De første fem måneder af 2024 er rentemarkedet igen løbet med en stor del af overskrifterne. Bl.a. da Japan for første gang i 17 år hævede renten fra -0,1% til et interval fra 0% til 0,1% som nedenstående figur viser. Med Japans tilbagevenden til positive renter, er det største pengepolitiske eksperiment i verdenshistorien nu tilendebragt, og vi forventer, at tiden med negative pengemarkedsrenter dermed endegyldigt er forbi.

Dette har ”smittet af” på obligationsrenterne, som er steget i 2024 i takt med, at markedet har indpriset ’higher for longer’ scenariet. Hvis vi skruer tiden tilbage til 1. januar 2024, forventede markedet, at centralbanken i USA ville sænke renten i intervallet 4,5%-4,75%. Altså, 0,75% lavere i begge ender af intervallet end hvad den faktisk er i dag. Som tiden er gået er dette naturligvis ikke blevet en realitet og sandsynligheden for at USA ser deres første rentesænkning 12. juni er blot 0,9%.

Omkring årsskiftet troede investorerne således på, at en opbremsning i væksten ville få centralbanken til at stimulere økonomien med lavere renten. Men opbremsningen kom aldrig og det er der forskellige årsager til.

Vi fokuserer på amerikansk økonomi, men mange af konklusionerne er også gældende for den danske økonomi. Amerikansk og dansk økonomi har nemlig det til fælles, at en stor del af boliglånene er fastforrentede, hvilket betyder, at rentestigninger er længe om at slå igennem. Der er således lige nu en historisk stor forskel mellem den effektive rente på eksisterende boliggæld (rød streg) og det niveau, man kan låne til i dag (blå streg).

Derudover har husholdningerne (med hjælp fra bankerne) afdraget på deres gæld fra et niveau på ca. 100% af BNP til et niveau på ca.70%, hvilket er det laveste i dette årtusinde. Helt samme tendens er i øvrigt gældende for Danmark.

Men hvornår får vi renten ned og hvor langt skal den ned? Og hvad sker der egentlig med den recession, som alle økonomer forudså sidste år?

Her bliver vi nødt til at skelne mellem Europa og USA, for der er stor forskel på, hvordan de to økonomier vil udvikle sig. Europa står foran den første af tre rentenedsættelse i 2024. Markedet forventer således, at ECB sætter renten ned med 0,25% den 6. juni, mens markedsdeltagerne ikke længere forventer rentenedsættelser i USA i 1. halvår. Der forventes tre rentenedsættelser i Europa og to i USA, som vist i grafen her:

På længere sigt kigger vi sandsynligvis mod markant større rentenedsættelser, da der bliver både plads og behov for lavere renter i både USA og Europa. På lang sigt – dvs. efter 2026 – venter markedet således en amerikansk pengemarkedsrente på 2,5%, hvilket er mere end en halvering af den rente, vi har i dag. Desværre tør centralbanken i Europa ikke at give os lige så præcis guidance, men vi forventer, at pengemarkedsrenten også her vil ligge tættere på 2%, når vi kommer nogle år ud i fremtiden.

Men hvad med recessionen? Lige nu er der intet som tyder på, at verden og Danmark er på vej mod recession. Herhjemme har regeringen således senest opjusteret forventningerne til væksten for i år og næste år til hhv. 2,7 pct. og 1,8 pct. To markante stigninger som ikke er hverdagskost.

På globalt plan er der heller intet, der tyder på en afmatning. IMF (Den internationale valutafond) offentliggjorde i april deres forventninger til væksten og hverken i USA, Europa eller udviklingslandene er der udsigt til recession:

Derfor forventer vi fortsat positiv vækst i både 2024 og 2025. Ligeledes forventer vi, at den øgede indtjening i virksomhederne vil understøtte aktiemarkedet og vi har således fortsat positive forventninger til aktierne, om end vi ikke forventer, at kurserne fortsætter med at stige med samme styrke, som det har været tilfældet i årets første fem måneder. På den baggrund anbefaler vi vores investorer at fastholde en overvægt af aktier i porteføljen.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Hansen, Chefanalytiker

The post ’Higher for longer’, men hvor længe? Og hvor bliver recessionen af? appeared first on TimeInvest.

Daniel Kahneman var en pioner inden for adfærdsøkonomi. Desværre mistede vi for nylig denne store tænker, men hans bidrag til forståelsen af sammenhængen mellem økonomi og psykologi lever heldigvis videre i bedste velgående

Kahneman revolutionerede vores forståelse af, hvordan mennesker træffer økonomiske beslutninger. Han viste, at vi ofte handler irrationelt, og det kan føre til dårlige investeringsbeslutninger, når vi påvirkes af det, som Kahneman kalder kognitiv ’bias’:

1. Overdreven selvtillid:
Vi mennesker har en tendens til at overvurdere egne evner. Det kan føre til (for) hyppige handler og (for) stor eksponering mod visse aktiver.

2. Tabsaversion:
Vi mennesker vægter risikoen for tab højere end muligheden for gevinst af samme størrelse, og derfor sælger vi typisk vores gode investeringer for tidligt, mens vi holder fast i de dårlige for
længe.

3. Anker-effekt:
Vi mennesker har en tendens til at hænge fast i fortiden, selv når det ikke er relevant for den aktuelle situation. Det kan føre til forkerte vurderinger af en investerings værdi.

4. Status quo bias:
Vi mennesker har en tendens til at holde fast i vores investeringer og strategier, selv når der er bedre muligheder tilgængelige. Dette skyldes frygt for forandring og/eller besvær med at træffe
nye beslutninger.

Dette er blot et par af de psykologiske faktorer, som påvirker vores adfærd som investorer. Du kan finde flere her,  eller læse Daniel Kahnemans prisvindende bog ”Thinking Fast And Slow”, som jeg klart kan anbefale.

