Aktiemarkederne sluttede 3. kvartal i all-time-high med et år-til-dato afkast på 16,5%. Og igen var det USA, der førte an med et afkast på over 20% målt i danske kroner.  Faktisk har amerikanske aktier ikke tidligere i dette årtusinde fået en bedre start, som fremgår af nedenstående figur, der viser udviklingen de første 9 måneder i hvert kalenderår siden 2000. Den markerede streg er i år.

Udviklingen er kommet bag på de fleste, og der var således ingen strateger, der ved årets begyndelse forventede, at markedet vil klare sig så godt. På nuværende tidspunkt ligger kursen på amerikanske aktier 17,6% højere, end hvad strategerne i gennemsnit forudså ved årets start (se figuren nedenfor).

Men det var ikke kun de amerikanske aktier, der gav gode afkast i tredje kvartal. Således indtog det kinesiske aktiemarked førstepladsen efter mange års stilstand. Kina har længe været tynget af en finansiel krise efter ejendomsboblen er sprunget. Det har ført til faldende forbrugertillid og lavere økonomisk aktivitet. Den kinesiske regering har reageret med lempelser af både finans- og pengepolitikken, hvilket har sendt aktiemarkedet på himmelflugt. Aldrig før har vi set stigninger i Kina på 20% på en uge!

Fra at være et af de dårligste aktiemarkeder frem til august er Kina nu den bedst performende region i verden i år. Det er dog i den forbindelse vigtigt at huske på, at aktierne i både Hong Kong og Kina gennem en årrække har været i en nedadgående trend, som figuren nedenfor viser.

Selvom aktiemarkederne i USA og Europa ikke har kunnet følge Kina i år, så har udviklingen på disse markeder ligeledes været stærk. En af årsagerne er uden tvivl, at de fleste økonomer regnede med, at både USA og Europa ville gå i recession i år. Konkret beregnede økonomerne risikoen for recession i USA til 50% og 65% i Eurozonen ved årets start. Lige nu er væksten positiv i både USA og Europa, og intet tyder på, at hverken USA eller Europa rammer recessionen i år. De samme økonomer sætter da også lige nu risikoen for recession indenfor de næste 12 måneder til blot 30% for både USA og Europa. Optimismen kan naturligvis aflæses i vækstestimaterne. I januar forventede analytikerne en beskeden vækst på 1,3% i USA i 2024, mens det seneste estimat er en fordobling til 2,6%.

Men øget optimisme og vækst har ikke været de eneste drivere for aktierne. I september lempede den amerikanske centralbank, FED, renten for første gang siden 2020 og endda med hele 0,5%-point. Dette var mere end markedet havde forventet og 105 af 114 adspurgte økonomer forventede således kun en rentenedsættelse på 0,25%-point. Rentenedsættelsen kombineret med positiv retorik fra FED betyder, at flertallet af økonomerne nu forventer, at centralbanken formår at styre økonomien mod en såkaldt ”blød landing”.

Men selvom aktiemarkederne generelt gjorde det godt i kvartalet, så var der også bump på vejen. Således fik det japanske aktiemarked en gedigen rusketur i august, som heldigvis viste sig at være udtryk for kortsigtet panik. De japanske aktier ligger således pt. 10% højere end bunden den 5. august.

Vi vurderer, at aktierne vil give attraktive afkast i det scenarie, vi forventer at se ind i den kommende periode med økonomisk vækst og god indtjening i selskaberne. En række aktiemarkeder er dog ganske dyrt prisfastsat efter de markante stigninger i 2023 og 2024 og vi anbefaler derfor, at man går mere selektivt til værks med sine aktieinvesteringer i øjeblikket. Samtidig er det vigtigt at huske, at aktier sagtens kan klare sig godt, selvom de er dyrt prisfastsat. Faktisk har det afkast man historisk har opnået, hvis man investerer, når aktierne er dyre, været bedre, end hvis man investerer en tilfældig dag uden skelen til prisfastsættelsen.

