Stay calm

Kursfluktuationer er en naturlig del af aktieinvesteringer. Men selv i urolige tider gælder det om ikke at handle i panik, men derimod fastholde strategien. Investering er ikke et spørgsmål om at undgå risiko, men et spørgsmål om at styre risikoen.

 

Medierne bringer dagligt nyheder om, at aktiemarkedet er faldet (voldsomt), og at der nærmest hersker kaotiske tilstande på børserne. Specielt når præsident Trump aktiverer sin Twitter-konto kommer der bevægelser i kurserne. Som investor bør man se igennem disse kortvarige – ikke fundamentalt baserede – udsving og fokusere på den langsigtede strategi.

 

Figuren nedenunder viser, hvordan det europæiske aktiemarked har performet i de enkelte år (søljerne) samt det laveste afkast inden for selve kalenderåret (rød prik).

 

Det interessante ved figuren er, at selvom der inden for de enkelte år har været relativt store kursfald, så slutter året i langt de fleste tilfælde med positive afkast.

 

 

I perioden 1980 – 2018 har det gennemsnitlige kursfald inden for et år været -15,5%. Men i 30 ud af 39 år har afkastet alligevel endt ud med et positivt afkast, og i kun 2 af årene var der et negativt afkast på mere end 20 %. Som investor gælder det om ikke at lade sig rive med af en negativ stemning, som er forårsaget af irrationelle (kortvarige) begivenheder eller faktorer. Markedet er i høj grad styret af menneskelig frygt og grådighed. Så når en negativ udvikling (frygt) startes af ikke-substantielle forhold ses det ofte, at den menneskelige adfærd forstærker tendensen, hvorved markedet kan ende i en negativ spiral (lemmingeffekten): Usikkerhed skaber øget usikkerhed, som afstedkommer endnu flere salgstransaktioner, faldende kurser og stigende volatilitet, hvilket giver negative avisoverskrifter, der igen skaber mere usikkerhed osv.

 

Så mange negative kursscenarier er funderet i menneskelige psykologiske mekanismer og ikke økonomiske rationelle og fundamentale forhold.

 

Hovedpointen i historien er, at investorer skal se igennem de tsunami-bølger af uvedkommende støj og kursudsving, der altid vil gennemsyre aktieinvesteringer. At hoppe ud og ind af aktiemarkeder, og dermed forsøge at ramme top og bund, er ikke alene en umulig eksercits, men også meget risikofyldt. Og en ting er sikkert: Det koster høje transaktionsomkostninger. Læren er derfor: Fastlæg en langsigtet investeringsstrategi. Hold derefter fast, og bliv ikke slået ud af finansiel markedsuro: Stay calm!

 

Skrevet af Christian Høgsted Høm, 27. September 2019 

Share the Post:

Relaterede artikler:

Likvide alternativer

Alternative investeringer har historisk været domineret af de store pensionskasser og institutionelle investorer pga. høje indgangsbarrierer og kompleksitet. Men i de seneste år er disse

Read More »

Markedskommentar 2021

Markedskommentar 2021 Traditionen tro vil vi i årets første indlæg opsummere, hvad der har drevet de finansielle markeder sidste år og hvordan det udviklede sig,

Read More »

Renters-rente effekten

Renters-rente effekten En af de mest benyttede og centrale begreber i investeringsverdenen er det engelske ord: ”Compounding” og på dansk: Renters rente. Selvom ordene ”Renters

Read More »

Traditionel investering i 2021

Traditionel investering i 2021 Vi har i tidligere indlæg behandlet den historisk lave rente og fastslået at sikre obligationer (investment grade), bedst kan beskrives som afkastfri

Read More »

Bliv klogere på investeringer

Som din rådgiver hjælper vi dig naturligvis med at investere, men vi gør mere end det. Blandt andet ligger det os på sinde, at du altid er godt informeret om udviklingen på de finansielle markeder.

Deltag i arrangementer eller modtag vores nyhedsbrev

Vi inviterer jævnligt kunder og netværk til TimeTalks med inspirerende foredragsholdere, ligesom vi løbende udsender nyhedsbreve med aktuelle vurderinger af markedet.

Kunne du tænke dig at deltage i vores arrangementer eller modtage vores nyhedsbreve, så tilmeld dig herunder.

Deltag i vores arrangementer

Jeg vil gerne inviteres til arrangementer i TimeInvest

Modtag vores nyhedsbreve

Jeg vil gerne modtage nyheder fra TimeInvest