Den fødte investor

Buffett begyndte meget tidligt at interessere sig for investeringer. Allerede som 7-årig blev han inspireret af bogen ”One Thousand Ways to make 1000 dollars”, som han lånte på det lokale bibliotek. Han købte sin første aktie, da han var 11 år og fast ejendom, da han var 14 år. Som enhver anden amerikansk dreng, der ønsker at realisere den amerikanske drøm, gik han med aviser. Indtjeningen fra avisruterne supplerede han med at sælge tyggegummi, Coca-Cola og ugemagasiner ved at gå fra dør til dør. Hans forretning blev hele tiden udvidet med eksempelvis salg af golfbolde og frimærker. Da han gik i High School købte han pin ball maskiner, som han satte op i frisørsaloner og delte indtjeningen med indehaveren.  

Value investor

Buffett er uddannet fra Columbia Business School (efter at være blevet afvist af Harvard University). En af professorerne var Benjamin Graham, som er pioneren inden for value investering. Vi har i et tidligere indlæg skrevet om Benjamin Graham og value investering. I 1954 blev Buffett ansat og partner hos Benjamin Graham. Buffett og Graham fik stor succes med deres investeringer, hvor den overordnede filosofi var, at aktier altid har en profit margin baseret på et trade off mellem deres markedskurs og den indre værdi. Efter nogle år trak Graham sig tilbage og Buffett stiftede Buffett Partnership Ltd, som blev startskuddet til det ikoniske Berkshire Hathaway selskab.  

Berkshire Hathaway

I begyndelsen af 1960’erne begyndte Buffett at købe aktier i Berkshire Hathaway, som dengang var en tekstilfabrik stiftet helt tilbage i 1839. I 1965 fik han kontrol over selskabet, fyrede direktøren, afviklede tekstilfabrikationen og gik i stedet ind i forsikringsbranchen. Herefter begyndte investeringerne at tage fart og udviklede sig til det konglomerat af selskaber, som Berkshire Hathaway er kendt for i dag. Buffett har senere erkendt, at hans opkøb af Berkshire Hathaway er hans dårligste investering nogensinde. Virksomheden befandt sig i en disrupted branche, og afviklingen af fabrikationshallerne kostede flere hundrede millioner dollars. Buffett har selv beregnet, at investeringen har kostet ham omkring 200 milliarder dollars i aggregeret indtjening over de sidste 45 år. Men siden er det gået meget godt. ? En af de mere kendte investeringer er Buffetts opkøb i Coca-Cola. Opkøbet startede i 1988 og Buffett endte med at eje 7%, som han stadig gør den dag i dag. Købsprisen dengang var 1 milliard dollars. 7% af Coca-Cola’s markedsværdi i dag er omkring 20 milliarder dollars. Altså en kursstigning på ca. 1.900%. Hertil skal lægges de årlige (relativt høje) udbytter, som Coca-Cola har udbetalt og som sammen med kursstigningen udgør det samlede afkast. Buffett har selv udtalt, at investeringen i Coca-Cola er en af de mest lukrative han har gennemført – ikke mærkeligt, at Buffett efter sigende dagligt drikker 3-5 Coca-Cola’er.

Kommunikator og filantrop

Til trods for hans enorme formue lever Buffett et relativt ”beskedent” liv i Omaha. Han bor i samme hus, som han købte tilbage i 1958 for 31.500 dollars. Efter sigende er den eneste luksusvare han har købt et privat jetfly til 6,7 millioner dollars. Buffett er en formidabel kommunikator, hvilket tydeligt ses i forbindelse med Berkshire Hathaways generalforsamlinger i Qwest Center i Omaha, hvor over 20.000 investorer fra hele verden valfarter til for at høre hans årlige beretning, som han aflægger sammen med hans mangeårige partner Charlie Munger. Begivenheden er blevet en så stor succes, at den i folkemunde bliver kaldt ”Woodstock of Capitalism”. Buffett er kendt for at bruge metaforer, citater og vittigheder i sin kommunikation. Nogle eksempler er er vist her:

Buffet er filantrop og har allerede og vil fortsætte med at give donationer til almennyttige og velgørende formål. Han har lovet at donere 99% af sin formue, hvoraf hovedparten vil gå til Bill & Melinda Gates Foundation. Han grundlagde i 2010 sammen med Bill Gates ”The Giving Pledge”, som er en sammenslutning af dollar milliardærer, som skriver under på, at de vil donere mindst halvdelen af deres formue. Du kan se listen over medlemmer her.  

