Første halvår 2026 leverede et solidt afkast for den globale investor – men bag det pæne hovedtal gemmer der sig en usædvanlig spredning. De nye markeder (MSCI EM) var igen halvårets klare vinder med ca. +27,3 % i DKK, mens japanske aktier (+19,0 %) var også en af halvårets bedste aktivklasser. Ser vi på de tre overordnede aktivklasser, var udviklingen således:

Aktier: spredningen var den bredeste i flere år. Nye markeder blev trukket op af den fortsatte AI- og halvlederdrevne styrke i Taiwan og Sydkorea – hvor bl.a. Taiwans chipproducenter og de sydkoreanske hukommelsesproducenter nød godt af den globale AI-efterspørgsel (se afsnittet om AI-investeringer) – samt af faldende lokale renter og en svagere dollar i store dele af halvåret. Indien leverede til sammenligning et negativt afkast, og billedet var blandet i det øvrige Sydøstasien – med bl.a. et kraftigt fald i Indonesien, mens Thailand til gengæld klarede sig stærkt. Japanske aktier nød godt af fortsatte selskabsreformer og en svag yen, der gavnede eksportselskaberne. Amerikanske aktier (S&P 500, +13,3 %) og globale aktier (MSCI World, +12,0 %) blev holdt oppe af den kraftige opjustering af indtjeningsforventningerne (se afsnittet om indtjeningsforventninger), mens europæiske aktier gav ca. +9,8 %. Danske aktier (OMX C25) sakkede derimod bagud med kun +1,6 %.

Obligationer: afkastet var mere afdæmpet, men positivt. Obligationer fra nye markeder gav ca. +5,3 %, understøttet af de samme faktorer som EM-aktierne, mens amerikanske 10-årige statsobligationer gav ca. +3,4 % trods den periodevise uro om olieprisens effekt på inflationen (se afsnittet om oliepris og rente). Europæiske stats- og virksomhedsobligationer samt globale high yield-obligationer lå stort set stille, da den europæiske renteudvikling var langt mere rolig end den amerikanske. Danske realkreditobligationer (Nykredits Constant Maturity 5-årsindeks) gav et stabilt, om end afdæmpet, afkast på +1,09 % og fungerede som forventet som et lavrisiko-fundament i danske porteføljer.

Likvide alternativer: her var spredningen størst. Børsnoteret infrastruktur (+14,2 %) og børsnoterede ejendomsselskaber (+12,3 %) var blandt halvårets bedste aktivklasser, drevet af investorernes søgen efter reale, indtægtsbærende aktiver i en periode med høj usikkerhed og stigende inflation. Cat bonds gav et solidt afkast på +7,0 % uden større naturkatastrofer i perioden. Guld faldt derimod med −5,2 %, i takt med at stigende realrenter gjorde det renteløse guld mindre attraktivt sammenlignet med rentebærende alternativer, og børsnoteret private equity var halvårets klare taber med −12,6 %. Faldet skyldtes primært en bredere krise i markedet for privat kredit: flere store fonde indførte i første kvartal midlertidige udbetalingsstop (”gating”) af investorernes indløsningsønsker, og bekymring for kreditkvaliteten i særligt softwaretunge porteføljeselskaber – forstærket af frygt for AI-drevet forstyrrelse af forretningsmodellerne – spredte sig til de børsnoterede alternative kapitalforvaltere og forretningsudviklingsselskaber (BDC’er), hvis aktiekurser faldt markant og kom til at handle med en voksende rabat til den underliggende indre værdi.

Figur 1 nedenfor samler en række udvalgte aktivklasser og illustrerer med al tydelighed den brede spredning, vi beskriver ovenfor – fra de nye markeders +27,3 % i den ene ende til det børsnoterede private equity-fald på −12,6 % i den anden. Billedet har overvejende været positivt i årets første halvdel, om end med en usædvanlig stor spredning mellem vinderne og taberne.

Krisen ved Hormuzstrædet ramte energimarkederne

En eskalerende geopolitisk krise omkring Hormuzstrædet – hvorigennem omkring en femtedel af verdens olieforbrug transporteres – skabte betydelig uro på energimarkederne i første halvår. Skibstrafikken gennem strædet, som normalt ligger på et stabilt og forudsigeligt niveau, kollapsede i takt med den optrappede konflikt til stort set en fuldstændig blokade på det laveste.

Fra medio juni begyndte transitterne at genoptages gradvist, i takt med at spændingerne aftog, men niveauet lå ved halvårsafslutningen fortsat markant under det historiske gennemsnit. Krisen er et påmindelse om, hvor koncentreret verdens energitransport fortsat er omkring få geografiske flaskehalse, og om den risikopræmie, der kan blusse op med kort varsel, når den slags infrastruktur kommer i spil.

Gennem foråret forsøgte USA og Iran gentagne gange at finde en løsning, blandt andet via pakistansk mægling i april, men flere våbenhviler brød sammen undervejs, og strædet blev lukket og delvist genåbnet adskillige gange. Det egentlige gennembrud kom den 17. juni, da USA’s og Irans præsidenter underskrev et memorandum of understanding i Genève, der genåbnede Hormuzstrædet og indledte en 60-dages forhandlingsperiode om en mere permanent løsning – herunder Irans atomprogram, sanktionslempelser og genopbygning. Aftalen viste sig skrøbelig: kort efter underskrivelsen blev strædet igen midlertidigt lukket som følge af uro omkring Israel-Hizbollah-fronten i Libanon. Skibstrafikken viste dog en mere markant bedring i de sidste uger af juni, men lå fortsat et godt stykke under det historiske gennemsnit ved halvårsafslutningen, som det også fremgår af figuren ovenfor.

Oliepris og den amerikanske rente reagerede kraftigt

Den vigtigste finansielle transmissionsvej fra Hormuz-krisen var olieprisen (WTI), der steg fra omkring 57 dollar pr. tønde ved årets start til en top på 112,95 dollar den 7. april – en stigning på næsten 100 % på under fire måneder. Prisen holdt sig forhøjet i en længere periode, før den faldt tilbage i takt med udsigten til en løsning og en global vækstopbremsning, og lå ved udgangen af juni omkring 69 dollar.

Den amerikanske 10-årige rente reagerede mere afdæmpet, men steg alligevel som følge af bekymringer om, at en høj oliepris ville holde inflationen oppe og forsinke rentenedsættelser. Kombinationen af stigende oliepriser og en bremsende global vækst skabte hen over foråret udbredt frygt for stagflation – en situation, hvor inflation og lav vækst optræder samtidig, og hvor centralbankerne stilles over for et vanskeligt valg mellem at bekæmpe inflationen eller understøtte væksten. Frygten satte sig tydeligt i markedernes renteforventninger: hvor investorerne ved årets start bredt forventede rentenedsættelser fra de store centralbanker, endte store dele af foråret i stedet med forventninger om rentestigninger flere steder.

Den Europæiske Centralbank var særligt hårdt ramt, fordi euroområdet i langt højere grad end USA er afhængigt af importeret energi. ECB udskød allerede den 19. marts sine planlagte rentenedsættelser og opjusterede sin inflationsprognose, og i takt med at olieprisen og stagflationsfrygten tog til, begyndte markedet i stedet at indregne egentlige rentestigninger fra banken – hvilket også indtraf, da ECB hævede sin indlånsrente til 2,25 % på mødet den 11. juni.

Den amerikanske centralbank reagerede mere afdæmpet. Federal Reserve har – i modsætning til ECB, der alene har prisstabilitet som mål – et dobbelt mandat, der forpligter banken til både at sikre prisstabilitet og maksimal beskæftigelse, hvilket giver den mere albuerum til at se tiden an. Hertil kommer, at USA i dag er nettoeksportør af olie og derfor mindre sårbart over for højere energipriser end det importafhængige Europa. Resultatet var, at markedets forventninger til Feds rentenedsættelser i år blev skåret kraftigt ned gennem foråret, uden at der for alvor blev indregnet egentlige rentestigninger, sådan som det skete for ECB. Det er en del af forklaringen på, at den amerikanske 10-årige rente steg gennem foråret, som det fremgår af figuren ovenfor. Kombinationen af høj oliepris og stigende rente er historisk en udfordrende cocktail for aktiemarkederne, men i dette halvår blev effekten opvejet af den kraftige opjustering af indtjeningsforventningerne.

Indtjeningsforventningerne blev løbende opjusteret

Trods den geopolitiske uro og de højere råvarepriser holdt virksomhedsindtjeningen godt igen. Ifølge FactSet Earnings Insight er den forventede indtjeningsvækst (EPS) for S&P 500 i kalenderåret 2026 løbende blevet opjusteret gennem halvåret – fra omkring 15 % ved årets start til 24,0 % ved udgangen af juni. Opjusteringen tog særligt fart efter kvartalsrapporterne i starten af maj, hvor især IT- og teknologisektoren leverede vækst og marginer, der overgik forventningerne markant. Energisektoren bidrog også markant, da den høje oliepris løftede olieselskabernes indtjeningsestimater og ifølge FactSet gav den største procentvise opjustering af alle 11 sektorer i andet kvartal.

Den fortsatte opjustering af indtjeningsforventningerne er en vigtig grund til, at aktiemarkederne kunne absorbere både den geopolitiske uro og de højere renter uden et mere alvorligt tilbageslag. Det underbygger, at halvårets aktieafkast i høj grad er fundamentalt understøttet – ikke blot drevet af multipel-ekspansion.

AI-investeringerne driver markedet – men sluger pengestrømmene

De største amerikanske teknologiselskaber – de såkaldte hyperscalers (Microsoft, Amazon, Alphabet, Meta og Oracle) – ventes at bruge omkring 725 mia. dollar på kapitalinvesteringer (capex) i 2026, op fra ca. 410 mia. året før og blot ca. 226 mia. i 2024. Hovedparten går til AI-infrastruktur: datacentre, chips, strøm og køling. Det er den største koncentrerede investeringscyklus i teknologiens historie.

