Første kvartal er overstået og hvilket kvartal, det har været. Som investor er det svært at få armene ned, da vi på blot 3 måneder har fået et afkast på ca. 10% på globale aktier. Endnu bedre har det (som så ofte) set ud i USA, der fortsat lukrerer på hypen omkring Artificial Intelligence. Derudover har Japan sat nye aktiemarkedsrekorder for første gang siden 1989 efter en stigning på mere end 15% (korrigeret for valuta) i årets første tre måneder. Også herhjemme er vi godt med, hvor det danske aktiemarked er oppe med 7%, hvilket allerede nu er mere end de 5,6%, vi fik sidste år. Selv Kina deltager i festen i år om end i et andet tempo.

Ligesom sidste år er det ganske få aktier, der driver den største del af afkastet. Især i USA. Sidste år var et af de store buzzwords ”magnificent 7”. I år er disse 7 selskaber blevet til 4, hvorfor et mere passende begreb, der nu så småt vinder frem i medierne, er ”The fabulous four”. Helt konkret så bidrager Nvidia, Microsoft, Meta og Amazon med mere end halvdelen af årets afkast for det amerikanske S&P 500 indeks. Dette bekræfter, at Artificial Intelligence historien lever i bedste velgående.

På rentemarkederne har festen været knap så højlydt og afkastene mere moderate og sågar negative for nogle typer obligationer. Årsagen er bl.a. at vækstestimaterne globalt er blevet revideret op og den snak, der tidligere har været om recession, er nu forstummet. På mødet i den amerikanske centralbank, FED, den 20. marts, blev forventningerne til væksten i 2024, 2025 og 2026 således opjusteret. Herhjemme går det også bedre end forventet og Nationalbanken opjusterede den 20. marts sin forventning til væksten i 2024 fra 1,4% til 2,4%. Alt sammen noget der er med til at løfte renteniveauet.

Samtidig er inflationen stadig for høj. I USA er inflationen således kun faldet fra 3,4% til 3,2% og kerneinflationen fra 3,9% til 3,8%, hvilket er markant højere end FED’s målsætning om maksimalt 2%. Dette gør, at vi reviderer vores forventning til hastigheden, hvormed vi forventer, at renterne falder. Dog forventer vi fortsat rentefald i takt med, at inflationen falder. Som grafen viser, så havde inflationen i slutningen af februar kun været 1,79% hvis vi korrigerer for den komponent, der vedrører udgiften til bolig, så som husleje mm.:

Til sammenligning er inflationen i EU faldet til 2,8% og ECB indikerer at renten sættes ned til juni senest. Endnu bedre ser det ud herhjemme, og Danmark har således pt. den laveste inflation af alle eurolandene på kun 0,6%.

Nok om fortiden, hvad med fremtiden?

Vi er stadig positive på aktier og forventer, at opsvinget fortsætter. Dels ser AI og fedme ikke ud til at være døgnfluer, men tværtimod noget, der vil dominere i længere tid. Samtidig forventer vi gode afkast inden for både service- og fremstillingsindustrien, hvilket giver forhåbninger om mere brede aktiestigninger. Dette står i kontrast til tendensen i første kvartal, hvor kun 28% af selskaberne i S&P500 har leveret højere afkast end det underliggende indeks. Det tror vi ikke fortsætter, om end det som altid er yderst vanskeligt at forudsige præcis, hvornår tendensen vender.

Nogle markedsdeltagere sammenligner i øjeblikket udviklingen indenfor Artificial Intelligence med det vi så op til dot.com boblen. Det mener vi ikke er retvisende. Nvidia, som nok er det hotteste selskab indenfor AI, handler således på et billigere niveau end dens historiske gennemsnit de seneste 10 år, hvilket bevidner, at de kursstigninger på ca. 550% over de seneste 15 måneder faktisk mere end modsvares af stigende indtjening i selskabet.

Endelig forventer vi at renterne i løbet af 2024 kommer til at give medvind til aktierne. Således er der overvejende sandsynlighed for, at de første rentenedsættelser i USA og Europa kommer i andet kvartal. Schweiz har allerede vist vejen frem, og Christine Lagarde og Jerome Powell forventes at følge trop allerede i juni. Markedet inddiskonterer lige nu en sandsynlighed for en rentenedsættelse i juni på 87% i Europa og 63% i USA.

Vi slutter med et citat, som viser værdien af at tænke langsigtet, når man investerer. Den tålmodige investor får således som regel altid det højeste afkast.

”The stock market is a wonderfully efficient mechanism for transferring wealth from the impatient to the patient”
Warren Buffett

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Hansen, Chefanalytiker

The post Bullmarkedet er fortsat ind i 2024 appeared first on TimeInvest.

Hvad betyder all time highs?

All time highs udtrykket bruges når en aktie eller et aktieindeks når et niveau, hvor aktien eller indekset aldrig har været tidligere. Dette sker typisk, når optimismen er stor og tilliden blandt investorerne er høj.

Frekvensen af all time highs

Ved at undersøge historiske data kan vi identificere mønstrene bag disse all time highs. Til den slags analyser anvender man typisk det amerikanske aktiemarked, som udgør omtrent 70% af det globale aktiemarked.
Professorer og Nobelprisvindere Eugene F. Fama og & Kenneth French er kendt for at producere diverse data og analyser af det amerikanske aktiemarked. Spørger man dem, vil de sige, at markedets bevægelser på kort sigt er umulige at forudsige, og det derfor ikke er hverken mere eller mindre risikabelt at købe aktier, der ligger på et all time high.
Det ses illustreret i grafen herunder, som viser udviklingen i det brede amerikanske aktiemarked, S&P 500 siden 1926.
Den første observation er, at når vi zoomer ud og kigger på udviklingen over disse knap 100 år, så synes der kun at være en retning – nemlig opad.
Den næste observation tager udgangspunkt i historikkens højdepunkter (all time highs), som er markeret i figuren med orange trekanter. Her ser vi, at der over en periode på 98 år har været nye højdepunkter ved årets afslutning 57 gange. Ser man på, hvor ofte det forekommer, at et årligt højdepunkt (all time high) bliver fulgt op af endnu en stigning og et nyt højdepunkt allerede året efter, så er det sket 40 gange – eller i mere end 70% af tilfældene.