Dygtig eller held?

Buffet har uden tvivl leveret fantastiske afkast i Berkshire Hathaway. Men ville afkastet have været bedre, hvis man ”bare” havde investeret i et bredt amerikansk aktieindeks? Og hvis det har været bedre, har det da også været konsistent bedre, eller er det blot et par gode år, som trækker afkastet op? Hos TimeInvest analyserer vi altid om merafkast er skabt ved blot at være heldig eller om der er overvejende god sandsynlighed for, at der er tale om egentlige ”skills” (ægte færdigheder). Warren Buffets har uden tvivl skabt et merafkast i forhold til det brede amerikanske aktiemarked (S&P 500).  Helt overordnet har der været et signifikant merafkast siden start på 8,52% årligt siden 1981. Men den gode performance har været faldende over tiden. Ser vi kun på perioden fra 2002 så har Buffet i gennemsnit kun slået markedet med 0,63% årligt. Det er et markant lavere merafkast end for perioden 1981-2001, hvor han gennemsnitligt slog markedet med 16,41% årligt.    

I TimeInvest er vi lige som Buffet langsigtede investorer og sammensætter individuelle porteføljer med fokus på stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Nøgleordet er spredning på alle parametre: Lande, sektorer, faktorer og selskaber. Derved undgås ”katastrofen”, og på sigt skabes et attraktivt risikojusteret afkast.        

Bonusviden:

Buffet er ivrig bridgespiller og mestrer også at spille på ukulele. I 2007 væddede Buffet 1 million dollars med flere aktive hedge fond managere om de over en ti-årig periode kunne generere et højere afkast end det brede aktieindeks S&P 500. Buffet vandt overbevisende: 85,4% til S&P 500 versus 22% i gennemsnit til hedge fondene. Buffets hovedargument er, at hedge fondenes afkast bliver ædt op af eksorbitante høje omkostninger.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Indlægget er skrevet af adm. Direktør, Christian Høgsted Høm, 11. august 2023

The post Warren Buffett – Oraklet fra Omaha appeared first on TimeInvest.

De finansielle markeder har (igen) i år taget mange investorer på sengen, og er kommet meget stærkt fra start. Det er i hvert fald det indtryk man får, når man kigger på markedsbarometret, der viser tocifrede positive afkast på de førende paneuropæiske og amerikanske indeks efter blot fem måneder. Men analyseres tallene nærmere er det tydeligt, at det kun er ganske få meget store aktier, der driver afkastet i år.

Ser vi eksempelvis på det klassiske amerikanske S&P 500 indeks, hvor hver aktie vægtes ud fra dens markedsværdi, således at Apple, der med sine $2,8 billioner i markedsværdi fylder 55 gange mere i indekset end Ford, der kun har en markedsværdi på ca. $50 mia., så er det rigtigt, at indekset er oppe med ca. 10%. Vurderes det ud fra en anden tilgang, hvor samtlige aktier i stedet lige-vægtes, så hver aktie fylder 0,2%, altså Ford og Apple betyder lige meget, så er afkastet faktisk negativt på ca. 0,5%.

Men hvad har denne divergens mellem afkastene at gøre med casino mentalitet på finansmarkederne? Egentlig ikke særlig meget, men når det så er sagt har forskellen i afkastet på de to indeks aldrig været så stor siden IT-boblen i 1999. En periode, hvor der i den grad kan drages paralleller til casino lignende tendenser, hvor investorer troede teknologi-aktierne kunne vokse ind i himlen. Sammenligningen stopper dog her, for langt de fleste tech-selskaber, der driver afkastet i år, har rent faktisk en forretningsmodel, der bakker op om kursudviklingen. Når det så er sagt, er der nogle selskaber, hvor man kan frygte for om optimismen har taget overhånd… Ingen nævnt – ingen glemt ?

