Markedet for ETF’er og indeksstrategier fortsætter med at vinde fremgang i takt med, at flere investorer flytter væk fra aktivt forvaltede fonde. En nylig opgørelse viser, at passive investeringsforeninger og ETF’er står for 20% af aktiverne i Europas fondsindustri på 9,4 billioner euro.
Definition: I en passivt forvaltet strategi udvælges værdipapirerne ikke af en porteføljeforvalter, men udvælges automatisk og regelbaseret ud for at matche et indeks eller en del af et marked. I modsætning hertil følger en aktiv strategi ikke et indeks. I stedet træffer aktive fondsforvaltere specifikke beslutninger om valg af værdipapirer på grundlag af deres egen løbende undersøgelse, analyse og ekspertise.
En ETF, som er en forkortelse af Exchange-Traded-Funds, er på dansk en børsnoteret fond, der kan købes og sælges på samme vis som en aktie. ETF’erne investerer typisk i enten aktier eller obligationer. Dog kan de også være investeret i råvarer, ejendomme og kapitalfonde mv.
Ofte ses en ETF som en såkaldt ”passiv” eller ”indeksbaseret” strategi, men det behøves den faktisk ikke at være. At de har en passiv strategi betyder blot, at de som formål ønsker at følge eller afspejle udviklingen i et indeks. Succeskriteriet, som de fleste også opnår, er derfor at minimere afvigelserne til det underliggende indeks fratrukket alle omkostninger.
Nedenstående illustration viser forskellige typer af Exchange-Traded-Funds (ETF’er):
Fordelene ved ETF’erne er mange og omfatter bl.a.:
- Lave omkostninger, både løbende samt ved handel ind og ud. De er således typisk et billigere alternativ i forhold til investeringsforeninger. Årsagen dertil skyldes, at processen med at følge et indeks er meget automatiseret, og at omkostningerne kan minimeres gennem stordrift
- Gode spredningsegenskaber og er nemme at investere i. Giver eksponering til mange underliggende investeringer i én samlet ETF
- Er meget likvide, hvilket gør det nemt at handle – for både små og store beløb, og selv i stressede tider
- Følger ofte blot et givent indeks (marked), fremfor at prøve at slå det
Dermed minimeres ”forvalterrisikoen”. Passive fonde har desuden på de fleste markeder vist sig at være svære at slå på længere sigt. - God gennemsigtighed. I de fleste tilfælde kan du få adgang til detaljerede indeksmetoder, som klart beskriver investeringsprocessen og viser alle fondsbeholdninger på et hvert givent tidspunkt.
Bagsiden omhandler ofte den skattemæssig behandling. De lagerbeskattes (kun et problem for aktieinvestering i frie midler) og stiller derfor nogle andre krav til den løbende likviditet. Regler mm. kan løbende ændre sig, og det er derfor vigtigt at løsningen er tilpasset til dit skattemæssige miljø.
Hvordan udvælger jeg dem, som jeg skal bruge til min portefølje?
Mulighederne er mange og det kan måske føles som en stor jungle, når man skal finde den rigtige ETF.
Den samlede værdi for ETF’erne har som nævnt været kraftigt voksende de sidste mange år – specielt pga. ovenstående mange fordele. Derved er mulighederne og antallet af løsninger, som er tilgængelige næsten blevet uoverkommeligt stor.
Som det ses i ovenstående står du som investor overfor et forvirrende stort udvalg af passive strategier. Det kan være overvældende, hvis man ikke ved, hvad man leder efter, og ikke ved hvordan man sammensætter en samlet portefølje. Mange af udbyderne af ETF’er har naturligvis ens produkter, som følger de samme markeder, men det er bestemt ikke uvæsentligt, hvilken løsning der vælges, da der ofte er mange forskellige parametre og egenskaber der skal tages individuel stilling til. Det kan blandt andet være den ønskede beskatningsform, udbyttefrekvens og replikeringsmetode. Og i udvælgelsesprocessen skal der også tages højde for de forskellige omkostningssatser, og hvor godt produktet følger det respektive indeks (marked). Derudover er det også vigtigt, at se på hvilken struktur ETF’en er (UCITS eksempelvis) og hvilket land, tilsyn og regulering løsningen er under. Endelig, bør der ses på, om der er udlån og modpartsrisiko, og hvilken relanceringsfrekvens der udøves.
ETF’er som er løsningen til den passive investeringstilgang, er som nævnt meget underbygget – specielt i den akademiske verden, men også blandt mange professionelle investorer. Bl.a. har den verdensberømte investor Warren Buffet flere gange sagt at aktieudvælgelse er svært, og anbefaler, at de fleste bør investere i en billig indeks fond i stedet.
Hos TimeInvest har vi stor erfaring med at analysere og vurdere hvilke løsninger, som er attraktive. Med et uvildigt udgangspunkt hjælper vi med at finde de bedste løsninger og opbygger din portefølje. Vi er ikke bundet af at skulle vælge passive eller aktive løsninger, da der er fordele ved begge. I sammensætningen er det yderst vigtigt at forstå, at de forskellige ETF’er har meget forskellige egenskaber. Mens nogle bør anvendes som et slags fundament eller kernedel i den samlede portefølje, så er der andre løsninger, som er mere koncentreret og som kan ses som værende mere opportunistiske med en mindre vægt.
Hvis du gerne vil høre mere om dine muligheder og få en skræddersyet portefølje med ETF’er eller som en kombination med nøje udvalgte “best-in-class” aktive fonde og direkte investeringer, så tag fat i din uvildige investeringsrådgiver hos TimeInvest.
Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.
Se nærmere her, hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg
Skrevet af Philip Kehlet, Investeringschef