Adfærdsøkonomien gør os bedre rustet til at genkende og undgå irrationel adfærd. For eksempel kan en langsigtet investeringsstrategi hjælpe os med at ignorere kortsigtede markedsbevægelser. Ligeledes kan vi bekæmpe vores tabsaversion med en plan for, hvordan vi håndterer tab, og ved at holde fast i denne plan, når markedet er ustabilt.

DALBAR studiet kommer til samme konklusion. I figuren nedenfor ses det gennemsnitlige afkast for investorer i amerikanske aktiefonde.  Sammenlignes dette med det gennemsnitlige markedsafkast ses en underperformance for den gennemsnitlige investor.

Det er her, vi kan tage ved lære af Kahneman og adfærdsøkonomien. Ved at forstå vores adfærd og medfødte ’bias’, kan vi træffe mere velovervejede investeringsbeslutninger. Lad os se på nogle strategier, der kan hjælpe herpå:

1. Diversificering:
Spred dine investeringer over forskellige aktiver, sektorer og faktorer for at reducere risikoen for store tab på grund af markedsudsving.

2. Langsigtet tænkning:
Forsøg at ignorere kortsigtede markedsudsving og fokusér i stedet på dine langsigtede mål. Lad ikke frygt eller grådighed styre dine beslutninger.

3. Automatisering:
Overvej at automatisere dine investeringer ved hjælp af faste investeringsplaner og en uvildig rådgiver. Det kan hjælpe med at reducere impulsiv adfærd.

4. Uddannelse:
Lær mere om adfærdsøkonomi og investeringspsykologi. Jo mere du forstår om dine egne beslutningsprocesser, jo bedre rustet er du til at modstå impulsive handlinger.

Ifølge Daniel Kahneman er investorerne deres egen værste fjende. Men med adfærdsøkonomien som guide kan vi blive bedre rustet til at navigere i de finansielle farvande og forbedre vores langsigtede investeringsresultater. Hos TimeInvest har vi indarbejdet adfærdsøkonomien i vores modeller, hvilket bidrager til, at vi kan træffe velovervejede og rationelle investeringsbeslutninger til gavn for vores kunder.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Philip Kehlet, Investeringsdirektør

The post En hyldest til Daniel Kahneman: Forstå adfærdsøkonomi for at forbedre dine investeringsbeslutninger appeared first on TimeInvest.

Den fødte investor

Buffett begyndte meget tidligt at interessere sig for investeringer. Allerede som 7-årig blev han inspireret af bogen ”One Thousand Ways to make 1000 dollars”, som han lånte på det lokale bibliotek. Han købte sin første aktie, da han var 11 år og fast ejendom, da han var 14 år. Som enhver anden amerikansk dreng, der ønsker at realisere den amerikanske drøm, gik han med aviser. Indtjeningen fra avisruterne supplerede han med at sælge tyggegummi, Coca-Cola og ugemagasiner ved at gå fra dør til dør. Hans forretning blev hele tiden udvidet med eksempelvis salg af golfbolde og frimærker. Da han gik i High School købte han pin ball maskiner, som han satte op i frisørsaloner og delte indtjeningen med indehaveren.  

Value investor

Buffett er uddannet fra Columbia Business School (efter at være blevet afvist af Harvard University). En af professorerne var Benjamin Graham, som er pioneren inden for value investering. Vi har i et tidligere indlæg skrevet om Benjamin Graham og value investering. I 1954 blev Buffett ansat og partner hos Benjamin Graham. Buffett og Graham fik stor succes med deres investeringer, hvor den overordnede filosofi var, at aktier altid har en profit margin baseret på et trade off mellem deres markedskurs og den indre værdi. Efter nogle år trak Graham sig tilbage og Buffett stiftede Buffett Partnership Ltd, som blev startskuddet til det ikoniske Berkshire Hathaway selskab.  

Berkshire Hathaway

I begyndelsen af 1960’erne begyndte Buffett at købe aktier i Berkshire Hathaway, som dengang var en tekstilfabrik stiftet helt tilbage i 1839. I 1965 fik han kontrol over selskabet, fyrede direktøren, afviklede tekstilfabrikationen og gik i stedet ind i forsikringsbranchen. Herefter begyndte investeringerne at tage fart og udviklede sig til det konglomerat af selskaber, som Berkshire Hathaway er kendt for i dag. Buffett har senere erkendt, at hans opkøb af Berkshire Hathaway er hans dårligste investering nogensinde. Virksomheden befandt sig i en disrupted branche, og afviklingen af fabrikationshallerne kostede flere hundrede millioner dollars. Buffett har selv beregnet, at investeringen har kostet ham omkring 200 milliarder dollars i aggregeret indtjening over de sidste 45 år. Men siden er det gået meget godt. ? En af de mere kendte investeringer er Buffetts opkøb i Coca-Cola. Opkøbet startede i 1988 og Buffett endte med at eje 7%, som han stadig gør den dag i dag. Købsprisen dengang var 1 milliard dollars. 7% af Coca-Cola’s markedsværdi i dag er omkring 20 milliarder dollars. Altså en kursstigning på ca. 1.900%. Hertil skal lægges de årlige (relativt høje) udbytter, som Coca-Cola har udbetalt og som sammen med kursstigningen udgør det samlede afkast. Buffett har selv udtalt, at investeringen i Coca-Cola er en af de mest lukrative han har gennemført – ikke mærkeligt, at Buffett efter sigende dagligt drikker 3-5 Coca-Cola’er.