Det bemærkelsesværdige er, hvor stor en del af selskabernes pengestrømme det lægger beslag på. Hvor disse investeringer historisk har udgjort omkring 40 % af driftspengestrømmen, nærmer de sig i 2026 næsten 100 % – selskaberne bruger altså stort set hele deres løbende indtjening på at bygge ud. Hos flere af dem vendes den frie pengestrøm endda negativ, og de er begyndt at finansiere udbygningen med gæld og obligationsudstedelser. Det er et markant skift for selskaber, der er vant til at generere store kontantoverskud.

Der er to pointer i dette. For det første nyder ”spade- og hakke-leverandørerne” godt af bølgen: producenter af AI-chips, datacenter-udbydere samt selskaber inden for strøm, køling og netværk høster betydelige ordrer – og adgangen til strøm er i stigende grad blevet selve flaskehalsen. For det andet rejser det et spørgsmål om holdbarhed: så længe AI-indtægterne vokser hurtigere end afskrivningerne på de enorme anlæg, er regnestykket sundt – men skulle væksten skuffe, mens investeringerne fortsætter, kan tålmodigheden hurtigt forsvinde. Det er en del af baggrunden for, at vi foretrækker en bred eksponering frem for at satse alt på de mest kapitaltunge enkeltnavne. Og netop fordi de selskaber, der står bag investeringerne, samtidig er dem, der fylder mest i indeksene, fører det os til halvårets vigtigste risiko.

Koncentrationen er en voksende risiko

AI-investeringsbølgen har en direkte bagside for den brede indeksinvestor: den forstærker en koncentration i de amerikanske aktiemarkeder, som allerede var historisk høj. De 10 største selskaber i S&P 500 udgør nu omkring 36 % af indekset – næsten en fordobling fra ca. 19 % i 2010, og markant over niveauet under dot-com-boblen i år 2000.

Et markedsvægtet indeks betyder derfor en stadig større eksponering mod et snævert udsnit af selskaber og temaer – primært AI og amerikansk teknologi. Det øger den selskabsspecifikke risiko, selv i et ”diversificeret” globalt indeks, og er en central grund til, at vi løbende vurderer alternative vægtningsmetoder og en bredere geografisk og tematisk spredning som et supplement til de traditionelle markedsvægtede indeks.

Det skaber en sårbarhed, som mange indeksinvestorer ikke nødvendigvis er bevidste om: når en lille gruppe aktier fylder så meget, bliver porteføljens skæbne tæt knyttet til netop dem, og bag de pæne indekstal er bredden i markedet faktisk svagere, end man skulle tro. Opgangen – og en eventuel nedgang – hviler med andre ord på relativt få skuldre. Koncentrationen kan blive forstærket fremover: analytikere venter, at flere meget store, teknologitunge selskaber kan blive optaget i de brede indeks i de kommende år. SpaceX, der gik på børsen i foråret 2026, er et nyligt eksempel; OpenAI og Anthropic nævnes ofte som mulige kandidater til en børsnotering. Bliver flere af denne type selskaber optaget i de brede indeks, kan de yderligere øge vægten af AI-relaterede aktier i toppen, snarere end at sprede risikoen.

Spørgsmålet er, hvad man kan stille op med den koncentration. Et oplagt sted at kigge hen er alternative vægtningsmetoder – herunder den tankegang, der samlet kaldes smart-beta.

Hvad er smart-beta? Smart-beta er en fællesbetegnelse for strategier, der ligger et sted mellem klassisk, passiv indeksering og aktiv stockpicking. Et traditionelt indeks vægter selskaberne efter markedsværdi, så de i forvejen største selskaber automatisk fylder mest og fylder mere og mere, jo bedre de klarer sig. Smart-beta-strategier vægter i stedet selskaberne efter andre, målbare kendetegn – såkaldte faktorer som lav værdiansættelse (value), stabil indtjening (kvalitet), stigende kurser (momentum), lave kursudsving (lav risiko) og en tilbøjelighed mod mindre selskaber (størrelse). Man følger stadig et regelbaseret og gennemsigtigt princip, ligesom ved passiv indeksering, men undgår at lade porteføljens sammensætning blive bestemt ensidigt af, hvilke selskaber der tilfældigvis er blevet størst.

Vores svar på koncentrationen: smart-beta og bevidst spredning. Når et klassisk, markedsvægtet indeks i stigende grad er ét stort væddemål på en håndfuld selskaber, mener vi, det er værd at overveje alternativer i selve byggeklodserne. Pointen er ikke at undgå de store, succesfulde selskaber – de er der med god grund og tjener fortsat mange penge. Pointen er at undgå, at porteføljen ubevidst bliver ét koncentreret væddemål. En multifaktortilgang (eksponering mod faktorer som value, kvalitet, momentum, lav risiko og størrelse) giver efter vores opfattelse et robust fundament med en mere balanceret risiko – uden at man giver afkald på deltagelse i markedets vindere. Det er derfor, vi ofte inkluderer smart-beta-byggeklodser i aktiedelen.

Dansk perspektiv og en stærkere dollar

For den danske investor blev første halvår en blandet oplevelse. Danske aktier sakkede bagud: OMX C25 leverede blot ca. +1,6 % i kroner, mens de nye markeder gav over +27 % og USA over +13 %. Det skyldes primært et markant kursfald i Coloplast, der har været ramt af en ledelseskrise med udskiftning af både bestyrelsesformand og CEO, en stor nedskrivning på det amerikanske Kerecis-opkøb og gentagne nedjusteringer af vækstforventningerne. Novo Nordisk har samtidig været under pres fra GLP-1-konkurrence og amerikansk rabatpres. Banker og forsikring leverede til gengæld pænt, men fylder ikke nok i indekset til at trække totalen op. Det er en konkret påmindelse om, at hjemmemarkedseksponering ikke kan stå alene, og at risikospredning betaler sig over tid.

Til gengæld fik den danske investor en lille ekstra hånd af valutaen: den amerikanske dollar styrkedes ca. +2,9 % i halvåret, hvilket gav et lille, positivt bidrag til kroneafkastet af globale aktiver.

Likvide alternativer: spredning, når obligationer ikke er nok

Vi har længe ment, at en portefølje bør indeholde et mindre, men bevidst element af likvide alternativer – og den holdning er blevet styrket af et skift i, hvordan aktier og obligationer bevæger sig i forhold til hinanden. Traditionelt har obligationer været en stødpude, når aktier falder. Men i inflationsprægede perioder – som de senere år, og som vi så det igen i foråret 2026, da olie- og inflationschokket pressede både aktier og obligationskurser samtidig – har de to aktivklasser i stigende grad bevæget sig i samme retning. Når obligationer dermed spreder porteføljen mindre, end de plejer, stiger værdien af andre spredningskilder.

Så længe korrelationen mellem aktier og obligationer er positiv, giver en eksponering mod likvide alternativer efter vores opfattelse god mening. Mest håndgribeligt gælder det brede råvarer og guld – aktivklasser, der ofte trives netop i de inflationsmiljøer, hvor både aktier og obligationer har det svært, og som i år bidrog anderledes end resten af markedet. Dertil kommer en række mindre, supplerende byggeklodser – børsnoterede realaktiver (private equity, ejendom og infrastruktur), obligationslignende alternativer (CLO’er og CAT bonds) samt trendfølgende strategier og hedgefonde – der hver har deres egne afkastdrivere. Det afgørende er ikke det enkelte års afkast på hver enkelt, men at de tilsammen gør porteføljen mindre afhængig af, at aktier og obligationer trækker i samme retning.

Sådan ser vi på fremtiden og resten af 2026

Vores udgangspunkt er forsigtigt positivt på risiko og aktier. De cykliske pejlemærker, vi lægger vægt på – herunder OECD’s ledende indikatorer kombineret med flere kortsigtede risikoindikatorer såsom VIX og andre – peger aktuelt på en konstruktiv, men ikke euforisk markedstilstand. Det berettiger efter vores vurdering et positivt syn på aktier resten af året frem for en defensiv positionering. Samtidig er vi opmærksomme på, at meget godt nyt allerede er prissat, og at den høje koncentration gør markedet mere sårbart over for skuffelser.

The post 2026Q2 Markedsorientering appeared first on TimeInvest.

Det første kvartal af 2026 blev en turbulent, men lærerig periode på de finansielle markeder. Vi startede året med positiv stemning og bredere vækst ud over de store teknologi-giganter, men fra slutningen af februar ændrede billedet sig markant. Den eskalerede konflikt i Mellemøsten – med USA og Israels luftangreb på Iran og Irans modsvar, der blandt andet blokerede Strait of Hormuz – sendte oliepriserne i vejret og skabte usikkerhed om inflation, renter og global vækst.

Trods denne geopolitiske uro, er de generelle forventninger til virksomhedernes fremtidige indtjening robuste, og de forskellige økonomiske vejrudsigter forblev og er fortsat solide. Og selvom betingelserne for væksten er blevet mere udfordrede på det seneste, så er der grund til optimisme. Markederne er dog udfordrede på kort sigt, men fundamentet for det kommende år og 2026 som helhed er solidt.

Afkast på de forskellige markeder
Kvartalet endte med negative afkast på de fleste risikofyldte aktiver, og indenfor aktier så vi ligeledes en klar rotation væk fra højt prisfastsatte teknologi aktier mod value og mere defensive sektorer.
De vigtigste afkasttal for kvartalet var således:

• Aktier: Globale aktier (MSCI ACWI) faldt -1,3 % målt i DKK. USA (S&P 500) faldt -4,3 %, mens Europa (MSCI Europe) faldt med -0,9 % og Emerging Markets (MSCI EM) steg 1,8 % målt i danske kroner. Danske aktier (OMX Copenhagen) faldt -4,3 %.
  Bedste globale sektor var energi som steg over 39 %, men de dårligste var cykliske forbrug (-9,1%) og teknologi (-4,9 %).
• Obligationer: Negative afkast over hele linjen på grund af stigende renter. Danske realkreditobligationer faldt ca. -0,4 til -1,0 %. Euro denomineret virksomhedsobligationer af både investment grade og high yield karakter faldt ca. mellem -1,0 til -1,3 %. Højrentelande obligationer var marginalt positivt målt i dkk.
• Likvide alternativer: Guld startede med nye rekorder men endte kvartalet med store udsving undervejs og en samlet gevinst på 7,6 % målt i DKK. Råvarer som helhed gav +10 % i afkast, hvilke også var tilfældet for uran temaet (ca. 13 %) og likvide infrastruktur selskaber (ca. 12 %). Dertil var mange andre øvrige alternativer ligeledes positive. Investeringer i eksempelvis Cat bonds som er meget ukorreleret ift. geopolitik og aktier gav ca. 4% og såkaldte trend strategier leveret også positive afkast grundet store trends i olie og renter der udnyttes.