Men, hvis det ikke er det vilde tech rally, der får os til at sammenligne investering med at gå på casino – hvad er det så? Som nævnt i indledningen er investorernes tidshorisont, når de køber en aktie faldet drastisk. Tilbage i 1975 var den gennemsnitlige beholdningstid 5 år. Efter investorerne købte en aktie blev den således typisk holdt i 5 år inden aktien blev solgt igen. I år 2022 er det samme tal kommet ned på blot 10 måneder!

Den afgørende årsag til ovenstående udvikling er sandsynligvis teknologien. Det er i dag, med elektroniske handler, både hurtigere, nemmere og billigere at slå en handel, og kombineret med menneskets naturlige gamblerinstinkt og risikosøgende adfærd, har det været en perfekt cocktail til at øge handelsmængden.

En anden trend i markedet der sætter to streger under, at den langsigtede investor efterhånden er en myte skal findes ved at kigge på optionsmarkedet. Optioner er en finansiel kontrakt, der giver en investor retten til at købe eller sælge en aktie på en given dato i fremtiden, der er fastsat i kontrakten. Udover at være tidsbestemt er optioner også et gearet produkt, og pga. denne kompleksitet har den legendariske investor Warren Buffett omtalt optioner som ”financial weapons of mass destructions”.

Som sagt udløber disse optioner på en bestemt dato og historisk har den største del af handlerne været centreret omkring kontrakter, der udløb 1-12 måneder ude i fremtiden, således at de underliggende aktier havde tid til at udvikle sig. Dette billede er dog ved at ændre sig, hvilket er skitseret forneden. Grafen viser andelen af optioner, der har 0 dage til udløb, og det ses tydeligt, at de udgør en stadig større andel af den samlede handel.

Fra at have været ca. 10% af den samlede optionshandel før COVID-19 udgør disse ekstremt korte og spekulative optioner nu tæt på 20%. Warren Buffett blev engang spurgt hvorfor ikke alle blot kopierede hans investeringsstil, da han utvivlsomt er en af verdens førende investorer. Hans svar: ”Because nobody wants to get rich slowly”. Noget denne graf desværre bekræfter.

Vi har i et tidligere indlæg advokeret for, at ”Time in the market is more important than timing the market”, hvorfor de seneste års udvikling ikke er en filosofi eller tilgang vi deler i TimeInvest. Investering er et langt sejt træk, og jo længere tidshorisont du har, desto mindre er risikoen for tab. Dette har vi prøvet at skildre i nedenstående tabel, der viser afkast på det globale aktieindeks, MSCI World, fra 1970 til 30. april 2023 over nogle forskellige investeringshorisonter. Konklusionen er, at jo kortere din tidshorisont er, desto større er risikoen for tab. Og ved en investeringshorisont på 15 år eller mere vil du aldrig have tabt penge i aktiemarkedet, hvis du havde været investeret i verdensaktieindekset. Derudover kan man også se på histogrammerne til højre, at jo længere tidshorisont du har, desto mere centreret er afkastene omkring de 7-12%, der er ensbetydende med en fordobling af formuen hvert. 6.-10. år.

Som sagt anvender vi hverken optioner i TimeInvest eller forsøger at time markedet med korte spekulative positioner. For os er investering et maraton og ikke et 100-meters sprint og vi ved, at markedet og selskaberne arbejder for den tålmodige investor.

Har du brug for hjælp til dine investeringer, så kan vi hos TimeInvest, som uvildig rådgiver, hjælpe med at sammensætte en individuel portefølje til dig.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Chefanalytiker, Mathias Duelund Hansen

The post Har finansmarkederne udviklet sig til et casino? appeared first on TimeInvest.

I en verden fyldt med økonomiske udfordringer og usikkerhed er det mere vigtigt end nogensinde før at have viden om, hvordan man bedst vedligeholder og opbygger en god personlig økonomi. En af de mest indflydelsesrige bøger om personlig økonomi er “Rich Dad, Poor Dad” af Robert Kiyosaki. Bogen er en beretning om Robert Kiyosaki opvækst med henholdsvis en ”fattig far” og en ”rig far”, som har forskellige synspunkter på penge og økonomi. Kiyosakis “fattige far” er hans biologiske far, en højtuddannet universitetsprofessor. Kiyosakis “rige far” er hans bedste kammerats far, en velhavende iværksætter, der ejer en række virksomheder. De to fædre giver i løbet af Kiyosakis opvækst modstridende råd om, hvordan han kan opnå økonomisk uafhængighed. I bogen får man indsigt i Kiyosakis erfaringer om, hvordan man kan opbygge velstand. I dette blogindlæg vil vi gennemgå de centrale budskaber fra bogen.