Kommunikator og filantrop

Til trods for hans enorme formue lever Buffett et relativt ”beskedent” liv i Omaha. Han bor i samme hus, som han købte tilbage i 1958 for 31.500 dollars. Efter sigende er den eneste luksusvare han har købt et privat jetfly til 6,7 millioner dollars. Buffett er en formidabel kommunikator, hvilket tydeligt ses i forbindelse med Berkshire Hathaways generalforsamlinger i Qwest Center i Omaha, hvor over 20.000 investorer fra hele verden valfarter til for at høre hans årlige beretning, som han aflægger sammen med hans mangeårige partner Charlie Munger. Begivenheden er blevet en så stor succes, at den i folkemunde bliver kaldt ”Woodstock of Capitalism”. Buffett er kendt for at bruge metaforer, citater og vittigheder i sin kommunikation. Nogle eksempler er er vist her:

Buffet er filantrop og har allerede og vil fortsætte med at give donationer til almennyttige og velgørende formål. Han har lovet at donere 99% af sin formue, hvoraf hovedparten vil gå til Bill & Melinda Gates Foundation. Han grundlagde i 2010 sammen med Bill Gates ”The Giving Pledge”, som er en sammenslutning af dollar milliardærer, som skriver under på, at de vil donere mindst halvdelen af deres formue. Du kan se listen over medlemmer her.  

Dygtig eller held?

Buffet har uden tvivl leveret fantastiske afkast i Berkshire Hathaway. Men ville afkastet have været bedre, hvis man ”bare” havde investeret i et bredt amerikansk aktieindeks? Og hvis det har været bedre, har det da også været konsistent bedre, eller er det blot et par gode år, som trækker afkastet op? Hos TimeInvest analyserer vi altid om merafkast er skabt ved blot at være heldig eller om der er overvejende god sandsynlighed for, at der er tale om egentlige ”skills” (ægte færdigheder). Warren Buffets har uden tvivl skabt et merafkast i forhold til det brede amerikanske aktiemarked (S&P 500).  Helt overordnet har der været et signifikant merafkast siden start på 8,52% årligt siden 1981. Men den gode performance har været faldende over tiden. Ser vi kun på perioden fra 2002 så har Buffet i gennemsnit kun slået markedet med 0,63% årligt. Det er et markant lavere merafkast end for perioden 1981-2001, hvor han gennemsnitligt slog markedet med 16,41% årligt.    

I TimeInvest er vi lige som Buffet langsigtede investorer og sammensætter individuelle porteføljer med fokus på stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Nøgleordet er spredning på alle parametre: Lande, sektorer, faktorer og selskaber. Derved undgås ”katastrofen”, og på sigt skabes et attraktivt risikojusteret afkast.        

Bonusviden:

Buffet er ivrig bridgespiller og mestrer også at spille på ukulele. I 2007 væddede Buffet 1 million dollars med flere aktive hedge fond managere om de over en ti-årig periode kunne generere et højere afkast end det brede aktieindeks S&P 500. Buffet vandt overbevisende: 85,4% til S&P 500 versus 22% i gennemsnit til hedge fondene. Buffets hovedargument er, at hedge fondenes afkast bliver ædt op af eksorbitante høje omkostninger.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Indlægget er skrevet af adm. Direktør, Christian Høgsted Høm, 11. august 2023

The post Warren Buffett – Oraklet fra Omaha appeared first on TimeInvest.

I en verden fyldt med økonomiske udfordringer og usikkerhed er det mere vigtigt end nogensinde før at have viden om, hvordan man bedst vedligeholder og opbygger en god personlig økonomi. En af de mest indflydelsesrige bøger om personlig økonomi er “Rich Dad, Poor Dad” af Robert Kiyosaki. Bogen er en beretning om Robert Kiyosaki opvækst med henholdsvis en ”fattig far” og en ”rig far”, som har forskellige synspunkter på penge og økonomi. Kiyosakis “fattige far” er hans biologiske far, en højtuddannet universitetsprofessor. Kiyosakis “rige far” er hans bedste kammerats far, en velhavende iværksætter, der ejer en række virksomheder. De to fædre giver i løbet af Kiyosakis opvækst modstridende råd om, hvordan han kan opnå økonomisk uafhængighed. I bogen får man indsigt i Kiyosakis erfaringer om, hvordan man kan opbygge velstand. I dette blogindlæg vil vi gennemgå de centrale budskaber fra bogen.

Dine penge skal arbejde for dig og ikke omvendt

Et af de første budskaber i bogen handler om at forstå, hvor forskelligt Kiyosakis ”fattige far” og ”rige far” tænker om penge og personlig økonomi. Hans ”fattige far” har et traditionelt syn på penge og råder Kiyosaki til at tage en uddannelse og søge efter at arbejde i en stor virksomhed, hvor han ved trin op ad karrierestigen kan øge sin løn og dermed sin formue. I modsætning hertil råder Kiyosakis ”rige far” ham til at fokusere på at finde et arbejde der giver ham ny viden og kompetencer. Samtidig råder han ham til at udforske, hvordan han kan få pengene til at arbejde for ham ved at have flere indtægtsstrømme.

Ydermere beskriver Kiyosaki forskellen på, hvordan hans to fædre ser på indkomst. Hans ”fattige far” fokuserer på at øge hans aktive indkomst, som er er den indkomst, vi tjener gennem vores arbejde, hvor vi bytter tid og færdigheder til penge. Modsat fokuserer Kiyosakis ”rige far” mest på at øge sin passive indkomst, som er den indkomst, der genereres uden vores aktive deltagelse, f.eks. udbetaling af udbytter fra aktier vi har investeret i. At forstå forskellen mellem de to typer indkomst er afgørende for at opbygge en formue.

Finansiel intelligens

Den primære grund til, at mange i dag har problemer med privatøkonomien er, at de ikke lærer om finansielle færdigheder i skolen, dvs. evnen til at forstå og administrere ens personlige økonomi. At lære om investering, skatteregler, gældsstyring og forståelse af aktiemarkedet er vigtige færdigheder, der kan hjælpe en med at træffe klogere økonomiske beslutninger.