Se udvalgte aktivklasserne afkastudvikling her:

Figur 1: Kilde: TimeInvest

Økonomien – hvor står vi i konjunkturen?

OECD’s Composite Leading Indicator (CLI) er en samlet indikator, der måler fremadrettede signaler for den globale økonomi og fungerer som et tidligt varsel om, hvor konjunkturen er på vej hen. I starten af kvartalet lå CLI tæt på det langsigtede trendniveau (ca. 100) og signalerede en stabil, men ikke eksplosiv vækst. Arbejdsmarkederne var generelt robuste i Europa, men vi så en klart svagere jobvækst i USA end tidligere forventet. PMI-indikatorerne holdt sig over 50 i de fleste regioner, og inflationen var under kontrol – indtil oliechokket.

Centralbankerne (Fed, ECB og BoE) holdt renterne uændrede gennem kvartalet. De nævnte alle den øgede usikkerhed fra Mellemøsten som grund til at vente med både nedsættelser og eventuelle forhøjelser. Inflationen forventes nu højere i 2026 på grund af energipriserne, men kerneinflationen holder sig på vej ned. Samlet set peger seneste OECD opgørelse fortsat på en robust global økonomi, der dog er og vil blive svækket af energichokket.

Nedenfor ses et visuelt overblik over de vigtigste drivkræfter bag denne udvikling – den økonomiske vækstudsigt, olieprisen som følge af geopolitisk uro, rentebevægelserne og den fortsat robuste forventede indtjening.

De illustrerer tydeligt, at de økonomiske konjunkturindikatorer er stærke, og hvordan energichokket har påvirket renterne, mens virksomhedernes indtjeningsforventninger holder sig stærke trods udfordringerne.

Figur 2: Kilde: TimeInvest

Figur 3: Kilde: TimeInvest

Ovenfor ses, at de økonomiske konjunkturindikatorer er stærke.

Figur 4: Kilde: TimeInvest

Figur 5: Kilde: TimeInvest

Ovenfor ses den kraftigt stigende oliepris den seneste måned og de tilhørende korte amerikanske og europæiske markedsrenter.

Figur 6: Kilde: TimeInvest

Ovenfor ses den forventet indtjeningsændring (brun streg) vs. den faktiske prisudvikling (grøn streg) for amerikanske, europæiske og nye markeder aktier. Det ses, at der vanligt er en god sammenhæng mellem pris og forventet indtjening. For nuværende og på den korte bane, har vi dog set at prisindeks har været faldende, mens de forventede indtjeningsændringerne er forblevet stigende.

Aktier

De globale aktier startede året stærkt med en bredere deltagelse blandt sektorerne. Value-aktier og cykliske brancher klarede sig bedre end de højtprissatte growth-aktier, hvilket var en velkommen rotation for mange investorer.

Men fra slutningen af februar slog både AI-disruptionen og den geopolitiske uro fra Mellemøsten igennem med fuld kraft. Investorer blev nervøse for, om de massive investeringer i kunstig intelligens virkelig vil give hurtigt og målbart afkast på kort sigt. Det førte til markante fald i software-as-a-service-selskaber. Samtidig forstærkede den eskalerende konflikt i Iran usikkerheden markant: Olieprisen steg kraftigt, og frygten for højere inflation og renter voksede. Dette skabte en generel risk-off stemning, der ramte vækstaktier ekstra hårdt, fordi højere renter øger diskonteringsrenten på fremtidige indtjeningsstrømme. Energirelaterede og defensive aktier klarede sig relativt bedre, mens teknologi-sektoren i USA blev ramt særligt hårdt. De mange gange omtalte ”magnificent seven” aktier (Alphabet (Google), Amazon, Apple, Tesla, Meta Platforms, Microsoft, and Nvidia) klarede generelt dårligere end markedet som helhed.

Obligationer

Obligationsmarkedet oplevede et også negativt kvartal som tidligere nævnt, primært drevet af stigende renter som følge af det geopolitiske energichok. Den kraftige stigning i olieprisen skabte bekymring for højere inflation fremadrettet, hvilket førte til en bred opadgående bevægelse i renterne.

Centralbankerne – Fed, ECB og BoE – valgte at holde deres ledende renter helt uændrede gennem hele kvartalet. De begrundede det med den øgede geopolitiske usikkerhed fra Mellemøsten, som gjorde det for tidligt at sænke renterne eller eventuelt hæve dem. Dette bidrog til, at markedsrenterne (særligt de korte 2-årige) steg yderligere, da investorerne forventede et “higher for longer”-scenarie på grund af inflationsrisikoen fra oliepriserne.

Selvom kvartalet var udfordrende, er der også positive sider at tage med. De nu højere renter betyder, at nye obligationer giver en attraktiv indkomst, og vi ser bedre indtrædelses tidspunkter for obligationsinvestorer end længe.

Likvide alternativer – vigtig diversificering i usikre tider

Likvide alternativer spillede en vigtig rolle i kvartalet og hjalp med at dæmpe de samlede udsving i en balanceret portefølje. Guld fungerede som en klassisk sikker havn i de første uger af konflikten og nåede nye rekordniveauer drevet af investorernes søgen efter beskyttelse mod geopolitisk risiko. Senere i kvartalet kom der dog store fald, da renterne steg og dollaren styrkedes – en påmindelse om, at selv traditionelle sikre aktiver kan opleve markant volatilitet. Råvarer, især olie, steg kraftigt og gav gode afkast til trend-following-strategier, der formåede at fange de store prisbevægelser. CLO, cat bonds samt børsnoteret infrastruktur viste relativ stabilitet og lav korrelation til både aktier og obligationer, hvilket gjorde dem til gode stabilisatorer i porteføljen. Private debt-markedet oplevede dog uro med stigende udtræknings-anmodninger i visse fonde, begrænsede udbetalinger og bekymringer om AI-disruption i de underliggende låneporteføljer. Det har ingen systemisk betydning endnu, men understreger vigtigheden af at vælge stærke forvaltere med fokus på kvalitet.

Fremtiden og portefølje/risiko-sammensætning

Samlet set er vi positiv på året som helhed. Forventet virksomhedsindtjening (forward EPS) ser stadig attraktiv ud, og OECD’s Composite Leading Indicator peger på en stabil økonomisk fremdrift trods de seneste udfordringer. AI vil fortsat være en stærk drivkraft for produktivitet og vækst på lang sigt – selvom den kortsigtede disruption har ramt visse sektorer hårdt, skaber den også spændende nye muligheder for de virksomheder, der tilpasser sig hurtigt.

Geopolitisk uro omkring Iran kan holde inflation og renter højere længere end ventet, og det dæmper risikovilligheden på kort sigt. Olieprisen og sentiment-målene (som VIX) vil sandsynligvis fortsat skabe perioder med volatilitet. Men historien viser gentagne gange, at markederne kommer sig hurtigt, når usikkerheden aftager.

Kort sagt: Vi står i en periode med både udfordringer og muligheder, men med en solid økonomisk base, attraktive indtjeningsudsigter og mere rimelige priser er der god grund til optimisme.

Hos TimeInvest har vi altid fokus på strategiske investeringsprincipper.
Diversificer bredt, fokuser på kvalitet og langsigtede og holdbare løsninger – og lad risikoen blive din ven i stedet for din fjende.

Indlægget er skrevet af Philip Kehlet, Investeringsdirektør

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

The post 2026Q1 Markedskommentar appeared first on TimeInvest.

Selvom aktiemarkedet tog et kortvarigt dyk på op mod 20% i dagene efter, bakkede Trump tilbage på sine toldsatser, og facit endte med et globalt aktieafkast på 8% målt i danske kroner. Men det var ikke kun aktierne der steg sidste år. 2025 endte som det de finansielle medier kalder et ”everything rally” hvor næsten alle aktivklasser steg og således kan de fleste investorer uanset risikoprofil notere et positivt afkast:

Figur 1: Alle afkast i Danske kroner og hentet fra Morningstar Direct.
Indeks anvendt msci acwi, bbg global corp bond, bbg global hy, Bloomberg commodity index, Nykredit realkredit index, jpm emerging market bond index

Selvom mange nok vil mene 8% er et tilfredsstillende afkast for globale aktier – især efter årets begivenheder in mente, så står det i skærende kontrast til de +22% som dollar-baserede investorer opnåede i 2025. Den amerikanske dollar havde nemlig sit dårligste år mod kronen siden 2017 med fald på 14% og da USA’s andel af det globale aktiemarked er ca. 70% ramte dette danske investorer hårdt som vist på nedenstående graf:

Figur 2: Data fra Morningstar direct. Indeks anvendt MSCI ALL COUNTRY WORLD INDEX

Dollarens store fald er af mange blevet tilskrevet Donald Trumps utilregnelige politik indenfor både geopolitik og økonomi.  Hans utilregnelighed og den stadig voksende offentlige gæld i USA fik mange investorer i første halvår til at spekulere i, at den amerikanske dollar ikke længere vil være en gangbar valutareserve og amerikanske aktiver blev solgt ud over en bred kam i Europa og resten af verden. Det virker dog til at være mere retorik end faktiske handlinger. Kigger vi eksempelvis på dollarens andel i det internationale banksystem, SWIFT, ser den stadig ikke ud til at være for alvor truet som førende betalingsmiddel og vi mener heller ikke der er nogle andre oplagte valutaer til at tage over for dollarens rolle i det globale finansielle system.