“Time in the markets is more important than timing the market.”

Årsskiftet 2023/24 markerede et nyt højdepunkt for det amerikanske aktiemarked, og markedet har igen i år nået nye højder.
Med til historien hører dog, at der historisk har været perioder med langt imellem de lokale toppe. Eksempelvis da markedet toppede i marts 2000 i det, der blev kaldt dot-com-boblen. Efterfølgende kollapsede markedet, og det tog over syv år at indhente dette tab.
Derfor er det interessant at observere antallet af dage mellem forskellige højdepunkter. Af tabellen under ses det, at den gennemsnitlige tid mellem højdepunkterne ofte er ganske kort (venstre tabel). Samme konklusion gælder, når vi betragter daglige højdepunkter målt på det totale afkast inklusive udbytter (højre tabel).

Nøglen til succes og nye højdepunkter

All time highs kan være drevet af mange forskellige faktorer, herunder økonomisk vækst, høj indtjening i virksomhederne, lave renter, optimisme blandt investorerne mm. Men det faktum, at et aktieindeks eller en aktie når all time high, er – som analysen ovenfor understreger – ikke i sig selv et argument for, hverken at købe eller at sælge. Det handler i stedet om at lægge en god investeringsstrategi med risikospredning og en langsigtet tilgang som afgørende elementer. Med den rigtige strategi behøver du ikke bekymre dig om kortsigtede udsving på markedet. I stedet kan du læne dig tilbage, mens du tænker på, at ingen kan forudsige aktiemarkedets udvikling den kommende uge eller måned, men at markedet altid har været garant for et godt afkast, når vi sætter det lange lys på.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Philip Kehlet, Investeringsdirektør

The post Markedet er på sit højeste niveau. Skal jeg vente med at investere? appeared first on TimeInvest.

Fedme – en global pandemi

The World Obesity Federation adresserer den globale fedmeepidemi i en rapport udgivet i marts 2023, som konkluderer, at mere end halvdelen af verdens befolkning vil være overvægtige i 2035.

Rapporten viser, at overvægt og fedme (BMI ≥25) vil påvirke over 4 milliarder mennesker inden 2035, sammenlignet med over 2,6 milliarder i 2020. Det afspejler en stigning fra 38% af verdens befolkning i 2020 til over 50% inden 2035. Forekomsten af fedme alene (BMI ≥30) forventes at stige fra 14% til 24% og vil dermed påvirke næsten 2 milliarder voksne, børn og unge inden 2035.

Nedenstående graf viser den forventede udvikling herunder, at antallet af overvægtige voksne vil stige markant de kommende mange år fra 813 millioner mennesker i 2020 til 1532 millioner i 2035.

Ifølge rapporten var de økonomiske omkostninger 1,96 billioner dollars i 2020. Denne omkostning inkluderer både omkostningerne til behandling af fedme og den påvirkning, som et højt BMI har på sygefravær, nedsat produktivitet og tidlig pensionering eller død.

Ifølge rapporten vil overvægt og fedme koste verdensøkonomien over 4 billioner dollars i 2035, svarende til næsten 3% af det nuværende globale bruttonationalprodukt (BNP).

Så selvom forebyggelse og behandling af fedme kræver investeringer, så vil omkostningerne ved ikke at forebygge og behandle være langt højere.

Frontløberen Novo Nordisk

Det er her Novo Nordisk, flagskibet for dansk erhvervsliv, kommer ind i billedet. Måler man på markedsværdien, er Novo Nordisk ikke alene Danmarks største virksomhed, men også Europas mest værdifulde selskab. Novo Nordisk udvikler, producerer og sælger produkter, der behandler diabetes, fedme, blødersygdomme og vækstforstyrrelser.

Oprindelig fokuserede selskabet primært på insulin, men fremover vil Novo Nordisk i højere grad fokusere på præ-insulin kaldet GLP-1’ere. Præ-insulin behandler den fedme, som ofte ligger til grund for, at man udvikler diabetes.

Novo Nordisk har med GLP-1 molekylet Semaglutide skabt et produkt, som kan behandle såvel diabetes som fedme. Et nyere studie viser, at behandlingen med GLP-1 produktet yderligere reducerer risikoen for hjertekarsygdomme med hele 20% og risikoen for kroniske nyresygdomme hos diabetes-2 patienter med over 20%. Under produktnavnet Ozempic og Rybelsus har Novo Nordisk udviklet et af verdens mest effektive og succesfulde midler mod diabetes. Samme molekyle, men i højere dosis sælges under produktnavnet Wegovy, og er det første produkt, Novo Nordisk lancerer som er direkte henvendt mod overvægt og ikke blot er en sidegevinst i behandlingen af diabetes.

Nedenstående figur viser vægttabet hos patienter, der bliver behandlet med Semaglutide 2.4 mg i et forsøg lavet af Novo Nordisk.

Hele 90,5% af alle patienter oplever et vægttab på 5% eller derover, hvor 31,2% oplever et vægttab på hele 20% eller derover. Der er altså ingen tvivl om, at produktet har en gavnlig effekt på overvægt og fedme, og kan være en stor hjælp til de mennesker, som døjer med dette og alle de udfordringer, der følger med.

I 2023 kom Novo Nordisks produkter hele 40 millioner mennesker med alvorlige kroniske sygdomme til gode. Behovet for løsninger til at behandle type 2-diabetes og svær overvægt skaber en enorm efterspørgsel efter Novo Nordisk GLP-1-baserede behandlinger.

Medicinalindustrien og patenter

Medicinalindustrien har i mange år forsket i behandlingen af fedme, og med en stigende efterspørgsel er der en del virksomheder, som naturligt ønsker at tilbyde produkter, der behandler fedme.

I medicinalindustrien spiller patenter en vigtig rolle. Patenter giver incitament til at innovere, da de skaber konkurrencefordele og beskytter virksomhederne mod konkurrence. I forbindelse med behandlingen af fedme er patenter særligt kritiske, da konkurrencen er intens og nye midler kommer ind.

