De første fem måneder af 2024 er rentemarkedet igen løbet med en stor del af overskrifterne. Bl.a. da Japan for første gang i 17 år hævede renten fra -0,1% til et interval fra 0% til 0,1% som nedenstående figur viser. Med Japans tilbagevenden til positive renter, er det største pengepolitiske eksperiment i verdenshistorien nu tilendebragt, og vi forventer, at tiden med negative pengemarkedsrenter dermed endegyldigt er forbi.

Dette har ”smittet af” på obligationsrenterne, som er steget i 2024 i takt med, at markedet har indpriset ’higher for longer’ scenariet. Hvis vi skruer tiden tilbage til 1. januar 2024, forventede markedet, at centralbanken i USA ville sænke renten i intervallet 4,5%-4,75%. Altså, 0,75% lavere i begge ender af intervallet end hvad den faktisk er i dag. Som tiden er gået er dette naturligvis ikke blevet en realitet og sandsynligheden for at USA ser deres første rentesænkning 12. juni er blot 0,9%.

Omkring årsskiftet troede investorerne således på, at en opbremsning i væksten ville få centralbanken til at stimulere økonomien med lavere renten. Men opbremsningen kom aldrig og det er der forskellige årsager til.

Vi fokuserer på amerikansk økonomi, men mange af konklusionerne er også gældende for den danske økonomi. Amerikansk og dansk økonomi har nemlig det til fælles, at en stor del af boliglånene er fastforrentede, hvilket betyder, at rentestigninger er længe om at slå igennem. Der er således lige nu en historisk stor forskel mellem den effektive rente på eksisterende boliggæld (rød streg) og det niveau, man kan låne til i dag (blå streg).

Derudover har husholdningerne (med hjælp fra bankerne) afdraget på deres gæld fra et niveau på ca. 100% af BNP til et niveau på ca.70%, hvilket er det laveste i dette årtusinde. Helt samme tendens er i øvrigt gældende for Danmark.

Men hvornår får vi renten ned og hvor langt skal den ned? Og hvad sker der egentlig med den recession, som alle økonomer forudså sidste år?

Her bliver vi nødt til at skelne mellem Europa og USA, for der er stor forskel på, hvordan de to økonomier vil udvikle sig. Europa står foran den første af tre rentenedsættelse i 2024. Markedet forventer således, at ECB sætter renten ned med 0,25% den 6. juni, mens markedsdeltagerne ikke længere forventer rentenedsættelser i USA i 1. halvår. Der forventes tre rentenedsættelser i Europa og to i USA, som vist i grafen her:

På længere sigt kigger vi sandsynligvis mod markant større rentenedsættelser, da der bliver både plads og behov for lavere renter i både USA og Europa. På lang sigt – dvs. efter 2026 – venter markedet således en amerikansk pengemarkedsrente på 2,5%, hvilket er mere end en halvering af den rente, vi har i dag. Desværre tør centralbanken i Europa ikke at give os lige så præcis guidance, men vi forventer, at pengemarkedsrenten også her vil ligge tættere på 2%, når vi kommer nogle år ud i fremtiden.

Men hvad med recessionen? Lige nu er der intet som tyder på, at verden og Danmark er på vej mod recession. Herhjemme har regeringen således senest opjusteret forventningerne til væksten for i år og næste år til hhv. 2,7 pct. og 1,8 pct. To markante stigninger som ikke er hverdagskost.

På globalt plan er der heller intet, der tyder på en afmatning. IMF (Den internationale valutafond) offentliggjorde i april deres forventninger til væksten og hverken i USA, Europa eller udviklingslandene er der udsigt til recession:

Derfor forventer vi fortsat positiv vækst i både 2024 og 2025. Ligeledes forventer vi, at den øgede indtjening i virksomhederne vil understøtte aktiemarkedet og vi har således fortsat positive forventninger til aktierne, om end vi ikke forventer, at kurserne fortsætter med at stige med samme styrke, som det har været tilfældet i årets første fem måneder. På den baggrund anbefaler vi vores investorer at fastholde en overvægt af aktier i porteføljen.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Hansen, Chefanalytiker

The post ’Higher for longer’, men hvor længe? Og hvor bliver recessionen af? appeared first on TimeInvest.