Man bør med andre ord ikke sælge sine aktier blot fordi markedet handler på all-time-high.

Men som altid anbefaler vi, at man investerer i andet end kun aktier. Porteføljen bør skræddersyes så den passer til den enkelte investors risikoprofil og øvrige præferencer – eksempelvis behov for løbende likviditet. Det handler om at vælge en investeringsprofil, som gør, at man kan sove roligt, uanset om markedet går op eller ned. Og det er særligt vigtigt lige nu, hvor krige hærger flere steder og den politiske usikkerhed er historisk høj.

”Prediction is very difficult, especially if it’s about the future.” Niels Bohr

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Hansen, Chefanalytiker

The post 3 Kvartalskommentar Q3 – Aktiemarkedet når nye højder appeared first on TimeInvest.

Markedet fortsætter opad og vi læser nærmest dagligt om nye børsrekorder i USA. Og artificial Intelligence og vægttabsmedicin afleder i øjeblikket opmærksomhed fra det faktum, at renten fortsat er ”for” høj og hæmmer væksten. Men det er ikke kun aktier, der er steget i første halvår. Kreditobligationer, guld og råvarer er også fulgt med. Det er faktisk kun de ”sikre” lange, der har givet et negativt afkast. Læs hele vores halvårskommentar 2024 nedenfor.

De gode aktieafkast er bredt funderet. Højdespringeren er, som det har været tilfældet længe, teknologisektoren, men faktisk har 9 ud af 11 sektorer i år givet et afkast højere end 5% målt i danske kroner.

Ejendomsinvesteringer er bl.a. grundet rentefølsomheden en aktivklasse, vi ikke er begejstrede for pt., idet vi her refererer til erhvervsejendomme og ikke boligejendomme. Erhvervsejendomme har været ramt af både stigende renter og en markant ændret adfærd efter COVID-19, som grafen nedenfor viser. Fire år efter pandemien er belægningsprocenten således fortsat kun omkring 50%. Work-from-home er altså kommet for at blive, og vi er derfor meget påpasselige med investeringer i ejendomme på trods af de store korrektioner.

Figur 1: Torsten Sløk v Apollo Daily Spark januar 2024

Men at alle andre sektorer er steget i første halvår, vidner om, at økonomien fortsat viser sig mere modstandsdygtig, end hvad de fleste forventet. Jobskabelsen er stadig meget høj og i 4 ud af 5 måneder i år er beskæftigelsen steget mere, end hvad samtlige økonomer havde forventet Og ifølge Bank of Americas seneste fund manager survey, så er andelen af investorer, der forventer recession, på det laveste punkt i over et år.

Vi forventer, at aktierne fortsætter deres optur i andet halvår i et scenarie med aftagende inflation og fortsat vækst. En kendt økonom, Rudi Dornbusch, udtalte engang ”Economic expansions don’t die of old age, they get murdered”.  Og så længe centralbankerne understøtter markederne, taler meget for, at aktierne forsætter med at give os flotte afkast.

I den sammenhæng var det positivt, at ECB som den første af de store centralbanker sænkede rente i 1 halvår. Vi tror på, at de øvrige centralbanker følger trop senere på året samt at ECB sænker renten igen efter sommeren.

Vi er heller ikke nervøse for det faktum, at markederne handler tæt på all-time-high. Historien viser os tværtimod, at det kan være en god idé at investere, når markedet handler højt. Faktisk viser tal fra 1970 til 2023, at man på kortere tidshorisonter (1-5 år) opnår et højere afkast ved at investere, når kurserne er høje. Og selv hvis tidshorisonten øges til 10 år, har man opnået et afkast på over 10% årligt ved at investere uden at skele til om markedet handler på en top eller ej.

Så sidder du med kontanter, der skal investeres, så er tidspunktet måske ikke helt ringe.

God sommer.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Hansen, Chefanalytiker

The post Halvårskommentar 2024 appeared first on TimeInvest.

