“There are decades where nothing happens; and there are weeks where decades happen”
– Vladimir Ilyich Lenin

For der har i sandhed været meget at se til i årets første 3 måneder, og selvom Donald Trump kun har haft 70 dage til at vende op og ned på verden, så er det lige akkurat, hvad han har formået. For selvom Trump gik til valg på ”Make America Great Again”, så har det amerikanske aktiemarked reageret fuldstændig modsat. Omvendt har Europa oplevet det bedste kvartal nogensinde i forhold til amerikanske aktier med en merperformance målt i danske kroner på hele 17%! Det absolutte afkast for europæiske aktier var 6% i 1. kvartal.

Figur 1: Morningstar Direct. Beregnet som MSCI Europe NR EUR – MSCI USA NR EUR

Desværre vejer Europa kun ca. 15% i verdensindekset for aktier, hvilket decimerer den flotte performance en del for den globale aktieinvestor. Det globale aktieindeks MSCI All Country World gav således et negativt afkast i 1. kvartal på ÷-6,3%, og som grafen nedenfor viser, er Europa den eneste solstrålehistorie. Også Europa har dog taget sig en puster i den sidste halvdel af kvartalet, som grafen viser:

Figur 2: Alle afkast i DKK inkl. udbytte. Indeks anvendt: Nikkei 225, MSCI ACWI, MSCI EM, KAXCAP, Euro Stoxx 600 & S&P 500

En af årsagerne til de dårlige aktieafkast i år er den handelskrig, Donald Trump har startet. Lige nu afventer vi ” liberation day” den 2. april, hvor de nye toldsatser kommunikeres endeligt. Ingen ved lige nu, hvor slemt det bliver, men en analyse fra Bloomberg mfl. viser, at toldsatserne fra den første handelskrig i 2017 mod Kina, blegner, og vi skal mere end 100 år tilbage i tiden for at se lignende niveauer, som figuren nedenfor viser – her ses den gennemsnitlige toldsats på amerikanske varer:

Hos TimeInvest ser vi toldsatserne som et forhandlingsudspil, som vi forventer bliver forhandlet ned. I udgangspunktet er der tale om reciprokke tariffer, hvilket vil sige at USA vil lægge samme told, som den sats, de selv møder i dag. Samtidig er der kun tale om told på fysiske varer, hvilket virker en smule mærkværdigt i betragtning af det enorme handelsoverskud, som USA har i serviceindustrien takket været de store softwareselskaber.

Det er umuligt at forudse, hvad der kommer til at ske den 2. april, men indtil videre har nedenstående været en god illustration, af hvordan det fungerer fra et investeringsperspektiv:

Truslen om handelskrig har fået investorer til at flygte ud af aktier og ordet ’recession’ begynder igen at spøge. Nogle modeller viser således nu recessionssignaler, men vi opfordrer til at man tager modellerne med et gran salt.

Zoomer vi ind på en af de mest anvendte modeller fra Atlanta FED, der er en underafdeling af den amerikanske centralbank, viser den, at USA i første kvartal skulle befinde sig i en recession med en årlig vækst på ÷2,8% (mørk streg, højre akse). Dekomponerer vi denne vækst, hvilket søjlerne i diagrammet viser, kan vi dog se, at årsagen hertil er Nettoeksporten. Handelskrigen har således fået selskaber i USA til at ’frontrunne’ eventuelle toldsatser ved at importere varer for at bygge lagrene op i håbet om at spare penge. Disse varer er naturligvis ikke solgt endnu, hvilket giver en negativ BNP-effekt. Ser vi bort fra nettoeksporten, er der fortsat 2% vækst i USA. Det er lavere end sidste år og under trend, men langt fra recession.

Figur 3: Data hentet via Bloomberg ECAN og viser Atlanta FED GDP NOW

Udover frygten for recession, så er investorer lige nu også nervøse for, at inflationen igen kan blive et tema. Forbrugerne i USA forventer således, at priserne stiger 5% de næste 12 måneder, hvilket må betegnes som ganske højt.

Figur 4: University of Michigan: Inflation Expectations

Men ser vi nærmere på tallet, så er der enorm divergens mellem demokrater og republikanere. Republikanerne tror således på, at deres leder fikser inflationsproblemet, mens demokratiske vælgere tror, inflationen stiger til 6,3%. Sandheden er nok et sted midt i mellem, men tallene viser også, hvorfor man skal være påpasselig med at overfortolke sådanne ”soft data”:

Figur 5: University of Michigan: Inflation Expectations

Men hvis man ikke kan tro på de økonomiske modeller, hvad skal man så tro på som investor? Hos TimeInvest følger vi bl.a. selskabernes udmeldinger om fremtiden, og det er værd at bemærke, at indtjeningsestimaterne er uændret høje i både Kina, USA, Europa og på emerging markets.

