Stemmerne er så småt ved at blive talt op og med 50% af stemmerne talt op i de vigtigste svingstater er der meget der tyder på, at verden endnu engang skal forberede sig på fire år mere med Donald Trump i spidsen for verdens største økonomi. Trump fører som sagt i svingstaterne og har allerede vundet stater som Georgia og North Carolina, der hver besidder 16 valgmænd. Hos bookmakerne skal der nu ske ”mirakler” med stemmeoptællingen i byerne. Sandsynligheden for Trump er nu +90% i de forskellige prediction markets:

Og dykker vi endnu længere ned i sandsynlighederne for svingstaterne så ligner det altså en klar Trump sejr:

Den stigende sandsynlighed for fire nye år til Donald Trump er også begyndt at sætte sig i markedskursen. Naturligvis, er aktiemarkedet lukket i skrivende stund, men futures-markedet, der handler næsten døgnet rundt, viser solide kursstigninger til amerikanske aktier. Amerikanske aktier, målt ved S&P 500 indekset, er her tidlig onsdag morgen oppe ca. 2,2% siden tirsdag og som tiden er gået og sandsynligheden for at Trump vinder valget er steget, er aktierne det også.

Men det er ikke kun de store S&P 500 selskaber der stiger. Faktisk stiger de små selskaber endnu mere og i skrivende stund bør de åbne 3% højere onsdag, såfremt Trump fortsat ser ud til vinde.

Festen stopper dog ikke her for danske aktieinvestorer. Den amerikanske dollar stiger nemlig også meget på Trumps forventede sejr og fra at handle i 6,82 DKK i går er den helt oppe i 6,92, hvilket også er ca. 1% højere.

Det betyder altså, at når man som dansker skal veksle sit amerikanske aktieafkast tilbage til danske kroner er denne vekselkurs også 1% højere og således stiger amerikanske aktier med mere end 3,2%.

Men ikke alle aktiemarkeder jubler. I Europa ligner det, at vi får en lidt kedelig handelssession og europæiske aktiefutures peger i skrivende stund ned med 0,5%. Endnu værre ser det ud i Kina der ser ud til at åbne i -2,5%.

At amerikanske aktier stiger og alle andre falder skyldes Donald Trumps protektionistiske politik, hvor han planlægger at indføre told på alle importerede vare mellem 10 og 20%. Medmindre det er kinesiske varer, hvor han har proklameret toldsatser op mod 60%. Derfor er det udelukkende den indenlandske produktion og dermed amerikanske selskaber vi ser stige meget på nyheden på en Trump sejr.

En anden årsag til de amerikanske selskabers aktiekurs stiger er, at de nu kan se frem til skattelettelser. Trump er gået til valg på at sænke skattesatsen på selskaber fra 21% til 15% for selskaber der producerer deres produkter i USA.  Denne politik har Bank of America estimeret til at kunne få indtjeningen i amerikanske selskaber til at stige med 4%. Det giver altså mening at amerikanske aktier stiger meget på nyheden om endnu et præsidentskab til Donald Trump.

Men skattelettelser er ikke gratis og kigger vi på obligationsmarkedet er det netop det vi ser. Amerikanske 10-årige statsobligationer stiger 0,15% her til morgen og handler nu igen i en rente på 4,4%, hvilket er højeste niveau siden juni. Alle de rentefald vi har set i de sidste 3 måneder bliver altså udvisket i takt med sandsynligheden for Donald Trump præsidentskab har været stigende:

Årsagen til, at renterne stiger er dog ikke kun, at skattelettelserne skal finansieres via udstedelse af gæld/obligationer. At renterne stiger afspejler også frygten for, at vi igen skal se stigende inflation. Det er meget inflationært at sætte told på import og de finansielle markeder frygter, at selskaber blot vil hæve prisen for at opveje for den højere toldsats. Denne inflation vil nok også smitte af på Europa og vi ser også allerede effekten af dette på stigende danske realkreditrenter.

Afslutningsvis, vil jeg dog lige mane alle til ro. Der er intet der tyder på en republikansk præsident skulle være bedre end en demokratisk ud fra et aktiemarkedsperspektiv. Faktisk viser historikken, at den bedste strategi, blot er at være investeret uanset hvilken præsident vi får.

Men naturligvis byder der sig muligheder for hvordan man skal/kan positionere porteføljen i en retning der passer til Donald Trump og søger du muligheder, er du mere end velkommen til at tage fat i os.

Indlægget er skrevet af Chefanalytiker, Mathias Duelund Nilsson

The post Amerikansk valg: Trump i solid føring appeared first on TimeInvest.

Endnu et år er gået og traditionen tro følger her en kort status på finansmarkederne og et bud på, hvordan vi forventer, at de finansielle markeder udvikler sig i 2024.

Mens 2022 blev domineret af temaet inflation, så tilføjede vi i 2023 tre bogstaver og buzzwordet sidste år var således ”disinflation”. De tre bogstaver havde afgørende betydning for afkastet på aktiemarkedet, hvor to-cifrede negative afkast i 2022 blev vendt til positive afkast i 2023.

Figur 1: Afkast er i DKK. Hentet fra Morningstar Direct

Alligevel sidder mange investorer tilbage med følelsen af, at 2023 var et udfordrende investeringsår. Allerede i foråret oplevede vi bankkrak i USA, som gav flash-back til finanskrisen i 2008. Samtidig bød 2023 på endnu en amerikansk gældsloftskrise, samt øget geopolitiske uro afledt af konflikten i Mellemøsten og den fortsatte krig i Ukraine.

Ikke alle aktiemarkeder klarede sig lige godt sidste år. Således tilbød det danske aktiemarked kun moderate stigninger på ca. 5%, som over en bred kam blev trukket af Novo Nordisk, Pandora og bankerne. Værre gik det i Kina, som faldt ca. 15% på trods af en længe ventet genåbning af økonomien efter corona. Og for første gang nogensinde faldt udlandets investeringer i Kina i 2023, som det fremgår af følgende figur.

Figur 2: FDI, Udlandets investeringer i Kina, Hentet fra bloomberg. Data per 30-09-2023

Et andet gennemgående tema, som vi også tidligere har beskrevet (link), var at de forskellige dele af aktiemarkedet tilbød meget forskellige afkast sidste år. Faktisk var det kun teknologisektoren, der som helhed gav et højere afkast end indekset. Derfor var det vanskeligt at slå markedet sidste år uden en høj andel af teknologiaktier.

Figur 3: Bloomberg & eToro. 31-12-2023

Som nævnt i indledningen, var det store makroøkonomiske tema i 2023 inflationen, som i løbet af året faldt ekstremt hurtigt på tværs af kloden med Danmark i front. Her faldt inflationen til kun 0,7% mod 2,9% i Eurozonen og 3,2% i USA. Den faldende inflation gav rentefald i slutningen 2023, og både den amerikanske og den europæiske centralbank signalerer yderligere rentenedsættelser i år, hvilket er vist i grafen her.