Figur 3: Data er per 30. november 2025 og hentet fra Bloomberg

Dette er blot én af de gennemgående temaer for 2025 og der findes et utal af andre begivenheder vi kunne gennemgå fra sidste år, men ligesom at livet forstås baglæns, men skal leves forlæns så gælder det samme for investeringer, hvorfor vi primært vil bruge resten af indlægget på at kigge fremad.

Hvis vi starter med at rette fokus på dollaren som unægtelig har stor indflydelse på afkastet, så er vores holdning, at den godt kan fortsætte dens fald i 2026. Dollaren ser stadig dyr ud ift. dens købekraft og dens langsigtede gennemsnit mod forskellige valutaer. Dertil kommer også det faktum, at Donald Trump snart udpeger en ny centralbankchef, hvis job (ifølge Trump) bliver at sætte renten ned. Begge ting er med til at styrke os i troen på, at dollaren fortsat vil være under pres, men ikke til et niveau, hvor vi skal snakke om den mister status som reservevaluta.

Figur 4: US FED, trade weighted real dollar broad index hentet fra Bloomberg

Men ikke nok med, at vi forventer der føres en lempelig pengepolitik, så vil finanspolitikken også give rygvind, hvorfor vi også har en positiv forventning til væksten og aktiemarkederne. Hvis vi anskuer OECDs ledende indikatorer, der samler nøgletal fra industrien, arbejdsmarkedet, forbrugerne, rentemarkedet og aktiemarkedet, peger det på tiltagende vækst i verdensøkonomien. Nedenunder viser vi det for G20 landene, men konklusionen er identisk hvis vi kigger på alle de underliggende økonomier. Det er ikke blot USA der trækker læsset.

Figur 5: OECD G20 leading indicators ampltitude adjusted hentet fra Bloomberg

Men selvom væksten er solid i mange lande, er det dog stadig USA der er vækstmotoren og det forventer vi også for det næste år. USA’s vækst er af verdensbanken IMF forventet at vækste 2-3%, hvor Europas vækst fortsat vil være mere moderat om end stigende til 1-1,5%. Nye Markeder vil fortsat vækste med ca. 4% båret af især Kina og Indien.

En verdensøkonomi i vækst giver ofte et godt udgangspunkt for aktier, hvor der både i USA, Europa og Nye markeder i 2026 er forventet en indtjeningsvækst i selskaberne på 10-20%. Teknologiaktierne vil fortsat være primus motor for indtjeningsvæksten, hvor vi fortsat forventer massive investeringer indenfor kunstig intelligens, men vi tror dog også på at der er gode muligheder udenfor teknologisektoren.

Figur 6: Indtjeningsforventninger er hentet fra Bloomberg på indeks euro stoxx 600, S&P 500, MSCI Emerging Markets

For obligationsinvestorer er vores forventning et stille år. På grund af det gode vækstbillede tror vi på, at kreditobligationer fortsat kan levere afkast i omegnen af 4-5% mens det vil være mere afdæmpet på danske realkreditter hvor 3% er mere forventeligt. Årsagen til, at vi tror vi får et stille år skyldes, at vi ikke ser ECB sætte renten ned mere. Inflationen er tilbage på 2% i euroområdet, og de udtaler selv de er meget tilfredse med den pengepolitiske situation i øjeblikket. Vi tror ikke på rentestigninger, selvom nogle begynder at advokere for det, men da væksten stadig ikke er højere end 1,5%, kan vi godt se ECB fortsætter med at lempe pengepolitikken omend det ikke er vores hovedscenarie og heller ikke noget markederne forventer:

Figur 7: World interest rate probability hentet fra Bloomberg

Som nævnt er inflationen i Euroområdet velforankret omkring 2%, men der har været meget snak om inflationen i USA ville stige i kølvandet på Trumps toldsatser, men faktum er, at vi endnu ikke har set effekterne i alarmerende grad. Alt data peger på, at det er de amerikanske selskaber samt eksportørerne der indtil videre har betalt regningen, og estimater fra live-data indikerer inflation i USA omkring 1,9%, hvilket er markant under de officielle satser på 2,7% der er mere bagud skuende.

Figur 8: US Truflation hentet fra truflation.com

Et sidste tema fra 2025, der uundgåeligt også vil blive snakket om i 2026 er udviklingen indenfor kunstig intelligens. Investorer begynder i stigende grad at sætte spørgsmålstegn ved om vi er i en AI-boble, men det er ikke vores overbevisning. Det er rigtigt at prisfastsættelsen af nogle af aktierne ser dyre ud og deres investeringer er store, men vi er ikke nået et problematisk niveau. Faktisk, er de 7 største amerikanske teknologi selskaber, magnificent 7, ikke blevet dyrere de sidste 2½ år. Deres kursstigninger er mødt 1:1 med indtjeningsstigninger, hvilket gør os påpasselige med at kalde det en boble. Endvidere bliver deres rekordstore investeringsprogrammer finansieret via frie pengestrømme og ikke gæld, hvilket var problemet ved dot.com boblen.

Figur 9: Bloomberg Magnificent 7 indeks. Median 12m forward price/earnings anvendt

Vi vil dog ikke råde til at gå ”all-in”, men på samme måde bør man heller ikke blive helt ude af markedet og dermed risikere at gå glip af et af de store banebrydende teknologiske fremskridt i nyere tid.

Vi kommer næppe uden om, at 2026 også vil byde på perioder med nervøse markeder, politisk støj og nye ‘Trump-øjeblikke’. Erfaringen fra 2025 er imidlertid, at porteføljer, der er spredt på tværs af aktivklasser, regioner og temaer – og som holdes igennem uroen – typisk belønnes bedre end kortsigtede, taktiske gæt. Vi ved, at tiden arbejder for gode selskaber, og dette mantra bliver også vores kompas i året, der kommer.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Nilsson, Chefanalytiker

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

The post 2025 Markedskommentar appeared first on TimeInvest.

Første kvartal er overstået og hvilket kvartal, det har været. Som investor er det svært at få armene ned, da vi på blot 3 måneder har fået et afkast på ca. 10% på globale aktier. Endnu bedre har det (som så ofte) set ud i USA, der fortsat lukrerer på hypen omkring Artificial Intelligence. Derudover har Japan sat nye aktiemarkedsrekorder for første gang siden 1989 efter en stigning på mere end 15% (korrigeret for valuta) i årets første tre måneder. Også herhjemme er vi godt med, hvor det danske aktiemarked er oppe med 7%, hvilket allerede nu er mere end de 5,6%, vi fik sidste år. Selv Kina deltager i festen i år om end i et andet tempo.

Ligesom sidste år er det ganske få aktier, der driver den største del af afkastet. Især i USA. Sidste år var et af de store buzzwords ”magnificent 7”. I år er disse 7 selskaber blevet til 4, hvorfor et mere passende begreb, der nu så småt vinder frem i medierne, er ”The fabulous four”. Helt konkret så bidrager Nvidia, Microsoft, Meta og Amazon med mere end halvdelen af årets afkast for det amerikanske S&P 500 indeks. Dette bekræfter, at Artificial Intelligence historien lever i bedste velgående.

På rentemarkederne har festen været knap så højlydt og afkastene mere moderate og sågar negative for nogle typer obligationer. Årsagen er bl.a. at vækstestimaterne globalt er blevet revideret op og den snak, der tidligere har været om recession, er nu forstummet. På mødet i den amerikanske centralbank, FED, den 20. marts, blev forventningerne til væksten i 2024, 2025 og 2026 således opjusteret. Herhjemme går det også bedre end forventet og Nationalbanken opjusterede den 20. marts sin forventning til væksten i 2024 fra 1,4% til 2,4%. Alt sammen noget der er med til at løfte renteniveauet.

Samtidig er inflationen stadig for høj. I USA er inflationen således kun faldet fra 3,4% til 3,2% og kerneinflationen fra 3,9% til 3,8%, hvilket er markant højere end FED’s målsætning om maksimalt 2%. Dette gør, at vi reviderer vores forventning til hastigheden, hvormed vi forventer, at renterne falder. Dog forventer vi fortsat rentefald i takt med, at inflationen falder. Som grafen viser, så havde inflationen i slutningen af februar kun været 1,79% hvis vi korrigerer for den komponent, der vedrører udgiften til bolig, så som husleje mm.:

Til sammenligning er inflationen i EU faldet til 2,8% og ECB indikerer at renten sættes ned til juni senest. Endnu bedre ser det ud herhjemme, og Danmark har således pt. den laveste inflation af alle eurolandene på kun 0,6%.

Nok om fortiden, hvad med fremtiden?

Vi er stadig positive på aktier og forventer, at opsvinget fortsætter. Dels ser AI og fedme ikke ud til at være døgnfluer, men tværtimod noget, der vil dominere i længere tid. Samtidig forventer vi gode afkast inden for både service- og fremstillingsindustrien, hvilket giver forhåbninger om mere brede aktiestigninger. Dette står i kontrast til tendensen i første kvartal, hvor kun 28% af selskaberne i S&P500 har leveret højere afkast end det underliggende indeks. Det tror vi ikke fortsætter, om end det som altid er yderst vanskeligt at forudsige præcis, hvornår tendensen vender.

Nogle markedsdeltagere sammenligner i øjeblikket udviklingen indenfor Artificial Intelligence med det vi så op til dot.com boblen. Det mener vi ikke er retvisende. Nvidia, som nok er det hotteste selskab indenfor AI, handler således på et billigere niveau end dens historiske gennemsnit de seneste 10 år, hvilket bevidner, at de kursstigninger på ca. 550% over de seneste 15 måneder faktisk mere end modsvares af stigende indtjening i selskabet.