Novo Nordisk har historisk set været en pioner inden for diabetesbehandling, og virksomhedens evne til at udvikle effektive terapier og midler har været drevet af stærke patenter.

Nedenfor vises Novo Nordisk patenter på nuværende produktportefølje og hvornår disse udløber.

Patentbeskyttelsen er afgørende for, at Novo Nordisk kan opretholde en stærk position på markedet, fordi Novo Nordisk i en årrække undgår konkurrence fra generiske produkter. Yderligere har Novo Nordisk en del nye produkter i deres pipeline, hvis formål er at erstatte de patenter, som udgår i kommende år. Her kan Amycretin fremhæves, der er et GLP-1 produkt kombineret med hormonet Amylin i tabeltform. Amycretin har potentiale til at blive et særdeles stærkt middel mod svær overvægt. I skrivende stund har fase 1-data været positive, og Novo Nordisk fortsætter med udviklingen.

De stærke patenter på Novo Nordisks fedmemiddel fungerer også som en katalysator for langsigtede partnerskaber, licensaftaler og globale distributionsaftaler. Dette skaber stabile indtægtsstrømme og positionerer Novo Nordisk som en ledende aktør inden for fedmebehandlingsmarkedet.

Lige nu har Novo Nordisk blot én anden konkurrent, Eli Lilly, som med deres middel Tirzepatide, der minder om Semaglutide, kan behandle de samme patienter som Novo Nordisk. På nuværende tidspunkt er konkurrencen på dette marked således begrænset, men meget tyder på, at denne vil øges over tid.

I medicinalindustrien er selskaberne afhængige af, at deres medicin bliver godkendt til markedsføring, hvilket typisk tager flere år. I dag er det kun Novo Nordisk og Eli Lily, som har midler godkendt til fedmebehandling, men der er mange små spillere, som er på vej med lignende midler.

Som tidligere nævnt er markedet for fedmebehandling enormt stort og i vækst. Derfor skal man som investor ikke være bekymret for konkurrencen, da der er plads til flere spillere på markedet.

Novo Nordisk som kvalitetsselskab

I en verden, der står over for en voksende fedmeepidemi, har Novo Nordisk positioneret sig som et fyrtårn af håb og løsninger. Deres vedvarende engagement i forskning, stærke patenter og innovative behandlinger gør dem til markedsledere og en attraktiv investeringsmulighed.

Novo Nordisk kan med rette betragtes som et kvalitetsselskab ud fra flere nøglekriterier. For det første har selskabet et solidt økonomisk fundament, som understøttes af en kontinuerlig indtægtsstrøm fra deres vellykkede produkter. Status som Europas mest værdifulde selskab er et resultat af stærkt lederskab og evnen til at tilpasse sig skiftende markedsbehov.

Derudover har Novo Nordisk vist en stærk forsknings- og udviklingskapacitet, der bl.a. har resulteret i innovative behandlinger som GLP-1-molekylet Semaglutide. Dette positionerer selskabet som en drivkraft for fremtidige sundhedsfremskridt.

Et andet afgørende aspekt er selskabets visionære ledelse, der har demonstreret en imponerende evne til at navigere gennem komplekse udfordringer.

TimeInvests mission er at bevare formuer og skabe attraktive risiko-justerede afkast. Når vi investerer i aktier, foretager vi en grundig analyse af selskabernes forretningsmodel, hvor ledelse, gældsniveau, afkast på den investerede kapital samt stabilitet og vækst i de frie pengestrømme prioriteres højt.

Er du interesseret i at høre mere om vores investeringsfilosofi, så er du velkommen til at kontakte investeringsteamet.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Emma Minna Gullaksen, Wealth Manager, Time Family Office

The post Novo Nordisk: Fra diabetes til fedme – En verdensleder i sundhedsinnovation appeared first on TimeInvest.

Endnu et år er gået og traditionen tro følger her en kort status på finansmarkederne og et bud på, hvordan vi forventer, at de finansielle markeder udvikler sig i 2024.

Mens 2022 blev domineret af temaet inflation, så tilføjede vi i 2023 tre bogstaver og buzzwordet sidste år var således ”disinflation”. De tre bogstaver havde afgørende betydning for afkastet på aktiemarkedet, hvor to-cifrede negative afkast i 2022 blev vendt til positive afkast i 2023.

Figur 1: Afkast er i DKK. Hentet fra Morningstar Direct

Alligevel sidder mange investorer tilbage med følelsen af, at 2023 var et udfordrende investeringsår. Allerede i foråret oplevede vi bankkrak i USA, som gav flash-back til finanskrisen i 2008. Samtidig bød 2023 på endnu en amerikansk gældsloftskrise, samt øget geopolitiske uro afledt af konflikten i Mellemøsten og den fortsatte krig i Ukraine.

Ikke alle aktiemarkeder klarede sig lige godt sidste år. Således tilbød det danske aktiemarked kun moderate stigninger på ca. 5%, som over en bred kam blev trukket af Novo Nordisk, Pandora og bankerne. Værre gik det i Kina, som faldt ca. 15% på trods af en længe ventet genåbning af økonomien efter corona. Og for første gang nogensinde faldt udlandets investeringer i Kina i 2023, som det fremgår af følgende figur.

Figur 2: FDI, Udlandets investeringer i Kina, Hentet fra bloomberg. Data per 30-09-2023

Et andet gennemgående tema, som vi også tidligere har beskrevet (link), var at de forskellige dele af aktiemarkedet tilbød meget forskellige afkast sidste år. Faktisk var det kun teknologisektoren, der som helhed gav et højere afkast end indekset. Derfor var det vanskeligt at slå markedet sidste år uden en høj andel af teknologiaktier.

Figur 3: Bloomberg & eToro. 31-12-2023

Som nævnt i indledningen, var det store makroøkonomiske tema i 2023 inflationen, som i løbet af året faldt ekstremt hurtigt på tværs af kloden med Danmark i front. Her faldt inflationen til kun 0,7% mod 2,9% i Eurozonen og 3,2% i USA. Den faldende inflation gav rentefald i slutningen 2023, og både den amerikanske og den europæiske centralbank signalerer yderligere rentenedsættelser i år, hvilket er vist i grafen her.