Figur 4: Renteudviklingen er markedets forventninger hentet 11-01-2024

Den amerikanske centralbank, FED, forventer således at sætte renten ned tre gange i 2024 med 0,25% per gang, mens markedet forventer hele seks rentesænkninger i år. Dette har været med til at drive aktiemarkedet, ligesom obligationsinvestorerne har åndet lettet op efter to år i træk med tab.

Faldende inflation og renter har bidraget til, at vi undgik recession i 2023. Men efter vores vurdering, har de store opsparinger efter COVID-19 pandemien og det historisk stramme arbejdsmarked faktisk været mere afgørende for denne udvikling. Arbejdsmarkedet fik et chok af dimensioner under pandemien, hvor arbejdsløsheden steg til 15% og det har det taget lang tid at komme tilbage til trend, men vi er heldigvis på vej den rigtige retning.

Men betyder det, at recessionen er aflyst, og vi kan se frem til et nyt økonomisk opsving? Mange strateger og økonomer mener, der fortsat er risiko for recession i 2024, og henviser til 1970’erne, hvor inflationen først faldt kraftigt, for så at stige igen. Dette scenarie understøttes af den lempelige finanspolitik og udsigten til pengepolitiske lempelser. Vi anerkender denne risiko, men anser det for mest sandsynligt, at inflationen falder og forbliver lav i 2024.

Figur 5: Inspiration fra Apollo med data fra Bloomberg per 11-01-2024

2023 blev en påmindelse om, at økonomer og strateger er dårlige til at forudsige udviklingen. Inden året går i gang, er det fast tradition, at de største kapitalforvaltere kommer med deres bud på aktiekursen på S&P500 på årets sidste handelsdag. Sidste år herskede pessimismen og samtlige 17 aktører ramte derfor væsentligt forkert med deres skøn. Man kommer her til at tænke på Warren Buffetts legendariske citat: ”Forecasts may tell you a great deal about the forecaster; they tell you nothing about the future.”

Figur 6: Data indsamlet af Charlie Bilello

Vi ved ikke hvad 2024 byder på, men én ting er sikkert. Der skal nok opstå overskrifter eller begivenheder der er til for at skabe uro på markedet og blandt markedsaktørerne. Her er det vigtigt at holde hovedet koldt. For som grafen her viser, så er der altid en grund til at sælge sine aktier, men ignorerer du støjen og forholder dig rolig vil markedet altid komme igen.

Figur 7: Kilde: Macrotrend.net

Hos TimeInvest har vi ikke et kursmål for hvor aktiemarkederne ender i slutningen af 2024, men vi er optimistiske og tror på stigende aktiemarkeder. Som altid skal man være selektiv i sin aktie- og obligationsudvælgelse, og tænke løsninger ind med en optimeret porteføljekonstruktion. Vi er ikke i den lejr der tror, at det bliver de samme 7-10 aktier, der bliver dominerende igen og står for størstedelen af afkastet, men snarere at vi får et bredere funderede stigninger, hvor vi ser flere sektorer og aktier deltage end blot teknologi. Vi tror også at obligationsinvestorerne går et godt år i møde nu hvor kuponen atter er værd at klippe og vi tror også på inflationen fortsat vil falde, hvilket vil give grobund for rentefald og deraf kursstigninger på obligationerne. Men om S&P 500 skal ende i kurs 5100 eller 5800 eller vi skal se 3 eller 6 rentenedsættelser i Europa og USA tør vi ikke gisne om, men vi anvender anerkendte investeringsfilosofier og strategier i vores porteføljesammensætning for at sikre porteføljen til alt slags vejr.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Hansen, Chefanalytiker

The post Markedskommentar 2023 appeared first on TimeInvest.

Mens første halvår bød på både konkurser, tvangsægteskaber i banksektoren og en gældsloftskrise i USA, har årets tredje kvartal været mindre dramatisk på overskriftsfronten. Men hvad har rørt sig på de finansielle markeder, og hvad skal vi se frem imod?

Et ordsprog lyder, at ingen nyheder er gode nyheder, men denne analogi ser ikke nødvendigvis ud til altid at holde stik på aktiemarkedet. Aktiemarkedet målt ved verdensindekset, MSCI All Country World, endte nemlig nede i årets tredje kvartal med et tab på 4%, der ellers var markant mere stille på nyhedsfronten end de to foregående. Det bringer afkastet år til dato ned på globale aktier på 10%. Den overordnede historie om, at kun få aktier driver afkastet, er stadig intakt. Det ligevægtede verdensindeks, hvor alle aktier vægter lige meget modsat det traditionelle markedsvægtet indeks, der tildeler større vægt til de største selskaber, er nemlig kun oppe 1% år til dato. En historisk stor divergens. Heldigvis, er der tegn på bedring, som grafen herunder viser. Fra at have stået for 104,1% af det totale afkast på det amerikanske aktiemarked, da det så værst ud, står de 10 største aktier nu ”kun” for 83%.

Som sagt har aktiemarkedet været lidt under pres og er nu faldet ca. 5% fra toppen i år. Det kan der naturligvis være mange årsager til, og hvis vi skulle liste alle mulige scenarier eller forklaringer op, ville dette indlæg nok først være færdigt til næste år. Men skal man udpege én begivenhed, som virkelig har haft indvirkning på aktiernes fald, her i slutningen af september, har det været rentestigningerne. De lange renter i USA og Europa er nu tilbage på niveauer, vi ikke har set siden før finanskrisen i USA og siden gældskrisen i Europa i 2011. Faktisk, har de lange renter i USA ikke haft så stor en kvartalsvis stigning siden 2009!

På trods af, at inflationen falder verden over, så er investorerne bange for den ikke falder hurtigt nok, hvorfor de lange renter fortsat stiger. Der skal ikke meget til før korthuset vælter og med olie- og gasprisen der igen begynder at accelerere, er rentemarkedet blevet nervøst. Centralbankerne har en målsætning om at få inflationen ned på 2% årligt, og vi har forsøgt at illustrere hvor svær den proces egentlig er, og hvorfor markedet med rette er nervøst lige nu. I august kom den månedlige inflation ind på 0,6%, og hvis disse månedlige takter fortsætter, har vi i august 2024 en inflation på 8%, hvilket er vist ved den orange linje i figuren under. For at nå centralbankernes mål på 2%, så skal vi maksimalt se konstante prisstigninger på 0,1% per måned. Det er desværre ikke særlig sandsynligt, og nok også derfor FED, den amerikanske centralbank, først forventer inflationen er tilbage på 2% niveauet i slutningen af 2025.

Men er det virkelig jordens undergang for investorer verden over, hvis renterne fortsætter med at stige? Det spørgsmål kommer naturligvis an på din portefølje. Siden renterne begyndte at stige i kølvandet på COVID-19 for ca. 3 år siden, har aktier faktisk givet et fantastisk afkast på 37%. Danske statsobligationer på den anden side har givet et negativt afkast på godt ca. 24%. Så når medier og centralbanker prøver at skræmme alle med stigende renter er det altså primært som obligationsinvestor, du har skulle løbe farende væk.