Endnu et kvartal er gået på hæld og selvom vi altid skriver om at være langsigtet i sin investeringstilgang er det alligevel fornuftigt at reflektere over, hvad vi har været igennem, og nok endnu vigtigere prøve at se frem i mod hvad den næste tid bringer.

”Money never sleeps” er et velkendt ordsprog i finansverdenen og første halvår af 2023 viser sig også at leve ganske fint op til dette. Markedet er buldret frem og her per 30. juni, er det globale aktiemarked oppe 12%, mens vi i Danmark hænger lidt i bremsen og kun er oppe ca. 8%. Helt i spidsen finder vi endnu engang USA, hvor det amerikanske S&P 500 indeks er oppe næsten 17% målt i USD. Årsagen til USA er så langt foran, og vi i Danmark er sejlet agterud er, som vi også nævnte i sidste indlæg, at markedsafkastet er trukket op af nogen få store teknologi aktier, og der må vi bare erkende, at det ikke lige er vores stærke side i Danmark. Men hvor meget har disse aktier betydet og hvilke selskaber er der egentlig tale om?

Grafen her er en såkaldt afkastdekomponering af det amerikanske S&P 500 indeks, hvor vi ser på, hvor meget de enkelte aktier har bidraget til det samlede afkast. Her fremgår det, at de ovenstående 7 aktier, har bidraget med 12,3% ud af det samlede afkast på 16,8%. Dermed er det kun er 4,5% som de resterende 493 aktier bidrager med. Med så stor en del af afkastet er det ikke underligt aktierne omtales som ”the magnificent 7”. Fællesnævneren for disse magiske 7 selskaber er, at de alle har teknologi dybt forankret i deres forretning og mange af dem også er ledende indenfor Artificial Intelligence, som har været ”hot-topic” nummer ét i år på aktiemarkederne.

At det er så få aktier, der driver afkastet, går meget godt i tråd med det vi oplever i real-økonomien. Vi har desværre fortsat krig i Ukraine og kerneinflationen (inflation uden fødevarer og energi) er også stadig alt for høj. Og hvis det ikke skulle være nok, så har rentestigningerne også sendt chok gennem banksystemet, hvilket har ført til konkurser og tvangsægteskaber, der giver flashbacks til finanskrisen.

Men markedet ser heldigvis bort fra disse dårligdomme og fokuserer på den positive del af ovenstående historier. Ja, inflationen er høj, men den er faldende og ledende indikatorer viser, at der nok ikke går længe, før vi er nede på mere acceptable niveauer. En graf, der giver genlyd hos de forskellige analysehuse og giver forhåbninger er denne, der viser sammenhængen mellem inflationen (forbrugerpriserne) og producentpriserne. Ifølge disse fungerer producentpriserne som ledende indikator for forbrugerpriserne og både i USA samt Europa peger det på markant lavere inflation allerede i efteråret.

Udover at alt tyder på inflationen er faldende, ser vi også en vækst, der viser sig stærkere end forventet. I sidste uge var Danmarks Statistik eksempelvis ude og revidere væksten op for Danmark i årets første kvartal fra 0,2% til 0,6%. Samme går igen i USA og Europa, hvor væksten overrasker positivt og generelt har vi nu fået indhentet det kæmpe væksttab vi oplevede under COVID-19, endda med vores egen lille økonomi helt i front. Af de store økonomier er det faktisk kun Tyskland, der stadig slider lidt med det som nedenstående graf viser.

Konkluderende går det altså godt i verdensøkonomien, hvor inflationen falder hurtigt pt., hvilket giver håb om vi snart har set en top i rentestigningerne fra centralbankerne. Så har vi overhovedet noget at frygte og skal vi afblæse recessionen som ellers har været konsensus de seneste 12 måneder? Her skal vi nok træde en smule varsomt, for selvom vi ser mange positive udviklinger er der også indikationer på, at det ikke går godt alle steder i økonomien. Industriproduktionen hænger stadig i de største økonomier, hvilket er vist ved nedenstående graf til venstre. Når de såkaldte PMI-tal ligger under 50, indikerer det tilbagegang i industrien. Heldigvis er servicesektoren for de samme lande over 50 og så længe den er det, kan vi godt undgå recessionen. Desværre begynder vi at se antallet af konkurser stige i USA, hvilket er vist i grafen til højre. Vi er allerede på niveauer, der tidligere har betydet amerikansk recession. Derfor er det nok at sætte tingene lidt på spidsen at afblæse recessionen én gang for alle.