Figur 4: Renteudviklingen er markedets forventninger hentet 11-01-2024

Den amerikanske centralbank, FED, forventer således at sætte renten ned tre gange i 2024 med 0,25% per gang, mens markedet forventer hele seks rentesænkninger i år. Dette har været med til at drive aktiemarkedet, ligesom obligationsinvestorerne har åndet lettet op efter to år i træk med tab.

Faldende inflation og renter har bidraget til, at vi undgik recession i 2023. Men efter vores vurdering, har de store opsparinger efter COVID-19 pandemien og det historisk stramme arbejdsmarked faktisk været mere afgørende for denne udvikling. Arbejdsmarkedet fik et chok af dimensioner under pandemien, hvor arbejdsløsheden steg til 15% og det har det taget lang tid at komme tilbage til trend, men vi er heldigvis på vej den rigtige retning.

Men betyder det, at recessionen er aflyst, og vi kan se frem til et nyt økonomisk opsving? Mange strateger og økonomer mener, der fortsat er risiko for recession i 2024, og henviser til 1970’erne, hvor inflationen først faldt kraftigt, for så at stige igen. Dette scenarie understøttes af den lempelige finanspolitik og udsigten til pengepolitiske lempelser. Vi anerkender denne risiko, men anser det for mest sandsynligt, at inflationen falder og forbliver lav i 2024.

Figur 5: Inspiration fra Apollo med data fra Bloomberg per 11-01-2024

2023 blev en påmindelse om, at økonomer og strateger er dårlige til at forudsige udviklingen. Inden året går i gang, er det fast tradition, at de største kapitalforvaltere kommer med deres bud på aktiekursen på S&P500 på årets sidste handelsdag. Sidste år herskede pessimismen og samtlige 17 aktører ramte derfor væsentligt forkert med deres skøn. Man kommer her til at tænke på Warren Buffetts legendariske citat: ”Forecasts may tell you a great deal about the forecaster; they tell you nothing about the future.”

Figur 6: Data indsamlet af Charlie Bilello

Vi ved ikke hvad 2024 byder på, men én ting er sikkert. Der skal nok opstå overskrifter eller begivenheder der er til for at skabe uro på markedet og blandt markedsaktørerne. Her er det vigtigt at holde hovedet koldt. For som grafen her viser, så er der altid en grund til at sælge sine aktier, men ignorerer du støjen og forholder dig rolig vil markedet altid komme igen.

Figur 7: Kilde: Macrotrend.net

Hos TimeInvest har vi ikke et kursmål for hvor aktiemarkederne ender i slutningen af 2024, men vi er optimistiske og tror på stigende aktiemarkeder. Som altid skal man være selektiv i sin aktie- og obligationsudvælgelse, og tænke løsninger ind med en optimeret porteføljekonstruktion. Vi er ikke i den lejr der tror, at det bliver de samme 7-10 aktier, der bliver dominerende igen og står for størstedelen af afkastet, men snarere at vi får et bredere funderede stigninger, hvor vi ser flere sektorer og aktier deltage end blot teknologi. Vi tror også at obligationsinvestorerne går et godt år i møde nu hvor kuponen atter er værd at klippe og vi tror også på inflationen fortsat vil falde, hvilket vil give grobund for rentefald og deraf kursstigninger på obligationerne. Men om S&P 500 skal ende i kurs 5100 eller 5800 eller vi skal se 3 eller 6 rentenedsættelser i Europa og USA tør vi ikke gisne om, men vi anvender anerkendte investeringsfilosofier og strategier i vores porteføljesammensætning for at sikre porteføljen til alt slags vejr.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Hansen, Chefanalytiker

The post Markedskommentar 2023 appeared first on TimeInvest.

Personificering af et brand har vist sig at være en uovertruffen strategi for virksomheder. Ved at inkorporere en kendt personlighed i et brand, skabes der en unik og utroligt effektiv måde at forbinde brandet med sin målgruppe. Eksempler fra sportens verden viser dette tydeligt, hvor Nike og Adidas har udnyttet potentialet ved at samarbejde med ikoner som Michael Jordan og Kanye West.

Nike og Michael Jordan – en uadskillelig alliance  

I 1984 indledte Nike et samarbejde med basketball legenden Michael Jordan. Dette partnerskab blev ikke blot et af de mest succesfulde i sportens historie, men skabte også en nærmest uadskillelig forbindelse mellem brandet og Jordans identitet.

Det første par sportssko som Nike designede under brandet ’Air Jordan’ var i farverne rød, sort og hvid. På det tidspunkt spillede Michael Jordan i NBA-ligaen for Chicago Bulls, hvor han havde skoene på i hver kamp. Reglerne i ligaen var, at spillerne kun måtte have hvide sko på. Det betød, at Jordan fik en bøde på 5.000 dollars ved hver kamp for at bryde reglerne. Nike betalte dog alle bøder Jordan fik, da de vurderede, at eksponeringen som skoene fik ved at sidde på Michael Jordans fødder, var af større værdi end den samlede værdi af bøderne.

Det viste sig også at være sandt. Nike forventede at sælge for ca. 3 millioner dollars de første fire år af samarbejdet med Jordan. I det første år alene solgte Nike for 126 millioner dollars.

Michael Jordan virkede dengang, og virker stadig i dag, fordi Nike sælger historien om ’The Dream’. Michael Jordan var en atlet med en vindermentalitet, der kunne bære et helt hold til et mesterskab. Air Jordan-serien blev et symbol på ekspertise, udholdenhed og vindermentalitet. Marketingstrategien fra Nike var derfor, at hvis du vil spille lige så godt som Michael Jordan, så må du købe hans sko. Samarbejdet med Michael Jordan og etableringen af brandet Air Jordan gjorde Nike til et mere mainstreambrand fremfor udelukkede at være kendt for sine løbesko. Med sine eftertragtede sko der blev yderst populære i popkulturen, er Nike i dag en af verdens mest genkendelige brand.