Som vi plejer, tør vi ikke gisne om, hvad markedet skal på kort sigt, men det forhindrer os ikke i at dele en lille kuriositet om markedet for næste kvartal… I de seneste fire år har september måned været dårlig for aktierne, men derimod har fjerde kvartal været rigtig godt. Vil mønstret fortsætte? Det håber vi på!

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Chefanalytiker, Mathias Duelund Hansen

The post Kvartalskommentar Q3 appeared first on TimeInvest.

Den fødte investor

Buffett begyndte meget tidligt at interessere sig for investeringer. Allerede som 7-årig blev han inspireret af bogen ”One Thousand Ways to make 1000 dollars”, som han lånte på det lokale bibliotek. Han købte sin første aktie, da han var 11 år og fast ejendom, da han var 14 år. Som enhver anden amerikansk dreng, der ønsker at realisere den amerikanske drøm, gik han med aviser. Indtjeningen fra avisruterne supplerede han med at sælge tyggegummi, Coca-Cola og ugemagasiner ved at gå fra dør til dør. Hans forretning blev hele tiden udvidet med eksempelvis salg af golfbolde og frimærker. Da han gik i High School købte han pin ball maskiner, som han satte op i frisørsaloner og delte indtjeningen med indehaveren.  

Value investor

Buffett er uddannet fra Columbia Business School (efter at være blevet afvist af Harvard University). En af professorerne var Benjamin Graham, som er pioneren inden for value investering. Vi har i et tidligere indlæg skrevet om Benjamin Graham og value investering. I 1954 blev Buffett ansat og partner hos Benjamin Graham. Buffett og Graham fik stor succes med deres investeringer, hvor den overordnede filosofi var, at aktier altid har en profit margin baseret på et trade off mellem deres markedskurs og den indre værdi. Efter nogle år trak Graham sig tilbage og Buffett stiftede Buffett Partnership Ltd, som blev startskuddet til det ikoniske Berkshire Hathaway selskab.  

Berkshire Hathaway

I begyndelsen af 1960’erne begyndte Buffett at købe aktier i Berkshire Hathaway, som dengang var en tekstilfabrik stiftet helt tilbage i 1839. I 1965 fik han kontrol over selskabet, fyrede direktøren, afviklede tekstilfabrikationen og gik i stedet ind i forsikringsbranchen. Herefter begyndte investeringerne at tage fart og udviklede sig til det konglomerat af selskaber, som Berkshire Hathaway er kendt for i dag. Buffett har senere erkendt, at hans opkøb af Berkshire Hathaway er hans dårligste investering nogensinde. Virksomheden befandt sig i en disrupted branche, og afviklingen af fabrikationshallerne kostede flere hundrede millioner dollars. Buffett har selv beregnet, at investeringen har kostet ham omkring 200 milliarder dollars i aggregeret indtjening over de sidste 45 år. Men siden er det gået meget godt. ? En af de mere kendte investeringer er Buffetts opkøb i Coca-Cola. Opkøbet startede i 1988 og Buffett endte med at eje 7%, som han stadig gør den dag i dag. Købsprisen dengang var 1 milliard dollars. 7% af Coca-Cola’s markedsværdi i dag er omkring 20 milliarder dollars. Altså en kursstigning på ca. 1.900%. Hertil skal lægges de årlige (relativt høje) udbytter, som Coca-Cola har udbetalt og som sammen med kursstigningen udgør det samlede afkast. Buffett har selv udtalt, at investeringen i Coca-Cola er en af de mest lukrative han har gennemført – ikke mærkeligt, at Buffett efter sigende dagligt drikker 3-5 Coca-Cola’er.

Kommunikator og filantrop

Til trods for hans enorme formue lever Buffett et relativt ”beskedent” liv i Omaha. Han bor i samme hus, som han købte tilbage i 1958 for 31.500 dollars. Efter sigende er den eneste luksusvare han har købt et privat jetfly til 6,7 millioner dollars. Buffett er en formidabel kommunikator, hvilket tydeligt ses i forbindelse med Berkshire Hathaways generalforsamlinger i Qwest Center i Omaha, hvor over 20.000 investorer fra hele verden valfarter til for at høre hans årlige beretning, som han aflægger sammen med hans mangeårige partner Charlie Munger. Begivenheden er blevet en så stor succes, at den i folkemunde bliver kaldt ”Woodstock of Capitalism”. Buffett er kendt for at bruge metaforer, citater og vittigheder i sin kommunikation. Nogle eksempler er er vist her:

Buffet er filantrop og har allerede og vil fortsætte med at give donationer til almennyttige og velgørende formål. Han har lovet at donere 99% af sin formue, hvoraf hovedparten vil gå til Bill & Melinda Gates Foundation. Han grundlagde i 2010 sammen med Bill Gates ”The Giving Pledge”, som er en sammenslutning af dollar milliardærer, som skriver under på, at de vil donere mindst halvdelen af deres formue. Du kan se listen over medlemmer her.  

Dygtig eller held?

Buffet har uden tvivl leveret fantastiske afkast i Berkshire Hathaway. Men ville afkastet have været bedre, hvis man ”bare” havde investeret i et bredt amerikansk aktieindeks? Og hvis det har været bedre, har det da også været konsistent bedre, eller er det blot et par gode år, som trækker afkastet op? Hos TimeInvest analyserer vi altid om merafkast er skabt ved blot at være heldig eller om der er overvejende god sandsynlighed for, at der er tale om egentlige ”skills” (ægte færdigheder). Warren Buffets har uden tvivl skabt et merafkast i forhold til det brede amerikanske aktiemarked (S&P 500).  Helt overordnet har der været et signifikant merafkast siden start på 8,52% årligt siden 1981. Men den gode performance har været faldende over tiden. Ser vi kun på perioden fra 2002 så har Buffet i gennemsnit kun slået markedet med 0,63% årligt. Det er et markant lavere merafkast end for perioden 1981-2001, hvor han gennemsnitligt slog markedet med 16,41% årligt.    

I TimeInvest er vi lige som Buffet langsigtede investorer og sammensætter individuelle porteføljer med fokus på stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Nøgleordet er spredning på alle parametre: Lande, sektorer, faktorer og selskaber. Derved undgås ”katastrofen”, og på sigt skabes et attraktivt risikojusteret afkast.        

Bonusviden:

Buffet er ivrig bridgespiller og mestrer også at spille på ukulele. I 2007 væddede Buffet 1 million dollars med flere aktive hedge fond managere om de over en ti-årig periode kunne generere et højere afkast end det brede aktieindeks S&P 500. Buffet vandt overbevisende: 85,4% til S&P 500 versus 22% i gennemsnit til hedge fondene. Buffets hovedargument er, at hedge fondenes afkast bliver ædt op af eksorbitante høje omkostninger.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Indlægget er skrevet af adm. Direktør, Christian Høgsted Høm, 11. august 2023

The post Warren Buffett – Oraklet fra Omaha appeared first on TimeInvest.

Endnu et kvartal er gået på hæld og selvom vi altid skriver om at være langsigtet i sin investeringstilgang er det alligevel fornuftigt at reflektere over, hvad vi har været igennem, og nok endnu vigtigere prøve at se frem i mod hvad den næste tid bringer.