Men hvad skal der så ske med finansmarkederne? Vi har før citeret Niels Bohr, der har udtalt ”Prediction is very difficult, especially if it’s about the future”, hvilket indkapsler meget godt, hvor svært det er at sige noget om markederne på kort sigt. I TimeInvest bevæger vi os ikke ud i spådommens kunst. Vi sammensætter porteføljer ud fra langsigtede strategier. Det afholder dog ikke andre i branchen i at gøre forsøget. Forventningerne ved årets start var at S&P 500 ville lukke 2023 i 4.040. Her efter et halvt år er indekset allerede oppe i kurs 4.450, hvilket er ca. 10% højere end, hvad de forventer året slutter med.

Der er altså lagt op til et turbulent andet halvår såfremt vi skal stole på forudsigelserne, men som sagt vil det ikke være første gang de har taget fejl, så skal vi ikke håbe de gør det igen? I TimeInvest vælger vi i hvert fald at kigge bort fra de korte gennemsnitlige kurs-targets og fokuserer primært på de langsigtede trends i markedet. Hvad de indebærer vil vi komme ind på i fremtidige indlæg, men ellers kan I altid kontakte os for at høre nærmere om vores tanker og idéer.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Chefanalytiker, Mathias Duelund Hansen

The post Halvårskommentar 2023 appeared first on TimeInvest.

De finansielle markeder har været ramt af en historisk dårlig udvikling i første halvdel af indeværende år. Således har halvåret været præget af tab på de fleste aktivklasser, som generelt set har medført at investorer har haft tab på både deres aktiebeholdning og deres obligationer. Det er heldigvis et sjældent forekommende fænomen, men det gør ikke smerten mindre i år.

Hvad har ramt markederne?

I det følgende vil vi kort beskrive nogle af de underliggende årsager til faldene, samt se på hvad der skal til for at ændre den negative udvikling.

Kimen til den negative udvikling blev lagt i december 2021, hvor der blev varslet en opstramning af pengepolitikken i USA, hvilket i starten af 2022 blev fulgt op af samme varsel fra den europæiske centralbank. Udviklingen blev yderligere negativt påvirket af krigen i Ukraine, som udover tragiske menneskelige konsekvenser, medførte forstyrrelser af de globale forsyningskæder, samt frygt for mangel på energi i Europa. Derudover har Kinas nultolerance politik overfor Covid-19 medført gentagne nedlukninger, som også har bidraget til at forstyrre den globale forsyning af varer.

Centralbanken i USA vurderer, at der som følge af Covid-19 relaterede nedlukninger og efterfølgende genåbninger, sammenholdt med massive støtteforanstaltninger i form af checks til befolkningen og en meget lempelig pengepolitik, er opstået ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Ubalancen består især i et stramt arbejdsmarked, hvor mange arbejdstagere ikke er vendt tilbage til arbejdsmarkedet efter genåbningen ovenpå Covid-19 nedlukningerne. Derudover har den store efterspørgsel medført flaskehalse indenfor produktion af computerchips og andre komponenter, en udvikling som eksempelvis har ført til at brugte biler i en periode har været dyrere end nye biler. Det skyldtes, at mangel på komponenter førte til for lav produktion af nye biler. Derudover har der været flaskehalse indenfor transportbranchen, som eksempelvis har medført kraftigt forhøjede priser på containertransport, flyfragt med videre.

Disse faktorer har sammen med stigende energi- og fødevarepriser ledt til højere inflation. Det er centralbankernes vurdering, at de på kort sigt ikke kan påvirke udbuddet, og det efterlader dem alene med muligheden for at dæmpe efterspørgslen, hvis de skal bringe balance mellem udbud og efterspørgsel.