Kiyosaki påpeger eksempelvis vigtigheden af at forstå forskellen på aktiver og passiver. Han kategoriserer aktiver som noget, der tilføjer likviditet til din lomme, hvorimod passiver tager likviditet fra din lomme. Aktiver kan være aktier, og passiver kan være gæld, som du løbende skal betale renter og afdrag på. Mange har i dag udfordringer med at opbygge en formue, fordi de har erhvervet sig en større andel af passiver sammenlignet med aktiver. Kiyosakis ”rige far” har et fokus på at øge hans aktivpulje, hvorimod hans ”fattige far” har købt en ejendom og finansieret det med gæld. Betydning af de to fædres forskellige fokus illustreres i deres regnskaber nedenfor:

Ser vi på regnskaberne ovenfor viser de, hvorfor de rige blot bliver rigere og rigere. Kiyosakis ”rige fars” aktiver genererer mere end rigelig likviditet til at dække hans udgifter, hvorefter resterende bliver geninvesteret i nye aktiver. Aktivpuljen forsætter således med at vokse, og likviditeten som aktiverne genererer, vokser ligeledes. Anderledes ser det ud for Kiyosakis ”fattige fars” regnskab. Hans primære indtægter er hans lønindkomst, som lige akkurat dækker hans udgifter. Yderligere er aktivpuljen ikke besynderlig stor, da Kiyosakis ”fattige far” har erhvervet sig passiver, før han har investeret i indkomstgenerende aktiver. Kiyosakis budskab er derfor, at øger du din aktiver gennem eksempelvis investeringer i aktier, kan du generere likviditet, der kan bruges til at betale for dine udgifter. Et andet budskab som er værd at fremhæve i den forbindelse er, at det har betydning, hvornår du starter med at øge din aktivpulje og derigennem skaber en passiv indkomst. Jo tidligere du starter, jo bedre. Grunden hertil er, at du får ”the power of compounding”. Oversat til dansk betyder det, at du får renter på dine renter. Du tjener altså en rente på din initiale investering, og så tjener du også yderligere en rente på dine renter, hvis du altså ikke trækker pengene ud. Læs mere om betydningen af renters-rente i blogindlægget Renters-rente effekten.

At forstå ovenstående før man træffer økonomiske beslutninger fremhæver vigtigheden af at udvide dine finansielle kompetencer. Uanset om det er gennem selvstudium, kurser eller mentorskab, er det derfor afgørende at investere i din finansielle uddannelse.

Tør at tænke ud af boksen

Kiyosaki erfarer under sin opvækst at hans ”rige far” ikke er afhængig af blot én indkomstkilde som hans ”fattige far”. Han lærer, at de rigeste mennesker ikke kun er afhængige af traditionelle indkomstkilder som lønindtægter eller investeringsafkast. I stedet er de i stand til at skabe nye indtægtsmuligheder ved at udnytte deres viden, ressourcer og netværk. Kiyosaki fremhæver, at det er vigtigt at være proaktiv og tænke kreativt i forhold til at tjene penge. Det handler om at være åben over for nye idéer, muligheder og metoder til at generere indkomst. En måde at tjene penge er ved at starte egen virksomhed, hvis man har en innovativ idé, produkt eller service som man mener, at folk vil betale penge for. Det kræver mod at kaste sig ud i at starte en virksomhed, og Kiyosaki argumenterer for at, den primære forskel mellem de rige og de fattige er, hvordan de håndterer frygt.

Hans ”fattige far” levede sit liv sikkert og undgik alt for store risici. Hans ”rige far” turde tage risici, og han lærte Kiyosaki, at ofte i den virkelige verden, er det ikke de kloge, der kommer foran, men dem som tør at være dristige.

Opsummerende er Kiyosakis vigtigste budskaber for at opnå økonomisk frihed følgende:

• Forsøg at få dine penge til at arbejde for dig, i stedet for blot at arbejde for dine penge. Tjen renters rente i stedet for at betale det.
• Fokusér på at øge dine aktiver, før du øger dine passiver
• Investér i at udvide dine finansielle kompetencer og færdigheder
• Tænk ud af boksen og opsøg nye muligheder for indkomstgenerering

Robert Kiyosakis far, som han kalder sin “fattige far”, havde et godt betalt job, men var ikke rig. Hans “rige far” derimod, havde ikke nogen lang uddannelse eller et godt betalt job, men var alligevel i stand til at opbygge en stor formue. Pointen her er, at det ikke er din indkomst, der afgør, om du er rig eller ej, men din evne til at opbygge og forvalte formuer.

Hos TimeInvest er vi specialister i at forvalte formuer og store fortalere for, at privat økonomi skal blive fast inventar på ethvert folkeskole skema. Er du interesseret i at høre mere om vores investeringsfilosofi, så tag fat i os og hør om dine muligheder.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Emma Minna Gullaksen, Analytiker, TimeFamilyOffice

The post Vejen til økonomisk uafhængighed: Budskaber fra ’Rich Dad, Poor Dad’ appeared first on TimeInvest.

George Soros er en af verdens mest succesrige hedge fond managers. En hedge fond er til forskel fra en investeringsforening ikke underlagt samme restriktive investerings- og beskyttelsesregler vedrørende sikkerhed og spredning. Hedge fonde kan nærmest investere i alle slags aktiver og kan tillige investere for lånte midler (= gearing). Det betyder, at hedge fonde ofte har en langt højere risikoprofil end sammenlignelige danske investeringsforeninger. I perioden 1970-2000, hvor Soros styrede the Quantum Fund, fik investorerne et gennemsnitligt årligt afkast på 30%. Soros stemples ofte som værende mere en spekulant end en investor. Han tog uomtvisteligt meget store risikable ”væddemål”, men at han var i stand til at generere markant højere afkast end markedet i så lang en periode understreger imidlertid også, at hans investeringsfilosofi, – stil og – proces måske ikke kun byggede på rent held og tilfældigheder.

George Soros blev født i 1930 i Budapest, Ungarn. Han flyttede til London efter 2. verdenskrig og studerede på London School of Economics, hvor han i 1954 fik en kandidatgrad i filosofi.  Soros havde forskellige jobs inden for investeringsbranchen inden han rejste til USA og i 1969 startede sin første hedge fond: Double Eagle. Fonden blev i 1973 omdøbt til Quantum Fund, og er en af de mest succesrige hedge fonde i historien. Startkapitalen i fonden var 12 millioner USD, men formuen nåede på et tidspunkt op på over 25 milliarder USD.