Markedet er for alvor kommet i gang i 2023 med fornyet optimisme, hvor det virker som om, at tømmermændene fra sidste rædselsfulde investeringsår allerede har lagt sig, og vi nu er klar til at kigge frem mod et år, der byder på faldende inflation og en økonomi, der viser sig stærkere og mere modstandsdygtig end, hvad vi frygtede sidste år. Således er aktiemarkedet kommet rigtigt flot fra start, hvor især Europa er i investorernes søgelys. Faktisk, har det ledende europæiske indeks EURO STOXX 600 oplevet den stærkeste januar siden dets start i 1987! Samme konklusion, om end ikke lige så historisk prangende, ser vi også i Nye Markeder og USA, hvor især teknologi aktier, det sidste års store taber, er buldret frem. Desværre er Danmark et af de få lande, der hænger lidt i bremsen, og er kun marginalt oppe med ca. 2%.

Men hvorfor er aktierne steget så voldsomt, når de økonomiske realiteter ikke har ændret sig? Økonomer verden over spår stadig en global økonomi, der kommer til at vokse med lavere vækstrater end den historiske trend samt en arbejdsløshed, der unægtelig vil stige i den vestlige verden. Dertil har både FED og ECB (den amerikanske og europæiske centralbank) atter hævet renten og begge påstår, at de endnu ikke er helt i mål med at stramme de finansielle betingelser og endegyldigt erklære sejr over inflationen.

Som nævnt forventer alle, at arbejdsløsheden vil stige som resultat af den faldende vækst og den stramme pengepolitik. Imidlertid er arbejdsmarkedet nu så stramt, at for hver jobsøgende amerikaner er der to jobopslag. Et størrelsesforhold, der er meget unikt ift. historikken og understreger, at virksomhederne har svært ved at finde arbejdskraft. Dertil fik vi i januar den stærkeste arbejdsmarkedsrapport hvor amerikansk økonomi skabte hele 517.000 nye jobs, hvor forventningen var, at der kun blev skabt 188.000! Økonomer og centralbankfolk er altså i den grad blevet taget på sengen af arbejdsmarkedet der buldrer ufortrødent frem, hvilket i den grad bekymrer dem, da, det kan føre til høj løninflation, der er en af de mest ’sticky’ komponenter af inflationen. Dette er vist i venstre side af figur 2.

Som investor er du lidt i samme båd som centralbank folkene og skal håbe på, at arbejdsløsheden stiger på trods af de kedelige økonomiske konsekvenser det har for økonomien. Analyseres de historiske afkast fra 1954 og frem til i dag, er der en klar sammenhæng mellem gennemsnitlige årlige afkast og arbejdsløsheden. Jo højere arbejdsløshed, desto højere årligt afkast. Som investor sidder man altså i den bizarre situation, at man håber på at folk bliver fyret, da dette kan bane vejen for højere afkast i fremtiden om end det kan resultere i en recession her og nu.

Endelig, er grafen til højre også det bedste eksempel på Warren Buffets velkendte citat og filosofi, om at man skal være grådig når andre er bange og det er i de værste økonomiske situationer, de bedste muligheder opstår.

Vi har i et tidligere indlæg argumenteret kraftigt imod at forsøge at time markedet, da det kan blive en meget dyr beskæftigelse på lang sigt. Vi viste i dette indlæg, hvor meget det kostede på afkastet at være ude af markedet i de 10 til 100 bedste dage. Var du som investor ude af markedet i mere end 25 af de bedste dage siden 2001, ville du have fået et negativt afkast i en periode der ellers gav et årligt afkast på 5,2%!

Retter man derimod øjnene mod, hvornår de bedste dage er i markedet bakker det Warren Buffets citat endnu mere op.

Det viser sig nemlig, at hvis man kigger på de 100 bedste dage rent afkastmæssigt, så ligger de 70% af gangene i såkaldte bear-markeder, der er defineret som et marked, der er nede 15% eller mere fra dens top. Normalvis er et bear-markedet karakteriseret ved et 20%-fald, men heldigvis har der ikke været så mange af disse siden 2001, så for at få et større datagrundlag har vi defineret et bear-marked, som værende ÷15%.

Så selvom vi i TimeInvest aldrig opfordrer vores klienter til at time markedet eller tør gætte på, hvor markedet befinder sig om 6-12 måneder, så viser historien, at den langsigtede investor ofte kan drage nytte af markedsfald, og at det netop er i dårlige økonomiske tider, det bedst kan betale sig at være aggressiv i sin investeringsstrategi.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Porteføljemanager, Mathias Duelund Hansen

The post Hvorfor skal du som investor håbe på en recession? appeared first on TimeInvest.