Endelig forventer vi at renterne i løbet af 2024 kommer til at give medvind til aktierne. Således er der overvejende sandsynlighed for, at de første rentenedsættelser i USA og Europa kommer i andet kvartal. Schweiz har allerede vist vejen frem, og Christine Lagarde og Jerome Powell forventes at følge trop allerede i juni. Markedet inddiskonterer lige nu en sandsynlighed for en rentenedsættelse i juni på 87% i Europa og 63% i USA.

Vi slutter med et citat, som viser værdien af at tænke langsigtet, når man investerer. Den tålmodige investor får således som regel altid det højeste afkast.

”The stock market is a wonderfully efficient mechanism for transferring wealth from the impatient to the patient”
Warren Buffett

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Hansen, Chefanalytiker

The post Bullmarkedet er fortsat ind i 2024 appeared first on TimeInvest.

Hvad betyder all time highs?

All time highs udtrykket bruges når en aktie eller et aktieindeks når et niveau, hvor aktien eller indekset aldrig har været tidligere. Dette sker typisk, når optimismen er stor og tilliden blandt investorerne er høj.

Frekvensen af all time highs

Ved at undersøge historiske data kan vi identificere mønstrene bag disse all time highs. Til den slags analyser anvender man typisk det amerikanske aktiemarked, som udgør omtrent 70% af det globale aktiemarked.
Professorer og Nobelprisvindere Eugene F. Fama og & Kenneth French er kendt for at producere diverse data og analyser af det amerikanske aktiemarked. Spørger man dem, vil de sige, at markedets bevægelser på kort sigt er umulige at forudsige, og det derfor ikke er hverken mere eller mindre risikabelt at købe aktier, der ligger på et all time high.
Det ses illustreret i grafen herunder, som viser udviklingen i det brede amerikanske aktiemarked, S&P 500 siden 1926.
Den første observation er, at når vi zoomer ud og kigger på udviklingen over disse knap 100 år, så synes der kun at være en retning – nemlig opad.
Den næste observation tager udgangspunkt i historikkens højdepunkter (all time highs), som er markeret i figuren med orange trekanter. Her ser vi, at der over en periode på 98 år har været nye højdepunkter ved årets afslutning 57 gange. Ser man på, hvor ofte det forekommer, at et årligt højdepunkt (all time high) bliver fulgt op af endnu en stigning og et nyt højdepunkt allerede året efter, så er det sket 40 gange – eller i mere end 70% af tilfældene.

“Time in the markets is more important than timing the market.”

Årsskiftet 2023/24 markerede et nyt højdepunkt for det amerikanske aktiemarked, og markedet har igen i år nået nye højder.
Med til historien hører dog, at der historisk har været perioder med langt imellem de lokale toppe. Eksempelvis da markedet toppede i marts 2000 i det, der blev kaldt dot-com-boblen. Efterfølgende kollapsede markedet, og det tog over syv år at indhente dette tab.
Derfor er det interessant at observere antallet af dage mellem forskellige højdepunkter. Af tabellen under ses det, at den gennemsnitlige tid mellem højdepunkterne ofte er ganske kort (venstre tabel). Samme konklusion gælder, når vi betragter daglige højdepunkter målt på det totale afkast inklusive udbytter (højre tabel).

Nøglen til succes og nye højdepunkter

All time highs kan være drevet af mange forskellige faktorer, herunder økonomisk vækst, høj indtjening i virksomhederne, lave renter, optimisme blandt investorerne mm. Men det faktum, at et aktieindeks eller en aktie når all time high, er – som analysen ovenfor understreger – ikke i sig selv et argument for, hverken at købe eller at sælge. Det handler i stedet om at lægge en god investeringsstrategi med risikospredning og en langsigtet tilgang som afgørende elementer. Med den rigtige strategi behøver du ikke bekymre dig om kortsigtede udsving på markedet. I stedet kan du læne dig tilbage, mens du tænker på, at ingen kan forudsige aktiemarkedets udvikling den kommende uge eller måned, men at markedet altid har været garant for et godt afkast, når vi sætter det lange lys på.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Philip Kehlet, Investeringsdirektør

The post Markedet er på sit højeste niveau. Skal jeg vente med at investere? appeared first on TimeInvest.

Fedme – en global pandemi

The World Obesity Federation adresserer den globale fedmeepidemi i en rapport udgivet i marts 2023, som konkluderer, at mere end halvdelen af verdens befolkning vil være overvægtige i 2035.

Rapporten viser, at overvægt og fedme (BMI ≥25) vil påvirke over 4 milliarder mennesker inden 2035, sammenlignet med over 2,6 milliarder i 2020. Det afspejler en stigning fra 38% af verdens befolkning i 2020 til over 50% inden 2035. Forekomsten af fedme alene (BMI ≥30) forventes at stige fra 14% til 24% og vil dermed påvirke næsten 2 milliarder voksne, børn og unge inden 2035.

Nedenstående graf viser den forventede udvikling herunder, at antallet af overvægtige voksne vil stige markant de kommende mange år fra 813 millioner mennesker i 2020 til 1532 millioner i 2035.

Ifølge rapporten var de økonomiske omkostninger 1,96 billioner dollars i 2020. Denne omkostning inkluderer både omkostningerne til behandling af fedme og den påvirkning, som et højt BMI har på sygefravær, nedsat produktivitet og tidlig pensionering eller død.

Ifølge rapporten vil overvægt og fedme koste verdensøkonomien over 4 billioner dollars i 2035, svarende til næsten 3% af det nuværende globale bruttonationalprodukt (BNP).

Så selvom forebyggelse og behandling af fedme kræver investeringer, så vil omkostningerne ved ikke at forebygge og behandle være langt højere.

Frontløberen Novo Nordisk

Det er her Novo Nordisk, flagskibet for dansk erhvervsliv, kommer ind i billedet. Måler man på markedsværdien, er Novo Nordisk ikke alene Danmarks største virksomhed, men også Europas mest værdifulde selskab. Novo Nordisk udvikler, producerer og sælger produkter, der behandler diabetes, fedme, blødersygdomme og vækstforstyrrelser.

Oprindelig fokuserede selskabet primært på insulin, men fremover vil Novo Nordisk i højere grad fokusere på præ-insulin kaldet GLP-1’ere. Præ-insulin behandler den fedme, som ofte ligger til grund for, at man udvikler diabetes.

Novo Nordisk har med GLP-1 molekylet Semaglutide skabt et produkt, som kan behandle såvel diabetes som fedme. Et nyere studie viser, at behandlingen med GLP-1 produktet yderligere reducerer risikoen for hjertekarsygdomme med hele 20% og risikoen for kroniske nyresygdomme hos diabetes-2 patienter med over 20%. Under produktnavnet Ozempic og Rybelsus har Novo Nordisk udviklet et af verdens mest effektive og succesfulde midler mod diabetes. Samme molekyle, men i højere dosis sælges under produktnavnet Wegovy, og er det første produkt, Novo Nordisk lancerer som er direkte henvendt mod overvægt og ikke blot er en sidegevinst i behandlingen af diabetes.

Nedenstående figur viser vægttabet hos patienter, der bliver behandlet med Semaglutide 2.4 mg i et forsøg lavet af Novo Nordisk.

Hele 90,5% af alle patienter oplever et vægttab på 5% eller derover, hvor 31,2% oplever et vægttab på hele 20% eller derover. Der er altså ingen tvivl om, at produktet har en gavnlig effekt på overvægt og fedme, og kan være en stor hjælp til de mennesker, som døjer med dette og alle de udfordringer, der følger med.

I 2023 kom Novo Nordisks produkter hele 40 millioner mennesker med alvorlige kroniske sygdomme til gode. Behovet for løsninger til at behandle type 2-diabetes og svær overvægt skaber en enorm efterspørgsel efter Novo Nordisk GLP-1-baserede behandlinger.

Medicinalindustrien og patenter

Medicinalindustrien har i mange år forsket i behandlingen af fedme, og med en stigende efterspørgsel er der en del virksomheder, som naturligt ønsker at tilbyde produkter, der behandler fedme.

I medicinalindustrien spiller patenter en vigtig rolle. Patenter giver incitament til at innovere, da de skaber konkurrencefordele og beskytter virksomhederne mod konkurrence. I forbindelse med behandlingen af fedme er patenter særligt kritiske, da konkurrencen er intens og nye midler kommer ind.

Novo Nordisk har historisk set været en pioner inden for diabetesbehandling, og virksomhedens evne til at udvikle effektive terapier og midler har været drevet af stærke patenter.

Nedenfor vises Novo Nordisk patenter på nuværende produktportefølje og hvornår disse udløber.

Patentbeskyttelsen er afgørende for, at Novo Nordisk kan opretholde en stærk position på markedet, fordi Novo Nordisk i en årrække undgår konkurrence fra generiske produkter. Yderligere har Novo Nordisk en del nye produkter i deres pipeline, hvis formål er at erstatte de patenter, som udgår i kommende år. Her kan Amycretin fremhæves, der er et GLP-1 produkt kombineret med hormonet Amylin i tabeltform. Amycretin har potentiale til at blive et særdeles stærkt middel mod svær overvægt. I skrivende stund har fase 1-data været positive, og Novo Nordisk fortsætter med udviklingen.

De stærke patenter på Novo Nordisks fedmemiddel fungerer også som en katalysator for langsigtede partnerskaber, licensaftaler og globale distributionsaftaler. Dette skaber stabile indtægtsstrømme og positionerer Novo Nordisk som en ledende aktør inden for fedmebehandlingsmarkedet.

Lige nu har Novo Nordisk blot én anden konkurrent, Eli Lilly, som med deres middel Tirzepatide, der minder om Semaglutide, kan behandle de samme patienter som Novo Nordisk. På nuværende tidspunkt er konkurrencen på dette marked således begrænset, men meget tyder på, at denne vil øges over tid.