Den utrolige succes bag Nike og Michael Jordans partnerskab går langt ud over blot økonomiske gevinster. Det illustrerer kraften i at personificere et brand og skabe en dyb forbindelse med forbrugerne. Billedet nedenfor viser, at nogle af de mest eftertragtede Air Jordan-sko, er solgt på markedet for adskillige millioner kroner. Disse sko er mere end blot fodtøj; de er symboler på en æra, en legende og en uovertruffen dedikation til ekspertise og vindermentalitet. Når vi ser på disse priser og overvejer, hvor langt et enkelt partnerskab mellem en atlet og et brand kan gå, bliver det klart, at personificering er mere end bare et markedsføringstrick. Det er et kraftfuldt redskab til at skabe en langvarig og meningsfuld forbindelse mellem brandet og dets forbrugere.

Nostalgi sælger. I dag er Jordan brandet og salget af sko stødt stigende. Nike har kapitaliseret på historien ved at relancere skomodeller som Michael Jordan har haft på under hans karriere. Disse kaldes ”retros” og tillægges stor værdi af sneaker-entusiaster der køber skoene som et samleobjekt. Modellen Nike Airship, og den specifikke sko som Michael Jordan havde på til hans femte kamp i NBA-ligaen i 1984 vises på ovenstående billede, og blev solgt til en samler ved navn Nick Fiorella i 2021 for 1,47 millioner USD (ca. 10,3 mio. DKK). Et tydeligt eksempel på hvor stor værdi Michael Jordan og brandet Air Jordan fortsat har i sportsindustrien og popkulturen.

Michael Jordan tjente 1.3 milliarder dollars fra hans aftale med Nike, og i dag tjener hans fortsat penge på aftalen. Air Jordan brandet har yderligere de sidste 9 år stået for ca. 9% af Nikes omsætning. Økonomisk set var samarbejdet et af de mest indbringende nogensinde. Air Jordan-skoene alene har omsat for milliarder af dollars, og brandet har cementeret sig som en af de mest indflydelsesrige i sportstøjsindustrien. En succesfuld alliance der fortsætter, selvom atleten er gået på pension.

Adidas og Kanye West – fra musiker til modeikon 

Adidas annoncerede i 2013 et samarbejde med den visionære musiker og stilikon Kanye West. Dette strategiske partnerskab resulterede i lanceringen af Yeezy-sko i 2015, hvilket markerede begyndelsen på en bemærkelsesværdig rejse for både Adidas og Yeezy-linjen.

I 2018 kunne Adidas præsentere en stigning i omsætningen på hele 18%, en stigning, der ikke blot afspejler salget af performanceprodukter, men i høj grad også den indflydelse, som Yeezy-linjen havde på casual sportstøj. I 2019 brød Adidas barrieren og rundede for første gang en omsætning på over 1 milliard dollars takket være Yeezy-linjen, og året efter steg dette tal til formidable 1,3 milliarder dollars. Det er værd at bemærke, at Adidas aldrig har offentliggjort en præcis opgørelse af, hvor stor en del af denne succes, der stammer fra Yeezy.

Samarbejdet med Kanye West bevirkede ikke blot økonomiske gevinster, men bidrog også til at omdefinere Adidas’ brandidentitet. Yeezy-linjens designs afspejlede Wests unikke stil og kulturelle indflydelse, og åbnede døren til både streetwear- og high fashion-markedet. I 2020 rapporterede Forbes og Bloomberg, at samarbejdet med Adidas genererede næsten 1,7 milliarder dollars. Dette tal er en klar indikation af, hvor langt et veludført brand-samarbejde kan bære begge parter.

Ikke desto mindre har samarbejdet med Kanye West også oplevet udfordringer. En kontroversiel udtalelse om antisemitisme sendte bølger gennem både Adidas og Yeezy-samarbejdet. Selvom samarbejdet havde bidraget markant til Adidas’ brandværdi, blev det nødvendigt at revaluere partnerskabet og finde en ny retning. Adidas brød derfor samarbejdet med West. Nedenstående billede viser aktiekursudviklingen for Adidas under deres samarbejde med Kanye West.

Udviklingen viser positive kursstigninger fra annonceringen af samarbejdet og de efterfølgende år, hvor samarbejdet skaber værdi for Adidas. Det hænger yderligere sammen med de rekorder for omsætningen og indtjening som Adidas havde i perioden, der afspejler sig i kursudviklingen.

Adidas’ kursudvikling under samarbejdet med West illustrerer dermed tydeligt korrelationen mellem omdømmet omkring den kendte personlighed og brandets værdi. Aktiekurserne steg betydeligt i takt med samarbejdets succes og fald markant i takt med West’ omdømme forværres efter hans antisemitiske udtalelser. Da Adidas bryder samarbejdet med West har aktiens kurs tabt ca. 69% fra toppen. En ny CEO og en effektiv håndtering af et overskydende varelager fra Yeezy-linjen har dog givet investorerne troen på Adidas tilbage. Selskabet er godt positioneret til at fortsætte sin succesfulde rejse uden en person i fronten af deres brand.

Den unikke værdi af personificering

At virksomheder vælger strategien at personificere sit brand med en kendt personlighed, tilfører det en række afgørende fordele. Forbrugerne kan identificere sig med den kendte personlighed, hvilket skaber en stærkere forbindelse til brandet og virksomheden. Kendte personligheder er ofte også trendsættere inden for deres felt. Ved at forbinde sig med dem, bliver brandet en del af den aktuelle kultur. Yderligere kan personificering være en konkurrencemæssig fordel. Det sætter brandet i en liga for sig, da det bliver unikt og svært at kopiere. Hvis der er tale om et vellykket partnerskab kan det have en direkte og positiv indflydelse på indtjeningen. Personificering er ikke kun et taktisk træk, det er en kunstform i sig selv. Nike og Adidas har demonstreret, hvordan dette kan omsættes til enorm succes, både økonomisk og i brandbygning. Ved at vælge de rigtige samarbejdspartnere, kan ethvert brand tilføre en unik dimension, der går ud over blot produkter og skaber en særlig forbindelse mellem brandet og dets forbrugere.