Y = C + I + G + (X – M)

Eller skrevet på en mere forståelig måde, så er det samlede bruttonationalprodukt ?:

BNP = Privat forbrug + Investeringer + Offentligt forbrug + (Eksport – Import)

I det efterfølgende vil vi undersøge hvert element, for at se i hvilken retning pilen peger, hvilket forhåbentlig giver et spejl klart billede af, hvor dansk økonomi er på vej hen (skal tages med et gran salt).

Privat forbrug (C)

Privatforbruget er det vigtigste element for bruttonationalproduktet og i Danmark udgjorde det private forbrug hele 46% af det samlede forbrug i 2021. Ser vi på udviklingen i detailsalgsindekset, der viser hvor mange penge vi bruger i butikkerne (fysiske og internethandler), kan vi se, at vi fortsat bruger flere penge (blå streg), men at vi desværre ikke får mere for dem – nærmere tværtimod (rød streg).

At forbruget i reale termer er faldende er i for sig ikke så mærkeligt, da danskerne over en bred kam mærker kraftige fald i den reale disponible indkomst (realløn), som vist på figur 2. En af årsagerne til, at nedgangen er så stor skyldes den uventede inflation, der kom med en hastighed ingen havde forudset. Inflationsreguleringen er derfor ikke en del af de gældende lønkontrakter/overenskomster. For blot et år siden lå inflationen på 2%, hvilket er ønskemålsætningen for centralbankerne, men er pr. 30/09-2022 oppe i 10%, hvilket er et niveau vi ikke har set i 40 år.

Det har fået reallønnen til at falde ca. 6% jævnfør figur 2, og har sat de personlige rådighedsbeløb adskillige år tilbage. Alt dette har også fået den danske forbrugertillid til at nå et historisk lavpunkt og før eller siden bør dette give sig udslag i mindre forbrug. Udviklingen i forbrugertilliden er forbrugernes vurdering af deres egen og Danmarks økonomiske situation, som ofte anvendes til at vurdere den økonomiske situation. Som figuren viser er tilliden faldet kraftigt og til niveauer vi aldrig har oplevet før.

Som opsummering på privatforbruget (C), må man altså antage, at pilen peger ned her, da danskerne ser ud til at forbruge mindre når de er i butikker, og samtidig har oplevet en markant reduktion i deres reale disponible indkomst.

Investeringer (I)

Investeringer udgør ca. 23% af Danmarks BNP, og dækker både over de investeringer virksomheder foretager for at skabe indtjening, men også de private investeringer, som eksempelvis ejendomme. En af de væsentligste parametre, der indgår i potentielle investeringer, er naturligvis finansieringsomkostningerne og i særdeleshed renteomkostningen. Det er næppe gået nogens næse forbi, at netop renten nærmest er steget vertikalt i år i forhold til. hvad vi har oplevet de seneste mange år. Her vist ved både at se på de helt korte 6 måneders renter (F-kort) og de længere fastforrentede obligationer (Nykredit Totalindeks).

Udover den direkte renteomkostning, der påvirker afkastkravet/prisen på investeringer er en meget svingende rente også med til at skabe usikkerhed om, hvad fremtiden bringer. Begge forhold er noget, der påvirker investeringer negativt, og det er også noget der allerede kan observeres i markedet for investeringer. Eksempelvis er antallet af solgte ejerligheder faldet med hele 40,7% siden september 2021 og priserne er så småt ved at blive korrigeret – især i hovedstadsområdet.

Offentligt forbrug (G)

Det offentlige forbrug varierer meget fra land til land og i Danmark ligger det på ca. 24%, hvilket er det 5. højeste blandt OECD-landene. Det offentlige forbrug dækker primært lønudgifter til offentlig ansatte og andre omkostninger forbundet med vores sundhedsvæsen, skolesystem mm. Overførselsindkomster i form af folkepension, SU og kontanthjælp tæller ikke her, da de betegnes som omfordeling af indkomster samt investeringer og ikke egentligt forbrug. Derfor fokuseres der udelukkende på den offentlige beskæftigelse i det følgende.