Dine penge skal arbejde for dig og ikke omvendt

Et af de første budskaber i bogen handler om at forstå, hvor forskelligt Kiyosakis ”fattige far” og ”rige far” tænker om penge og personlig økonomi. Hans ”fattige far” har et traditionelt syn på penge og råder Kiyosaki til at tage en uddannelse og søge efter at arbejde i en stor virksomhed, hvor han ved trin op ad karrierestigen kan øge sin løn og dermed sin formue. I modsætning hertil råder Kiyosakis ”rige far” ham til at fokusere på at finde et arbejde der giver ham ny viden og kompetencer. Samtidig råder han ham til at udforske, hvordan han kan få pengene til at arbejde for ham ved at have flere indtægtsstrømme.

Ydermere beskriver Kiyosaki forskellen på, hvordan hans to fædre ser på indkomst. Hans ”fattige far” fokuserer på at øge hans aktive indkomst, som er er den indkomst, vi tjener gennem vores arbejde, hvor vi bytter tid og færdigheder til penge. Modsat fokuserer Kiyosakis ”rige far” mest på at øge sin passive indkomst, som er den indkomst, der genereres uden vores aktive deltagelse, f.eks. udbetaling af udbytter fra aktier vi har investeret i. At forstå forskellen mellem de to typer indkomst er afgørende for at opbygge en formue.

Finansiel intelligens

Den primære grund til, at mange i dag har problemer med privatøkonomien er, at de ikke lærer om finansielle færdigheder i skolen, dvs. evnen til at forstå og administrere ens personlige økonomi. At lære om investering, skatteregler, gældsstyring og forståelse af aktiemarkedet er vigtige færdigheder, der kan hjælpe en med at træffe klogere økonomiske beslutninger.

Kiyosaki påpeger eksempelvis vigtigheden af at forstå forskellen på aktiver og passiver. Han kategoriserer aktiver som noget, der tilføjer likviditet til din lomme, hvorimod passiver tager likviditet fra din lomme. Aktiver kan være aktier, og passiver kan være gæld, som du løbende skal betale renter og afdrag på. Mange har i dag udfordringer med at opbygge en formue, fordi de har erhvervet sig en større andel af passiver sammenlignet med aktiver. Kiyosakis ”rige far” har et fokus på at øge hans aktivpulje, hvorimod hans ”fattige far” har købt en ejendom og finansieret det med gæld. Betydning af de to fædres forskellige fokus illustreres i deres regnskaber nedenfor:

Ser vi på regnskaberne ovenfor viser de, hvorfor de rige blot bliver rigere og rigere. Kiyosakis ”rige fars” aktiver genererer mere end rigelig likviditet til at dække hans udgifter, hvorefter resterende bliver geninvesteret i nye aktiver. Aktivpuljen forsætter således med at vokse, og likviditeten som aktiverne genererer, vokser ligeledes. Anderledes ser det ud for Kiyosakis ”fattige fars” regnskab. Hans primære indtægter er hans lønindkomst, som lige akkurat dækker hans udgifter. Yderligere er aktivpuljen ikke besynderlig stor, da Kiyosakis ”fattige far” har erhvervet sig passiver, før han har investeret i indkomstgenerende aktiver. Kiyosakis budskab er derfor, at øger du din aktiver gennem eksempelvis investeringer i aktier, kan du generere likviditet, der kan bruges til at betale for dine udgifter. Et andet budskab som er værd at fremhæve i den forbindelse er, at det har betydning, hvornår du starter med at øge din aktivpulje og derigennem skaber en passiv indkomst. Jo tidligere du starter, jo bedre. Grunden hertil er, at du får ”the power of compounding”. Oversat til dansk betyder det, at du får renter på dine renter. Du tjener altså en rente på din initiale investering, og så tjener du også yderligere en rente på dine renter, hvis du altså ikke trækker pengene ud. Læs mere om betydningen af renters-rente i blogindlægget Renters-rente effekten.

