Alternativer – Hvad og hvorfor?
Med begrænset forventet afkast på traditionelle obligationer kan det være fordelagtigt at inddrage alternative investeringer i sin portefølje. Det betyder samtidigt, at man ikke lægger alle æg i én kurv. I stedet investeres i forskellige aktiver, som bliver påvirket af forskellige faktorer, og dermed udglatter de udsving, der helt naturligt opstår på de finansielle markeder.
Alternative investeringer har i de seneste år vundet mere og mere indpas i investeringsporteføljer hos pensionskasser, institutionelle investorer og senest også blandt private investorer. Der er flere gode grunde til denne voksende interesse, og dette indlæg vil forsøge at give et overblik over, hvad det er samt hvorfor man bør overveje at se i den retning.
Alternativer – Hvad?
Som udgangspunkt er alternative investeringer alt det som umiddelbart ikke findes på aktie- og obligationsmarkederne. Bag alternative investeringer gemmer sig en bred skare af vidt forskellige aktiver såsom private equity, ejendomme, infrastruktur, råvarer, skov, landbrug samt en række øvrige alternative afkast-strategier som eksempelvis konvertible obligationer, katastrofe obligationer, hedge fonde, risikopræmie strategier og valuta.
• Private Equity: Investering i unoterede selskaber
• Ejendomme og Infrastruktur: Investering i lufthavne, jernbaner, veje, havne, telekommunikation, forsyning, hospitaler, skoler, affald og vand
• Råvarer: Investering i olie, gas, sukker, soyabønner, korn, zink, kopper, aluminium, hvede, kaffe, kakao og guld, samt investeringer i mere råvare-relaterede selskaber inden for fx skov, træ og landbrug
• Øvrige alternativer: Investeringer i konvertible obligationer, valuta og katastrofeobligationer til beskyttelse ved naturkatastrofer
Alternativer – Hvorfor?
Det øgede fokus på aktivklassen er drevet af flere faktorer. Renteniveauet og forventningerne til fremtidige afkast fra specielt traditionelle obligationer, er uden tvivl en af hovedårsagerne. De rekordlave renter har tvunget mange investorer på jagt efter nye græsgange, for at opnå bare en nogenlunde acceptabel forrentning. At finde et højt eller højere afkast er sådan set ikke så svært. Udfordringen består i, at det typisk også medfører en højere risiko.
En anden drivende faktor for (udvalgte) alternative investeringer har været deres robusthed og egenskaber til at dæmpe porteføljens samlede risiko. Det kan lade sig gøre fordi de, i stor grad, er upåvirket af, om aktiemarkedet går op eller ned. Typisk, når aktiemarkedet vender pilen nedad, som vi så i 2008 under finanskrisen eller i 2001 under it-boblen, er det godt at have alternative aktiver i porteføljen, der kan stå imod eller måske endda stige i værdi.
De fleste aktivklasser, herunder også alternative investeringer, er i en eller anden udstrækning påvirket af økonomisk vækst og inflation, og deres generelle risiko og udsving kan variere betydeligt. De enkelte alternative aktivklasser opfører sig også forskelligt, og den forskel gør, at der ved porteføljesammensætning kan opnås en stor spredningsgevinst, som giver den totale portefølje et bedre afkast-risiko forhold.
Følgende figur er en illustration af det som i investeringsverdenen kaldes for ”den efficiente rand”. Med det menes et sæt af optimale porteføljer som, ud fra en optimeringsberegning, giver det bedste afkast/risiko forhold. Det ses, at den grønne ”efficiente rand”, hvor alternativer inkluderes, modsat den sorte ”efficiente rand”, som kun medtager aktier og obligationer, giver et bedre afkast/risiko forhold.
Denne overordnede sammensætning har stor betydning for det fremtidige afkast, og betegnes ofte som den vigtigste beslutning en investor skal foretage. Hos TimeInvest kan vi, som uvildig rådgiver, hjælpe med at sammensætte en portefølje med alternative investeringer, som giver det bedste afkast til den ønskede risiko. Et fornuftigt alternativ.
Skrevet af Philip Kehlet, 15. November 2019