”Money never sleeps” er et velkendt ordsprog i finansverdenen og første halvår af 2023 viser sig også at leve ganske fint op til dette. Markedet er buldret frem og her per 30. juni, er det globale aktiemarked oppe 12%, mens vi i Danmark hænger lidt i bremsen og kun er oppe ca. 8%. Helt i spidsen finder vi endnu engang USA, hvor det amerikanske S&P 500 indeks er oppe næsten 17% målt i USD. Årsagen til USA er så langt foran, og vi i Danmark er sejlet agterud er, som vi også nævnte i sidste indlæg, at markedsafkastet er trukket op af nogen få store teknologi aktier, og der må vi bare erkende, at det ikke lige er vores stærke side i Danmark. Men hvor meget har disse aktier betydet og hvilke selskaber er der egentlig tale om?

Grafen her er en såkaldt afkastdekomponering af det amerikanske S&P 500 indeks, hvor vi ser på, hvor meget de enkelte aktier har bidraget til det samlede afkast. Her fremgår det, at de ovenstående 7 aktier, har bidraget med 12,3% ud af det samlede afkast på 16,8%. Dermed er det kun er 4,5% som de resterende 493 aktier bidrager med. Med så stor en del af afkastet er det ikke underligt aktierne omtales som ”the magnificent 7”. Fællesnævneren for disse magiske 7 selskaber er, at de alle har teknologi dybt forankret i deres forretning og mange af dem også er ledende indenfor Artificial Intelligence, som har været ”hot-topic” nummer ét i år på aktiemarkederne.

At det er så få aktier, der driver afkastet, går meget godt i tråd med det vi oplever i real-økonomien. Vi har desværre fortsat krig i Ukraine og kerneinflationen (inflation uden fødevarer og energi) er også stadig alt for høj. Og hvis det ikke skulle være nok, så har rentestigningerne også sendt chok gennem banksystemet, hvilket har ført til konkurser og tvangsægteskaber, der giver flashbacks til finanskrisen.

Men markedet ser heldigvis bort fra disse dårligdomme og fokuserer på den positive del af ovenstående historier. Ja, inflationen er høj, men den er faldende og ledende indikatorer viser, at der nok ikke går længe, før vi er nede på mere acceptable niveauer. En graf, der giver genlyd hos de forskellige analysehuse og giver forhåbninger er denne, der viser sammenhængen mellem inflationen (forbrugerpriserne) og producentpriserne. Ifølge disse fungerer producentpriserne som ledende indikator for forbrugerpriserne og både i USA samt Europa peger det på markant lavere inflation allerede i efteråret.

Udover at alt tyder på inflationen er faldende, ser vi også en vækst, der viser sig stærkere end forventet. I sidste uge var Danmarks Statistik eksempelvis ude og revidere væksten op for Danmark i årets første kvartal fra 0,2% til 0,6%. Samme går igen i USA og Europa, hvor væksten overrasker positivt og generelt har vi nu fået indhentet det kæmpe væksttab vi oplevede under COVID-19, endda med vores egen lille økonomi helt i front. Af de store økonomier er det faktisk kun Tyskland, der stadig slider lidt med det som nedenstående graf viser.

Konkluderende går det altså godt i verdensøkonomien, hvor inflationen falder hurtigt pt., hvilket giver håb om vi snart har set en top i rentestigningerne fra centralbankerne. Så har vi overhovedet noget at frygte og skal vi afblæse recessionen som ellers har været konsensus de seneste 12 måneder? Her skal vi nok træde en smule varsomt, for selvom vi ser mange positive udviklinger er der også indikationer på, at det ikke går godt alle steder i økonomien. Industriproduktionen hænger stadig i de største økonomier, hvilket er vist ved nedenstående graf til venstre. Når de såkaldte PMI-tal ligger under 50, indikerer det tilbagegang i industrien. Heldigvis er servicesektoren for de samme lande over 50 og så længe den er det, kan vi godt undgå recessionen. Desværre begynder vi at se antallet af konkurser stige i USA, hvilket er vist i grafen til højre. Vi er allerede på niveauer, der tidligere har betydet amerikansk recession. Derfor er det nok at sætte tingene lidt på spidsen at afblæse recessionen én gang for alle.

Men hvad skal der så ske med finansmarkederne? Vi har før citeret Niels Bohr, der har udtalt ”Prediction is very difficult, especially if it’s about the future”, hvilket indkapsler meget godt, hvor svært det er at sige noget om markederne på kort sigt. I TimeInvest bevæger vi os ikke ud i spådommens kunst. Vi sammensætter porteføljer ud fra langsigtede strategier. Det afholder dog ikke andre i branchen i at gøre forsøget. Forventningerne ved årets start var at S&P 500 ville lukke 2023 i 4.040. Her efter et halvt år er indekset allerede oppe i kurs 4.450, hvilket er ca. 10% højere end, hvad de forventer året slutter med.

Der er altså lagt op til et turbulent andet halvår såfremt vi skal stole på forudsigelserne, men som sagt vil det ikke være første gang de har taget fejl, så skal vi ikke håbe de gør det igen? I TimeInvest vælger vi i hvert fald at kigge bort fra de korte gennemsnitlige kurs-targets og fokuserer primært på de langsigtede trends i markedet. Hvad de indebærer vil vi komme ind på i fremtidige indlæg, men ellers kan I altid kontakte os for at høre nærmere om vores tanker og idéer.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Chefanalytiker, Mathias Duelund Hansen

The post Halvårskommentar 2023 appeared first on TimeInvest.

De finansielle markeder har (igen) i år taget mange investorer på sengen, og er kommet meget stærkt fra start. Det er i hvert fald det indtryk man får, når man kigger på markedsbarometret, der viser tocifrede positive afkast på de førende paneuropæiske og amerikanske indeks efter blot fem måneder. Men analyseres tallene nærmere er det tydeligt, at det kun er ganske få meget store aktier, der driver afkastet i år.

Ser vi eksempelvis på det klassiske amerikanske S&P 500 indeks, hvor hver aktie vægtes ud fra dens markedsværdi, således at Apple, der med sine $2,8 billioner i markedsværdi fylder 55 gange mere i indekset end Ford, der kun har en markedsværdi på ca. $50 mia., så er det rigtigt, at indekset er oppe med ca. 10%. Vurderes det ud fra en anden tilgang, hvor samtlige aktier i stedet lige-vægtes, så hver aktie fylder 0,2%, altså Ford og Apple betyder lige meget, så er afkastet faktisk negativt på ca. 0,5%.

Men hvad har denne divergens mellem afkastene at gøre med casino mentalitet på finansmarkederne? Egentlig ikke særlig meget, men når det så er sagt har forskellen i afkastet på de to indeks aldrig været så stor siden IT-boblen i 1999. En periode, hvor der i den grad kan drages paralleller til casino lignende tendenser, hvor investorer troede teknologi-aktierne kunne vokse ind i himlen. Sammenligningen stopper dog her, for langt de fleste tech-selskaber, der driver afkastet i år, har rent faktisk en forretningsmodel, der bakker op om kursudviklingen. Når det så er sagt, er der nogle selskaber, hvor man kan frygte for om optimismen har taget overhånd… Ingen nævnt – ingen glemt ?