The man who broke down Bank of England

Soros mest spektakulære investering, som han er kendt for over hele verden, var da han på en enkelt dag scorede en gevinst på intet mindre end 1 milliard USD. Det skete den 16. september 1992, hvor han fik prædikatet: ”The man who broke down the bank of England”. Soros havde solgt engelske pund for et beløb svarende til 10 milliarder USD med en forvisning om, at pundet ville devaluere. På det tidspunkt var England en del det europæiske valutasamarbejde ERM (Exchange Rate Mechanism), som var et fastkurssamarbejde mellem flere europæiske lande. Den engelske økonomi og valuta var imidlertid svækkede, og der var et pres på England fra de andre lande om enten at devaluere eller forlade samarbejdet. Inflationen var således 3 gange højere end i Tyskland. England valgte til sidst at lade pundet flyde, hvilket afstedkom en markant svækkelse til gavn for Soros enorme ”short” position. Soros investering var ekstrem risikabel, da han hovedsagelig spekulerede for lånte midler. Var pundet ikke faldet, men blevet styrket ville investorerne højest sandsynlig have tabt hele deres formue.

”General Theory of Reflexity”

Soros har udviklet teorien om refleksivitet i de finansielle markeder. Essensen af teorien er, at aktørerne på de finansielle markeder ikke er objektive, hvorfor markederne ikke er perfekt prisfastsat, men hele tiden påvirkes af subjektive handlinger og refleksivitet. Markederne og økonomierne får kontant ”stød” fra markedsdeltagernes fortolkninger og ageren. Det er også derfor, at der opstår selvforstærkende spiraler, der fører til bobler og i sidste instans kriser. De finansielle markeder er således hele tiden i bevægelse, og dermed aldrig i ligevægt – altså korrekt prisfastsat – hvilket kan udnyttes til indtagelse af gunstige positioner. Det er især, når der forekommer voldsomme kursudsving, at markedet er mest ude af balance. I sådanne tilfælde er der også de bedste muligheder for at etablere de mest givtige investeringspositioner. Teorien om refleksivitet beskriver således, hvordan de finansielle markeder kan bevæge sig fra en situation, hvor aktiver er overvurderede til en mere ”fair” prisfastsættelse over til en decideret undervurdering – og selvfølgelig visa versa.

Hvis du vil vide mere om Soros teorier kan det anbefales at læse hans bog:  ”The Alchemy of Finance”.

Filantrop

De sidste mange år har Soros brugt på filantropisk virksomhed. Han har således doneret over 32 milliarder USD til ”The Open Society Foundations”, svarende til over 64% af hans formue. Forbes har beregnet, at Soros er den person blandt de super rige, som har doneret den største andel af sin formue til filantropisk virksomhed. Soros er politisk orienteret i sine gøremål og støtter progressive, liberale og demokratiske processer rundt omkring i verden, dog med stærk fokus på Østeuropa, herunder ikke mindst hans fødeland Ungarn. Dette har gjort ham til en kontroversiel person i flere lande, og der huserer mange forskellige konspirationsteorier om hans hensigter og gøremål. I Ungarn har regeringen endda ”stemplet” George Soros, som ”enemy of the state”, som følge af hans humanitære og politiske involvering i den europæiske flygtningekrise.

I TimeInvest er vi langsigtede investorer og sammensætter individuelle porteføljer med fokus på stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Nøgleordet er spredning på alle parametre: Lande, sektorer, faktorer og selskaber. Derved undgås ”katastrofen”, og på sigt skabes et attraktivt risikojusteret afkast.

Indlægget er skrevet af adm. Direktør, Christian Høgsted Høm

… Bonusviden

George Soros hed oprindeligt George Schwartz, men faderen Tivadar ændrede familiens efternavn til Soros, som følge af den tiltagende antisemitisme i Ungarn. Tivadar valgte navnet, fordi Soros betyder ”udpeget efterfølger” på Esperanto og samtidig er et palindrom.

The post George Soros – kongen af hedge fonde appeared first on TimeInvest.

Et af det mest rædselsfulde investeringsår er endelig kommet til ende og traditionen tro vil vi give et kort resumé af højdepunkterne, men mest af alt vil vi kigge frem mod, hvad vi kan forvente af 2023. Naturligvis med det forbehold for at spå om fremtiden primært er en kunst for spåmænd og spåkoner og ikke finansfolk.

2022 har været et forfærdeligt investeringsår og sandsynligvis et af de dårligste vi nogensinde har oplevet. Og for at føje spot til skade, så var det ikke kun investeringsåret, der var dårligt. Udover dårlige afkast har 2022 også bragt krig til Europa, hvilket har fungeret som brænde på bålet til den allerede glohede inflation, der i løbet af året kom helt op over 10% mange steder i Europa. Det har fået renterne til at galopere, som naturligvis har haft stor betydning for os alle. Dertil har COVID-19 igen sat grænser for globaliseringen og økonomien, hvor især Kina fortsat har været nedlukket store dele af 2022.  Altså, et tab på mange fronter til forskellige fjender. Den perfekte storm, der ifølge beregninger fra Danske Bank har forårsaget det værste år for danskernes privatøkonomi i 72 år.

Men hvorfor vi mener det er et af de værste år vi har oplevet længe illustreres bedst i nedenstående figur. Den viser afkastet på amerikanske aktier (x-aksen) og afkastet på amerikanske obligationer (y-aksen), hvor hver prik repræsenterer et år. Den røde prik i det sydvestlige hjørne er 2022 og understreger det rædselsfulde år: Siden 1871, altså i 151 år, har vi aldrig haft et så dårligt obligationsår (÷14%) som i år. Kombineret med, at aktier også tabte ca. 18% målt i US Dollars er konklusionen altså entydig. Vi skal tilbage til 2008, hvor aktier faldt ca. 40%, for at fremkalde samme følelse, men i det mindste kunne vi dengang trøste os med, at vores obligationer gav et afkast på omkring 20%.

