsmåde for det
konkrete værdipapir, herunder handelsprocedurer hos afviklende bank. - Kundens risikoprofil og kundens forventninger til handlen og ønsker om fx
hurtig afvikling. - Værdipapirets karakteristika.
6.4 For TimeInvests detailkunder vil best execution altid relatere sig til handlens
samlede vederlag, medmindre handlens omstændigheder medfører, at de
øvrige faktorer, som nævnt i pkt. 6.2 er mere relevante. Det samlede vederlag
består af opnået handelspris for værdipapirerne og alle omkostninger og
gebyrer relateret til handlen. TimeInvest søger best execution uanset
kundekategori.
6.5 Hvis kunden ønsker en handel afviklet på en bestemt måde – fx med limitering
eller som strakshandel – vil TimeInvest følge kundens ønske, men i denne
situation kan TimeInvest være helt eller delvist ude af stand til at opnå best
execution. TimeInvests forpligtelse til at efterkomme kundens ønsker går forud
for forpligtelsen til at sikre best execution. TimeInvest vil dog også i denne
situation søge at give kunden de bedst mulige handelsvilkår.
7. Handelsprocedurer
7.1 TimeInvest fører ikke konti og depoter for kunderne. Alle handler, betalinger og
transaktioner i øvrigt sker derfor direkte i kundens depot og konto hos dennes
sædvanlige bankforbindelse.
7.2 TimeInvest udfører ikke handler for egen regning. Der er derfor ingen
mulighed for, at udførsel af egne handler kan være til ulempe for kunderne.
7.3 TimeInvest sammenlægger (aggregerer) ikke kundernes enkelte ordrer til
større handelsordrer, men behandler de enkelte fondsordrer individuelt.
7.4 TimeInvest afvikler ikke selv kundens handelsordrer, men videreformidler
ordrerne til andre værdipapirhandlere. Handlerne afvikles udelukkende
gennem værdipapirhandlere i EU, se også pkt. 8.
7.5 Handelsordrerne videreformidles hurtigst muligt efter fremsendelse af
investeringsforslag og kundens accept heraf, og ordrerne videreformidles til
den eksekverende værdipapirhandler (bank).
7.6 Eksekvering af handler kan enten ske via værdipapirhandlerens onlinehandelssystem,
via en værdipapirhandlers marketsafdeling eller gennem
kundens bankrådgiver.
7.7 Som hovedregel afvikles en handel gennem Markets-afdelingen hos kundens
sædvanlige bankforbindelse.
7.8 Kundens handel kan tillige afvikles gennem en anden værdipapirhandler, hvis
dette er mest hensigtsmæssigt for opnåelse af de bedste handelsvilkår for
kunden. I denne situation – ved tredjepartshandler – sørger den eksekverende
bank for, at transaktionen afvikles over for kundens bank, så handlen falder
korrekt på plads i kundens depot og på kundens konto.
Til tredjepartshandler anvender TimeInvest aftaler med markets-afdelinger i
større danske banker.
7.9 Kunden vil modtage en handelsnota direkte fra sin bank til dokumentation for
den udførte handel.
7.10 Hvis en handel ikke kan effektueres inden for den tidsramme, som er
sædvanlig ved denne type værdipapir eller er aftalt med kunden, orienteres
kunden om forsinkelsen.
7.11 Handlen formidles af en handelsberettiget person – normalt kundens
investeringsrådgiver – som også har ansvaret for udarbejdelse af
dokumentation for den foretagne handel.
7.12 TimeInvest udfører ikke en ordre, hvis TimeInvests investeringsrådgiver
vurderer, at der er begrundet mistanke om insiderhandel eller
markedsmanipulation.
7.13 TimeInvest skal på en kundes anmodning redegøre for at kundens ordrer er
udført i overensstemmelse med ordreudførelsespolitikken.
8. Samarbejdspartnere – Handelssteder
8.1 Nedenfor er anført de banker, som TimeInvest anvender til afvikling af
kundeordrer, og som TimeInvest har udvalgt ud fra en vurdering, at bankerne
alle er underlagt tilsvarende krav om best execution ved afvikling af
kundeordrer videreformidlet af TimeInvest og kan levere best execution.
TimeInvest skal løbende vurdere de enkelte handelssteder samt
handelsmodparter for at sikre den bedst mulige udførelse af ordrer. I
vurderingen indgår de faktorer, der danner grundlag for, om
handelsmodparterne leverer best execution til TimeInvest med henblik på, at
det bedst mulige resultat for kunderne.
8.2 Handelssteder, opdateret 2025:
8.1 TimeInvest skal én gang årligt for hver kategori af finansielle instrumenter
offentliggøre en oversigt over de fem mest anvendte handelssteder set i
forhold til handelsvolumen i de foregående år med oplysninger om kvaliteten
af de udførte ordrer. Ved handelssteder forstås de handelsmodparter, som
TimeInvest anvender.
9. Dokumentation
9.1 Kundernes handelsordrer med tilhørende dokumentation sikres og opbevares i
henhold til lovgivningens regler herom.
9.2 I forbindelse med etablering af kundeforholdet giver kunden samtykke til
TimeInvests ordreudførelsespolitik. Den til enhver tid gældende
ordreudførelsespolitikken er tilgængelig på TimeInvests hjemmeside.
9.3 Politikken kan opdateres uden varsel ved ændringer i lovgivningen. I tilfælde af
væsentlige ændringer, informerer TimeInvest eksisterende og aktive kunder
om ændringerne til ordreudførelsespolitikken, der tilsvarende opdateres på
hjemmesiden.
10.1 Den ordreafgivende medarbejder foretager kontrol af de effektuerede
kundehandler. Herved sikres, at handlerne er udført i overensstemmelse med
den af kunden afgivne handelsordre, med de rette priser for de enkelte
handlede værdipapirer og korrekte omkostninger. Hvis der er aftalt særlige
forhold, kontrolleres dette også.
10.2 Selskabets compliancefunktion kontrollerer løbende, at retningslinjerne i
Politikken bliver efterleveret og medtager oplysninger om dette i sin løbende
compliancerapportering.
11. Opdatering og offentliggørelse
11.1 Politikken skal gennemgås af bestyrelsen, når det skønnes nødvendigt, dog
mindst én gang årligt.
11.2 Den ajourførte Ordreudførelsespolitik skal fremgå af TimeInvests hjemmeside.
Eventuelle væsentlige ændringer formidles til TimeInvests kunder i
overensstemmelse med pkt. 3 ovenfor.
Godkendt af bestyrelsen 28. maj 2025.