Prisstigningstakten lå ved halvårets afslutning fortsat på et højt niveau ifølge de seneste tal for forbrugerpriserne i USA. Denne inflationsindikator viste i de seneste tal for maj måned en stigning på 8,6%, og da lønmodtagernes lønninger ikke stiger lige så meget giver dette pres på forbrugernes købekraft. En lignende udvikling har man også set i Danmark, som illustreret af nedenstående graf.

Centralbankerne anser det for påkrævet at bringe inflationen under kontrol, idet de mener at de langsigtede effekter af vedvarende høj inflation vil være mere negativ end den kortsigtede negative effekt af højere renter på økonomien.

Derfor forsøger de at dæmpe efterspørgslen via strammere pengepolitik, altså højere renter, som dæmper boligmarkedet og efterspørgslen efter langvarige forbrugsvarer.

Desværre er den deraf afledte negative vækst ikke særlig gunstig for aktiemarkedet, idet dette medfører lavere omsætning i virksomhederne og øget konkurrence om de resterende omsætningskroner. Der er derfor risiko for lavere salg og lavere indtjeningsmarginer i de mest udsatte virksomheder. Denne effekt har man nok ikke set den fulde effekt af endnu, men aktiemarkedet har taget forskud på sorgerne og i nogen grad indpriset at det kommer til at ske.

Den højere rente er samtidigt negativ for aktiemarkedet, idet en højere rente medfører en højere diskonteringsfaktor, når man skal beregne værdien af en virksomheds fremtidige indtjening. Dette medfører en lavere nutidsværdi. Det har også medført at virksomheder med større vækst og indtjeningskroner længere ud i fremtiden har været hårdest ramt.

Hvad kan der ske nu?

Verdensøkonomien står i en mere usikker situation end ved starten af 2022. Opbremsningen i økonomien synes i fuld gang. Det opleves naturligt negativt, men en positiv vinkel er at centralbankerne er i gang med at opnå det de ønsker, en opbremsning i efterspørgslen. Der er endvidere gode muligheder for at inflationen snart har toppet, idet meget af den trods alt fortsat skønnes at være af midlertidig karakter. Med lidt held får vi hjælp fra et større udbud af eksempelvis komponenter, samtidigt med at efterspørgslen afdæmpes.

Hvorvidt inflationen har toppet er afgørende for om aktiemarkedet kan genvinde noget af det tabte på kort sigt, eller om der kommer endnu en nedgang. Det skyldes, at centralbankerne i tilfælde af at inflation- og lønudvikling ikke hurtigt nok kommer ned på et acceptabelt niveau, vil fortsætte en stram retorik, og fortsætte med yderligere renteforhøjelser. Det vil lægge yderligere negativt pres på efterspørgslen og dermed virksomhedernes rammevilkår, og formentlig dermed også aktiemarkederne.

Omvendt er der på nuværende tidspunkt inddiskonteret meget negativt i markedet allerede, hvorfor en hurtig afdæmpning af inflationsudviklingen kan udløse stor lettelse i markedet.

Udfaldsrummene er således stadig usikre, da virksomheder og forbrugere rammes af stigende inflation, højere renter og øget geopolitisk usikkerhed samtidigt og forskelligt. De højere renter betyder endvidere at afkastet på alternative placeringer er forbedret.

Som investor er det vigtigt at kende sin risikoprofil. Når man har investeret ud fra denne er det TimeInvests vurdering, at det for den langsigtede investor er vigtigt at være investeret i markederne, således at man er eksponeret når markederne igen stiger. De negative perioder afsluttes som regel med ret kraftige kursstigninger, og såfremt man går glip af disse koster det meget på det langsigtede afkast.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her, hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af direktør, Steen Melton

The post Hvorfor gik det så skidt på de finansielle markeder i første halvår af 2022 – og hvad kan der ske nu? appeared first on TimeInvest.