Hos TimeInvest bruger vi meget tid på at analysere forskellige investeringer – herunder fonde, aktier, obligationer og alternativer. I en aktieanalyse er det ofte helt essentielt at forstå sig på konkurrencesituationen for et selskab, da det har stor betydning for aktiens forventede indtjening og kursudvikling. Hvis et selskab har stærke konkurrencefordele, som f.eks. kommer af en stærk brandværdi, som ovenstående eksempler med Nike og Adidas, så er det ofte et positivt ”kvalitetsstempel”. Det kan dog ikke stå alene, men hvis du vil høre nærmere om vores individuelle udvalgte kvalitetsaktier og hvordan de kan sammensættes i en portefølje, så vil vi meget gerne uddyde det.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Emma Minna Gullaksen, Wealth Manager, Time Family Office

The post Personificering af brands: Strategi fra Nike og Adidas appeared first on TimeInvest.

Markedet fortsætter sin vante gang, og det kan for mange investorer være svært at finde ud af, hvor markedet er på vej hen. I det ene øjeblik handler markedet på recessionsfrygt og, at renterne forbliver høje i længere tid (heraf udtrykket ’Higher for longer’). Øjeblikket efter tror markedet på et nyt bull-marked med kursstigninger? Vi er som sædvanlig meget ydmyge omkring, hvor markedet skal hen på den korte bane, men vi vil i dette blogindlæg præsentere argumenterne for det dårlige, flade og gode scenarie for aktiemarkedet. Inden vi går i gang, er det vigtigt at understrege, at vi ikke synes man skal lægge hele sin portefølje om til det scenarie man finder mest sandsynligt. I TimeInvest er vi store fortalere for, at man har en all-weather portefølje, som er bygget til alt slags vejr, da markedet på kort sigt er meget svært (umuligt) at spå om.

Det dårlige scenarie ?

Der er altid investorer, der mener, at verdens ende er nær og et markedsfald dermed uundgåeligt. I perioder som i år med markedsfald, er de såkaldte ”bears” virkelig kommet ud af deres skjul, og der er nu flere investorer, der tror på dårlige aktiemarkeder. Nedenstående graf viser nemlig, at mere end halvdelen af de adspurgte investorer er negative (”bearish”) på aktier inden for en seks måneders horisont. Som grafen viser, er det relativt sjældent, at den er over 50% og det er faktisk kun i 4% af tilfældene, vi ser så negative målinger.

Et andet argument for markedet bør falde og nok det mest fremførte, er at værdisætningen af aktier i forhold til obligationer er helt skæv. Efter renterne er kommet op i niveauer i omegnen af 5%, og indtjeningsvæksten i selskaberne har været næsten flad gennem de seneste 12 måneder, er den såkaldte risikopræmie blevet negativ. Som grafen viser, har risikopræmien for at eje aktier ift. obligationer ikke været lavere end siden dot.com boblen tilbage i 2000.

Det naturlige spørgsmål til dommedagsprofeterne er så: Hvis renten er udslagsgivende for prisfastsættelsen på aktier, hvor langt skal aktiemarkedet så ned før markedet er prissat fair?

Hvis vi igen holder fast i renten som udgangspunkt og mere specifikt anvender den 10-årige amerikanske realrente (renten korrigeret for inflation) og måler denne op imod den mest gængse værdiansættelses nøgletal: Price/Earnings (P/E), er det muligt at drage en ganske uhyggelig konklusion. Grafen herunder viser sammenhængen mellem de to nævnte parametre og viser altså, at hvis realrenten skal ligge i omegnen af 2% vil en fair P/E på S&P 500 være omkring de 9. Da P/E ratioen lige nu ligger omkring 17 implicerer det et kursfald på op mod 50%, såfremt indtjeningen er flad.

Det er absolut det mest sort seende scenarie vi kunne hitte på, og vi tror ikke det er særligt sandsynligt, at markedet skal falde 50% herfra, men hvis man er af den overbevisning, at renten forbliver ”higher for longer” og er den eneste drivkraft for aktiemarkedet, hvilket nok også er naivt at tro, så er det altså denne konklusion man får.

Det flade scenarie

Hvor vi i forrige scenarie fokuserede på, hvordan aktiemarkedet er prissat ift. obligationer, kan vi i stedet anskue, hvordan aktiemarkedet er prissat ift. dets egen historiske gennemsnit. For anskues aktiemarkedet som helhed ift. dets egen historik, ser det faktisk ikke særlig dyrt ud. Snarere fuldstændig identisk med det langsigtede gennemsnit og billigere end gennemsnittet de seneste 5 og 10 år.

I TimeInvest har vi også vores egen simple model til at anskue værdisætningen på aktiemarkedet. Her kigger vi på udviklingen i seks underliggende parametre, og måler hvor langt de er afviger det historiske gennemsnit med data tilbage til 1950. Resultatet af denne model er vist i nedenstående speedometer, som viser, at markedet pt. handler til den dyre side, men trods alt stadig er indenfor, hvad vi kalder fair prisfastsættelse.

Men hvad betyder det for det forventede afkast, at markedet er ”rimeligt prisfastsat”?

Dette er spørgsmålet til en million kroner, og der findes desværre ingen eksakt videnskab, der kan besvare dette spørgsmål. Vi har i vores model analyseret en smule på, hvad man dog med rimelig kan forvente i afkast de efterfølgende 10 år ud fra den betragtning, at nuværende prisfastsættelse ligger 0,89 standard afvigelser væk fra det historiske gennemsnit.

Ser vi på grafen her kan vi se, at ved nuværende værdiansættelse af aktiemarkedet kan vi i de efterfølgende 10 år forvente et årligt afkast på 3,23%. Ikke prangende, men heller ikke negativt, som ovenstående negative scenarie vi netop beskrev.

Grafen viser dog, at denne konklusion ligeledes skal tages med et gran salt. Selvom man kan spotte en klar sammenhæng (den stiplede linje) mellem, at jo dyrere værdiansættelsen er, desto lavere efterfølgende afkast, ligger alle prikkerne ikke direkte på denne stiplede linje. Dertil bygger denne model kun på historisk data og selvom historien ofte rimer er det sjældent den gentager sig eksakt på samme vis.