Men, hvis det ikke er det vilde tech rally, der får os til at sammenligne investering med at gå på casino – hvad er det så? Som nævnt i indledningen er investorernes tidshorisont, når de køber en aktie faldet drastisk. Tilbage i 1975 var den gennemsnitlige beholdningstid 5 år. Efter investorerne købte en aktie blev den således typisk holdt i 5 år inden aktien blev solgt igen. I år 2022 er det samme tal kommet ned på blot 10 måneder!

Den afgørende årsag til ovenstående udvikling er sandsynligvis teknologien. Det er i dag, med elektroniske handler, både hurtigere, nemmere og billigere at slå en handel, og kombineret med menneskets naturlige gamblerinstinkt og risikosøgende adfærd, har det været en perfekt cocktail til at øge handelsmængden.

En anden trend i markedet der sætter to streger under, at den langsigtede investor efterhånden er en myte skal findes ved at kigge på optionsmarkedet. Optioner er en finansiel kontrakt, der giver en investor retten til at købe eller sælge en aktie på en given dato i fremtiden, der er fastsat i kontrakten. Udover at være tidsbestemt er optioner også et gearet produkt, og pga. denne kompleksitet har den legendariske investor Warren Buffett omtalt optioner som ”financial weapons of mass destructions”.

Som sagt udløber disse optioner på en bestemt dato og historisk har den største del af handlerne været centreret omkring kontrakter, der udløb 1-12 måneder ude i fremtiden, således at de underliggende aktier havde tid til at udvikle sig. Dette billede er dog ved at ændre sig, hvilket er skitseret forneden. Grafen viser andelen af optioner, der har 0 dage til udløb, og det ses tydeligt, at de udgør en stadig større andel af den samlede handel.

Fra at have været ca. 10% af den samlede optionshandel før COVID-19 udgør disse ekstremt korte og spekulative optioner nu tæt på 20%. Warren Buffett blev engang spurgt hvorfor ikke alle blot kopierede hans investeringsstil, da han utvivlsomt er en af verdens førende investorer. Hans svar: ”Because nobody wants to get rich slowly”. Noget denne graf desværre bekræfter.

Vi har i et tidligere indlæg advokeret for, at ”Time in the market is more important than timing the market”, hvorfor de seneste års udvikling ikke er en filosofi eller tilgang vi deler i TimeInvest. Investering er et langt sejt træk, og jo længere tidshorisont du har, desto mindre er risikoen for tab. Dette har vi prøvet at skildre i nedenstående tabel, der viser afkast på det globale aktieindeks, MSCI World, fra 1970 til 30. april 2023 over nogle forskellige investeringshorisonter. Konklusionen er, at jo kortere din tidshorisont er, desto større er risikoen for tab. Og ved en investeringshorisont på 15 år eller mere vil du aldrig have tabt penge i aktiemarkedet, hvis du havde været investeret i verdensaktieindekset. Derudover kan man også se på histogrammerne til højre, at jo længere tidshorisont du har, desto mere centreret er afkastene omkring de 7-12%, der er ensbetydende med en fordobling af formuen hvert. 6.-10. år.

Som sagt anvender vi hverken optioner i TimeInvest eller forsøger at time markedet med korte spekulative positioner. For os er investering et maraton og ikke et 100-meters sprint og vi ved, at markedet og selskaberne arbejder for den tålmodige investor.

Har du brug for hjælp til dine investeringer, så kan vi hos TimeInvest, som uvildig rådgiver, hjælpe med at sammensætte en individuel portefølje til dig.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Chefanalytiker, Mathias Duelund Hansen

The post Har finansmarkederne udviklet sig til et casino? appeared first on TimeInvest.

Markedet er for alvor kommet i gang i 2023 med fornyet optimisme, hvor det virker som om, at tømmermændene fra sidste rædselsfulde investeringsår allerede har lagt sig, og vi nu er klar til at kigge frem mod et år, der byder på faldende inflation og en økonomi, der viser sig stærkere og mere modstandsdygtig end, hvad vi frygtede sidste år. Således er aktiemarkedet kommet rigtigt flot fra start, hvor især Europa er i investorernes søgelys. Faktisk, har det ledende europæiske indeks EURO STOXX 600 oplevet den stærkeste januar siden dets start i 1987! Samme konklusion, om end ikke lige så historisk prangende, ser vi også i Nye Markeder og USA, hvor især teknologi aktier, det sidste års store taber, er buldret frem. Desværre er Danmark et af de få lande, der hænger lidt i bremsen, og er kun marginalt oppe med ca. 2%.

Men hvorfor er aktierne steget så voldsomt, når de økonomiske realiteter ikke har ændret sig? Økonomer verden over spår stadig en global økonomi, der kommer til at vokse med lavere vækstrater end den historiske trend samt en arbejdsløshed, der unægtelig vil stige i den vestlige verden. Dertil har både FED og ECB (den amerikanske og europæiske centralbank) atter hævet renten og begge påstår, at de endnu ikke er helt i mål med at stramme de finansielle betingelser og endegyldigt erklære sejr over inflationen.

Som nævnt forventer alle, at arbejdsløsheden vil stige som resultat af den faldende vækst og den stramme pengepolitik. Imidlertid er arbejdsmarkedet nu så stramt, at for hver jobsøgende amerikaner er der to jobopslag. Et størrelsesforhold, der er meget unikt ift. historikken og understreger, at virksomhederne har svært ved at finde arbejdskraft. Dertil fik vi i januar den stærkeste arbejdsmarkedsrapport hvor amerikansk økonomi skabte hele 517.000 nye jobs, hvor forventningen var, at der kun blev skabt 188.000! Økonomer og centralbankfolk er altså i den grad blevet taget på sengen af arbejdsmarkedet der buldrer ufortrødent frem, hvilket i den grad bekymrer dem, da, det kan føre til høj løninflation, der er en af de mest ’sticky’ komponenter af inflationen. Dette er vist i venstre side af figur 2.

Som investor er du lidt i samme båd som centralbank folkene og skal håbe på, at arbejdsløsheden stiger på trods af de kedelige økonomiske konsekvenser det har for økonomien. Analyseres de historiske afkast fra 1954 og frem til i dag, er der en klar sammenhæng mellem gennemsnitlige årlige afkast og arbejdsløsheden. Jo højere arbejdsløshed, desto højere årligt afkast. Som investor sidder man altså i den bizarre situation, at man håber på at folk bliver fyret, da dette kan bane vejen for højere afkast i fremtiden om end det kan resultere i en recession her og nu.

Endelig, er grafen til højre også det bedste eksempel på Warren Buffets velkendte citat og filosofi, om at man skal være grådig når andre er bange og det er i de værste økonomiske situationer, de bedste muligheder opstår.

Vi har i et tidligere indlæg argumenteret kraftigt imod at forsøge at time markedet, da det kan blive en meget dyr beskæftigelse på lang sigt. Vi viste i dette indlæg, hvor meget det kostede på afkastet at være ude af markedet i de 10 til 100 bedste dage. Var du som investor ude af markedet i mere end 25 af de bedste dage siden 2001, ville du have fået et negativt afkast i en periode der ellers gav et årligt afkast på 5,2%!