At forstå ovenstående før man træffer økonomiske beslutninger fremhæver vigtigheden af at udvide dine finansielle kompetencer. Uanset om det er gennem selvstudium, kurser eller mentorskab, er det derfor afgørende at investere i din finansielle uddannelse.

Tør at tænke ud af boksen

Kiyosaki erfarer under sin opvækst at hans ”rige far” ikke er afhængig af blot én indkomstkilde som hans ”fattige far”. Han lærer, at de rigeste mennesker ikke kun er afhængige af traditionelle indkomstkilder som lønindtægter eller investeringsafkast. I stedet er de i stand til at skabe nye indtægtsmuligheder ved at udnytte deres viden, ressourcer og netværk. Kiyosaki fremhæver, at det er vigtigt at være proaktiv og tænke kreativt i forhold til at tjene penge. Det handler om at være åben over for nye idéer, muligheder og metoder til at generere indkomst. En måde at tjene penge er ved at starte egen virksomhed, hvis man har en innovativ idé, produkt eller service som man mener, at folk vil betale penge for. Det kræver mod at kaste sig ud i at starte en virksomhed, og Kiyosaki argumenterer for at, den primære forskel mellem de rige og de fattige er, hvordan de håndterer frygt.

Hans ”fattige far” levede sit liv sikkert og undgik alt for store risici. Hans ”rige far” turde tage risici, og han lærte Kiyosaki, at ofte i den virkelige verden, er det ikke de kloge, der kommer foran, men dem som tør at være dristige.

Opsummerende er Kiyosakis vigtigste budskaber for at opnå økonomisk frihed følgende:

• Forsøg at få dine penge til at arbejde for dig, i stedet for blot at arbejde for dine penge. Tjen renters rente i stedet for at betale det.
• Fokusér på at øge dine aktiver, før du øger dine passiver
• Investér i at udvide dine finansielle kompetencer og færdigheder
• Tænk ud af boksen og opsøg nye muligheder for indkomstgenerering

Robert Kiyosakis far, som han kalder sin “fattige far”, havde et godt betalt job, men var ikke rig. Hans “rige far” derimod, havde ikke nogen lang uddannelse eller et godt betalt job, men var alligevel i stand til at opbygge en stor formue. Pointen her er, at det ikke er din indkomst, der afgør, om du er rig eller ej, men din evne til at opbygge og forvalte formuer.

Hos TimeInvest er vi specialister i at forvalte formuer og store fortalere for, at privat økonomi skal blive fast inventar på ethvert folkeskole skema. Er du interesseret i at høre mere om vores investeringsfilosofi, så tag fat i os og hør om dine muligheder.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Emma Minna Gullaksen, Analytiker, TimeFamilyOffice

The post Vejen til økonomisk uafhængighed: Budskaber fra ’Rich Dad, Poor Dad’ appeared first on TimeInvest.

George Soros er en af verdens mest succesrige hedge fond managers. En hedge fond er til forskel fra en investeringsforening ikke underlagt samme restriktive investerings- og beskyttelsesregler vedrørende sikkerhed og spredning. Hedge fonde kan nærmest investere i alle slags aktiver og kan tillige investere for lånte midler (= gearing). Det betyder, at hedge fonde ofte har en langt højere risikoprofil end sammenlignelige danske investeringsforeninger. I perioden 1970-2000, hvor Soros styrede the Quantum Fund, fik investorerne et gennemsnitligt årligt afkast på 30%. Soros stemples ofte som værende mere en spekulant end en investor. Han tog uomtvisteligt meget store risikable ”væddemål”, men at han var i stand til at generere markant højere afkast end markedet i så lang en periode understreger imidlertid også, at hans investeringsfilosofi, – stil og – proces måske ikke kun byggede på rent held og tilfældigheder.

George Soros blev født i 1930 i Budapest, Ungarn. Han flyttede til London efter 2. verdenskrig og studerede på London School of Economics, hvor han i 1954 fik en kandidatgrad i filosofi.  Soros havde forskellige jobs inden for investeringsbranchen inden han rejste til USA og i 1969 startede sin første hedge fond: Double Eagle. Fonden blev i 1973 omdøbt til Quantum Fund, og er en af de mest succesrige hedge fonde i historien. Startkapitalen i fonden var 12 millioner USD, men formuen nåede på et tidspunkt op på over 25 milliarder USD.