I medicinalindustrien er selskaberne afhængige af, at deres medicin bliver godkendt til markedsføring, hvilket typisk tager flere år. I dag er det kun Novo Nordisk og Eli Lily, som har midler godkendt til fedmebehandling, men der er mange små spillere, som er på vej med lignende midler.

Som tidligere nævnt er markedet for fedmebehandling enormt stort og i vækst. Derfor skal man som investor ikke være bekymret for konkurrencen, da der er plads til flere spillere på markedet.

Novo Nordisk som kvalitetsselskab

I en verden, der står over for en voksende fedmeepidemi, har Novo Nordisk positioneret sig som et fyrtårn af håb og løsninger. Deres vedvarende engagement i forskning, stærke patenter og innovative behandlinger gør dem til markedsledere og en attraktiv investeringsmulighed.

Novo Nordisk kan med rette betragtes som et kvalitetsselskab ud fra flere nøglekriterier. For det første har selskabet et solidt økonomisk fundament, som understøttes af en kontinuerlig indtægtsstrøm fra deres vellykkede produkter. Status som Europas mest værdifulde selskab er et resultat af stærkt lederskab og evnen til at tilpasse sig skiftende markedsbehov.

Derudover har Novo Nordisk vist en stærk forsknings- og udviklingskapacitet, der bl.a. har resulteret i innovative behandlinger som GLP-1-molekylet Semaglutide. Dette positionerer selskabet som en drivkraft for fremtidige sundhedsfremskridt.

Et andet afgørende aspekt er selskabets visionære ledelse, der har demonstreret en imponerende evne til at navigere gennem komplekse udfordringer.

TimeInvests mission er at bevare formuer og skabe attraktive risiko-justerede afkast. Når vi investerer i aktier, foretager vi en grundig analyse af selskabernes forretningsmodel, hvor ledelse, gældsniveau, afkast på den investerede kapital samt stabilitet og vækst i de frie pengestrømme prioriteres højt.

Er du interesseret i at høre mere om vores investeringsfilosofi, så er du velkommen til at kontakte investeringsteamet.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering og vidensdeling. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Emma Minna Gullaksen, Wealth Manager, Time Family Office

The post Novo Nordisk: Fra diabetes til fedme – En verdensleder i sundhedsinnovation appeared first on TimeInvest.

Hvad er Softwarerobotter og RPA?

Softwarerobotter og Robotic Process Automation (RPA) repræsenterer en ny æra inden for teknologisk innovation. Softwarerobotter er ikke fysiske robotter, men programmer, der kan udføre opgaver og processer automatisk og således frigør mennesket fra monotone opgaver.

Hvorfor softwarerobotter og automatisering?

1. Effektivitet og produktivitet

Softwarerobotter arbejder døgnet rundt uden pauser, hvilket øger produktiviteten og reducerer fejl. Virksomheder, der implementerer automatisering, oplever ofte markante effektivitetsforbedringer.

2. Omkostningsbesparelser

Automatisering reducerer omkostninger og giver således betydelige besparelser

3. Skalerbarhed

Softwarerobotter kan nemt skaleres op eller ned alt efter virksomhedens aktuelle behov, hvilket giver fleksibilitet og hurtigere tilpasningsevne.

Investering i hele værdikæden

Hvis man ønsker at investere i denne nye udvikling, er det nærliggende at forsøge at finde frontløbere inden for softwarerobotter og automatiseringsprocesser. Men det kan ligeledes give god mening at rette fokus mod den samlede værdikæde med henblik på at afdække muligheder og risici. Lad os se på de elementer, som indgår i økosystemet omkring softwarerobotter og automatisering.

Softwareudviklere

Virksomheder, der udvikler softwarerobotter og RPA-løsninger, er oplagte investeringsmuligheder. De er drivkraften bag den teknologiske udvikling.

Konsulenthuse

Firmaer, der specialiserer sig i at hjælpe virksomheder med at implementere automatisering, kan også være attraktive investeringer. Deres ekspertise er afgørende for en smidig overgang til automatisering.

Virksomheder, der har implementeret RPA

Virksomheder som har eller er i gang med at implementere softwarerobotter og automatisering i deres forretningsprocesser, kan være attraktive investeringer, når effektivitetsforbedringer skaber konkurrencefordele og danner grobund for vækst. Effektiviseringsmulighederne varierer mellem forskellige brancher, hvor eksempelvis finanssektoren forventes at opnå markante gevinster i de kommende år.

Infrastruktur

Virksomheder, der leverer den nødvendige infrastruktur til softwarerobotter og automatiseringssystemer, spiller ligeledes en afgørende rolle. Disse tæller eksempelvis udbydere af cloud-løsninger og virksomheder, der leverer hardware i form af computerprocessorer og halvledere.

Skalerbare teknologier

Selskaber, der tilbyder løsninger til skalering, er ligeledes interessante. Det kan eksempelvis være software, som giver brugeren mulighed for selv at udvikle egne robotløsninger. Dette kan omfatte løsninger til fleksibel kapacitetsudvidelse, trådløse kommunikationssystemer og intelligente algoritmer.

Lagring af data sker i stigende omfang med hyper skalabare cloudmodeller. Lokale serverløsninger er således ofte ikke stærke nok til at dække det behov, som følger af væksten i det globale IT-forbrug.

Cloud services oplever i disse år kolossal vækst på grund af den øgede mængde af data, som skyldes stigende anvendelse af kunstig intelligens og RPA.

Investering i cloud-aktører og selskaber med skaleringsløsninger er således en investering i udviklingen inden for automatisering.

“90% of the world’s data was generated in the last two years – IBM”

Vigtige investeringstanker

Investering i softwarerobotter og automatiseringsprocesser er ikke kun en investering i teknologi, men også en investering i fremtiden. Investorer, der formår at finde de selskaber, som kapitaliserer på denne udvikling, kan opnå gode afkast i takt med, at virksomhederne bliver mere effektive og konkurrencedygtige.

Hos TimeInvest tror vi på, at du med fordel kan udnytte dette tema. Enten med specifikke aktier og/eller med en bred investeringsløsning (eksempelvis en ETF), der fanger dette tema. Vi hjælper dig gerne med at finde den løsning, som passer bedst til dig. For vi er specialister i at navigere i investeringer og kan bidrage til at sikre, at din investeringsportefølje afspejler netop dine ønsker og behov. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine investeringer.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Philip Kehlet, investeringsdirektør

The post Sådan investerer vi i softwarerobotter og automatiseringer appeared first on TimeInvest.

Endnu et år er gået og traditionen tro følger her en kort status på finansmarkederne og et bud på, hvordan vi forventer, at de finansielle markeder udvikler sig i 2024.

Mens 2022 blev domineret af temaet inflation, så tilføjede vi i 2023 tre bogstaver og buzzwordet sidste år var således ”disinflation”. De tre bogstaver havde afgørende betydning for afkastet på aktiemarkedet, hvor to-cifrede negative afkast i 2022 blev vendt til positive afkast i 2023.

Figur 1: Afkast er i DKK. Hentet fra Morningstar Direct

Alligevel sidder mange investorer tilbage med følelsen af, at 2023 var et udfordrende investeringsår. Allerede i foråret oplevede vi bankkrak i USA, som gav flash-back til finanskrisen i 2008. Samtidig bød 2023 på endnu en amerikansk gældsloftskrise, samt øget geopolitiske uro afledt af konflikten i Mellemøsten og den fortsatte krig i Ukraine.

Ikke alle aktiemarkeder klarede sig lige godt sidste år. Således tilbød det danske aktiemarked kun moderate stigninger på ca. 5%, som over en bred kam blev trukket af Novo Nordisk, Pandora og bankerne. Værre gik det i Kina, som faldt ca. 15% på trods af en længe ventet genåbning af økonomien efter corona. Og for første gang nogensinde faldt udlandets investeringer i Kina i 2023, som det fremgår af følgende figur.

Figur 2: FDI, Udlandets investeringer i Kina, Hentet fra bloomberg. Data per 30-09-2023

Et andet gennemgående tema, som vi også tidligere har beskrevet (link), var at de forskellige dele af aktiemarkedet tilbød meget forskellige afkast sidste år. Faktisk var det kun teknologisektoren, der som helhed gav et højere afkast end indekset. Derfor var det vanskeligt at slå markedet sidste år uden en høj andel af teknologiaktier.

Figur 3: Bloomberg & eToro. 31-12-2023

Som nævnt i indledningen, var det store makroøkonomiske tema i 2023 inflationen, som i løbet af året faldt ekstremt hurtigt på tværs af kloden med Danmark i front. Her faldt inflationen til kun 0,7% mod 2,9% i Eurozonen og 3,2% i USA. Den faldende inflation gav rentefald i slutningen 2023, og både den amerikanske og den europæiske centralbank signalerer yderligere rentenedsættelser i år, hvilket er vist i grafen her.

Figur 4: Renteudviklingen er markedets forventninger hentet 11-01-2024

Den amerikanske centralbank, FED, forventer således at sætte renten ned tre gange i 2024 med 0,25% per gang, mens markedet forventer hele seks rentesænkninger i år. Dette har været med til at drive aktiemarkedet, ligesom obligationsinvestorerne har åndet lettet op efter to år i træk med tab.

Faldende inflation og renter har bidraget til, at vi undgik recession i 2023. Men efter vores vurdering, har de store opsparinger efter COVID-19 pandemien og det historisk stramme arbejdsmarked faktisk været mere afgørende for denne udvikling. Arbejdsmarkedet fik et chok af dimensioner under pandemien, hvor arbejdsløsheden steg til 15% og det har det taget lang tid at komme tilbage til trend, men vi er heldigvis på vej den rigtige retning.

Men betyder det, at recessionen er aflyst, og vi kan se frem til et nyt økonomisk opsving? Mange strateger og økonomer mener, der fortsat er risiko for recession i 2024, og henviser til 1970’erne, hvor inflationen først faldt kraftigt, for så at stige igen. Dette scenarie understøttes af den lempelige finanspolitik og udsigten til pengepolitiske lempelser. Vi anerkender denne risiko, men anser det for mest sandsynligt, at inflationen falder og forbliver lav i 2024.

