Hvordan reagerer du, når markederne falder?

Mange bliver ofte ramt af frygt og ubehag, når de daglige kurser på markedet svinger voldsomt, eller når værdien af investeringsporteføljen kun bevæger sig nedad. Mindre eller større tab på kort sigt kan virke meget skræmmende og vække en masse følelser, som typisk skaber lyst til hurtig handling i forsøg på at fikse situationen.

 

Nedenstående er tre budskaber, som er vigtige at huske på i disse tider:

 

1. Undgå at træffe følelsesstyrede beslutninger
…Uanset om det handler om at købe toiletpapir til de næste seks måneder eller om at sælge aktier.

 

Mange studier har vist, at følelsesmæssig investoradfærd ofte leder til beslutninger om at sælge, når markedet oplever lavpunkter og købe på toppen. Fra tid til anden vil der altid være større eller mindre udsving i markedet, eftersom vi reagerer på ændringer i bl.a. økonomien, det politiske landskab, virksomhederne og/eller globale begivenheder. Figuren nedenfor viser nogle af de forskellige menneskelige følelser, vi som investorer gennemgår over en markedsudvikling.

 

Nøglen ligger i at forblive fokuseret (og investeret) med det langsigtede mål for øje, og undgå at træffe irrationelle beslutninger, som kan påvirke din investeringsportefølje. Det er dokumenteret af blandt andre professor Daniel Kahneman, som er nobelprisvinder i økonomi. Han har påpeget, at man som investor bør investere og så kigge væk, indtil man skal bruge pengene, fordi man ellers bliver alt for påvirket af det, man hører og læser om markedet.

Kilde: Markedernes psykologi, © “Hulemænd i habitter” af Jens Balle

 

2. Nedture er ganske normale
Og sker hyppigere end du lige tror.

Nedenstående tabel tager udgangspunkt i det amerikanske aktiemarked målt ved det brede S&P 500 indeks, hvor historikken til brug for analysen, er blandt den længste, og ligeledes giver et meget retvisende billede af den generelle udvikling blandt verdens aktiemarkeder. Indenfor hvert kalenderår opstår der naturligvis udsving. Tallene viser, hvor stort det største tab fra toppen til bunden har været – inden for hvert kalenderår. Eksempelvis oplevede vi et meget stort tab i 2020 på markedet, da økonomierne lukkede ned, og frygten omkring Covid-19 pandemien startede. Det medførte et tab på 33,9 % fra top til bund. Historien i 2020 endte dog ganske fint alligevel, da markedet sluttede året med et positivt afkast på 16,3 % målt i lokal valuta.

 

Det gennemsnitlige største tab indenfor hvert kalenderår er 16,5%, og i tabellen til højre ses, hvor ofte det sker, at markedet falder mere end 5%, 10%, 20% mm. Et tab på 15% er altså sket i 39% af tilfældene, svarende til det sker hver gang, der er gået 2,5 år.

 

Konklusionen er, at nedture er ganske normale og sker hyppigere, end man lige tror.

 

3. Fokus på det langsigtede og det som forklarer dit afkast
…Investering skal være som at se maling tørre eller græs gro.

 

Forhåbentligt taler nedenstående figur over aktiemarkedets historiske prisudvikling lidt for sig selv med reference til, at man ikke skal lade sig rive med af kortsigtede nyheder og udviklinger baseret på dage, uger eller måneder. Eftersom tab og nedture sker jævnligt, nogle større end andre, så er det vigtigt at have en strategi til hele perioden. Til at bekæmpe konsekvenserne af de store nedture, kan en intelligent allokering mellem aktivklasser være med til at beskytte kapitalen i din portefølje. Ved at sprede risikoen ud og investere i forskellige aktivklasser, som har modsatrettet udviklinger, skabes der en mere jævn og stabil udvikling.

 

Hos TimeInvest anvender vi flere anerkendte investeringsfilosofier og strategier i vores porteføljesammensætning. Med afsæt i en uvildig udvælgelse af kun de bedste løsninger, kan vi derfor hjælpe dig med at skabe en bedre sammensat portefølje, som er klar til ”alt slags vejr”, og som har eksponeringer til de rigtige faktorer, som driver og påvirker afkastet på langt sigt.

Kilde: www.macrotrends.net

 

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

 

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg

 

Skrevet af Philip Kehlet, Investeringschef

Share the Post:

Relaterede artikler:

Halvårsopdatering 2021

De første seks måneder af investeringsåret 2021 er gået, og det er tid til at gøre status. Hvordan har markedet og forskellige aktivklasser udviklet sig?

Read More »

Faktor investering: Value-aktier

Faktor investering: Value-aktier Value-faktoren er nok den mest udbredte stilfaktor. Ikke mindst fordi den verdenskendte investor, Warren Buffet, sværger til strategiens egenskaber (læs: value-faktoren), men

Read More »

Renterne stiger!

Renterne stiger! Renterne afsluttede 2020 med at stige moderat, og er i 2021 for alvor begyndt at stige. Det gælder for de danske realkreditter såvel

Read More »

Markedskommentar 2020

Markedskommentar 2020 Udviklingen på de finansielle markeder i 2020 og forventningerne til den kommende tid.   De finansielle markeder har været præget af historisk stor

Read More »

Investering med aftryk

Investering med aftryk Impact investering er et begreb med mange forskellige definitioner. I dette indlæg vil de forskellige definitioner uddybes og forhåbentlig give et par

Read More »

Faktor investering: Kvalitet

Faktor investering: Kvalitet Investering i kvalitetsaktier har historisk givet et merafkast i forhold til det globale verdensindeks. Men hvor ofte har kvalitetsaktier outperformet på 1,

Read More »

TINA – og hvorfor investorer skal tænke langsigtet Finansmarkederne har i en lang periode været forfulgt af begrebet TINA, som på engelsk er en forkortelse

Read More »

Bliv klogere på investeringer

Som din rådgiver hjælper vi dig naturligvis med at investere, men vi gør mere end det. Blandt andet ligger det os på sinde, at du altid er godt informeret om udviklingen på de finansielle markeder.

Deltag i arrangementer eller modtag vores nyhedsbrev

Vi inviterer jævnligt kunder og netværk til TimeTalks med inspirerende foredragsholdere, ligesom vi løbende udsender nyhedsbreve med aktuelle vurderinger af markedet.

Kunne du tænke dig at deltage i vores arrangementer eller modtage vores nyhedsbreve, så tilmeld dig herunder.

Deltag i vores arrangementer

Jeg vil gerne inviteres til arrangementer i TimeInvest

Modtag vores nyhedsbreve

Jeg vil gerne modtage nyheder fra TimeInvest