The man who broke down Bank of England

Soros mest spektakulære investering, som han er kendt for over hele verden, var da han på en enkelt dag scorede en gevinst på intet mindre end 1 milliard USD. Det skete den 16. september 1992, hvor han fik prædikatet: ”The man who broke down the bank of England”. Soros havde solgt engelske pund for et beløb svarende til 10 milliarder USD med en forvisning om, at pundet ville devaluere. På det tidspunkt var England en del det europæiske valutasamarbejde ERM (Exchange Rate Mechanism), som var et fastkurssamarbejde mellem flere europæiske lande. Den engelske økonomi og valuta var imidlertid svækkede, og der var et pres på England fra de andre lande om enten at devaluere eller forlade samarbejdet. Inflationen var således 3 gange højere end i Tyskland. England valgte til sidst at lade pundet flyde, hvilket afstedkom en markant svækkelse til gavn for Soros enorme ”short” position. Soros investering var ekstrem risikabel, da han hovedsagelig spekulerede for lånte midler. Var pundet ikke faldet, men blevet styrket ville investorerne højest sandsynlig have tabt hele deres formue.

”General Theory of Reflexity”

Soros har udviklet teorien om refleksivitet i de finansielle markeder. Essensen af teorien er, at aktørerne på de finansielle markeder ikke er objektive, hvorfor markederne ikke er perfekt prisfastsat, men hele tiden påvirkes af subjektive handlinger og refleksivitet. Markederne og økonomierne får kontant ”stød” fra markedsdeltagernes fortolkninger og ageren. Det er også derfor, at der opstår selvforstærkende spiraler, der fører til bobler og i sidste instans kriser. De finansielle markeder er således hele tiden i bevægelse, og dermed aldrig i ligevægt – altså korrekt prisfastsat – hvilket kan udnyttes til indtagelse af gunstige positioner. Det er især, når der forekommer voldsomme kursudsving, at markedet er mest ude af balance. I sådanne tilfælde er der også de bedste muligheder for at etablere de mest givtige investeringspositioner. Teorien om refleksivitet beskriver således, hvordan de finansielle markeder kan bevæge sig fra en situation, hvor aktiver er overvurderede til en mere ”fair” prisfastsættelse over til en decideret undervurdering – og selvfølgelig visa versa.

Hvis du vil vide mere om Soros teorier kan det anbefales at læse hans bog:  ”The Alchemy of Finance”.

Filantrop

De sidste mange år har Soros brugt på filantropisk virksomhed. Han har således doneret over 32 milliarder USD til ”The Open Society Foundations”, svarende til over 64% af hans formue. Forbes har beregnet, at Soros er den person blandt de super rige, som har doneret den største andel af sin formue til filantropisk virksomhed. Soros er politisk orienteret i sine gøremål og støtter progressive, liberale og demokratiske processer rundt omkring i verden, dog med stærk fokus på Østeuropa, herunder ikke mindst hans fødeland Ungarn. Dette har gjort ham til en kontroversiel person i flere lande, og der huserer mange forskellige konspirationsteorier om hans hensigter og gøremål. I Ungarn har regeringen endda ”stemplet” George Soros, som ”enemy of the state”, som følge af hans humanitære og politiske involvering i den europæiske flygtningekrise.

I TimeInvest er vi langsigtede investorer og sammensætter individuelle porteføljer med fokus på stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Nøgleordet er spredning på alle parametre: Lande, sektorer, faktorer og selskaber. Derved undgås ”katastrofen”, og på sigt skabes et attraktivt risikojusteret afkast.

Indlægget er skrevet af adm. Direktør, Christian Høgsted Høm

… Bonusviden

George Soros hed oprindeligt George Schwartz, men faderen Tivadar ændrede familiens efternavn til Soros, som følge af den tiltagende antisemitisme i Ungarn. Tivadar valgte navnet, fordi Soros betyder ”udpeget efterfølger” på Esperanto og samtidig er et palindrom.

The post George Soros – kongen af hedge fonde appeared first on TimeInvest.