Det gode scenarie ?

Efter at have lagt casen for, hvad der taler for, at aktiemarkedet enten skal ned eller sidelæns herfra, er det endelig tid til at tage ja-hatten på, og se hvad der kan retfærdiggøre, at vi er på vej ind i nyt aktieopsving.

Vi har tidligere beskrevet, hvad der har påvirket aktieafkastet i år, som i høj grad kan forklares ved afkastet fra ganske få selskaber. Det betyder også, at årsagen til markedet ser dyrt ud på et price/earnings mål, næsten udelukkende skyldes de 7 amerikanske selskaber: Apple, Microsoft, Tesla, Nvidia, Alphabet (Google) og Amazon. Prissætningen for disse alene er gået fra en P/E på 29 i starten af året til omkring 47 i dag. Når denne P/E ratio stiger er det altså udelukkede et udtryk for, at aktiekursen stiger, men at indtjeningen ikke følger med. Disse selskaber udgør nu ca. 30% af S&P 500 indekset. Fjerner man disse 7 selskaber er der ikke meget, der tyder på en boble, da prisen på de resterende 493 er i overensstemmelse med det historiske, og ikke har rykket sig betydeligt i år.

Netop det faktum, at det er så få selskaber, der har leveret et godt afkast i år, er faktisk noget der historisk er rigtig positivt for markedet som helhed. Tilbage i starten af oktober, så vi at kun 8% af de 500 største selskaber i USA handlede over deres 50-dages glidende gennemsnit som vist her:

Det er meget sjældent, at så mange selskaber gør det så dårligt på samme tid, og historisk har det budt på rigtig gode afkast i de efterfølgende måneder. Tabellen her er en statistisk analyse af, hvordan aktiemarkedet har performet efter en periode, hvor kun ganske få aktier handler højere end deres 50 dages gennemsnit. Vi har allerede taget forskud på glæderne i november, hvor markedet nu er steget flot, men selv efter 6, 9, 12 og 24 måneder er der flotte to-cifrede afkast at spore, så måske er vi blot gået i gang?

En sidste positiv ting, der kan tale for, at aktiemarkedet skal stige det kommende stykke tid, er det såkaldte ”Santa-Rally”. Markedet har historisk haft en tendens til at stige mest i november og december og som Goldman Sachs har vist i nedenstående graf, så er der gode afkast at hente resten af året, hvis 2023 udvikler sig som ”det plejer”. Her per 25. november er der endnu 6% til gode resten af året, hvis historien skulle gå hen og gentage sig.

Det var et indlæg med mange potentielle udviklinger, spådomme og grafer om aktiemarkedet. Som nævnt i starten, så bør man have en investeringsstrategi som er klar til alt slags vejr og, hvor man altid er investeret i markedet, da timing er svært og, fordi man risikerer at misse de bedste og mest betydningsfulde positive dage. Har du lyst til en større uddybning eller introduktion til vores egen værdiansættelses model kan du altid tage fat i din investeringsrådgiver.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Chefanalytiker, Mathias Duelund Hansen

The post Skal markedet op ned eller sidelæns? appeared first on TimeInvest.

Tidshorisonten er det tidsrum, der går, fra at du investerer, til at du forventer at skulle bruge pengene. Derfor er det en god ide at gøre det klart på forhånd, hvad formålet med investeringen/opsparingen er, da det gør det nemmere for dig at definere en tidshorisont.

Forståelse af Tidshorisont: Det Overordnede Perspektiv

Tidshorisont i investering refererer til den tidsperiode, du forventer at have dine penge investeret. At forstå din tidshorisont er en afgørende faktor i at udvikle en vellykket investeringsstrategi. Din tidshorisont kan variere baseret på din alder, økonomiske mål og risikotolerance.

Når du skal tage stilling til investering af din opsparing, så er det er afgørende at tydeliggøre målet med din opsparing samt det tidspunkt, hvor du planlægger at skulle bruge af opsparingen. Hvis det er af absolut vigtighed, at du har midlerne til rådighed på et bestemt tidspunkt, bør du udvise forsigtighed med at engagere dig i for risikable investeringer.

På den anden side kan det blive kostbart at konstant udskyde en kort investeringshorisont i stedet for at vælge en lidt længere horisont fra begyndelsen.

Figuren herunder giver et fascinerende – og opmuntrende, indblik i den gennemsnitlige levealder for både mænd og kvinder. Den gennemsnitlige levealder har været stigende, hvilket betyder, at investorer i dag forventes at have en længere tidshorisont end nogensinde før. Dette faktum i sig selv understreger vigtigheden af at tænke langsigtet, når det kommer til investering.

Hvis du er 25 år i dag som kvinde kan du altså forvente at blive 93 år. Og hvis du er er 60 år i dag, så er det kun lidt lavere. Det betyder reelt, at man selv som 60-årig må forvente, at ens opsparing skal række til ca. 30 år.

Ovenstående er selvfølgelig blot estimater og desværre ingen garanti. For levetiden kan jo både være kortere eller længere, men hvis du er samlevende med en partner, så vil der statistisk set være en øget sandsynlighed for at minimum en af jer når den forventede levealder. Dette er vigtigt at huske på, når opsparingen planlægges, så man sikrer sig, at opsparingens værdi holder hele ens forventede levetid.

Langsigtet investering

Ligesom vinen bliver bedre med alderen, har investeringer også tendens til at give bedre resultater, når de får tid til at modnes. Når din tidshorisont er længere, har du mulighed for at udnytte magien ved renters-rente. Det har vi skrevet om flere gange, og dette 8. vidunder kan du læse om her.

Ligeledes bør man ikke vente med at komme i gang – for der mister man lidt tidshorisont i den anden ende uanset hvor i livet man står. Og effekten af renters-rente i den ekstra tidsperiode er stor. Det har vi illustreret i nedenstående figur, hvor en opsparingsplan på 35.000 kroner årligt med 7% i årlig forrentning sammenlignes, hvis man starter som 25-årig eller 35-årig. Altså en tidshorisonts forskel på 10 år og 350.000 kroner mere opsparet. Men, det betyder altså mere end 7,1 millioner i forskel når formuerne opgøres som 75-årig.