Hvilken retning pilen peger for det offentlige forbrug er lidt sværere at fastslå og endnu sværere at vise på en graf. Hvad vi kan konkludere er, at Danmarks Nationalbank i deres analyse af dansk økonomi 21. september 2022 lagde op til, at regeringen skulle stramme finanspolitikken med knap 1% af BNP. For nuværende, og grundet det kommende folketingsvalg og derefter regeringsforhandlinger, er det nok svært at forvente sådanne beslutninger vedtages på den helt korte bane. Samtlige partier, blå som røde, mener ikke dette er nødvendigt eller muligt for at imødekomme den tårnhøje inflation, så her vil jeg tillade mig at lade pilen pege sidelæns eller neutralt om man vil.

Altså, peger pilen nok også ned på investeringselementet (I).

Nettoeksporten (X-M)

Sidste parameter, der indgår i et lands BNP-regnskab, er nettoeksporten også kaldt handelsbalancen. Som den hurtige læser kan regne ud udgør denne 7% af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Som nævnt i indledningen er inflationen og den dertilhørende vækstafmatning ikke kun et dansk fænomen, men et globalt, hvorfor dette naturligvis lægger en dæmper på eksporten. Derudover er fragtraterne også faldet mærkbart de seneste måneder, hvilket naturligvis også vil ramme vores vareeksport. Det modvejes dog af, at den danske industriproduktion, og især vores medicinalindustri, adskiller sig fra andre lande, og er i flot fremgang. Dette vist her ved en opgørelse fra Nationalbanken, der understreger den danske industrieksports dominans.

Endelig, er den danske krone også svækket i forhold til den amerikanske dollar med ca. 15% i løbet af 2022. Det giver Danmark (og andre euro-økonomier) en konkurrencemæssig fordel, da vores varer/tjenester bliver det billigere set udefra.

Dette er det eneste element, hvor pilen nok entydigt peger op ad. Men da det desværre også er den klart mindste post, er det med stor sandsynlighed ikke nok til at ændre på den overordnede retning.

Konklusion på dansk økonomi – og hvad med markederne?

Ved hurtigt at tælle pilene sammen kan konkluderes, at der er to der trækker ned, en neutral, og en der peger op, hvorfor det indikerer, at Danmark skal ind i en recession. Definitionen af en recession er nemlig blot: 2 kvartaler i træk med negativ vækst. Man kan imidlertid argumentere for, at med et så stærkt arbejdsmarked, som vi har herhjemme i dag, med kun 2,7% ledige, skal denne nok også stige mærkbart før vi kan tale om en decideret recession, og ikke blot en mild tilbagegang i væksten. Ligeledes, mener både de store banker såsom Nykredit, Danske Bank og Nordea at væksten vil stige med ca. 0,5% for Danmark i 2023, mens det kun er Nationalbanken, der ser en tilbagegang på ÷0,1%.

Hvis man kigger på et mere globalt plan er risikoen for en recession også meget forskellig. Grafen nedenunder viser en rundspørge blandt topøkonomer i forskellige store finanshuse. Her kan vi se, at der er enighed (73%) om, at Europa vil ende i en recession, mens det er mere tvivlsomt, hvorvidt vi ser en recession i USA (50%).

Men hvad betyder så alt dette for de finansielle markeder? Først og fremmest er det meget svært at forudsige begivenheder og spå om fremtiden, men som vi skrev i vores kvartalsskriv, er der risiko for, at det bliver værre før det bliver bedre, da vi stadig mangler beviser for, at inflationen er på vej ned – især i Euro området. Aktiemarkedet har dog for vane at bunde markant før økonomien gør. Således så man omkring Finanskrisen i 2009, hvor BNP i USA faldt ÷2,7%, at det amerikanske aktiemarked steg med 27%. Samme konklusion har man også fra den nylige COVID-19 krise i 2020, hvor den amerikanske BNP endte med at falde ÷3,4% mens det amerikanske aktiemarked steg ca. 10%.

Derfor mener vi i TimeInvest, at den bedste investeringsstrategi er, at være tro mod den investeringsplan man har lagt og forholde sig i ro selvom vi er på vej mod en recession eller befinder os midt i en. Hos TimeInvest anvender vi flere anerkendte investeringsfilosofier og strategier i vores porteføljesammensætning. Med afsæt i en uvildig udvælgelse af kun de bedste løsninger, kan vi derfor hjælpe dig med at skabe en bedre sammensat portefølje, som er klar til ”alt slags vejr”, og som har eksponeringer til de rigtige faktorer, som driver og påvirker afkastet på langt sigt.

Indlægget er skrevet af Porteføljemanager, Mathias Duelund Hansen

The post Er Danmark på vej ind i en recession? appeared first on TimeInvest.