Figur 5: Inspiration fra Apollo med data fra Bloomberg per 11-01-2024

2023 blev en påmindelse om, at økonomer og strateger er dårlige til at forudsige udviklingen. Inden året går i gang, er det fast tradition, at de største kapitalforvaltere kommer med deres bud på aktiekursen på S&P500 på årets sidste handelsdag. Sidste år herskede pessimismen og samtlige 17 aktører ramte derfor væsentligt forkert med deres skøn. Man kommer her til at tænke på Warren Buffetts legendariske citat: ”Forecasts may tell you a great deal about the forecaster; they tell you nothing about the future.”

Figur 6: Data indsamlet af Charlie Bilello

Vi ved ikke hvad 2024 byder på, men én ting er sikkert. Der skal nok opstå overskrifter eller begivenheder der er til for at skabe uro på markedet og blandt markedsaktørerne. Her er det vigtigt at holde hovedet koldt. For som grafen her viser, så er der altid en grund til at sælge sine aktier, men ignorerer du støjen og forholder dig rolig vil markedet altid komme igen.

Figur 7: Kilde: Macrotrend.net

Hos TimeInvest har vi ikke et kursmål for hvor aktiemarkederne ender i slutningen af 2024, men vi er optimistiske og tror på stigende aktiemarkeder. Som altid skal man være selektiv i sin aktie- og obligationsudvælgelse, og tænke løsninger ind med en optimeret porteføljekonstruktion. Vi er ikke i den lejr der tror, at det bliver de samme 7-10 aktier, der bliver dominerende igen og står for størstedelen af afkastet, men snarere at vi får et bredere funderede stigninger, hvor vi ser flere sektorer og aktier deltage end blot teknologi. Vi tror også at obligationsinvestorerne går et godt år i møde nu hvor kuponen atter er værd at klippe og vi tror også på inflationen fortsat vil falde, hvilket vil give grobund for rentefald og deraf kursstigninger på obligationerne. Men om S&P 500 skal ende i kurs 5100 eller 5800 eller vi skal se 3 eller 6 rentenedsættelser i Europa og USA tør vi ikke gisne om, men vi anvender anerkendte investeringsfilosofier og strategier i vores porteføljesammensætning for at sikre porteføljen til alt slags vejr.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Mathias Duelund Hansen, Chefanalytiker

The post Markedskommentar 2023 appeared first on TimeInvest.

Personificering af et brand har vist sig at være en uovertruffen strategi for virksomheder. Ved at inkorporere en kendt personlighed i et brand, skabes der en unik og utroligt effektiv måde at forbinde brandet med sin målgruppe. Eksempler fra sportens verden viser dette tydeligt, hvor Nike og Adidas har udnyttet potentialet ved at samarbejde med ikoner som Michael Jordan og Kanye West.

Nike og Michael Jordan – en uadskillelig alliance  

I 1984 indledte Nike et samarbejde med basketball legenden Michael Jordan. Dette partnerskab blev ikke blot et af de mest succesfulde i sportens historie, men skabte også en nærmest uadskillelig forbindelse mellem brandet og Jordans identitet.

Det første par sportssko som Nike designede under brandet ’Air Jordan’ var i farverne rød, sort og hvid. På det tidspunkt spillede Michael Jordan i NBA-ligaen for Chicago Bulls, hvor han havde skoene på i hver kamp. Reglerne i ligaen var, at spillerne kun måtte have hvide sko på. Det betød, at Jordan fik en bøde på 5.000 dollars ved hver kamp for at bryde reglerne. Nike betalte dog alle bøder Jordan fik, da de vurderede, at eksponeringen som skoene fik ved at sidde på Michael Jordans fødder, var af større værdi end den samlede værdi af bøderne.

Det viste sig også at være sandt. Nike forventede at sælge for ca. 3 millioner dollars de første fire år af samarbejdet med Jordan. I det første år alene solgte Nike for 126 millioner dollars.

Michael Jordan virkede dengang, og virker stadig i dag, fordi Nike sælger historien om ’The Dream’. Michael Jordan var en atlet med en vindermentalitet, der kunne bære et helt hold til et mesterskab. Air Jordan-serien blev et symbol på ekspertise, udholdenhed og vindermentalitet. Marketingstrategien fra Nike var derfor, at hvis du vil spille lige så godt som Michael Jordan, så må du købe hans sko. Samarbejdet med Michael Jordan og etableringen af brandet Air Jordan gjorde Nike til et mere mainstreambrand fremfor udelukkede at være kendt for sine løbesko. Med sine eftertragtede sko der blev yderst populære i popkulturen, er Nike i dag en af verdens mest genkendelige brand.

Den utrolige succes bag Nike og Michael Jordans partnerskab går langt ud over blot økonomiske gevinster. Det illustrerer kraften i at personificere et brand og skabe en dyb forbindelse med forbrugerne. Billedet nedenfor viser, at nogle af de mest eftertragtede Air Jordan-sko, er solgt på markedet for adskillige millioner kroner. Disse sko er mere end blot fodtøj; de er symboler på en æra, en legende og en uovertruffen dedikation til ekspertise og vindermentalitet. Når vi ser på disse priser og overvejer, hvor langt et enkelt partnerskab mellem en atlet og et brand kan gå, bliver det klart, at personificering er mere end bare et markedsføringstrick. Det er et kraftfuldt redskab til at skabe en langvarig og meningsfuld forbindelse mellem brandet og dets forbrugere.

Nostalgi sælger. I dag er Jordan brandet og salget af sko stødt stigende. Nike har kapitaliseret på historien ved at relancere skomodeller som Michael Jordan har haft på under hans karriere. Disse kaldes ”retros” og tillægges stor værdi af sneaker-entusiaster der køber skoene som et samleobjekt. Modellen Nike Airship, og den specifikke sko som Michael Jordan havde på til hans femte kamp i NBA-ligaen i 1984 vises på ovenstående billede, og blev solgt til en samler ved navn Nick Fiorella i 2021 for 1,47 millioner USD (ca. 10,3 mio. DKK). Et tydeligt eksempel på hvor stor værdi Michael Jordan og brandet Air Jordan fortsat har i sportsindustrien og popkulturen.

Michael Jordan tjente 1.3 milliarder dollars fra hans aftale med Nike, og i dag tjener hans fortsat penge på aftalen. Air Jordan brandet har yderligere de sidste 9 år stået for ca. 9% af Nikes omsætning. Økonomisk set var samarbejdet et af de mest indbringende nogensinde. Air Jordan-skoene alene har omsat for milliarder af dollars, og brandet har cementeret sig som en af de mest indflydelsesrige i sportstøjsindustrien. En succesfuld alliance der fortsætter, selvom atleten er gået på pension.

Adidas og Kanye West – fra musiker til modeikon 

Adidas annoncerede i 2013 et samarbejde med den visionære musiker og stilikon Kanye West. Dette strategiske partnerskab resulterede i lanceringen af Yeezy-sko i 2015, hvilket markerede begyndelsen på en bemærkelsesværdig rejse for både Adidas og Yeezy-linjen.

I 2018 kunne Adidas præsentere en stigning i omsætningen på hele 18%, en stigning, der ikke blot afspejler salget af performanceprodukter, men i høj grad også den indflydelse, som Yeezy-linjen havde på casual sportstøj. I 2019 brød Adidas barrieren og rundede for første gang en omsætning på over 1 milliard dollars takket være Yeezy-linjen, og året efter steg dette tal til formidable 1,3 milliarder dollars. Det er værd at bemærke, at Adidas aldrig har offentliggjort en præcis opgørelse af, hvor stor en del af denne succes, der stammer fra Yeezy.

Samarbejdet med Kanye West bevirkede ikke blot økonomiske gevinster, men bidrog også til at omdefinere Adidas’ brandidentitet. Yeezy-linjens designs afspejlede Wests unikke stil og kulturelle indflydelse, og åbnede døren til både streetwear- og high fashion-markedet. I 2020 rapporterede Forbes og Bloomberg, at samarbejdet med Adidas genererede næsten 1,7 milliarder dollars. Dette tal er en klar indikation af, hvor langt et veludført brand-samarbejde kan bære begge parter.

Ikke desto mindre har samarbejdet med Kanye West også oplevet udfordringer. En kontroversiel udtalelse om antisemitisme sendte bølger gennem både Adidas og Yeezy-samarbejdet. Selvom samarbejdet havde bidraget markant til Adidas’ brandværdi, blev det nødvendigt at revaluere partnerskabet og finde en ny retning. Adidas brød derfor samarbejdet med West. Nedenstående billede viser aktiekursudviklingen for Adidas under deres samarbejde med Kanye West.

Udviklingen viser positive kursstigninger fra annonceringen af samarbejdet og de efterfølgende år, hvor samarbejdet skaber værdi for Adidas. Det hænger yderligere sammen med de rekorder for omsætningen og indtjening som Adidas havde i perioden, der afspejler sig i kursudviklingen.

Adidas’ kursudvikling under samarbejdet med West illustrerer dermed tydeligt korrelationen mellem omdømmet omkring den kendte personlighed og brandets værdi. Aktiekurserne steg betydeligt i takt med samarbejdets succes og fald markant i takt med West’ omdømme forværres efter hans antisemitiske udtalelser. Da Adidas bryder samarbejdet med West har aktiens kurs tabt ca. 69% fra toppen. En ny CEO og en effektiv håndtering af et overskydende varelager fra Yeezy-linjen har dog givet investorerne troen på Adidas tilbage. Selskabet er godt positioneret til at fortsætte sin succesfulde rejse uden en person i fronten af deres brand.