Retter man derimod øjnene mod, hvornår de bedste dage er i markedet bakker det Warren Buffets citat endnu mere op.

Det viser sig nemlig, at hvis man kigger på de 100 bedste dage rent afkastmæssigt, så ligger de 70% af gangene i såkaldte bear-markeder, der er defineret som et marked, der er nede 15% eller mere fra dens top. Normalvis er et bear-markedet karakteriseret ved et 20%-fald, men heldigvis har der ikke været så mange af disse siden 2001, så for at få et større datagrundlag har vi defineret et bear-marked, som værende ÷15%.

Så selvom vi i TimeInvest aldrig opfordrer vores klienter til at time markedet eller tør gætte på, hvor markedet befinder sig om 6-12 måneder, så viser historien, at den langsigtede investor ofte kan drage nytte af markedsfald, og at det netop er i dårlige økonomiske tider, det bedst kan betale sig at være aggressiv i sin investeringsstrategi.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Porteføljemanager, Mathias Duelund Hansen

The post Hvorfor skal du som investor håbe på en recession? appeared first on TimeInvest.

Et af det mest rædselsfulde investeringsår er endelig kommet til ende og traditionen tro vil vi give et kort resumé af højdepunkterne, men mest af alt vil vi kigge frem mod, hvad vi kan forvente af 2023. Naturligvis med det forbehold for at spå om fremtiden primært er en kunst for spåmænd og spåkoner og ikke finansfolk.

2022 har været et forfærdeligt investeringsår og sandsynligvis et af de dårligste vi nogensinde har oplevet. Og for at føje spot til skade, så var det ikke kun investeringsåret, der var dårligt. Udover dårlige afkast har 2022 også bragt krig til Europa, hvilket har fungeret som brænde på bålet til den allerede glohede inflation, der i løbet af året kom helt op over 10% mange steder i Europa. Det har fået renterne til at galopere, som naturligvis har haft stor betydning for os alle. Dertil har COVID-19 igen sat grænser for globaliseringen og økonomien, hvor især Kina fortsat har været nedlukket store dele af 2022.  Altså, et tab på mange fronter til forskellige fjender. Den perfekte storm, der ifølge beregninger fra Danske Bank har forårsaget det værste år for danskernes privatøkonomi i 72 år.

Men hvorfor vi mener det er et af de værste år vi har oplevet længe illustreres bedst i nedenstående figur. Den viser afkastet på amerikanske aktier (x-aksen) og afkastet på amerikanske obligationer (y-aksen), hvor hver prik repræsenterer et år. Den røde prik i det sydvestlige hjørne er 2022 og understreger det rædselsfulde år: Siden 1871, altså i 151 år, har vi aldrig haft et så dårligt obligationsår (÷14%) som i år. Kombineret med, at aktier også tabte ca. 18% målt i US Dollars er konklusionen altså entydig. Vi skal tilbage til 2008, hvor aktier faldt ca. 40%, for at fremkalde samme følelse, men i det mindste kunne vi dengang trøste os med, at vores obligationer gav et afkast på omkring 20%.

Men hvorfor gik det egentlig så galt på obligationsmarkederne sidste år? Som nævnt i indledningen er renten steget voldsomt i år, hvilket har fået kurserne på obligationerne til at falde. I Danmark er det eksempelvis første gang siden indførslen af negative renter i juli 2012, at vi igen kan få en positiv indlånsrente på vores kontantindeståender. Obligationer har i mange år qua de negative renter været tæt på ”uinvesterbare”, da de ikke har kunnet hjælpe en investor med at bevare købekraften. Vi har også før nævnt, at med de lave (negative) renter vi så på obligationer, kunne obligationer karakteriseres, som værende en afkastfri risiko. Og det er netop dette 2022 i sandhed har bevist.

Men heldigvis er intet så galt, at det ikke er godt for noget. De effektive renter på obligationer, som er det bedste udtryk for det forventede afkast (om end det ikke er perfekt) er nu begyndt at se attraktivt ud igen. Det er vist på nedenstående graf der sammenligner den effektive rente per 31-12-2022 med 31-12-2021.

Såkaldte højrente obligationer giver nu en pæn høj rente og de klassiske danske stats- og realkreditobligationer har igen fået et positivt forventet afkast jævnfør vores sidste blogindlæg. Så uden at love noget, men med tanke på, at vi netop har været igennem det værste obligationsår nogensinde, så tyder det altså på, at 2023 bliver bedre end 2022 for obligationsinvestorer. Der er dog stadig risiko for det bliver en smule værre før det bliver bedre, da centralbankerne både i Europa og USA fortsat vil sætte renten op ind i begyndelsen af 2023, men de værste kurstæsk må antages at være bag os.

Men hvad med aktierne? Facit for 2022 endte med at blive et afkast på ÷13% på globale aktier målt i danske kroner. Årsagen til afkastet afviger fra det vi viste i første figur er udelukkende, at den danske krone er blevet svagere i forhold til dollaren, hvilket gør afkastene målt i danske kroner bedre. Danske investorer er således blevet skånet lidt i år selvom det ikke føles sådan med et to-cifret negativt afkast. Men så slutter de positive historier om aktiemarkederne for 2022 også her for den diversificerede investor. For det er nemlig kun én sektor, energi, der på globalt plan har givet et positivt afkast i lokalvaluta. Ligeledes, kan vi se, at det også kun er ét land (Portugal) ud af de 23 udviklede markeder der indgå i MSCI World, der har givet et positivt afkast. Der har altså været noget nær en umulig opgave at gemme sig fra markedsnedturen.

Men hvad kan vi så forvente fremadrettet? Det er egentlig et spørgsmål vi helst ikke vil svare på, da historikken viser, at vi finansfolk er notorisk dårlige til at spå om, hvad der sker næste år. Spoler vi tiden tilbage 12 måneder, hvor det amerikanske aktiemarkedsindeks, S&P500, handlede i kurs 4.800 forventede de største kapitalforvaltere og banker i verden, at indekset endte et sted mellem 4.400 og 5.300. Men som bekendt gik det ikke helt som nogen havde forventet og S&P500 lukkede i kurs 3.840. Det svarer til en forbier på ca. 22%, hvis man måler ud fra gennemsnittene. Konklusionen er entydig: Der er ingen sammenhæng mellem forecastet kurs-targets og den faktiske udvikling på kort sigt.

Også derfor tør vi ikke at lægge hovedet på blokken og komme med et konkret kurs-target for aktiemarkedet, men vil blot minde om, at langsigtet, er aktier det markant bedste sted at være investeret på trods af, at det ca. hvert tredje år er tabsgivende.

