Kvartalskommentar
Mens første halvår bød på både konkurser, tvangsægteskaber i banksektoren og en gældsloftskrise i USA, har årets tredje kvartal været mindre dramatisk på overskriftsfronten. Men hvad har rørt sig på de finansielle markeder, og hvad skal vi se frem imod?
Et ordsprog lyder, at ingen nyheder er gode nyheder, men denne analogi ser ikke nødvendigvis ud til altid at holde stik på aktiemarkedet. Aktiemarkedet målt ved verdensindekset, MSCI All Country World, endte nemlig nede i årets tredje kvartal med et tab på 4%, der ellers var markant mere stille på nyhedsfronten end de to foregående. Det bringer afkastet år til dato ned på globale aktier på 10%. Den overordnede historie om, at kun få aktier driver afkastet, er stadig intakt. Det ligevægtede verdensindeks, hvor alle aktier vægter lige meget modsat det traditionelle markedsvægtet indeks, der tildeler større vægt til de største selskaber, er nemlig kun oppe 1% år til dato. En historisk stor divergens. Heldigvis, er der tegn på bedring, som grafen herunder viser. Fra at have stået for 104,1% af det totale afkast på det amerikanske aktiemarked, da det så værst ud, står de 10 største aktier nu ”kun” for 83%.
Som sagt har aktiemarkedet været lidt under pres og er nu faldet ca. 5% fra toppen i år. Det kan der naturligvis være mange årsager til, og hvis vi skulle liste alle mulige scenarier eller forklaringer op, ville dette indlæg nok først være færdigt til næste år. Men skal man udpege én begivenhed, som virkelig har haft indvirkning på aktiernes fald, her i slutningen af september, har det været rentestigningerne. De lange renter i USA og Europa er nu tilbage på niveauer, vi ikke har set siden før finanskrisen i USA og siden gældskrisen i Europa i 2011. Faktisk, har de lange renter i USA ikke haft så stor en kvartalsvis stigning siden 2009!
På trods af, at inflationen falder verden over, så er investorerne bange for den ikke falder hurtigt nok, hvorfor de lange renter fortsat stiger. Der skal ikke meget til før korthuset vælter og med olie- og gasprisen der igen begynder at accelerere, er rentemarkedet blevet nervøst. Centralbankerne har en målsætning om at få inflationen ned på 2% årligt, og vi har forsøgt at illustrere hvor svær den proces egentlig er, og hvorfor markedet med rette er nervøst lige nu. I august kom den månedlige inflation ind på 0,6%, og hvis disse månedlige takter fortsætter, har vi i august 2024 en inflation på 8%, hvilket er vist ved den orange linje i figuren under. For at nå centralbankernes mål på 2%, så skal vi maksimalt se konstante prisstigninger på 0,1% per måned. Det er desværre ikke særlig sandsynligt, og nok også derfor FED, den amerikanske centralbank, først forventer inflationen er tilbage på 2% niveauet i slutningen af 2025.
Men er det virkelig jordens undergang for investorer verden over, hvis renterne fortsætter med at stige? Det spørgsmål kommer naturligvis an på din portefølje. Siden renterne begyndte at stige i kølvandet på COVID-19 for ca. 3 år siden, har aktier faktisk givet et fantastisk afkast på 37%. Danske statsobligationer på den anden side har givet et negativt afkast på godt ca. 24%. Så når medier og centralbanker prøver at skræmme alle med stigende renter er det altså primært som obligationsinvestor, du har skulle løbe farende væk.
Som vi plejer, tør vi ikke gisne om, hvad markedet skal på kort sigt, men det forhindrer os ikke i at dele en lille kuriositet om markedet for næste kvartal… I de seneste fire år har september måned været dårlig for aktierne, men derimod har fjerde kvartal været rigtig godt. Vil mønstret fortsætte? Det håber vi på!
Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.
Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.
Indlægget er skrevet af Chefanalytiker, Mathias Duelund Hansen