Men hvorfor gik det egentlig så galt på obligationsmarkederne sidste år? Som nævnt i indledningen er renten steget voldsomt i år, hvilket har fået kurserne på obligationerne til at falde. I Danmark er det eksempelvis første gang siden indførslen af negative renter i juli 2012, at vi igen kan få en positiv indlånsrente på vores kontantindeståender. Obligationer har i mange år qua de negative renter været tæt på ”uinvesterbare”, da de ikke har kunnet hjælpe en investor med at bevare købekraften. Vi har også før nævnt, at med de lave (negative) renter vi så på obligationer, kunne obligationer karakteriseres, som værende en afkastfri risiko. Og det er netop dette 2022 i sandhed har bevist.

Men heldigvis er intet så galt, at det ikke er godt for noget. De effektive renter på obligationer, som er det bedste udtryk for det forventede afkast (om end det ikke er perfekt) er nu begyndt at se attraktivt ud igen. Det er vist på nedenstående graf der sammenligner den effektive rente per 31-12-2022 med 31-12-2021.

Såkaldte højrente obligationer giver nu en pæn høj rente og de klassiske danske stats- og realkreditobligationer har igen fået et positivt forventet afkast jævnfør vores sidste blogindlæg. Så uden at love noget, men med tanke på, at vi netop har været igennem det værste obligationsår nogensinde, så tyder det altså på, at 2023 bliver bedre end 2022 for obligationsinvestorer. Der er dog stadig risiko for det bliver en smule værre før det bliver bedre, da centralbankerne både i Europa og USA fortsat vil sætte renten op ind i begyndelsen af 2023, men de værste kurstæsk må antages at være bag os.

Men hvad med aktierne? Facit for 2022 endte med at blive et afkast på ÷13% på globale aktier målt i danske kroner. Årsagen til afkastet afviger fra det vi viste i første figur er udelukkende, at den danske krone er blevet svagere i forhold til dollaren, hvilket gør afkastene målt i danske kroner bedre. Danske investorer er således blevet skånet lidt i år selvom det ikke føles sådan med et to-cifret negativt afkast. Men så slutter de positive historier om aktiemarkederne for 2022 også her for den diversificerede investor. For det er nemlig kun én sektor, energi, der på globalt plan har givet et positivt afkast i lokalvaluta. Ligeledes, kan vi se, at det også kun er ét land (Portugal) ud af de 23 udviklede markeder der indgå i MSCI World, der har givet et positivt afkast. Der har altså været noget nær en umulig opgave at gemme sig fra markedsnedturen.

Men hvad kan vi så forvente fremadrettet? Det er egentlig et spørgsmål vi helst ikke vil svare på, da historikken viser, at vi finansfolk er notorisk dårlige til at spå om, hvad der sker næste år. Spoler vi tiden tilbage 12 måneder, hvor det amerikanske aktiemarkedsindeks, S&P500, handlede i kurs 4.800 forventede de største kapitalforvaltere og banker i verden, at indekset endte et sted mellem 4.400 og 5.300. Men som bekendt gik det ikke helt som nogen havde forventet og S&P500 lukkede i kurs 3.840. Det svarer til en forbier på ca. 22%, hvis man måler ud fra gennemsnittene. Konklusionen er entydig: Der er ingen sammenhæng mellem forecastet kurs-targets og den faktiske udvikling på kort sigt.

Også derfor tør vi ikke at lægge hovedet på blokken og komme med et konkret kurs-target for aktiemarkedet, men vil blot minde om, at langsigtet, er aktier det markant bedste sted at være investeret på trods af, at det ca. hvert tredje år er tabsgivende.

Jeremy Siegel, en amerikansk økonom og professor, har i hans bog ”Stocks for the long run” en graf, der cementerer dette. Gennem de sidste 200 år har aktier givet et årligt realafkast (korrigeret for inflation) på 6,6%. Dette er næsten det dobbelte af obligationer, der ”kun” har givet 3,6%, hvilket viser, at investorer med lang tidshorisont skal kunne se bort fra disse uundgåelige markedsnedture. For på lang sigt er der ingen finansielle aktiver, der har vist sig at slå aktierne.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Porteføljemanager, Mathias Duelund Hansen

The post 30 Markedskommentar 2022 appeared first on TimeInvest.

Bernard Lawrence (Bernie) Madoff var en amerikansk investor / børsmægler, og drivkraften bag verdenshistoriens største økonomiske svindelnummer via såkaldte Ponzi modeller. I over 20 år bedrog Madoff tusindvis af investorer for mere end 50 milliarder amerikanske dollars. Madoff blev arresteret i 2008 og fik efterfølgende en fængselsdom på 150 år samt pålagt et erstatningskrav på 200 milliarder dollars (mere eller mindre meningsløst, da han på det tidspunkt var gået konkurs).

Karriere

Madoff startede sin karriere på Wall Street i begyndelsen af 1960’erne med opstart af Bernard L. Madoff Investment Securities. Han specialiserede sig i såkaldt ”penny stocks”, som er aktier med meget lav kurs – typisk under 5 dollars. Han udviklede tillige et wealth management koncept, som blev så populært, at prominente personer, selskaber og fonde nærmest stod i kø for at komme ind. I 1990’erne havde Madoffs børsmæglerselskab en så stor succes og størrelse, at det stod for omkring 15% af alle handelsordre på New York Stock Exchange. Hans store medgang og de mange velrenommerede kunder gjorde Madoff til en særdeles respekteret og anerkendt person i de finansielle kredse, og han var i en periode formand for Nasdaq børsen samt National Association of Securities Dealers.

Ponzi svindel

Madoffs bedrageri var i sin grundform et (forbavsende) simpelt Ponzisystem. En Ponzisvindel fungerer ganske simpelt ved, at eksisterende investorer modtager afkast fra indskud betalt af nye investorer. Begrebet Ponzisystem er opkaldt efter Charles Ponzi, en amerikaner med italiensk herkomst.