Jeremy Siegel, en amerikansk økonom og professor, har i hans bog ”Stocks for the long run” en graf, der cementerer dette. Gennem de sidste 200 år har aktier givet et årligt realafkast (korrigeret for inflation) på 6,6%. Dette er næsten det dobbelte af obligationer, der ”kun” har givet 3,6%, hvilket viser, at investorer med lang tidshorisont skal kunne se bort fra disse uundgåelige markedsnedture. For på lang sigt er der ingen finansielle aktiver, der har vist sig at slå aktierne.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Porteføljemanager, Mathias Duelund Hansen

The post 30 Markedskommentar 2022 appeared first on TimeInvest.

10,2% er det årlige afkast, som det globale aktiemarkedsindeks, MSCI World indeks, har givet i danske kroner siden 1980. Kigger man grundigere på de magiske 10,2% fortæller det også en historie, at intet kommer gratis. I gennemsnit oplever vi et minimumsafkast inden for året (som ofte også kaldes maximum drawdown) på -14%, hvilket bekræfter, at ingen gevinst kommer uden risiko. Og det er netop dette aspekt, man skal have in mente, når man kigger tilbage på de afkast, vi har oplevet på de finansielle markeder i år. Nedenstående figur viser de historiske kalenderårs-afkast for det globale aktiemarked de sidste snart 42 år. De røde prikker er minimumsafkastet. og dermed det værste fald fra top til bund. Vi har haft 10 år (11 med 2022) med negative afkast for kalenderåret i denne periode og i år er indtil videre også en af dem. Og det tab vi har set i år, er faktisk på niveau med, hvad det gennemsnitlige historiske minimumsafkast har været (lyseblå linje).

2022 er altså ikke en katastrofe rent aktiemæssigt selvom det føles sådan. Sikre stats- og realkredit obligationer har haft det langt hårdere, hvor disse har oplevet det største tabsgivende år nogensinde. Endelig, oplevede det brede råvareindeks også sit første tabsgivende kvartal siden 2. kvartal i 2020. Som investor har du altså ikke haft nogen positive steder at investere din portefølje. Man kan sige, at ordsproget ”en ulykke kommer sjældent alene” må være passende for det vi har oplevet i tredje kvartal 2022.

Årsagen skal findes i, at inflationen i 2022 for alvor har sat sig fast og steget til niveauer vi ikke har set i mere end 40 år. I euroområdet er vi nået op på omkring 10%, og der er desværre indikationer på, at det fortsætter lidt endnu.  Det er netop inflationen, der er den primære drivkraft til at centralbankerne verden over er tvunget til at hæve renten mærkbart, hvilket typisk har en negativ påvirkning på både obligations- og aktiekurser.

Forhåbentlig kan vi snart skimte noget lys for enden af tunnelen. For fokuserer vi på inflationen i euroområdet kan vi se, at næsten halvdelen af inflationen på de 9,1% stammer fra de kraftigt stigende energipriser vi har oplevet i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Energipriserne er dog begyndt at falde. Ved udgangen af måneden var olien eksempelvis faldet fra over $120 per tønde til lige omkring $80 og i takt med, at Europa har fyldt deres naturgas lagre op, på trods af 0-leverancer fra Rusland, er prisen på naturgas også faldet fra €330 per MwH til €194 per MwH. Der er derfor udsigt til, at meget af inflationen kan komme mærkbart ned i niveau i 2023, men indtil videre må vi nok forvente, at det godt kan blive værre før det bliver bedre.

Aktiemarkedet

Næsten alle aktiemarkeder har lidt tab. Det er kun, hvis vi kigger på meget råvaretunge økonomier såsom Brasilien og Saudi Arabien, at der er grønne tal. Især Europa, og herunder Danmark, har været hårdt ramt. Danske aktier er år til dato faldet med hele 27%, hvilket er den dårligste start på året siden finanskrisen i 2008.

Heldigvis er det gået bedre for investorer med en global tilgang. Verdensindekset er, som indikeret i den første figur nedenfor, ”kun” nede 14% målt i danske kroner. Årsagen til det markant mindre fald i globale aktier kontra europæiske/danske aktier skyldes, at dollaren er styrket markant. Verdensindekset består af ca. 70% amerikanske aktier, hvorfor dollarens effekt på disse afkast er markant. Faktisk, vil en investor, der har valutasikret alle sine afkast i danske kroner fra 1. januar 2021 og frem til 30. september 2022, have et afkast på ÷5,3% mod et afkast på 15% for en investor der ikke har valutasikret. Dette eksemplificerer meget godt effekten af valutakurser for danske investorer med en global tilgang.

Det naturlige spørgsmål er selvfølgelig – hvad skal markedet så herfra? Dette kan der naturligvis kun gisnes om. Hvad der kan siges er, at markedet allerede har taget højde for, at den underliggende forventede indtjening i de forskellige selskaber står til at tage et dyk de næste 12 måneder. Nedenstående graf viser det amerikanske S&P 500 indeks’ udvikling (blå streg) og dertilhørende forventede indtjeningsestimater for de 500 underliggende selskaber (orange streg). Her kan vi se, at disse historisk har fulgt hinanden meget godt, men at indekset det seneste år er faldet kraftigt tilbage uden, at indtjeningsestimaterne er revideret ned. Dette tyder på, at en del dårligdom allerede er indpriset i aktiernes nuværende kurs set ift. indtjeningsforventningerne.

Obligationsmarkedet

Hvis man synes det er slemt, det der er sket i aktiemarkedet, så er det desværre det rene vand i forhold til, hvad vi har set i obligationsmarkedet. Som nævnt i et tidligere indlæg har vi aldrig tidligere oplevet så dårlige obligationsafkast på ”sikre” stats- og realkreditobligationer herhjemme. Vi har vist denne graf før, men den tåler en opdateret gentagelse for at understrege, hvor vildt det er. Den blå streg, som repræsenterer afkastet i år (2022) er nu i -31%! Det er desværre ikke bare et dansk fænomen, men snarere et globalt, hvorfor der generelt ikke har været nogle ”sikre” obligationer at gemme sig i.

Heldigvis, er der dog også håb at spore her og at de værste tæsk er taget. Men også for obligationer, er der risiko for, at det kan blive værre før det bliver bedre. Således forventes, at både den europæiske og amerikanske centralbank hæver renten med 0,75% endnu en gang, når de mødes i henholdsvis oktober og november, og nok også med minimum 0,5% igen i december. Centralbankerne har gjort det klart, at de styrer udelukkende efter inflationen og lige så snart de kan se inflationspresset lette, så vil de sænke tempoet med rentestigningerne. Som sagt ser vi allerede energipriserne falde over en bred kam og også boligmarkedet ser også ud til at falde, hvilket for ønsket om en faldende inflationsudvikling er positivt.

Afslutning

Det har i sandhed været et svært investeringsår, hvor kun få investeringer har været lyspunkter. Kun fire gange før i historien har vi oplevet perioder, hvor både aktier og obligationer falder på samme tid, og det er netop dette element, der får slagene til at føles ekstra hårde. De første tre kvartaler i år har desuden været kendetegnet ved, at investorerne fortolker gode nyheder for økonomien, såsom stærk jobvækst og fremgang i industri og servicevirksomheder, som værende dårlige for markedet. De er blevet fortolket dårligt, fordi yderligere vækst er en katalysator for endnu mere inflationspres. Således er vi nu blevet vant til at læse overskrifter såsom: ”The S&P 500 opens lower after better than expected consumption”, hvilket i en normal verden bør være godt nydt for virksomheders indtjening og dermed deres aktier. Altså, markederne har i år, levet i en omvendt verden.