Den unikke værdi af personificering

At virksomheder vælger strategien at personificere sit brand med en kendt personlighed, tilfører det en række afgørende fordele. Forbrugerne kan identificere sig med den kendte personlighed, hvilket skaber en stærkere forbindelse til brandet og virksomheden. Kendte personligheder er ofte også trendsættere inden for deres felt. Ved at forbinde sig med dem, bliver brandet en del af den aktuelle kultur. Yderligere kan personificering være en konkurrencemæssig fordel. Det sætter brandet i en liga for sig, da det bliver unikt og svært at kopiere. Hvis der er tale om et vellykket partnerskab kan det have en direkte og positiv indflydelse på indtjeningen. Personificering er ikke kun et taktisk træk, det er en kunstform i sig selv. Nike og Adidas har demonstreret, hvordan dette kan omsættes til enorm succes, både økonomisk og i brandbygning. Ved at vælge de rigtige samarbejdspartnere, kan ethvert brand tilføre en unik dimension, der går ud over blot produkter og skaber en særlig forbindelse mellem brandet og dets forbrugere.

Hos TimeInvest bruger vi meget tid på at analysere forskellige investeringer – herunder fonde, aktier, obligationer og alternativer. I en aktieanalyse er det ofte helt essentielt at forstå sig på konkurrencesituationen for et selskab, da det har stor betydning for aktiens forventede indtjening og kursudvikling. Hvis et selskab har stærke konkurrencefordele, som f.eks. kommer af en stærk brandværdi, som ovenstående eksempler med Nike og Adidas, så er det ofte et positivt ”kvalitetsstempel”. Det kan dog ikke stå alene, men hvis du vil høre nærmere om vores individuelle udvalgte kvalitetsaktier og hvordan de kan sammensættes i en portefølje, så vil vi meget gerne uddyde det.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Emma Minna Gullaksen, Wealth Manager, Time Family Office

The post Personificering af brands: Strategi fra Nike og Adidas appeared first on TimeInvest.

Markedet fortsætter sin vante gang, og det kan for mange investorer være svært at finde ud af, hvor markedet er på vej hen. I det ene øjeblik handler markedet på recessionsfrygt og, at renterne forbliver høje i længere tid (heraf udtrykket ’Higher for longer’). Øjeblikket efter tror markedet på et nyt bull-marked med kursstigninger? Vi er som sædvanlig meget ydmyge omkring, hvor markedet skal hen på den korte bane, men vi vil i dette blogindlæg præsentere argumenterne for det dårlige, flade og gode scenarie for aktiemarkedet. Inden vi går i gang, er det vigtigt at understrege, at vi ikke synes man skal lægge hele sin portefølje om til det scenarie man finder mest sandsynligt. I TimeInvest er vi store fortalere for, at man har en all-weather portefølje, som er bygget til alt slags vejr, da markedet på kort sigt er meget svært (umuligt) at spå om.

Det dårlige scenarie ?

Der er altid investorer, der mener, at verdens ende er nær og et markedsfald dermed uundgåeligt. I perioder som i år med markedsfald, er de såkaldte ”bears” virkelig kommet ud af deres skjul, og der er nu flere investorer, der tror på dårlige aktiemarkeder. Nedenstående graf viser nemlig, at mere end halvdelen af de adspurgte investorer er negative (”bearish”) på aktier inden for en seks måneders horisont. Som grafen viser, er det relativt sjældent, at den er over 50% og det er faktisk kun i 4% af tilfældene, vi ser så negative målinger.

Et andet argument for markedet bør falde og nok det mest fremførte, er at værdisætningen af aktier i forhold til obligationer er helt skæv. Efter renterne er kommet op i niveauer i omegnen af 5%, og indtjeningsvæksten i selskaberne har været næsten flad gennem de seneste 12 måneder, er den såkaldte risikopræmie blevet negativ. Som grafen viser, har risikopræmien for at eje aktier ift. obligationer ikke været lavere end siden dot.com boblen tilbage i 2000.

Det naturlige spørgsmål til dommedagsprofeterne er så: Hvis renten er udslagsgivende for prisfastsættelsen på aktier, hvor langt skal aktiemarkedet så ned før markedet er prissat fair?

Hvis vi igen holder fast i renten som udgangspunkt og mere specifikt anvender den 10-årige amerikanske realrente (renten korrigeret for inflation) og måler denne op imod den mest gængse værdiansættelses nøgletal: Price/Earnings (P/E), er det muligt at drage en ganske uhyggelig konklusion. Grafen herunder viser sammenhængen mellem de to nævnte parametre og viser altså, at hvis realrenten skal ligge i omegnen af 2% vil en fair P/E på S&P 500 være omkring de 9. Da P/E ratioen lige nu ligger omkring 17 implicerer det et kursfald på op mod 50%, såfremt indtjeningen er flad.

Det er absolut det mest sort seende scenarie vi kunne hitte på, og vi tror ikke det er særligt sandsynligt, at markedet skal falde 50% herfra, men hvis man er af den overbevisning, at renten forbliver ”higher for longer” og er den eneste drivkraft for aktiemarkedet, hvilket nok også er naivt at tro, så er det altså denne konklusion man får.

Det flade scenarie

Hvor vi i forrige scenarie fokuserede på, hvordan aktiemarkedet er prissat ift. obligationer, kan vi i stedet anskue, hvordan aktiemarkedet er prissat ift. dets egen historiske gennemsnit. For anskues aktiemarkedet som helhed ift. dets egen historik, ser det faktisk ikke særlig dyrt ud. Snarere fuldstændig identisk med det langsigtede gennemsnit og billigere end gennemsnittet de seneste 5 og 10 år.

I TimeInvest har vi også vores egen simple model til at anskue værdisætningen på aktiemarkedet. Her kigger vi på udviklingen i seks underliggende parametre, og måler hvor langt de er afviger det historiske gennemsnit med data tilbage til 1950. Resultatet af denne model er vist i nedenstående speedometer, som viser, at markedet pt. handler til den dyre side, men trods alt stadig er indenfor, hvad vi kalder fair prisfastsættelse.

Men hvad betyder det for det forventede afkast, at markedet er ”rimeligt prisfastsat”?

Dette er spørgsmålet til en million kroner, og der findes desværre ingen eksakt videnskab, der kan besvare dette spørgsmål. Vi har i vores model analyseret en smule på, hvad man dog med rimelig kan forvente i afkast de efterfølgende 10 år ud fra den betragtning, at nuværende prisfastsættelse ligger 0,89 standard afvigelser væk fra det historiske gennemsnit.

Ser vi på grafen her kan vi se, at ved nuværende værdiansættelse af aktiemarkedet kan vi i de efterfølgende 10 år forvente et årligt afkast på 3,23%. Ikke prangende, men heller ikke negativt, som ovenstående negative scenarie vi netop beskrev.

Grafen viser dog, at denne konklusion ligeledes skal tages med et gran salt. Selvom man kan spotte en klar sammenhæng (den stiplede linje) mellem, at jo dyrere værdiansættelsen er, desto lavere efterfølgende afkast, ligger alle prikkerne ikke direkte på denne stiplede linje. Dertil bygger denne model kun på historisk data og selvom historien ofte rimer er det sjældent den gentager sig eksakt på samme vis.

Det gode scenarie ?

Efter at have lagt casen for, hvad der taler for, at aktiemarkedet enten skal ned eller sidelæns herfra, er det endelig tid til at tage ja-hatten på, og se hvad der kan retfærdiggøre, at vi er på vej ind i nyt aktieopsving.

Vi har tidligere beskrevet, hvad der har påvirket aktieafkastet i år, som i høj grad kan forklares ved afkastet fra ganske få selskaber. Det betyder også, at årsagen til markedet ser dyrt ud på et price/earnings mål, næsten udelukkende skyldes de 7 amerikanske selskaber: Apple, Microsoft, Tesla, Nvidia, Alphabet (Google) og Amazon. Prissætningen for disse alene er gået fra en P/E på 29 i starten af året til omkring 47 i dag. Når denne P/E ratio stiger er det altså udelukkede et udtryk for, at aktiekursen stiger, men at indtjeningen ikke følger med. Disse selskaber udgør nu ca. 30% af S&P 500 indekset. Fjerner man disse 7 selskaber er der ikke meget, der tyder på en boble, da prisen på de resterende 493 er i overensstemmelse med det historiske, og ikke har rykket sig betydeligt i år.

Netop det faktum, at det er så få selskaber, der har leveret et godt afkast i år, er faktisk noget der historisk er rigtig positivt for markedet som helhed. Tilbage i starten af oktober, så vi at kun 8% af de 500 største selskaber i USA handlede over deres 50-dages glidende gennemsnit som vist her:

Det er meget sjældent, at så mange selskaber gør det så dårligt på samme tid, og historisk har det budt på rigtig gode afkast i de efterfølgende måneder. Tabellen her er en statistisk analyse af, hvordan aktiemarkedet har performet efter en periode, hvor kun ganske få aktier handler højere end deres 50 dages gennemsnit. Vi har allerede taget forskud på glæderne i november, hvor markedet nu er steget flot, men selv efter 6, 9, 12 og 24 måneder er der flotte to-cifrede afkast at spore, så måske er vi blot gået i gang?

En sidste positiv ting, der kan tale for, at aktiemarkedet skal stige det kommende stykke tid, er det såkaldte ”Santa-Rally”. Markedet har historisk haft en tendens til at stige mest i november og december og som Goldman Sachs har vist i nedenstående graf, så er der gode afkast at hente resten af året, hvis 2023 udvikler sig som ”det plejer”. Her per 25. november er der endnu 6% til gode resten af året, hvis historien skulle gå hen og gentage sig.

Det var et indlæg med mange potentielle udviklinger, spådomme og grafer om aktiemarkedet. Som nævnt i starten, så bør man have en investeringsstrategi som er klar til alt slags vejr og, hvor man altid er investeret i markedet, da timing er svært og, fordi man risikerer at misse de bedste og mest betydningsfulde positive dage. Har du lyst til en større uddybning eller introduktion til vores egen værdiansættelses model kan du altid tage fat i din investeringsrådgiver.

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

Indlægget er skrevet af Chefanalytiker, Mathias Duelund Hansen

The post Skal markedet op ned eller sidelæns? appeared first on TimeInvest.