I Madoffs tilfælde blev investorerne ”lovet” et årligt afkast på mellem 10-15% – og det lige meget om markederne udviklede sig positivt eller negativt! Investorernes midler blev imidlertid ikke investeret, men sat ind på Madoffs personlige konto i Chase Manhattan Bank. Han betalte herefter afkast og eventuelle indløsninger via indskud fra nye investorer. Alle portefølje- og afkastrapporter var naturligvis ”fabrikerede”.

Et sådant system falder altid på et tidspunkt sammen – nøjagtigt som et pyramidespil.

I 2008, i forbindelse med Finanskrisen, begyndte investorerne at trække penge ud, og disse indløsninger kunne ikke honoreres. Ifølge senere opgørelser udgjorde indløsningskravene omkring 7 milliarder dollars, mens der i ”kassen” kun var lidt over 0,2 milliarder dollars. Korthuset faldt sammen og konkursen var uundgåelig.

Hvordan kunne Madoff overbevise selv anerkendte professionelle investorer om, at han årligt kunne generere et afkast på mellem 10%-15%? Strategien eksisterede kun på ”papiret”, og var meget teknisk. Nærmest en ”blackbox”. Madoff fortalte, at han anvendte en såkaldt collar strategi eller split-strike, som forenklet går ud på at minimere risikoen på de underliggende aktier ved at afdække sig igennem forskellige finansielle instrumenter. Eksempelvis købte Madoff out-of-the-money put optioner, som giver køberen rettigheden, men ikke pligten, til at sælge aktier til en kurs under den nuværende markedsværdi. Han fabrikerede falske handelsnotaer og afkastrapporter, der på ”magisk vis” mere eller mindre altid gav et årligt afkast på de 10%-15%. En af de mere groteske afkastrapporter fra Madoff er fra november 2008, hvor Madoff rapporterede et år-til-dato afkast på 5,6%, mens det amerikanske aktieindeks S&P 500 i samme periode faldt 39%.

Menneskelige konsekvenser

Konsekvenserne af Madoff svindel og kollaps var enorme. Tusinde af mennesker mistede alt eller store dele af deres formuer. Flere blev syge eller begik selvmord. Madoffs ene søn begik selvmord og den anden søn døde kort tid efter af kræft. Hans bror, Peter, blev idømt 10 års fængsel.

Efter Madoff selv var blevet idømt 150 års fængsel udtalte han:

”I have left a legacy of shame, as some of my victims have pointed out, to my family and my grandchildren. This was something I will live in for the rest of my life. I’m sorry. I know that doesn’t help you.”

I TimeInvest er vi langsigtede investorer og sammensætter individuelle porteføljer med fokus på stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Nøgleordet er spredning på alle parametre: Lande, sektorer, faktorer og selskaber. Derved undgås ”katastrofen”, og på sigt skabes et attraktivt risikojusteret afkast.

Indlægget er skrevet af adm. Direktør, Christian Høgsted Høm

The post Bernie Madoff – verdens største investeringssvindler appeared first on TimeInvest.

TimeInvest fortsætter vores serie af blogindlæg, hvor der fokuseres på berømte investorer gennem tiden. Det første blogindlæg om kendte investorer omhandlede Sir Isaac Newton, som næsten gik personlig konkurs, da han spekulerede i South Sea Company. Newton er dog også mere kendt for sine kompetencer inden for fysikkens verden, hvor han påviste tyngdeloven.

Andet blogindlæg i rækken handler om Benjamin Graham, der er en rendyrket investor og betragtes som en af guruerne inden for moderne investering og grundlæggeren af ”value investing”. Hans bog ”The Intelligent Investor” er en af de mest betydningsfulde og banebrydende værker inden for denne investeringsfilosofi. Essensen i teorien er fundamentalanalysen, hvor aktieselskaber undersøges med nærmest ”kirurgisk” præcision, så investeringerne bliver så sikre og stabile som muligt. Graham beskriver egentligt ganske præcist sin investeringsstil i følgende citat fra ham selv: ”Successful investing is about managing risk, not avoiding it”

Grahams lærdom er at investere i selskaber, som er prissat billigt og gerne under den indre værdi, altså at købe selskaber, som egentlig er mere værd end, hvad der står på prisskiltet (aktiekursen). Det skaber et solidt fundament for styring af risikoen og god sandsynlighed for et attraktivt afkast.

Benjamin Graham blev født i England i 1894, men familien flyttede til Manhattan, da han var et år gammel. Han dimitterede fra Columbia University med udmærkelse, da han var 20 år, og startede straks i Wall Street virksomheden, Newburger, Henderson & Leob. I 1926 indgik han i et investeringspartnerskab (Graham – Newman) med Jerome Newman samtidig med, at han underviste i finansiering på Columbia University. En af hans studenter, og senere ansatte, er den legendariske investor Warren Buffet, som i udstrakt grad har efterlevet mange af Grahams investeringsprincipper. Buffet er også citeret for at have sagt, at Graham er den person, som har påvirket ham mest, næstefter sin far.

Ifølge legenden mistede Graham størstedelen af sin formue under det store børskrak i 1929, men fastholdt sin investeringsstrategi og kom derfor relativt hurtigt tilbage.

For Graham er investering et slidsomt og hårdt arbejde, der kræver brutal disciplin og mental styrke. Graham ledte konstant efter virksomheder, der havde ”margin of safety”. Prisfastsættelsen skulle være attraktiv (gerne under indre værdi), balancen stærk, lav gæld, indtjeningsmarginer højere end gennemsnittet samt solide (forudsigelige) pengestrømme. Det kunne eksempelvis være selskaber, hvis aktiekurs (midlertidigt) er faldet i værdi, men hvor forretningsmodellen og de fundamentale aspekter stadig er intakte.

Graham understregede, at disciplin og selvkontrol er afgørende for succes. At forsøge at ”time” markedet er en umulig opgave. Fluktuationer i markedet er ikke alene uundgåelige, men også uforudsigelige, da de er drevet af den menneskelige ”frygt” og ”grådighed”, hvilket Graham har påpeget i følgende citat:

”Most of the time stocks are subject to irrational and excessive price fluctuations in both directions as the consequence of the ingrained tendency of most people to speculate or gamble… to give way to hope, fear and greed.”

