CLAIR Invest Partners ApS
Teknologisk tilgang til investering
Hos CLAIR Invest Partners anvender vi den nyeste teknologi til at give vores kunder de bedste investeringsmuligheder.
Anne Ipsen
Medstifter og kundechef
360 graders rådgivning - Helhed og detaljer mødes
Anne Ipsen er kundechef og medstifter af Clair Invest Partners. Med en stærk baggrund inden for finansiel rådgivning har hun i mange år hjulpet både virksomheder og privatpersoner med at optimere deres økonomi. Anne har specialiseret sig i at kombinere en helhedsorienteret tilgang med strategiske løsninger, der sikrer vækst og økonomisk stabilitet.
Som erhvervsrådgiver har Anne omfattende erfaring med formueoptimering. Hun er kendt for at skabe værdi for sine kunder ved at fokusere på både virksomhedens og ejerkredsens økonomiske mål, altid med en holistisk forståelse for kundens samlede situation.
Brian Colberg
Medstifter & Investeringschef
Erfaren Investeringrådgivning med ekspertise
“Som dreng stod jeg ofte på stadion og så Næstved Boldklub spille fodbold. Og hver gang drømte jeg om, at det en dag blev mig, der kunne trække den grønne trøje over hovedet. Jeg kan tydeligt huske dagen, hvor drømmen gik i opfyldelse. Det blev til mere end 100 kampe med førsteholdet, og tiden som fodboldspiller på højt niveau lærte mig en vigtig lektie: Hvis du ikke hele tiden bliver bedre, så bliver du overhalet.
Det mantra tog jeg med, da jeg blev tilbudt en elevplads i banken, som sponserede mit fodboldhold. Og det har fulgt mig lige siden.
I banken fik jeg mulighed for at dyrke min interesse for investeringer, og jeg havde en række fantastiske mange år i den verden. Men gennem mine år som ansat oplevede jeg, hvordan min arbejdsdag ændrede karakter i takt med teknologiens udvikling. Der blev mindre og mindre plads til den personlige rådgivning og mere og mere fokus på skalerbare standardløsninger. Netop derfor har jeg etableret Clair Invest Partners sammen med Anne Ipsen. For vi ser et klart behov for den individuelle rådgivning, som vi tilbyder, fordi den skaber synlig værdi for vores kunder. Clair Invest Partners er tilknyttet agent til TimeInvest, og det betyder, at Anne og jeg kan fokusere 100% på det, der skaber værdi for vores kunder.
Og nåh ja, så er fodboldstøvlerne for længst skiftet ud med kliksko, og racercyklen bliver flittigt brugt til ture i Nordsjælland, hvor jeg bor.”