George Soros – kongen af hedge fonde

TimeInvest fortsætter serien om berømte investorer gennem tiden, og i dette fjerde blogindlæg beskrives kongen af hedge fonde og filantrop, George Soros.

Fotograf: Simon Dawson/Bloomberg

George Soros er en af verdens mest succesrige hedge fond managers. En hedge fond er til forskel fra en investeringsforening ikke underlagt samme restriktive investerings- og beskyttelsesregler vedrørende sikkerhed og spredning. Hedge fonde kan nærmest investere i alle slags aktiver og kan tillige investere for lånte midler (= gearing). Det betyder, at hedge fonde ofte har en langt højere risikoprofil end sammenlignelige danske investeringsforeninger. I perioden 1970-2000, hvor Soros styrede the Quantum Fund, fik investorerne et gennemsnitligt årligt afkast på 30%. Soros stemples ofte som værende mere en spekulant end en investor. Han tog uomtvisteligt meget store risikable ”væddemål”, men at han var i stand til at generere markant højere afkast end markedet i så lang en periode understreger imidlertid også, at hans investeringsfilosofi, – stil og – proces måske ikke kun byggede på rent held og tilfældigheder.

George Soros blev født i 1930 i Budapest, Ungarn. Han flyttede til London efter 2. verdenskrig og studerede på London School of Economics, hvor han i 1954 fik en kandidatgrad i filosofi.  Soros havde forskellige jobs inden for investeringsbranchen inden han rejste til USA og i 1969 startede sin første hedge fond: Double Eagle. Fonden blev i 1973 omdøbt til Quantum Fund, og er en af de mest succesrige hedge fonde i historien. Startkapitalen i fonden var 12 millioner USD, men formuen nåede på et tidspunkt op på over 25 milliarder USD.

 

The man who broke down Bank of England

Soros mest spektakulære investering, som han er kendt for over hele verden, var da han på en enkelt dag scorede en gevinst på intet mindre end 1 milliard USD. Det skete den 16. september 1992, hvor han fik prædikatet: ”The man who broke down the bank of England”. Soros havde solgt engelske pund for et beløb svarende til 10 milliarder USD med en forvisning om, at pundet ville devaluere. På det tidspunkt var England en del det europæiske valutasamarbejde ERM (Exchange Rate Mechanism), som var et fastkurssamarbejde mellem flere europæiske lande. Den engelske økonomi og valuta var imidlertid svækkede, og der var et pres på England fra de andre lande om enten at devaluere eller forlade samarbejdet. Inflationen var således 3 gange højere end i Tyskland. England valgte til sidst at lade pundet flyde, hvilket afstedkom en markant svækkelse til gavn for Soros enorme ”short” position. Soros investering var ekstrem risikabel, da han hovedsagelig spekulerede for lånte midler. Var pundet ikke faldet, men blevet styrket ville investorerne højest sandsynlig have tabt hele deres formue.

 

”General Theory of Reflexity”

Soros har udviklet teorien om refleksivitet i de finansielle markeder. Essensen af teorien er, at aktørerne på de finansielle markeder ikke er objektive, hvorfor markederne ikke er perfekt prisfastsat, men hele tiden påvirkes af subjektive handlinger og refleksivitet. Markederne og økonomierne får kontant ”stød” fra markedsdeltagernes fortolkninger og ageren. Det er også derfor, at der opstår selvforstærkende spiraler, der fører til bobler og i sidste instans kriser. De finansielle markeder er således hele tiden i bevægelse, og dermed aldrig i ligevægt – altså korrekt prisfastsat – hvilket kan udnyttes til indtagelse af gunstige positioner. Det er især, når der forekommer voldsomme kursudsving, at markedet er mest ude af balance. I sådanne tilfælde er der også de bedste muligheder for at etablere de mest givtige investeringspositioner. Teorien om refleksivitet beskriver således, hvordan de finansielle markeder kan bevæge sig fra en situation, hvor aktiver er overvurderede til en mere ”fair” prisfastsættelse over til en decideret undervurdering – og selvfølgelig visa versa.

Hvis du vil vide mere om Soros teorier kan det anbefales at læse hans bog:  ”The Alchemy of Finance”.

 

Filantrop

De sidste mange år har Soros brugt på filantropisk virksomhed. Han har således doneret over 32 milliarder USD til ”The Open Society Foundations”, svarende til over 64% af hans formue. Forbes har beregnet, at Soros er den person blandt de super rige, som har doneret den største andel af sin formue til filantropisk virksomhed. Soros er politisk orienteret i sine gøremål og støtter progressive, liberale og demokratiske processer rundt omkring i verden, dog med stærk fokus på Østeuropa, herunder ikke mindst hans fødeland Ungarn. Dette har gjort ham til en kontroversiel person i flere lande, og der huserer mange forskellige konspirationsteorier om hans hensigter og gøremål. I Ungarn har regeringen endda ”stemplet” George Soros, som ”enemy of the state”, som følge af hans humanitære og politiske involvering i den europæiske flygtningekrise.

 

I TimeInvest er vi langsigtede investorer og sammensætter individuelle porteføljer med fokus på stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Nøgleordet er spredning på alle parametre: Lande, sektorer, faktorer og selskaber. Derved undgås ”katastrofen”, og på sigt skabes et attraktivt risikojusteret afkast.

 

Indlægget er skrevet af adm. Direktør, Christian Høgsted Høm

 

… Bonusviden

George Soros hed oprindeligt George Schwartz, men faderen Tivadar ændrede familiens efternavn til Soros, som følge af den tiltagende antisemitisme i Ungarn. Tivadar valgte navnet, fordi Soros betyder ”udpeget efterfølger” på Esperanto og samtidig er et palindrom.

Share the Post:

Relaterede artikler:

2025 Markedskommentar

2025 blev et hæsblæsende år på de finansielle markeder, men det blev et bedre år end hvad de fleste havde forestillet sig tilbage i januar

Read More »

Kvartalskommentar Q3 2025

Tredje kvartal understregede endnu engang, at verden er uforudsigelig, og at værdien af en langsigtet investeringsstrategi derfor er svær at overvurdere. Donald Trump udsætter konstant

Read More »

Halvårskommentar 2024

Halvårskommentar 2024   Markedet fortsætter opad og vi læser nærmest dagligt om nye børsrekorder i USA. Og artificial Intelligence og vægttabsmedicin afleder i øjeblikket opmærksomhed

Read More »

Bliv klogere på investeringer

Som din rådgiver hjælper vi dig naturligvis med at investere, men vi gør mere end det. Blandt andet ligger det os på sinde, at du altid er godt informeret om udviklingen på de finansielle markeder.

Deltag i arrangementer eller modtag vores nyhedsbrev

Vi inviterer jævnligt kunder og netværk til TimeTalks med inspirerende foredragsholdere, ligesom vi løbende udsender nyhedsbreve med aktuelle vurderinger af markedet.

Kunne du tænke dig at deltage i vores arrangementer eller modtage vores nyhedsbreve, så tilmeld dig herunder.

Deltag i vores arrangementer

Jeg vil gerne inviteres til arrangementer i TimeInvest

Modtag vores nyhedsbreve

Jeg vil gerne modtage nyheder fra TimeInvest