Figur 6: 12 måneders indtjeningsforventninger på udvalgte regioner hentet per 31.03.2025

Når indtjeningsestimaterne er stabile og aktiekurserne er faldende, bliver aktierne mere attraktive og efter den seneste korrektion, handler globale aktier tæt på deres 10-årige gennemsnit:

Figur 7: MSCI ACWI 12M fwd P/E

Tider som disse er en god reminder om, at man skal have styr på sin risikoprofil og medmindre man har en meget lang tidshorisont, så bør man have andet end aktier i porteføljen. Vi ser stadig gode muligheder indenfor obligationer og likvide alternativer, der begge giver stabilitet i en verden med lavere global vækst og risiko for handelskrig. Endelig er det værd at huske på, at fald i aktiemarkedet er helt normalt og ofte ender året faktisk positivt efter et kvartal med dårlige afkast:

Figur 8: MSCI World målt i DKK fra 1980-2025

I dette indlæg har jeg valgt at fokusere på få, men vigtige emner, og der har været masser af andre temaer, som har tiltrukket sig opmærksomhed i kvartalet, der er gået. Som f.eks. de kinesiske AI-modeller, der har sendt de amerikanske teknologigiganter på retræte, Europas oprustning og Tysklands ophævelse af gældsbremsen, som varsler starten på en europæisk finanspolitisk revolution, der fik den tyske rente til at stige markant. Vi kunne også have valgt at fokusere på vores egen lille andedam, hvor dansk økonomi igen har vist rekordhøjt overskud på betalingsbalancen i en verden, hvor alle andre stormagter bakser med enorme underskud. Alt dette imens forbrugertilliden i Danmark aldrig har været lavere og pessimismen pt. er større, end den var under Finanskrisen, COVID-19 pandemien og inflationskrisen i 2022.

Som altid uddyber vi gerne vores syn på verden, hvis du har lyst til at høre mere.

Rigtig god påske.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Nilsson, Chefanalytiker

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

The post Kvartalskommentar Q1 2025 appeared first on TimeInvest.

2024 blev endnu et finansielt festfyrværkeri for de globale aktier, der for andet år i træk kunne notere afkast i omegnen af 20%. Aktiemarkedet begyndte året med at sætte ny børsrekord og siden da, så det sig ikke tilbage. Mere end 65 gange sidste år slog aktiemarkedet ny børsrekord, hvilket svarer til 25% af alle handelsdage og således endte 2024 med at blive det 3. bedste aktieår i dette årtusinde:

De store amerikanske teknologiselskaber fortsatte deres himmelflugt og Artificial Intelligence var fortsat det altoverskyggende tema. Markedskoncentration blev derfor igen et gennemgående tema. Det amerikanske aktiemarkedsafkast gav i danske kroner 33%, men som grafen herunder viser, så kom hele 20% af den samlede værditilvækst fra de 10 største selskaber. Et så snævert aktierally, som vi har set i 2021, 2023 og 2024, er historisk.

Men også andre aktiemarkeder klarede sig godt sidste år, om end ingen kunne følge med USA. Danmark lå lavt kun ”overgået” af Portugal, som dog i denne sammenhæng alene repræsenteres af 4 aktier. Det understreger endnu engang vigtigheden af at investere i andet og mere end danske aktier.

En anden interessant iagttagelse er, at det bedst performende land i Europa, var Tyskland, hvilket står i skærende kontrast til den realøkonomiske udvikling i landet. Væksten i Tyskland er således ringe og landet kæmper med enorme strukturelle udfordringer. Og dermed er Tyskland et godt eksempel på, at der til tider kan være stor forskel på udviklingen i henholdsvis realøkonomien og aktiemarkedet.

Men selvom den økonomiske udvikling ikke altid afspejles i aktiemarkedets afkast, så har sammenhængen bestemt kunne spores de seneste to år. Mange økonomer og strateger var i kølvandet på rentestigningerne, der startede i marts 2022, sikre på, at verden ville gå i recession eller som minimum opleve en markant økonomisk afmatning. Men nu to år senere ved vi, at de tog fejl. Her skitseret ved USA:

USA ligger i top med en forventet BNP-vækst på 2,7% for 2024, mens det går mere trægt i Europa, hvor væksten forventes at lande på 0,8% i 2024. Og tendensen ser ud til at fortsætte i 2025. Europas vækst forventes at stige til 1,2%, mens USA øger afstanden med en forventet vækst på mere end 2%.

2024 gav startskuddet til rentesænkninger i både USA og Europa. Europa har nedsat renten fire gange fra 4% til 3% med forventning om yderligere fire rentenedsættelser i år til ca. 2%. Til sammenligning forventer investorerne i skrivende stund kun to rentenedsættelser i USA.

Vi forventer, at markedets forventninger til rentesænkninger holder stik og ser således gode muligheder for rentefald i både Europa og USA. Inflationen er på vej ned og dette vil forventeligt bane vejen for en lempeligere pengepolitik især i Europa. Ligeledes forventer vi faldende lange renter i USA, hvilket vil understøtte en fortsat positiv udvikling på aktiemarkedet. Vi forventer, at stigningerne på aktiemarkederne bliver mere bredt funderet, om end ikke på samme høje niveau, end det var tilfældet i 2024, hvor et lille antal aktier drev især det amerikanske aktiemarked.

