Klaus Hector Kjær
Administrerende Direktør
Jeg er 57 år og bor i Søborg med Tina, som er praktiserende læge på Vesterbro.
Jeg er født og opvokset i Århus og det kan efter sigende stadig høres, når jeg åbner munden. Siden jeg blev cand.merc. fra handelshøjskolen i smilets by, har mit hjerte banket for investeringer, og jeg har arbejdet med og på de finansielle markeder gennem hele min karriere.
Det er et kæmpe privilegium, for efter min mening er finansmarkederne fuldkommen fascinerende med deres luner og uforudsigelighed. Og med 34 år ”på tælleren” har jeg oplevet både EMS’ens sammenbrud, dotcom-æraen og Coronakrisen fra første parket. Midt under finanskrisen i 2009 grundlagde jeg et fondsmæglerselskab, hvor jeg var partner gennem 13 år. Og siden 2024 har jeg været direktør i TimeInvest, som er en fantastisk arbejdsplads med en masse engagerede og knalddygtige kolleger.
Når jeg ikke arbejder, så er jeg storforbruger af den københavnske kulturscene og jeg holder meget af både livekoncerter, kunstudstillinger og foredrag om store og små emner. Og så er jeg fast inventar på Heartland hver sommer.