Risikostyring

Din tidshorisont har også en afgørende indvirkning på, hvor aggressivt eller konservativt du bør investere. Generelt set kan du tillade dig at tage flere risici, hvis din tidshorisont er længere, da du har tid til at komme dig efter eventuelle tab. På den anden side bør kortere tidshorisonter ofte fokusere på bevarelse af kapital og reduktion af risiko.

I en simpel analyse af succesraten mellem aktier og obligationer – altså hvor hyppigt aktier har været en bedre investering end obligationer er nedenstående konklusionen. Hvis vi kigger på gennemsnittet af alle observationer vi kan måle på over en 1, 3, 5, 10 og 20-årsperiode ses det at aktier ofte har været bedre målt på afkast. Af alle knap 600 forskellige 1-årige observationer, så har aktier været bedre end obligationer i 69% af tilfældene. Kigger vi i stedet på de 10 eller 20-årige perioder, så er denne succesrate stigende, da det kun har været ganske få lange tidsperioder hvor aktier ikke har været bedre end obligationer.

Økonomisk målsætning

Endeligt er det er også vigtigt at overveje dine økonomiske mål, når du fastsætter din tidshorisont. Er du ved at spare op til pension, eller en større investering som et hus? Disse mål vil ofte påvirke, hvor længe du planlægger at investere dine penge.

Konklusion: Lad tiden arbejde for dig

At forstå tidshorisonten er essentielt for enhver, der ønsker at lykkes med investering. Som figur 1 viser, har mennesker i dag mulighed for at have en længere tidshorisont end nogensinde før, hvilket åbner op for utallige muligheder for vækst af deres opsparinger. Hos TimeInvest tager vi udgangspunkt i en grundig afdækning af dette forhold i planlægningsfasen. Det gør det lettere at lave en investeringsstrategi, der er mere individuelt tilpasset din tidshorisont og økonomiske mål. Husk, investering er et maraton, ikke en sprint.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Investeringsdirektør, Philip Kehlet

The post Visualisering: Tidshorisont appeared first on TimeInvest.

Mens første halvår bød på både konkurser, tvangsægteskaber i banksektoren og en gældsloftskrise i USA, har årets tredje kvartal været mindre dramatisk på overskriftsfronten. Men hvad har rørt sig på de finansielle markeder, og hvad skal vi se frem imod?

Et ordsprog lyder, at ingen nyheder er gode nyheder, men denne analogi ser ikke nødvendigvis ud til altid at holde stik på aktiemarkedet. Aktiemarkedet målt ved verdensindekset, MSCI All Country World, endte nemlig nede i årets tredje kvartal med et tab på 4%, der ellers var markant mere stille på nyhedsfronten end de to foregående. Det bringer afkastet år til dato ned på globale aktier på 10%. Den overordnede historie om, at kun få aktier driver afkastet, er stadig intakt. Det ligevægtede verdensindeks, hvor alle aktier vægter lige meget modsat det traditionelle markedsvægtet indeks, der tildeler større vægt til de største selskaber, er nemlig kun oppe 1% år til dato. En historisk stor divergens. Heldigvis, er der tegn på bedring, som grafen herunder viser. Fra at have stået for 104,1% af det totale afkast på det amerikanske aktiemarked, da det så værst ud, står de 10 største aktier nu ”kun” for 83%.

Som sagt har aktiemarkedet været lidt under pres og er nu faldet ca. 5% fra toppen i år. Det kan der naturligvis være mange årsager til, og hvis vi skulle liste alle mulige scenarier eller forklaringer op, ville dette indlæg nok først være færdigt til næste år. Men skal man udpege én begivenhed, som virkelig har haft indvirkning på aktiernes fald, her i slutningen af september, har det været rentestigningerne. De lange renter i USA og Europa er nu tilbage på niveauer, vi ikke har set siden før finanskrisen i USA og siden gældskrisen i Europa i 2011. Faktisk, har de lange renter i USA ikke haft så stor en kvartalsvis stigning siden 2009!

På trods af, at inflationen falder verden over, så er investorerne bange for den ikke falder hurtigt nok, hvorfor de lange renter fortsat stiger. Der skal ikke meget til før korthuset vælter og med olie- og gasprisen der igen begynder at accelerere, er rentemarkedet blevet nervøst. Centralbankerne har en målsætning om at få inflationen ned på 2% årligt, og vi har forsøgt at illustrere hvor svær den proces egentlig er, og hvorfor markedet med rette er nervøst lige nu. I august kom den månedlige inflation ind på 0,6%, og hvis disse månedlige takter fortsætter, har vi i august 2024 en inflation på 8%, hvilket er vist ved den orange linje i figuren under. For at nå centralbankernes mål på 2%, så skal vi maksimalt se konstante prisstigninger på 0,1% per måned. Det er desværre ikke særlig sandsynligt, og nok også derfor FED, den amerikanske centralbank, først forventer inflationen er tilbage på 2% niveauet i slutningen af 2025.

Men er det virkelig jordens undergang for investorer verden over, hvis renterne fortsætter med at stige? Det spørgsmål kommer naturligvis an på din portefølje. Siden renterne begyndte at stige i kølvandet på COVID-19 for ca. 3 år siden, har aktier faktisk givet et fantastisk afkast på 37%. Danske statsobligationer på den anden side har givet et negativt afkast på godt ca. 24%. Så når medier og centralbanker prøver at skræmme alle med stigende renter er det altså primært som obligationsinvestor, du har skulle løbe farende væk.

Som vi plejer, tør vi ikke gisne om, hvad markedet skal på kort sigt, men det forhindrer os ikke i at dele en lille kuriositet om markedet for næste kvartal… I de seneste fire år har september måned været dårlig for aktierne, men derimod har fjerde kvartal været rigtig godt. Vil mønstret fortsætte? Det håber vi på!

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Chefanalytiker, Mathias Duelund Hansen

The post Kvartalskommentar Q3 appeared first on TimeInvest.