En trussel for udviklingen er dog den netop genvalgte Donald Trump. Allerede inden sin indsættelse har han gjort sig bemærket med diverse opsigtsvækkende nomineringer og udtalelser. Og selv om virksomhederne sandsynligvis kan se frem til skattelettelser, så viser nedenstående indeks, der måler usikkerheden blandt virksomheder i USA, at usikkerheden forbundet med hans politik er enorm. Faktisk er usikkerheden lige nu på et niveau, vi aldrig har oplevet før:

Vi forventer således positive encifrede afkast på både aktier og obligationer, men der er grund til at gå mere selektivt til værks ved udvælgelsen af den enkelte investering.

Ønsker du en dybdegående analyse af, hvilke investeringer, vi finder særligt interessante, så kontakt din investeringsrådgiver.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Nilsson, Chefanalytiker

The post Markedskommentar 2024 appeared first on TimeInvest.

De første fem måneder af 2024 er rentemarkedet igen løbet med en stor del af overskrifterne. Bl.a. da Japan for første gang i 17 år hævede renten fra -0,1% til et interval fra 0% til 0,1% som nedenstående figur viser. Med Japans tilbagevenden til positive renter, er det største pengepolitiske eksperiment i verdenshistorien nu tilendebragt, og vi forventer, at tiden med negative pengemarkedsrenter dermed endegyldigt er forbi.

Dette har ”smittet af” på obligationsrenterne, som er steget i 2024 i takt med, at markedet har indpriset ’higher for longer’ scenariet. Hvis vi skruer tiden tilbage til 1. januar 2024, forventede markedet, at centralbanken i USA ville sænke renten i intervallet 4,5%-4,75%. Altså, 0,75% lavere i begge ender af intervallet end hvad den faktisk er i dag. Som tiden er gået er dette naturligvis ikke blevet en realitet og sandsynligheden for at USA ser deres første rentesænkning 12. juni er blot 0,9%.

Omkring årsskiftet troede investorerne således på, at en opbremsning i væksten ville få centralbanken til at stimulere økonomien med lavere renten. Men opbremsningen kom aldrig og det er der forskellige årsager til.

Vi fokuserer på amerikansk økonomi, men mange af konklusionerne er også gældende for den danske økonomi. Amerikansk og dansk økonomi har nemlig det til fælles, at en stor del af boliglånene er fastforrentede, hvilket betyder, at rentestigninger er længe om at slå igennem. Der er således lige nu en historisk stor forskel mellem den effektive rente på eksisterende boliggæld (rød streg) og det niveau, man kan låne til i dag (blå streg).

Derudover har husholdningerne (med hjælp fra bankerne) afdraget på deres gæld fra et niveau på ca. 100% af BNP til et niveau på ca.70%, hvilket er det laveste i dette årtusinde. Helt samme tendens er i øvrigt gældende for Danmark.

Men hvornår får vi renten ned og hvor langt skal den ned? Og hvad sker der egentlig med den recession, som alle økonomer forudså sidste år?

Her bliver vi nødt til at skelne mellem Europa og USA, for der er stor forskel på, hvordan de to økonomier vil udvikle sig. Europa står foran den første af tre rentenedsættelse i 2024. Markedet forventer således, at ECB sætter renten ned med 0,25% den 6. juni, mens markedsdeltagerne ikke længere forventer rentenedsættelser i USA i 1. halvår. Der forventes tre rentenedsættelser i Europa og to i USA, som vist i grafen her:

På længere sigt kigger vi sandsynligvis mod markant større rentenedsættelser, da der bliver både plads og behov for lavere renter i både USA og Europa. På lang sigt – dvs. efter 2026 – venter markedet således en amerikansk pengemarkedsrente på 2,5%, hvilket er mere end en halvering af den rente, vi har i dag. Desværre tør centralbanken i Europa ikke at give os lige så præcis guidance, men vi forventer, at pengemarkedsrenten også her vil ligge tættere på 2%, når vi kommer nogle år ud i fremtiden.

Men hvad med recessionen? Lige nu er der intet som tyder på, at verden og Danmark er på vej mod recession. Herhjemme har regeringen således senest opjusteret forventningerne til væksten for i år og næste år til hhv. 2,7 pct. og 1,8 pct. To markante stigninger som ikke er hverdagskost.

På globalt plan er der heller intet, der tyder på en afmatning. IMF (Den internationale valutafond) offentliggjorde i april deres forventninger til væksten og hverken i USA, Europa eller udviklingslandene er der udsigt til recession:

Derfor forventer vi fortsat positiv vækst i både 2024 og 2025. Ligeledes forventer vi, at den øgede indtjening i virksomhederne vil understøtte aktiemarkedet og vi har således fortsat positive forventninger til aktierne, om end vi ikke forventer, at kurserne fortsætter med at stige med samme styrke, som det har været tilfældet i årets første fem måneder. På den baggrund anbefaler vi vores investorer at fastholde en overvægt af aktier i porteføljen.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Hansen, Chefanalytiker

The post ’Higher for longer’, men hvor længe? Og hvor bliver recessionen af? appeared first on TimeInvest.