I forlængelse heraf kan jeg ikke lade være med at bringe den ikoniske tegneserie fra The Economist forside tilbage fra november 1997. Den giver også mindelser om tidligere finansminister Mogens Lykketofts udtalelser om, at børsmæglere opfører sig som ”hysteriske kællinger”:

Var Graham så en succesrig investor? Ifølge statistikkerne var Grahams gennemsnitlige årlige afkast i perioden 1936 til 1956 omkring 20%. Markedet gav i samme periode 12,2%. Et merafkast på 7,8% må siges at være bestået ?

I TimeInvest er vi langsigtede investorer og sammensætter individuelle porteføljer med fokus på stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Nøgleordet er spredning på alle parametre: Lande, sektorer, faktorer og selskaber. På lang sigt skabes der dermed det bedste risikojusterede afkast.

Indlægget er skrevet af Adm. direktør, Christian Høgsted Høm

The post Benjamin Graham – faderen til “value investing” appeared first on TimeInvest.

Isaac Newton – genial videnskabsmand, katastrofal investor

”For indeed the investor’s chief problem – and even his worst enemy – is likely to be himself” (Benjamin Graham, The Intelligent Investor)

Isaac Newton (født 4. januar 1643 og død 31. marts 1727), opdageren af tyngdekraften, anses som en af historiens største videnskabsmænd. Hans banebrydende værk ”Philosophiae Naturalis Principia Mathematica” (Naturfilosofiens matematiske principper) regnes som et af de væsentligste bidrag til videnskabens udvikling. Newton er nok mest kendt for loven om tyngdekraften (historien om æblet, der faldt ned fra træet), men beskrev også matematisk de love, som styrer himmellegemers bevægelse, altså månens bevægelse om jorden og planeternes bevægelse om solen.

Men ligeså genial en videnskabsmand Newton var, ligeså dårlig var han som investor.

Newton deltog aktivt i en af de første og største finansielle bobler i verdenshistorien: The South Sea Bubble.

The South Sea Company havde af den engelske regering fået eneret til at drive handel i det spanske Sydamerika (deraf navnet) mod, at selskabet købte størstedelen af den engelske statsgæld, som var anselig grundet omfattende krigsaktiviteter. Euforien omkring vækst- og indtjeningsperspektiverne for selskabet var nærmest grænseløs. Selskabets beskrivelse af deres handelspotentiale er siden blevet kendt som ”de mest ekstravagante rygter”, men faktum er, at de udløste en voldsom spekulation. Aktiekursen steg fra 128 pund i januar 1720 til 175 pund i februar, 330 pund i marts, 550 pund i maj og 880 i juni. Kursen toppede i august på 1.000.

At der ikke var et sundt økonomisk rationale bag kursudviklingen understreges bl.a. af det salgsmateriale, som investorerne modtog. Selskabet fremførte, som et væsentligt argument for at deltage i aktieudvidelsen følgende: Ejer du et selskab med 500 aktier til værdi af 100.000 pund, så er kursen 200. Hvis du så udsteder 2.000 nye aktier til kurs 400, så har selskabet en værdi på 900.000 pund fordelt på 2.500 aktier, så den enkelte aktie har nu en værdi på 360 pund. (Vi lader lige argumentet stå et lille øjeblik ?)

Spekulationsbølgen var til at tage og føle på. Som John Kenneth Galbraith skriver i sin berømte bog, Det store krak 1929: “statsmænd glemte deres politik, sagførere deres retssale, grosserere deres kunder, læger deres patienter, handlende deres butik, ærlige debitorer deres kreditorer, præster deres prædikestol og selv kvinderne deres stolthed og forfængelighed”

Det gik da også grueligt galt.

Newton købte og solgte af to omgange, se figur. Første gang var i forbindelse med, at South Sea Company fik eneretten til handlen i det spanske Sydamerika og overtog statsgælden. Efter at aktiekursen var mere end fordoblet solgte Newton alle sine aktier i april 1720. Men aktiekursen fortsatte med at stige, og Newton kunne blot iagttage, at familier, venner og bekendte blev rigere og rigere. Det trigger i den grad den menneskelige adfærd. Som daværende Lord Overstone sagde:” Losing money is painful. Seeing one’s friends making money when one is not may be even more painful”. Så Newton sprang på toget igen i juni. Denne gang til en langt højere kurs og med et meget større beløb.

I juli begyndte det så at gå galt. Handelsordrerne svigtede og var langt mindre end investorerne var blevet stillet i udsigt. Aktiekursen begyndte at falde. Investorerne gik adfærdsmæssigt fra grådighed til frygt, hvilket startede en negativ spiral, der blev forstærket af, at mange investorer havde spekuleret for lånte midler og nu blev tvunget til at sælge. Kursfaldet skete hurtigt og var dramatisk.

Newton gik ikke fallit, men mistede størstedelen af sin formue.

Og hvilken lærdom kan vi så udlede af denne historiske anekdote. Newton har faktisk selv formuleret det ganske præcist: “I can calculate the motion of heavenly bodies but not the madness of people”.

Så at forudse og time et marked eller et selskab er en ganske umulig kunstart. Og når euforien tager over, og der loves guld og grønne skove, så skal de røde advarselslamper ikke alene blinke, men udsende høje sirenelyde. Endelig: Investér ikke kun i en enkelt aktie – spredning er essentielt.

I TimeInvest er vi langsigtede investorer og sammensætter individuelle porteføljer med fokus på stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Nøgleordet er spredning på alle parametre: Lande, sektorer, faktorer og selskaber. Derved undgås ”katastrofen”, og på sigt skabes det bedste risikojusterede afkast.

Indlægget er skrevet af Adm. Direktør, Christian Høgsted Høm

The post Isaac Newton – genial videnskabsmand, katastrofal investor appeared first on TimeInvest.