Forhåbentlig vil 4. kvartal byde på roligere markeder, men som skrevet: Der er risiko for det bliver værre før det bliver bedre. Set over korte perioder er der ofte meget turbulens, akkurat som i år, men tager vi de længere briller på og fokuserer på 7, 10 eller 30-årige perioder, så er det typisk nogle andre faktorer, som forklarer udviklingen for markedet. Derfor er det altid vigtigt, at du har en portefølje, der består af forskellige investeringer, der alle fungerer forskelligt, og at du samtidig holder fast i din strategi og sunde investeringsprincipper.

Indlægget er skrevet af Porteføljemanager, Mathias Duelund Hansen

The post Q3 Kvartalskommentar 2022 appeared first on TimeInvest.

Første kvartal af 2023 er nu slut og endnu engang formåede de finansielle markeder at bekræfte det, vi alle vidste: Det er umuligt at spå om udviklingen på kort sigt.

Starten af kvartalet var domineret af positive historier om, hvordan Kinas genåbning var med til at booste den globale økonomi, som mange ellers mente kørte på de sidste krampetrækninger. Samtidig blev vi gang på gang overrasket af rekord-stærke arbejdsmarkedstal, der for alvor understregede styrken af opsvinget, hvilket fik flere finanshuse til at trække i land på deres kald om, at en recession var under opsejling. Også den internationale valutafond IMF og Danmarks Nationalbank måtte i løbet af kvartalet revidere BNP-væksten op, hvilket er skitseret i nedenstående figur. Grafen viser langs x-aksen revideringer i BNP-prognosen for udvalgte lande mellem fjerde kvartal 2022 og første kvartal 2023 mens y-aksen afspejler den forventede vækst i 2023. Her ses det, at langt de fleste lande oplevede opjusteringer til den forventede vækst i 2023 (lande til højre for den lodrette streg) og det egentlig kun er Storbritannien, hvor der forventes negativ vækst (under den vandrette streg).

Det stærke vækstbillede skitseret i ovenstående figur fik igen sat gang i spekulationer og diskussioner, om hvorvidt renterne skal fortsætte med at stige, da inflationen stadig ikke er et overstået kapitel, hvilket desværre er blevet bekræftet af de seneste inflationsrapporter, der fortsat har vist månedlige stigningstakter i kerneinflationen, der er langt højere end målsætningen på 2% årligt.

Men med ét, den 8. marts ændrede tonen og historien sig. Fra at snakke stigende renter og inflation blev fokus erstattet med bankkrak og finansiel stabilitet, da den amerikanske Silicon Valley Bank (SVB) gik konkurs. Politikerne reagerede dog hurtigt og forsøgte at minimere følgevirkningerne ved at redde de kunder, der havde penge i klemme. På trods af det spredte krisen sig hurtigt til Europa, hvor storbanken Credit Suisse også blev til fortid, da konkurrenten UBS opkøbte dem med hjælp fra den schweiziske stat.

Men hvorfor og hvordan kunne vi ende dér? Det der skete var, at kunderne mistede tilliden til bankernes solvens, og der opstod tvivl om, hvorvidt man som kunde kunne være sikker på at få alle indestående penge udbetalt. Denne mistillid igangsatte et stormløb (bank-run) mod en række af de mindre banker, hvor alle kunder ville have deres pengene ud på samme tid. Når sådan noget sker, kan ikke engang den stærkeste bank stå imod, hvorfor politikerne hurtigt var inde og garantere pengene (i SVB) for at undgå spredningseffekter. Men nu hvor politikerne har reddet et par banker er faren så drevet over?

Det er naturligvis et spørgsmål, som kun tiden kan besvare, men det er nok også for tidligt at konkludere dette allerede er et overstået kapitel. Bankerne kan måske godt komme i problemer igen, hvis de ikke snart begynder at ændre deres forretning. Det er nemlig siden februar 2022 blevet en langt dårligere forretning af være bankkunde. Februar 2022 blev nemlig startskuddet til en lang række rentestigninger, der nu i USA har bragt centralbankens styringsrente helt op på 4,75%. Det betyder, at såkaldte pengemarkedsfonde nu tilbyder kunder et årligt afkast på lige knap 4,75% (orange streg), mens bankerne i USA (blå streg) stadig kun tilbyder mellem 0 og 1%. Med så stor en renteforskel på sikre statsobligationer og bankindestående, kan man godt forstå, at kunder i højere grad

Men, når det er sagt, så er store dele af banksektoren langt stærkere end, hvad den nogensinde har været. Efter finanskrisen i 2008 er alle de store banker blevet gennemreguleret og tvunget til at opretholde både likviditets- og kapitalkrav, for at undgå en lignende nedsmeltning igen. Dertil har vi allerede nu set et par banker, herunder Nordea, udbetale udbytte i kølvandet på ’bankkrisen’. Havde situationen i bankerne været for usikker havde finanstilsyn eller centralbanker nok ikke accepteret dette. Eksempelvis blev bankerne under COVID-19 pålagt ikke at udbetale udbytte, da man ikke kendte konsekvenserne af pandemien. Vi er endnu ikke på det niveau, og det bør være med til at styrke tilliden til banksektoren.

Men hvad har alt denne tumult så egentlig betydet for markederne, når vi kigger på ”bundlinjen”?

Der er ingen tvivl om bølgerne gik højt, da usikkerheden omkring bankerne var størst, men på trods af det, er globale aktier endt oppe med ca. 5,5% i kvartalet målt i danske kroner. Ligeledes, er heldet også endelig begyndt at tilsmile obligationsinvestorerne, hvor danske stater- og realer oplevede stigninger på ca. 1-2% for kvartalet. Som nedenstående graf viser kan man opsummerende sige: Alt det, der fungerede sidste år, fungerer ikke i år, mens alt det, der ikke fungerede sidste år, fungerer rigtig godt i år. Et så stort temaskift har efterladt nogen investorer med spørgsmålet, om hvorfor deres ellers gode investeringsstrategi fra sidste år ikke performer i år, mens andre investorer i år har kunne ånde mere lettet op.

Men som altid er markedet dynamisk og umuligt at spå om på kort sigt, og det første der skete i årets andet kvartal var, at OPEC+ kom ud med en overraskende melding om, at de ville reducere produktionen af olie. Det fik straks olien til at stige med over 6%. Sådanne hurtige ændringer understreger vigtigheden af, at have en veldiversificeret ”all-weather” investeringsportefølje. Netop sådan en ”all-weather” tankegang, er en investeringstilgang, der er meget udbredt, og som vi også anvender i TimeInvest, da den øger sandsynligheden for et relativt mere stabilt afkast uanset om vi skal ud i en ny finanskrise eller en ny række rentestigninger pga. en stærk økonomisk udvikling.  

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Porteføljemanager, Mathias Duelund Hansen

The post Kvartalskommentar 2023 appeared first on TimeInvest.